Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold

Oversættelse af juridiske tekster med økonomisk indhold - En komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf Speciale, cand.ling.merc. i engelsk med profilen translatør og tolk Vejleder: Anne Schjoldager, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Udarbejdet af: Sara Adel Rasmussen, eksamensnummer 270987 1. december 09. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Præsentation af årsregnskabsloven... 1.2. Teori...6 1.3. Specialets målgruppe og centrale begreber...7 1.4. Specialets opbygning...7 2. Oversættelsesteori...8 2.1. Makrostrategi...8 2.2. Nords tekstanalyse...9 2.2.1. Ekstratekstuelle elementer...11 2.2.2. Intratekstuelle elementer...1 2.2.3. Oversættelsesproblemer...18 2.3. Oversættelsessituation...19 2.4. Schjoldagers mikrostrategier...21 2.. Om juridiske tekster og konventioner...2 2..1. Faktuel viden...27 2..2. Tekstuel viden...28 2..3. Tekstfunktion i det juridiske univers...31 2.6. Om økonomiske tekster...32 3. Analyse af kildeteksten...34 3.1. Ekstratekstuelle elementer...34 3.2. Intratekstuelle elementer...36 4. Analyse af oversættelsen...40 4.1. Ekstratekstuelle elementer...40 4.2. Intratekstuelle elementer...42 4.3. Oversættelsessituation...47. Mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi...49.1. Oversættelsesproblemer...49.2. Mikrostrategier...2.3. Makrostrategi...9 6. Konklusion...61 Abstract...64 Litteraturliste...67 Bilagsliste...71 Antal tegn:.886. 1

1. Indledning Gennem mit studie på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har jeg stiftet bekendtskab med årsregnskabsloven. Denne lov er stort set baggrund for hele andet semester af profilfaget økonomisk sprog. I undervisningen er der primært fokus på årsrapporter og oversættelse af disse, og årsregnskabsloven introduceres kort som baggrundsviden. Idet årsregnskabsloven, sammen med de internationale regnskabsstandarder (IFRS) 1, fastsætter hvordan årsrapporter skal aflægges, kunne det være interessant at kigge nærmere på denne lov. Da jeg læser profilen translatør og tolk, var det derfor oplagt, at årsregnskabsloven og oversættelsen heraf kunne bruges som baggrund for et speciale. Desuden finder jeg det interessant, at årsregnskabsloven kan betegnes som en hybridgenre 2, da det er en juridisk tekst med økonomisk indhold, og den kombinerer dermed mine interesser for både juridisk og økonomisk sprog samt oversættelse. Derudover er det interessant, at man især inden for økonomisk sprog arbejder med tre officielle typer engelsk: international engelsk, amerikansk engelsk og britisk engelsk. Ifølge årsregnskabsloven skal erhvervsdrivende virksomheder indsende årsrapporter og loven definerer en erhvervsdrivende virksomhed som følger: I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag (Bilag 1: 2, l. 12-14). Det vil sige, at stort set alle virksomheder, store som små, skal indsende en årsrapport. Der gælder dog flere regler: størrelsen på en virksomhed og hvorvidt den er børsnoteret og hvorhenne den i så fald er det. Såfremt virksomheden kun har værdipapirer optaget til handel i Danmark, skal årsrapporten affattes på dansk. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel både i Danmark og i udlandet, skal indsende deres årsrapport på dansk og engelsk eller dansk og et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Hvis en virksomhed kun har værdipapirer til handel i udlandet, skal den indsende sin årsrapport på engelsk eller et sprog accepteret af den kompetente myndighed i det pågældende land. Såfremt virksomheden vælger et andet sprog end engelsk, skal årsrapporten desuden indsendes på enten dansk eller engelsk ifølge Indsendelsesbekendtgørelsen (bilag 3: 1, l. 16-2). 1 IFRS: International Financial Reporting Standards. 2 En hybridgenre er en blanding af etablerede genrer (EMU 0). 2

