MIN MORFARS MORDER Undervisningsmateriale Til læreren Om filmen Tilgivelse Straf og ansvar Dokumentargenren Mediedækningen Monas brev Litteratur og film Niveau: Fag: 8. til 10. klasse samt gymnasier og HF Dansk, historie, religion, samfundsfag, filosofi, film/tv og tysk TIL LÆREREN Introduktion til materialet Min morfars morder er en nuanceret dokumentarfilm, der kan bruges til undervisning på flere niveauer og desuden egner sig til tværfaglig undervisning. Materialet er derfor delt op efter temaer frem for fagområder, og flere af temaerne kan indgå i forskellige faglige sammenhænge. De fem hovedtemaer skal ses som forslag og inspiration, der tilbyder forskellige indgangsvinkler til filmen afhængigt af fagområdet, da det sandsynligvis ville blive for omfattende at inddrage samtlige temaer i den enkelte gennemgang af filmen. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt elever i 8.-10. klasse samt elever i gymnasiet og HF. Fagområder Historie Religion Samfundsfag Filosofi Dansk Film og tv Tysk
Undervisningstemaer Dette undervisningsmateriale er opdelt i fem undertemaer, der tilbyder forskellige tilgangsvinkler til Min morfars morder og filmens mange aspekter: 1. Tilgivelse 2. Straf og ansvar 3. Dokumentargenren 4. Mediedækningen 5. Monas brev FILMEN Min morfars morder er en dokumentarfilm om det politiske mord på redaktør Carl Henrik Clemmensen under 2. Verdenskrig. Mordet blev begået af tre danske SSofficerer, og med i denne dødspatrulje var Søren Kam, som efter krigen flygtede til Tyskland, hvor han tildeltes tysk statsborgerskab. Søren Kam er således aldrig blevet udleveret til Danmark og dømt for den forbrydelse, han begik for 61 år siden. Carl Henriks datter, Mona Clemmensen, der kun var 13 år, da hendes far blev dræbt, har til gengæld måttet leve med tanken om, at hendes fars morder aldrig er blevet stillet for en dommer. Dette har naturligvis også præget Søren Faulis barndom, og han besluttede derfor at lave dokumentarfilmen Min morfars morder, som indeholder mange bevægende samtaler mor og søn imellem. Igennem disse samtaler udvikler der sig et nært og fascinerende drama, som rejser store spørgsmål omkring tilgivelse, konfrontationen med sin værste fjende, hvordan man kommer videre efter at have oplevet en stor sorg, og hvordan samfundet skal tackle det store antal krigsforbrydere, der stadig er på fri fod. Søren Fauli beslutter i Min morfars morder at opsøge Søren Kam ikke for aggressivt at konfrontere eller dømme ham, men for at få Søren Kam til at anerkende eksistensen af sit offers barnebarn. Turen byder på en drastisk overraskelse for Søren Fauli og skaber grobund for en fornyet debat omkring en politisk betændt sag, som har været behandlet af både presse og politikere i snart et halvt århundrede uden resultat. I filmen taler Søren Fauli med en række af de journalister, som har beskæftiget sig med sagen gennem årene og forsøger også få justitsminister Lene Espersen i tale omkring, hvorfor Justitsministeriet har accepteret, at Tyskland ignorerer en dansk efterlysning af Søren Kam. Søren Fauli og Mikala Krogh om filmen Vi har lavet en personlig film, der fortæller en universel historie om tilgivelse. Søren Fauli har aldrig kendt sin morfar, der blev myrdet under 2. verdenskrig, men er opvokset i skyggen af hans mord med en nervesvækket mor. En af morderne, Søren Kam, er den krigsforbryder, der er efterlyst længst tid i Danmarks historien, og jævnligt dukker der billeder op af ham i medierne.