Virksomheder, og især større virksomheder, er ikke længere bare nationale, men internationale. Det betyder, at de bliver nødt til at markere sig udadtil og dermed benytte sig af andre sprog end dansk, der er et ganske lille sprog. En virksomhed vil ganske enkelt ikke kunne begå sig internationalt, såfremt den insisterer på kun at benytte sig af det danske sprog. Valg af udenlandsk sprog kan selvfølgelig afhænge af, hvor i verden virksomheden gør forretninger, men som oftest vil valget falde på engelsk og eventuelt et eller flere sprog derudover. Mange virksomheder opererer med engelsk som virksomhedssprog, hvorfor det også vil være naturligt for dem at indsende deres årsrapport på engelsk. De skal dog stadig følge de forskrifter, som årsregnskabsloven foreskriver. Da disse internationale virksomheder må formodes at have stakeholdere 3 i andre lande end Danmark, er det derfor oplagt at have en udenlandsk udgave af årsregnskabsloven, så disse stakeholdere kan orientere sig om den danske lovgivning på dette område og dermed orientere sig om, hvorvidt virksomheden leverer sin årsrapport i overensstemmelse med lovgivningen. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvilke valg oversætterne har foretaget i deres oversættelse af årsregnskabsloven, idet der som nævnt tidligere er tre forskellige versioner af engelsk at forholde sig til. En term på den ene type engelsk, betyder ikke nødvendigvis det samme på en anden type engelsk, til trods for at det er samme sprog. Det vil være interessant at undersøge disse valg og om der er konsekvens i brugen af engelsk, fordi virksomheder skal følge årsregnskabslovens ord, og det kunne tænkes, at de ville skele til oversættelsen, når de skal fremstille deres årsrapporter på engelsk. Såfremt der ikke er konsekvens i brugen af engelsk i oversættelsen, kan det lede til manglende konsekvens i brugen af engelsk i de engelske udgaver af årsrapporterne. Dette kan igen få virksomheden til at fremstå uprofessionel, hvilket i yderste konsekvens kan betyde manglende investorer og (udenlandske) samarbejdspartnere og dermed sende virksomheden ud i økonomiske problemer. For at kunne undersøge hvordan årsregnskabsloven blev oversat, har jeg udvalgt en række regnskabstermer, som er karakteristiske for økonomisk sprogbrug. Efterfølgende foretager jeg en analyse af disse termer, hvor fokus særligt er på hvilke mikrostrategier, der er anvendt i 3 Stakeholder er en betegnelse for de personer, virksomheder o.a., som kan have indflydelse på eller som er under indflydelse af en virksomheds aktiviteter (BusinessDictionary (ingen dato)). 3

oversættelsen af dem. Samtidig vil jeg også kigge på, om de udvalgte termer og oversættelsen heraf dækker over det samme meningsindhold, og i så tilfælde i hvilket omfang. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge dels hvordan årsregnskabsloven er blevet oversat ud fra en analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen heraf, og dels ud fra hvilke mikrostrategier, der er anvendt. Min problemformulering lyder: Hvordan blev årsregnskabsloven oversat? For at kunne besvare dette spørgsmål anvender jeg følgende hjælpespørgsmål: - Hvorfor blev årsregnskabsloven mon oversat, med hvilket formål og til hvem? - Hvilke typer problemer har oversætteren mødt i oversættelsen af årsregnskabsloven, specielt i forbindelse med regnskabstermer? - Hvilke mikrostrategier har han/hun anvendt i løsningen af disse problemer? - Siger mikrostrategierne noget om den overordnede makrostrategi? - Hvilken makrostrategi har oversætteren anvendt? - Hvilken type engelsk er benyttet og har der været konsekvens i brugen? For at finde frem til svarene på ovenstående spørgsmål har jeg valgt at foretage en empirisk undersøgelse af mikro- og makrostrategier samt at foretage en komparativ analyse af årsregnskabsloven og oversættelsen. Da årsregnskabsloven er ganske omfattende, har jeg udvalgt følgende dele til den mere dybdegående analyse: afsnit I (bilag 1: 2-11) som empiri til tekstanalyse, og 17, 18, 22, 78 og 2 samt bilagene til loven som empiri til analyse af mikrostrategier, da disse præsenterer de væsentligste termer inden for regnskabsaflæggelse i Danmark. Det er også her, der kan være størst forskel mellem de forskellige typer engelsk, og derfor er det interessant at kigge på netop disse dele. Samtidig er der her mulighed for at se på, om oversætteren har været konsekvent i brugen af engelsk. Tilsvarende dele er valgt i oversættelsen. 4

1.1. Præsentation af årsregnskabsloven I 1981 blev årsregnskabsloven oprettet under navnet Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., som det fremgår af korrespondancen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 4). Denne lov var en forløber for årsregnskabsloven, som vi kender den i dag. I 01 blev Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) oprettet. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, skal indsende deres årsrapport på dansk til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I dag opererer mange virksomheder også i andre lande end Danmark og kan også have værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et eller flere EU/EØS-lande. Dette betyder, som tidligere nævnt, at virksomhederne også skal indsende deres årsrapport på et fremmedsprog, som oftest engelsk. Da engelsk er det mest udbredte internationale sprog, synes det nødvendigt at have en engelsk version af lovgivningen, altså årsregnskabsloven. Den engelske version er ikke retskabende og er mest af alt tænkt som en hjælp til ikke-dansktalende personer, der ønsker indblik i lovgivningen omkring årsrapporter i Danmark. Det var et ønske fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at årsregnskabsloven skulle oversættes til international engelsk med henvisning til de internationale regnskabsstandarder, jf. korrespondance med Lise Mourier (bilag ). Årsregnskabsloven fremsætter krav og specifikationer for, hvad en erhvervsdrivende virksomhed er, og for hvordan og hvorledes disse skal indsende deres årsregnskab. Kapitel 1 af loven forklarer, hvad der kendetegner en erhvervsdrivende virksomhed, hvilke typer, der er tale om og hvilke undtagelser, der måtte være hertil. Desuden forklares konceptet regnskabsklasser, som beskriver, hvad og hvor meget en virksomhed skal inkludere i deres årsrapport. Kapitel 2 af loven gør ledelsens rolle klar i forhold til aflæggelse af årsrapport. Kapitel 3 fremsætter de grundlæggende krav til årsrapporten, mens kapitel 4 angiver rækkefølgen af årsrapportens bestanddele. Herefter bliver årsregnskabsloven mere specifik, og de efterfølgende afsnit og kapitler henviser til de forskellige regnskabsklasser, hvad de skal have med og hvordan. Årsregnskabsloven er en slags byggeklodsmodel, hvor kravene til regnskabsklasse A er de mindste krav. Ved de efterfølgende regnskabsklasser bliver der fyldt mere og mere på for hvert trin, man tager op ad stigen. Jo større virksomhed, jo flere krav. Årsregnskabsloven fremsætter altså ikke kun krav til, hvad der skal være med i en årsrapport,

men også hvordan disse bestanddele skal angives. Det sker med henvisning til diverse skemaer i de bilag, der er til loven. Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm (ingen dato) Jeg har valgt at benytte årsregnskabsloven 01 som empiri, da det er denne version, der i sin tid blev oversat. Loven er blevet revideret et par gange siden da, men disse ændringer er ikke overført til oversættelsen. 1.2. Teori I dette speciale har jeg valgt at benytte Christiane Nords (1997 og 0) teori om tekstanalyse, oversættelsessituation og oversættelsesproblemer og Anne Schjoldagers (08) mikro- og makrostrategier. Andre teoretikere inddrages dog, hvor det findes nødvendigt og anvendeligt. Jeg har valgt at benytte Nord, da hendes teori er en god base for analyse af tekster. Hun samler mange idéer fra andre teoretikere, for eksempel Roman Jakobsons kommunikationsmodel og Katharina Reiss tekstfunktion, i en og samme teori og giver et godt overblik over disse idéer. Nord inddrager også skoposteorien, og hendes tekstanalyseteori kan 6

nærmest betegnes som universel på den måde, at den stort set indeholder alt, hvad der kan have relevans i forbindelse med tekstanalyse. Jeg har valgt at benytte Schjoldagers mikro- og makrostrategier, da disse favner bredere end for eksempel Vinay og Darbelnet, som hun har brugt som inspiration. Schjoldager har flere taksonomier, som giver flere valgmuligheder og flere nuancer i analysen og sammenligningen af kildeteksten og målteksten. Derudover mener jeg, at Nord og Schjoldager supplerer hinanden godt, hvor Nord giver det mere overordnede overblik og har fokus på selve analysen, har mikrostrategierne mere fokus på detaljerne og anvendes i forbindelse med sammenligningen og den egentlige undersøgelse af, hvordan der er blevet oversat. 1.3. Specialets målgruppe og centrale begreber Det tiltænkes at nye studerende på f.eks. translatør- og tolkelinjen i engelsk kunne have interesse i dette speciale, eftersom de i deres uddannelsesforløb skal arbejde med både juridisk sprog, økonomisk sprog og oversættelsesteori, hvilket bliver samlet i dette speciale og med henvisninger til studierelevant materiale. Desuden har jeg valgt både at bibeholde de centrale begreber på engelsk samt oversætte dem til dansk, for at læsere, der er knapt så erfarne ud i oversættelsesteori, stadig vil kunne forstå, hvad teorien går ud på. Hvor andet ikke er nævnt, er tabeller af egen produktion. 1.4. Specialets opbygning Ud over indledning og konklusion består dette speciale af et teorikapitel, hvor tekstanalysemodellen, makrostrategier, oversættelsessituationen, mikrostrategier, oversættelsesproblemer, juridiske tekstkonventioner og forskellige typer af økonomisk engelsk præsenteres. Derefter følger en analyse af kildeteksten i kapitel 3. Kapitel 4 omfatter analyse af oversættelsen og sammenligning af de to tekster, herunder oversættelsessituation og juridiske tekstkonventioner. I kapitel vil jeg kigge på mikrostrategier, oversættelsesproblemer og makrostrategi. 7