Søren Fauli beslutter sig for, at han vil møde Søren Kam, der i dag bor i Sydtyskland. Hans håb er at opløse sin mors smerte og få sin familie til at forsone sig med morderen. Min morfars morder er en film, der handler om, at det kan være nødvendigt at bede om en undskyldning for at komme videre. Vi startede med at optage filmen uden at søge økonomisk støtte. Det vigtigste for os var at følge processen i Søren Faulis familie og først bagefter afgøre, om vi syntes, der var materiale til en film. Men efter 50 timers optagelser og en skelsættende rejse til Tyskland var vi ikke tvivl om, at vi havde en vigtig historie at fortælle. Søren Fauli (Instruktør) (f. 24.10.63 / København) Søren Fauli blev optaget på Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1985 og stod bag en række TV serier, musikvideoer og novellefilm i slut 80 erne og begyndelsen af 90 erne. I 1992 instruerede han novellefilmen De skrigende halse, og året efter stod han bag den fiktive dokumentarfilm Tvangsritualer om egne tvangsneuroser. I 1995 både skrev og instruerede han de to dokumentarprogrammer Supermaterealisme og Forsmåelse, og i 2000 debuterede han med sin første spillefilm komedien Grev Axel som Anders Thomas Jensen skrev manuskript til. Søren Fauli er også kendt som manden bag nogle af Danmarks mest elskede TV reklamer bl.a. reklamer for Kims, Tuborg, Mazda, Ekstra Bladet, Toms og sidst men ikke mindst Sonofon, som samtidig førte til hans anden spillefilm Polle Fiction fra 2002. Mikala Krogh (Instruktør) (f. 11.07.73) Mikala Krogh blev uddannet dokumentarfilmsinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2001. Mikala Krogh fik sin debut som instruktør tilbage i 1992 med dokumentarfilmen Epilog, men slog for alvor igennem i 2001 med Omveje til Frihed om den 27-årige A a me Nameths liv efter 4 år i et Thailandsk fængsel. Filmen blev vist ved et utal af festivaler overalt i verden og blev bl.a. nomineret til Prix Europa 2002. Credits Instruktion...Søren Fauli... Mikala Krogh Klipper... Teis Schmidt Producer... Sigrid Dyekjær Produktion...Tju-Bang Film VARIGHED...60 min CENSUR... 7 år
1. TILGIVELSE Min morfars morder er, som undertitlen afslører, en film om tilgivelse. Eller som Søren Fauli selv udtrykker det, griflet ned på en pakke tysk chokolade: Vi ønsker ikke at tale om krig og skyld. Faulis projekt er i modsætning til de mange journalister, der har beskæftiget sig med sagen før ham og stik imod hvad man kunne forvente at tilgive Søren Kam. Dette meget humanistiske projekt åbner op for betydelige begreber som forsoning, forløsning og forladelse. Men det er også et projekt, der sætter spørgsmålstegn ved selve begrebet tilgivelse og som Faulis egen familie sætter spørgsmålstegn ved. Skriv ned hvilke vendinger, Søren Fauli bruger til at beskrive sine bevæggrunde for at gå i gang med dette projekt. Da Søren Fauli skriver brevet til Søren Kam, fremhæves enkelte ord grafisk. Hvilken effekt har dette? Skriv ned hvilke ord, du kan huske. Flere gange beskriver Søren Fauli sit billede af Søren Kam som et spøgelse eller en myte. Hvad mener han med det? Over for dette billede står det menneskelige. Hvordan skal det tolkes? Hvad er det, der er menneskeligt? Hvad er Monas indstilling til projektet? Hvad er storesøsteren, Mus indstilling til projektet? Hvad er din egen indstilling til projektet? Lykkes projektet for Søren Fauli efter din mening? Udarbejd et interview med minimum fem spørgsmål, du kunne tænke dig at stille filmens hovedpersoner: Søren Fauli, Mona og Søren Kam. Udspil evt. interviewet parvist i klassen. Ovenstående arbejdsopgaver og spørgsmål kan bruges som indledning til en mere generel diskussion om begreberne tilgivelse og forsoning. En sådan diskussion kan for eksempel beskæftige sig med mere overordnede spørgsmål, som disse: Er det muligt at tilgive nogen, der ikke angrer, fortryder eller ønsker tilgivelse? Er tilgivelse overhovedet noget, der foregår mellem mennesker, eller er det noget, der finder sted inde i det enkelte menneske? For hvis skyld skal man tilgive? I religionsundervisningen kan man desuden komme ind på de forskellige trosretningers syn på begrebet i form af kristendommens syndsforladelse og de østlige religioners tro på karma.