2. Oversættelsesteori I dette kapitel vil jeg præsentere den teori, jeg benytter i forbindelse med dette speciale. Først vil der være en gennemgang af den generelle oversættelsesteori, som jeg har anvendt, herunder Nords dikotomi for makrostrategier og hendes tekstanalysemodel samt Schjoldagers mikro- og makrostrategier. Dernæst vil der være et afsnit omkring juridiske tekster og konventioner og til sidst et afsnit omkring brugen af engelsk i økonomiske tekster. 2.1. Makrostrategi Siden man begyndte at oversætte, har man skelnet mellem om det var en ordret (literal) oversættelse eller en fri (free) oversættelse. De forskellige teoretikere har gennem tiderne valgt at kalde denne opdeling for noget forskelligt og måske med enkelte nuanceforskelle, men i bund og grund har opdelingen været den samme. I dag er der dog ikke nødvendigvis tale om en enten-eller tilgang, men nærmere en skala, hvor en oversættelse kan være en blanding, med mere vægt på for eksempel det ene valg (Schjoldager 08: 67-70). Den ordrette makrostrategi kan betegnes som kildesprogsorienteret makrostrategi, hvor man er styret af kildeteksten og gengiver denne på et andet sprog. Den fri oversættelse kan betegnes som målsprogsorienteret makrostrategi, hvor man har mere fokus på, at oversættelsen skal skabe samme effekt på målsproget, som den effekt kildeteksten skabte på kildesproget. Der er altså mere fokus på den nye modtager hér end ved en ordret oversættelse, hvor der er mere fokus på at gengive originalens ordlyd (Lundquist 1997: -32). Nord skelner mellem en dokumentarisk og en instrumental oversættelse. En dokumentarisk oversættelse gengiver kildeteksten som en kommunikativ interaktion, hvori (kilde)afsenderen kommunikerer med (kilde)modtager gennem kildeteksten i (kilde)kulturen (Nord 1997: 47). En instrumental oversættelse fungerer som et instrument for en ny kommunikativ interaktion mellem (kilde)afsenderen og en modtager i en anden kultur, hvor man bruger kildeteksten som model for denne kommunikation (Nord 1997: 47). Nord arbejder med en skala af forskellige grader af dokumentarisk eller instrumental oversættelse (Nord 1997: 47-2): 8

Dokumentarisk Instrumental interlinear literal philological exoticizing equifunctional heterofunctional - homologous Schjoldager (08: 71-74) skelner mellem en kildesprogsorienteret makrostrategi og en målsprogsorienteret makrostrategi. I en kildesprogsorienteret makrostrategi er fokus på indholdet i kildeteksten, og der produceres en overt (åbenbar, utilsløret) oversættelse, hvor modtageren er opmærksom på, at der er tale om en oversættelse. Der lægges altså ikke skjul på, at oversættelsen er en oversættelse og vægten er på, at oversætteren kommunikerer en andens tekst ud til læsere på et andet sprog end kildesproget. I en målsprogsorienteret makrostrategi er fokus på den effekt, oversættelsen skal have. Modtageren er ikke nødvendigvis opmærksom på, at der er tale om en oversættelse, da denne fremstår som en original på målsproget. Der er her tale om en covert (skjult, maskeret) oversættelse, hvor oversætteren fungerer som en slags mellemmand mellem afsender og modtager. Selvom Schjoldager ikke opstiller en skala på samme vis som Nord, så mener hun heller ikke at oversættelser er enten-eller. Der vil dog altid være en overvejende grad af den ene eller den anden makrostrategi. Kildesprogsorienteret overt Målsprogsorienteret covert 2.2. Nords tekstanalyse Nord bygger videre på Vermeers skoposteori, hvilket betyder, at formålet med målteksten vægter højere end andre faktorer i oversættelsesprocessen. Formålet (skopos) med oversættelsen skulle gerne fremgå af det translation brief (oversættelsesopdrag), som oversætteren gerne skulle få, inden denne skal til at oversætte. Derfor er det også vigtigt at analysere og forstå oversættelsesopdraget som noget af det første, inden man begynder selve oversættelsesprocessen. 9

Skoposreglen lyder som følger: Each text is produced for a given purpose and should serve this purpose. The Skopos rule thus reads as follows: translate/interpret/speak/write in a way that enables your text/translation to function in the situation in which it is used and with the people who want to use it and precisely in the way they want it to function. (Vermeer i Nord 1997: 29) Oversætteren skal altså producere en tekst, der er forståelig på målsproget, og som lever op til det formål, der ligger til grund for selve oversættelsen. Vermeer fremsatte yderligere to regler, coherence-reglen og fidelity-reglen. Disse kan dog fraviges, såfremt skopos kræver det. Coherence-reglen går på, at oversættelsen skal være kohærent med modtageren, det vil sige at modtageren skal kunne forstå oversættelsen, og at denne skal give mening i kommunikationssituationen. Fidelity-reglen går på, at oversættelsen skal være tro mod kildeteksten. Når oversætteren har analyseret oversættelsesopdraget og besluttet hvilken oversættelsesstrategi, der skal anvendes, bør han/hun udføre en analyse af kildeteksten. En sådan analyse vil være en god base at have forud for de valg, oversætteren skal træffe i oversættelsesprocessen. Desuden vil en analyse kunne sikre, at oversætteren har forstået kildeteksten korrekt og dermed kan oversætte den korrekt. I hverdagen vil der dog næppe være tid til en grundig analyse, men en erfaren oversætter vil formodentlig kunne lave en sådan analyse, som processen skrider frem. Desuden vil oversættelsesprocessen næppe være stringent, som det godt kan fremstå her. Processen er nærmere rekursiv, hvor der springes frem og tilbage mellem de enkelte dele og hele tiden sammenholder det allerede analyserede med de nye informationer og analyser. På denne måde kan oversætteren få bekræftet sin viden eller få den korrigeret med ny viden.

(Nord 0: 39) Nords tekstanalyse består af to dele: ekstratekstuelle elementer og intratekstuelle elementer og er baseret på the New Rhetoric-formel, som stiller følgende wh-spørgsmål (Nord 0: 41): Who transmits to whom what for by which medium where when why a text with what function? On what subject matter does s/he say what (what not) in what order using which non-verbal elements in which words in what kind og sentences in which tone to what effect? Den første spalte repræsenterer de ekstratekstuelle elementer, mens anden spalte repræsenterer de intratekstuelle elementer. Herunder vil jeg præsentere de forskellige elementer: 2.2.1. Ekstratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: 43-87). Det er vigtigt at have for øje, at analysemodellen ikke er lineær, men at det kan være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Nord opstiller en lang række spørgsmål, som kan bruges i forbindelse med analysen. Disse vil dog ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til ovennævnte bog. 11

(Nord 0: 84) o Sender: afsender Her skelnes der mellem den egentlige afsender og den, der har skrevet teksten. Det kan være én og samme person. Afsenderen er den person, der bruger teksten til at fremsætte en besked til andre og dermed er ansvarlig for indholdet i teksten. Forfatteren handler på vegne af afsenderen og producerer en tekst, der er i overensstemmelse med den generelle tekstproduktion på det pågældende sprog og i den pågældende kultur. o Sender s intention: afsenders hensigt med teksten Hensigten med teksten skal ses fra afsenderens synspunkt. Hvorfor har afsenderen skrevet teksten? Hvad vil afsenderen opnå med teksten? Afsenderens hensigt afspejles også i indhold og i tekstens funktion, og det er vigtigt, at oversætteren overfører denne hensigt til oversættelsen. Der kan selvfølgelig være tale om flere hensigter med en tekst, men der vil så ofte være en form for hierarki, hvor én hensigt er mere vigtig end de andre. Det kan være nødvendigt at kigge på de intratekstuelle elementer for at finde frem til afsenderens hensigt. 12