Sørens Faulis brev til Søren Kam Kære Søren Kam, Denne henvendelse er venligsindet. Jeg har ingen onde hensigter. Min mission er ikke at dømme Dem som morder. Jeg har mistet min morfar, De har mistet Deres fædreland. Min mor har altid været knust og nervesvækket over tabet af sin far. Det har naturligvis påvirket mig og min søster meget. Jeg har aldrig kendt min morfar - for mig er han en historisk og mytisk person. De, Søren Kam, er også en mytisk person i min bevidsthed. De er en del af historien om min morfar. Kræfter i Danmark ønsker Dem dømt det er ikke min mission. Min drøm er at opløse smerten, mit store ønske er at møde Dem. Med venlig hilsen Søren Fauli
2. STRAF OG ANSVAR Efter Anden Verdenskrig opstod en del problemer med at dømme folk, der havde begået forbrydelser under krigen. Det var simpelthen ikke klart, hvilken lovgivning de arresterede skulle anklages efter. Den 1. juni 1945 blev Straffelovstillægget vedtaget, imens Krigsforbryderloven vedtoges året efter. Dette betød blandt andet, at forbrydelser begået under krigen nu kunne straffes med tilbagevirkende kraft heriblandt med dødsstraf i form af henrettelser. At krigsforbrydere således blev dømt på et retsgrundlag, der først blev udformet efter krigen, var naturligvis problematisk og har været meget omdiskuteret. Flere krigsforbrydere blev dog aldrig straffet, idet de flygtede fra Danmark. Enkelte af disse lever stadig. Søren Kam er én af dem. Følgende research-opgaver kan enten foregå på biblioteket eller på internettet evt. i grupper: Undersøg hvad Nürnbergprincipperne fra 1945-46 handler om? Undersøg hvad Geneve-konventionerne fra 1949 går ud på - særligt den 4. konvention? Undersøg hvad Rom-Statutten fra 1998 er? Hvad er ICC? Hvilke problemer er forbundet med, at en straffelov først oprettes, efter forbrydelsen er begået? Diskuter hvorvidt forbrydelser begået efter ordre og under krig fortjener mildere straf end øvrige forbrydelser. Bør man kræve et individuelt ansvar blandt soldater og officerer? Diskuter om mordet på Carl Henrik Clemmensen kan betegnes som en krigsforbrydelse. I følge dansk lovgivning er et drab et drab, og det forældes aldrig. Alligevel har de drab, der blev begået af danske modstandsfolk under krigen en anden status. Diskuter hvorfor. Dette emne kan desuden bruges til at drage paralleller til mere nutidige eksempler på krigsforbrydelser, f.eks. Milosevic. En parallel kan ligeledes trækkes til Nelson Mandela, den sydafrikanske forsoningspolitik og temaer som kamp, hævn og forløsning.
Lighed for loven? Tre SS-officerer hentede Carl Henrik Clemmensen den 30. august 1943, kørte ham til Lundtoftevej i Lyngby og skød ham på klos hold. Flemming Helweg-Larsen blev henrettet ved krigens slutning, Jørgen Valdemar Bitsch forsvandt, og Søren Kam flygtede til Tyskland, hvor han gemte sig under falsk navn og fik tysk statsborgerskab. Som det ses i filmen, har debatten om Søren Kam og retsforfølgelse af krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig været oppe at vende flere gange blandt folketingsmedlemmerne i Danmark. Følgende links er nogle af justitsministre Frank Jensen og Lene Espersens udtalelser om emnet: Læs de vedhæftede filer: http://www.folketinget.dk/samling/19991/spor_sv/s2725.htm http://euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20010286/ http://euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20040983/ http://euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20040984/ Hvorfor er Søren Kam ikke blevet dømt eller udleveret til retsforfølgelse i Danmark? Hvad sker der, hvis Søren Kam forlader Tyskland? Hvad skete der med Jørgen Valdemar Bitsch den tredje morder? Erik Høgh-Sørensen, forfatteren til bogen om Søren Kam, stiller i filmen spørgsmålstegn ved retfærdigheden i, at den ene af de tre skyldige i mordet på redaktør Clemmensen henrettes brutalt, imens Søren Kam går fri. Diskuter begreberne retfærdighed og lighed for loven. Mona siger på et tidspunkt i filmen, at hun syntes, det havde været i orden, hvis det var hende, der havde affyret pistolen imod Flemming Helweg-Larsen. Hvad mener hun med det? Er du enig med hende? Diskuter begreberne hævnfølelse og selvjustits. Søren Kam var 16 år, da han blev nazist og 21 år, da han deltog i mordet på Carl Henrik Clemmensen. I dag er han 84. Diskuter om hans unge alder da han deltog i mordet samt hans fremskredne alder i dag, har nogen indflydelse på din personlige opfattelse af ham, hans ansvar og hans eventuelle straf. Synes du, at Søren Kam bør hentes til Danmark og stilles for en domstol?