o Audience: modtager Modtageren er måske den vigtigste faktor i kommunikation, da modtageren bestemmer om kommunikationen lykkes, eller om den falder til jorden. Såfremt modtageren ikke fanger den rigtige hensigt med kommunikationen, er denne spildt og har ikke levet op til sin hensigt. Indholdet, såsom billeder og valg af sprog, afhænger ofte også af modtageren. I en oversættelsessituation er det desuden også vigtigt at skelne mellem måltekstmodtager og kildetekstmodtager. Disse to befinder sig i hver sin sproglige og kulturelle verden og skal derfor adresseres forskelligt. Foruden modtagere i forskellige kulturer, kan en tekst også have flere modtagere i samme kultur. Der er den primære modtager, som teksten er rettet mod, men der findes desuden også sekundære og tertiære modtagere, som kan være folk, der tilfældigt falder over teksten eller studerende, der bruger teksten i en undervisningssituation. o Medium: medie Her skelnes der overordnet mellem skriftligt og mundtligt medie. Det drejer sig om, hvor og hvordan en tekst bringes, hvilket vil have indflydelse på, hvordan teksten er bygget op. Valg af medie kan også have indflydelse på modtagerens forventninger, som igen kan have indflydelse på, hvorvidt afsenderens hensigt lykkes. o Place of communication: sted Sted for kommunikationen er vigtig i situationer, hvor sprog findes i forskellige variationer. Som det kan ses i afsnit 2.6 om engelsk inden for økonomisk sprog, så er engelsk ikke bare engelsk. Det kan have stor betydning, om teksten er skrevet i for eksempel USA eller England, eller om modtageren befinder sig i det ene eller det andet land. Der kan være kulturelle og sproglige forskelle i det, der ellers ligner et og samme sprog. Typen af engelsk kan have indflydelse på oversættelsesprocessen, hvad enten det er til eller fra engelsk, der skal oversættes. o Time of communication: tid Tidspunktet for kommunikationen kan have indflydelse på sproget og hvordan teksten er præsenteret. Der kan for eksempel være brugt visse udtryk, der er specifikke for en bestemt 13

tidsperiode og spørgsmålet vil så være, om dette skal bevares eller aktualiseres i en oversættelse. Hvad der er det rigtige valg, afhænger af initiativtagerens instrukser. o Motive for communication: motiv Motiv for kommunikation handler om, hvorfor teksten blev skrevet. Motivet kan også have indflydelse på indholdet og hvordan teksten er bygget op. Hvor motivet ved kildeteksten ofte findes hos afsenderen, vil motivet ved en måltekst ofte ligge hos initiativtageren eller ordregiveren. o Text function: tekstfunktion Nord fremsætter følgende funktioner på baggrund af Bühlers model, som Reiss også baserer sine teksttyper på: referentiel, ekspressiv og appelbetonede 4. Desuden tilføjer Nord en fjerde funktion, nemlig fatisk, taget fra Jakobsons kommunikationsmodel (Nord 1997: 40). Nords definition på de nævnte teksttyper ligger meget tæt på definitionerne i Jakobsons model, dog med den forskel, at Nord mener at nogle af typerne nærmere kan kategoriseres som værende underkategorier af hovedfunktionerne. Følgende definitioner er baseret på Nord (1997: 40-4). Den referentielle funktion drejer sig om fakta: om indholdet i teksten. Under tiden kaldes denne funktion også den informative funktion. Nord mener dog, at den informative funktion er en underkategori af den referentielle funktion, sammen med den metasproglige, den direktive og den didaktiske funktion 6. Den referentielle funktion er den objektive funktion, der kun er ude på at gengive og forklare genstande og fænomener. Den ekspressive funktion handler om afsenderens holdning til tekstens indhold. Også her mener Nord, at der kan tales om forskellige underkategorier, som er den emotive, 4 Reiss kalder teksttyperne for indholdsbetonede, formbetonede og appelbetonede (Lundquist 1997: 46). Se f.eks. Engberg (1998) for mere information omkring Jakobsons kommunikationsmodel og funktioner. 6 Metasproglig: siger noget om sproget selv (f.eks. ordbøger); Informativ: informerer læseren; Direktiv: prøver at påvirke modtageren til at gøre noget bestemt (f.eks. manualer og opskrifter); Didaktisk: belærer modtageren (f.eks. undervisning). 14

den evaluerende og den ironiske funktion 7. Den ekspressive funktion er mere subjektiv end den referentielle funktion, da der her er tale om en persons holdninger og meninger. Den appelbetonede funktion er rettet mod modtageren og dennes velvilje til at reagere på tekstens indhold. Afsenderen vil som oftest fremkalde en bestemt reaktion hos modtageren, mens denne skal forstå budskabet for at kunne reagere rigtigt. Som oftest ses denne funktion, hvor afsenderen gerne vil have modtageren til at gøre noget bestemt, som for eksempel at købe en vare. Alt efter hvad afsenderen ønsker af modtageren, kan han appellere til forskellige værdier og følelser hos modtageren. Den fatiske funktion bruges til at etablere, fastholde eller afslutte kontakt mellem afsender og modtager. Et eksempel herpå kan være at hilse på folk eller at gøre brug af small talk for at holde samtalen i gang. Tekster er sjældent mono-funktionelle, det vil sige, at de enkelte funktioner sjældent er til stede i ren form, men der vil som oftest være en dominerende funktion. 2.2.2. Intratekstuelle elementer Dette afsnit er baseret på Nords Text Analysis in Translation (0: 87-143). I forbindelse med produktionen af en tekst vil rækkefølgen være som beskrevet herunder, hvor først indholdet specificeres og dernæst hvordan indholdet skal præsenteres. I praksis er det, ifølge Nord, mest effektivt at analysere elementerne i den rækkefølge de optræder i, men det kan dog stadig være nødvendigt at springe frem og tilbage mellem de enkelte elementer. Rekursiviteten er altså også gældende her. Nord opstiller også en lang række spørgsmål for de intratekstuelle elementer, som kan bruges i forbindelse med analyse. Disse vil ikke blive gennemgået her, men i stedet henvises der til hendes bog, som nævnt herover. 7 Emotiv: afsenderens holdninger og/eller følelser; Evaluerende: (objektiv) vurdering (en måling, hvis resultater sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier); Ironi: udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener 1

(Nord 0: 142) o Subject matter: emne eller emneområde Emnet eller emneområdet kan, for nogle teksttyper, udledes af titlen. Emnet er det centrale tema, som teksten drejer sig om. I visse tekster fremgår emnet tydeligt, hvor man i andre tekster er nødsaget til at lave en mere dybdegående analyse. o Content: indhold Indholdet i teksten er et slags resumé af teksten. Nogle teoretikere skelner ikke mellem emne og indhold, men har dette som et samlet punkt i deres analyser. Hvor emne er den mere overordnede overskrift på teksten, går indhold lidt mere i dybden og uddyber emnet. o Presuppositions: forudsætninger For at kommunikationen mellem afsender og modtager kan være succesfuld, er det nødvendigt at de begge har samme, eller næsten samme, forudsætninger eller baggrundsviden for at kunne 16

forstå teksten og dens budskab. Afsender skal derfor altid vurdere, hvor meget han kan forvente at modtageren ved på forhånd og eventuelt indrette sin tekst derefter. Som oversætter skal man kunne afkode disse forudsætninger i kildeteksten, men samtidig vurdere hvilke forudsætninger måltekstmodtageren måtte have og agere derud fra. Dette kan betyde at oversætteren bliver nødt til at ændre, tilføje noget eller fjerne noget fra teksten. o Text composition: Tekstens opbygning Her kigges der på, hvordan teksten er bygget op ved hjælp af kapitler, afsnit, indryk, punktopstillinger og så videre. Der kigges på hvorvidt der er brugt illustrationer, forskellige skrifttyper og typografi og hvordan disse understøtter hinanden. Der kigges altså på, hvordan eventuelle nonverbale elementer og suprasegmentale elementer arbejder sammen med selve teksten og hvordan disse anvendes i teksten opbygning og layout. o Non-verbal elements: nonverbale elementer Nonverbale elementer kan være billeder, figurer eller tabeller, der supplerer og underbygger teksten og, måske, er med til at lette forståelsen heraf. Tegnsætning hører både under nonverbale elementer og suprasegmentale elementer, alt efter hvordan tegnene er benyttet. For eksempel er anførelsestegn et nonverbalt element, såfremt det angiver eller introducerer et nyt ord eller begreb. Til gengæld er anførelsestegn et suprasegmentalt element, såfremt det indikerer ironi. o Lexis: leksik eller ordforråd Ordforrådet og brug af f.eks. metaforer, metonymi og forkortelser i en tekst kan være med til at afsløre emnet i teksten. Valg af medie og den tilsigtede modtager kan også have indflydelse på hvilke ord, der benyttes. Ordforrådet er påvirket af ekstratekstuelle elementer, såsom tid og sted, hvilket man også skal være opmærksom på i en oversættelsessituation. Desuden kan samme ord have forskellige konnotationer i forskellige kulturer. Nord giver selv eksemplet med sol. I Nordeuropa er solen lig med glæde, varme og hygge, mens den i Sydeuropa står for noget man søger væk fra og prøver at undgå (Nord 0: 127). Genren eller teksttypen kan også have indflydelse på ordforrådet og eksempelvis juridiske tekster er ofte karakteriserede ved forældet, arkaisk sprogbrug. 17