3. DOKUMENTARGENREN Med sin behandling af aktuelt og virkeligt materiale placerer Min morfars morder sig inden for dokumentarfilmgenren. Dokumentarfilm er film, som handler om livet og virkeligheden, og som beskæftiger sig med centrale kulturelle, politiske, sociale eller kunstneriske spørgsmål. Filmene kan være politiske, poetiske, propagandistiske, observerende eller personlige. Det er film, som umiddelbart kan se meget forskellige ud. Men fælles for dem er, at de har et tæt forhold til virkeligheden. Den personlige fortælleform Ligesom man i spillefilm skelner imellem forskellige genrer, kan man skelne imellem forskellige former for dokumentarfilm ud fra, hvordan de fortæller deres historier. Der opereres normalt med fire forskellige fortælleformer i den dokumentariske fremstilling: den klassiske, den observerende, den poetiske og den personlige fortælleform. Alle dokumentarfilm er præget af instruktørens intention og synsvinkel. De senere år har man set en tendens til, at instruktøren i højere grad involverer sig selv eller går meget tæt på andres personlige historie. Et godt eksempel på denne tendens er Michael Moores Bowling for Columbine og Fahrenheit 9/11, hvor man ikke er i tvivl om, hvem der er afsenderen, og hvad hans personlige holdning er. I Min morfars morder er fortælleren også synlig. Det er Søren Faulis personlige målsætning at møde og tilgive Søren Kam, der skaber filmens fortællemæssige struktur. Hvordan placerer Min morfars morder sig inden for den personlige fortælleform? Man følger flere gange Søren Faulis familie helt tæt på f.eks. juleaften. Hvorfor er det vigtigt for historien at komme tæt på? Hvorfor mon Søren Fauli har valgt at optage sit projekt og lave det til en dokumentarfilm? Er hans historie universel? Kan du selv relatere til Sørens Faulis oplevelser? Er det privatpersonen Søren Fauli eller filminstruktøren Søren Fauli, der kommer til udtryk i filmen? Kan man skelne imellem Faulis personlige projekt og hans filmiske projekt? Hvis du selv skulle lave en film om din egen familie, hvad skulle filmen så handle om? Det er vigtigt at lægge mærke til, at fortælleformen styrer tilskuerens opmærksomhed og oplevelse af historien. Ofte blandes elementer fra flere fortælleformer i én og samme film. Instruktøren vælger mellem de redskaber, som bedst formidler historien. Ved at blive bevidst om, hvilken effekt det f.eks. giver at bruge en voice over i stedet
for et observerende kamera, kan man bedre analysere og forstå, hvordan forskellige fortælleelementer virker. Hvilke narrative elementer indgår i Min morfars morder? Voice over? Interview? Grafik? På hvilken måde er musikken med til at skabe en stemning i filmen? Hvilken funktion og effekt har disse virkemidler? Filmens brug af historisk arkivmateriale er blandt andet medvirkende til at fastslå filmens faktuelle tilhørsforhold. Kom med eksempler på, hvordan materialet bruges, og hvilken betydning det har for filmens udsigelse. Der inddrages en række nyhedsmedier i arkivmaterialet Klip fra TV- Avisen, udklip fra aviser osv. Hvilken fortællemæssig funktion har disse? Berettermodellen Mange dokumentarfilm benytter sig af en dramaturgi, som vi også kender fra spillefilmens måde at sætte historier sammen på. I Min morfars morder er der en række tydelige dramaturgiske punkter, der er med til at drive filmens fortælling fremad. I starten af filmen præsenteres man for et klart mål, der skaber rammen om den videre fortælling. For at beskrive filmens dramaturgiske forløb kan man benytte den såkaldte berettermodel. Kilde: www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm 1. Filmen starter med et anslag, der fanger tilskuerens opmærksomhed fra starten. 2. Derefter en præsentation af konflikten og en beskrivelse af de vigtigste personer, lokaliteter og miljøet.
3. Ved uddybningen udvikles konflikten og seeren engageres yderligere. Ofte finder man vendepunktet i denne fase. 4. På et tidspunkt midtvejs i historien sker en altafgørende begivenhed, point of no return. Når dette punkt passeres, er konflikten ikke længere til at stoppe. 5. Nu optrappes konflikten, og hovedkarakteren skal overvinde en række forhindringer. Hver gang en forhindring er overvundet, dukker nye og større forhindringer op. 6. Den endelige konfrontation udløses i et klimaks, hvor hovedkonflikten får sin afklaring 7. Filmen toner ud, historien afsluttes og afrundes og løse tråde samles op. Benyt berettermodellen til at gennemgå Min morfars morders forløb fra start til slut. Hvad er filmens anslag? Hvilke personer præsenteres og hvordan? Hvilke scener er vigtige vendepunkter i filmen? Hvordan havde historien virket, hvis det ikke var lykkes at konfrontere Søren Kam? Det kan være svært at skulle planlægge en dokumentarfilm, fordi man ikke ved, hvad udfaldet af historien bliver, før filmen er færdig. Diskuter hvilke problemer det kan medføre at bruge berettermodellen i forhold til dokumentarfilm. Hvad synes du om, at Søren Fauli vælger at smide en æske chokolade ind af brevsprækken for at komme i snak med Søren Kam? På www.dfi.dk/dfi/undervisning/fatomdokfilm ligger et omfattende materiale om dokumentarfilm.
4. MEDIEDÆKNINGEN På grund af filmens relation til virkeligheden, dens politiske spørgsmål og Søren Faulis personlige vinkel er Min morfars morder en film, der rækker ud over lærredet og skaber omfattende medieomtale. Men hvilket billede, der tegner sig i det brogede medielandskab af filmen i særdeleshed og af sagen som helhed, er relevant at se nærmere på... Udvælg en række artikler om filmen og sagen til analyse. Hvilken vinkel præsenteres i den enkelte artikel? Beskæftiger de sig hovedsageligt med filmen Min morfars morder eller med sagen i det hele taget? Hvilken betydning har det, at Søren Fauli er en kendt person? Find frem til hvilket/hvilke af de fem nyhedskriterier: Væsentlighed, aktualitet, identifikation, konflikt og sensation, artiklerne fokuserer på i deres fremstilling af filmen. Er det relevant at bringe diskussionen om retsforfølgelse af krigsforbrydere og modstandsfolk fra Anden Verdenskrig op i dag? Overvej hvilken grad af objektivitet/subjektivitet de forskellige artikler præsenterer. Anmeldelser kan også inddrages. Lad eleverne skrive en anmeldelse af filmen. Artikler Ekstra Bladet d. 30.10.2004: Carl Johan Albrechtsen, Chokolade til morfars morder Ekstra Bladet d. 2.11.2004: Carl Johan Albrechtsen, Lad morderen slippe Morgenavisen Jyllands-Posten d. 3.11.2004: Peter Kronsted, Forsoning med en morder Berlingske Tidende d. 7.11.2004: Kasper Krogh, Er et mord altid et mord? Berlingske Tidende d. 19.11.2004: Jesper Eising, Chokoladeskildpadde og krigshistoriker Anmeldelser Berlingske Tidende d. 19.11.2004: Ann Lind Andersen, I en morders fodspor Politiken d. 19.11.2004: Kim Skotte, Tilgivelse er en æske fyldt chokolade Weekendavisen d. 19.11.2004: Bo Green Jensen, Tilgivelsen Kristelig Dagblad d. 19.11.2004: Palle Schantz Lauridsen, Bæstet er et menneske Jyllands Posten d. 19.11.2004: Johannes H. Christensen, Min morfar morder Fyens Stifttidende d. 19.11.2004: Jesper Mads Eriksen, En lille film om tilgivelse