Under leksik kan man også kigge på formalitetsniveauet af teksten. Der skelnes mellem kølig, formel, neutral, uformel og jargon (Albrecht 199: 9-111). Højt formalitetsniveau Lavt formalitetsniveau kølig formel neutral uformel jargon o Sentence structure: syntaks Syntaks kigger på sætningskonstruktioner, hvorvidt der kun benyttes hovedsætninger (simple sætninger) eller om der også benyttes ledsætninger (komplekse sætninger) og hvordan disse hænger sammen. Desuden kigges der på kompleksiteten og længden af sætningerne. o Suprasegmental elements: suprasegmentale elementer I mundtlig kommunikation er intonationen som oftest det mest benyttede suprasegmentale element. I skrevne tekster er suprasegmentale elementer markeret ved skrifttyper, typografi (kursiv, understreget, fed skrift, linjeafstand) og tegnsætning (udråbstegn, tankestreger, parenteser). Skrifttyper, typografi og tegnsætning kan også bruges til at markere intonation på skrift. Brugen af suprasegmentale elementer afhænger af genrekonventioner og kan også være kulturbundne. Det ses blandt andet i juridiske tekster, hvilket jeg vil komme ind på senere i dette kapitel. 2.2.3. Oversættelsesproblemer Nord skelner mellem oversættelsesproblemer og oversættelsesvanskeligheder (Nord 0: 166). Oversættelsesvanskeligheder er subjektive og har at gøre med oversætterens færdigheder og de arbejdsforhold oversætteren arbejder under, for eksempel hvilke hjælpemidler, der er til rådighed. Oversættelsesproblemer er objektive og noget enhver oversætter støder på i oversættelsesprocessen. Nord skelner mellem fire typer problemer: pragmatiske, konventionsrelaterede, lingvistiske og tekstspecifikke problemer. o Pragmatiske oversættelsesproblemer Pragmatiske oversættelsesproblemer findes i alle oversættelsessituationer, og de opstår, når der er forskel mellem den situation kildeteksten er i og den situation målteksten er produceret til. 18

Pragmatiske problemer kan identificeres gennem en analyse af de ekstratekstuelle elementer (Nord 0: 167 + 174, Nord 1997: 6, Schjoldager 08: 17). o Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer Konventionsrelaterede oversættelsesproblemer kaldes under tiden også for kulturrelaterede oversættelsesproblemer, og de opstår, når der er forskel i normer og konventioner for hvordan man for eksempel angiver ting. Det kan for eksempel være måleenheder, uddannelsessystemet eller hvordan visse tekster opstilles. Som med pragmatiske problemer findes konventionsrelaterede problemer i stort set alle oversættelsessituationer (Nord 0: 167 + 17, Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Lingvistiske oversættelsesproblemer Lingvistiske oversættelsesproblemer opstår, når der er strukturelle forskelle mellem kildesproget og målsproget. Disse forskelle ses ofte i ordforråd, syntaks og suprasegmentale elementer og findes ved at analysere de intratekstuelle elementer (Nord 0: 167 + 17-176, Nord 1997: 66, Schjoldager 08: 17). o Tekstspecifikke oversættelsesproblemer Tekstspecifikke oversættelsesproblemer, såsom ordspil eller neologismer 8, knytter sig kun til den pågældende kildetekst. Hvordan disse problemer løses, er op til den enkelte oversætter og dennes kreativitet (Nord 0: 167 + 176-177, Nord 1997: 67, Schjoldager 08: 17). 2.3. Oversættelsessituation I en oversættelsessituation er der flere aktører, der har indflydelse på oversættelsen. En aktør kan godt udfylde flere roller, men som udgangspunkt skelnes der mellem følgende: (Nord 1997: -22; Schjoldager 08: 160-162) o Initiator: initiativtager Initiativtageren er den, der har brug for oversættelsen og som dermed tager initiativ til, at den pågældende tekst skal oversættes og med hvilket formål, den skal oversættes. 8 Neologisme: nydannelse af ord for at forklare et nyt fænomen eller ny betydning af eksisterende ord (Den Store Danske, ingen dato) 19