5. MONAS BREV Monas brev til sin søn spiller en yderst væsentlig rolle i filmen. Det indvier os i hendes følelser og tanker om projektet, samtidig med at det opsummerer betydelige temaer som forløsningen, tilgivelsen og generationskløften imellem mor og søn. Desuden har brevet også en vigtig dramaturgisk funktion i filmen som den endelige og afsluttende kommentar. Brevet er vedlagt og kan bruges til uddeling og analyse blandt eleverne. Kære Søren, Afstanden imellem os i historisk tid og alder er så stor, at jeg, trods det sjældne åbne bånd af følelser imellem os, ikke kan forklare dig med hvilken gru, jeg så dig gå i gang med dette projekt. Men snart forstod jeg. Forstod, at du selv ville befries. Jeg indså, at du, af mig først uforståelige grunde, ville få dén ustraffede mand dernede i Kempten til at se min far, Carl Henriks, familie og erkende dens eksistens i skyggen af hans udåd. Måske føler du dig i dag fri af skyggerne fra din barndom. Men det kryber i mig af uheldsvanger panik når jeg ser min søn ydmyge sig i affabel høflighed foran hans dør, og kvalmen trykker sig op mod min strube ved at se ham, lyslevende og velkonserveret, stå der med disse besynderligt klare øjne, som er næsten uden naturlige blink og derfor svære at aflæse. Undskyld, siger han, som havde han trådt en dame over tæerne i bussen. Men hans gerninger kalder ikke på et undskyld. I et andet og ærligt hjerte kunne en bøn om tilgivelse fødes, og den kan for resten kun Gud give ham. Søren, nu har du truffet ham og faktisk modtaget hans malplacerede undskyldning. Du giver ikke min uforsonlighed videre til mine børnebørn det er jeg taknemmelig for, og så er ringen sluttet. I stor kærlighed og taknemmelighed Din mor Mona Hvad tror du, er Monas hensigt med brevet? Hvad er hendes budskab? I slutningen af brevet skriver Mona og så er ringen sluttet. Hvad tror du, hun mener med det? Hvordan understøttes dette på billedsiden? Redegør for din opfattelse af forholdet imellem mor og søn i filmen. Hvilken effekt har mordet haft på de tre generationer: Mona, Søren og børnebørnene? Hvilken dramaturgisk funktion har brevet i filmen? Sæt det ind i berettermodellen. Hvordan havde filmen efter din mening fungeret uden Monas brev?
LITTERATUR Erik Høgh-Sørensen: Dansk Dødspatrulje (1998) Peter Øvig Knudsen: Efter Drabet (2001) Nils Aage Jensen: Krigsforbrydelser: fra Nürnberg til Haag (2002) Jesper Nissen: Den strengeste straf : Dødsstraffens genindførelse i Danmark 1945. (2001) Søren Birkvad: Livet i Danmark. Dokumentarfilmen, fra Dansk Film 1972-97, København (1997) Ib Bondebjerg: Dokumentarismen og den genstridige, sprængfarlige "virkelighed". Et historisk projekt. Fra Dolly, meddelelser fra Medielærerne for Gymnasiet og HF, Nr. 69. Årgang 0 John T. Lauridsen: Dansk Nazisme : 1930-45 - og derefter. FILM Søren Kragh Jacobsen: Drengene fra Skt. Petri (1991) Søren Kragh Jacobsen: Øen i fuglegaden (1997) Johan Jacobsen: Den usynlige hær (1945) Morten Henriksen: De nøgne træer (1991) Jan Troell: Hamsun (Sverige, Norge, Danmark, 1996) Tony Kaye: American History X (USA, 1998) Wolfgang Petersen: Das Boot (Tyskland, 1981) Balling: Matador (1978) Dokumentarfilm Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe (2003)