Høring af vandhandleplan marts 2015, planen sendes i 8 ugers høring efter godkendelse i Miljø og Teknikudvalget

Høring af vandhandleplan marts 2015, planen sendes i 8 ugers høring efter godkendelse i Miljø og Teknikudvalget Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk 20. februar 2015 Sagsnr. 440-2013-11032 Dokumentnr. 440-2015-17140 Miljøministeriet har offentliggjort de statslige vandplaner den 30. oktober 2014. Det er kommunens opgave inden for et år at foreslå og vedtage den endelige handleplan. Handleplanen er kommunens værktøj til at opnå de miljømål som vandplanerne fastsætter i medfør af vandrammedirektivet og miljømålsloven. Kerteminde Kommune deles af to vandoplande: Odense Fjord 1 og Storebælt 2. Alt vand fra kommunen udledes altså i et af disse vandområder. De statslige vandplaner for de to oplande kan ses på nedenstående link. Indsatsområderne i Kerteminde Kommune er: - Sørestaurering - Åbning af rørlagt vandløb - Ændring af regnbetigede overløb fra fælleskloakerede områder 1 http://naturstyrelsen.dk/media/129459/113-odensefjord-_med_forside.pdf 2 http://naturstyrelsen.dk/media/129461/114-storebaelt-_med_forside.pdf Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forord... 3 Baggrund... 6 Miljømål... 7 Handleplanens mål... 8 Prioriteringer... 13 Indsatser, vandløb... 14 Indsatser, Søer og Vådområder... 15 Indsatser, spildevand og grundvand... 16 Grundvand... 17 Forholdet til andre planer... 17 Miljøvurdering af vandhandleplan... 20 Høring af plan:... 20 Bilagsoversigt... 21 Side 2 af 21

Indledning Vandplanerne for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord og 1.14 Storebælt er udarbejdet efter bestemmelserne i Miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark. Side 3 af 21 Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. I vandplanen er der fastlagt nedre grænser for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete planlægning. For øvrige vandområder indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen. For Natura 2000-områderne i hovedvandoplandet foreligger Natura 2000- planer, som foreskriver nødvendig indsats for at sikre naturens tilstand i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. I konsekvens heraf er det i vandplanen søgt at udnytte denne synergi med henblik på at minimere planernes omkostninger. Effekten af de generelle virkemidler vil medvirke til, at der sker en forbedring med hensyn til næringsstofbelastning i forhold til naturtilstanden. Regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. For investeringer med lang levetid, som fx kloakker, bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner på regnbetingede udledninger. Myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter synergieffekt i forhold til klimatilpasning, en høj prioritet. Vandplanen er udarbejdet på baggrund af data frem til og med 2009 og i visse tilfælde er også 2010 data inddraget. Forord Denne handleplan er en realisering af de statslige vandplaner for område nr. 1.13 Odense Fjord og 1.14 Storebælt for Kerteminde Kommune. Kerteminde Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027).

Side 4 af 21 Hovedvandoplande i Kerteminde Kommune. Kort i A4-format findes som bilag 1. De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første handleplan vil være gældende frem til næste planperiode. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Kerteminde Kommune har derfor indgået et tværkommunalt samarbejde med de øvrige kommuner i de to vandoplande som berører kommunen på indsatserne vedrørende vådområder og vandløb. Dette er udmøntet i de to vandoplandsstyregrupper: VOS-Odense Fjord og VOS-Storebælt, samt i det fynske ERFA-samarbejde gennem grupperne Vand og Naturplaner, Vandløb, Natur, Spildevand og Drikkevand. En handleplan skal ifølge bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr. 1219 af 15/12 2011) indeholde: 1. Mål for kommunens indsats i planperioden (Bekendtgørelsens 2, stk. 2) 2. Realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats i planperioden (Bekendtgørelsens 4 og 5) 3. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 4. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner. Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser eller staten har gjort indsigelse mod planforslaget. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed (MML 31e og d). Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der er uenighed ml. to eller flere kommuner (MML 31d stk. 3). Det er Naturstyrelsen, der skal godkende handleplanerne, og de kan sende planen retur, hvis den er i strid med vandplanerne, eller hvis kommunen ikke efterlever målene. Offentlighedsfase og aktiviteter De statslige vandplaner forpligter kommunen til at efterleve målene i vandplanerne. Planerne blev oprindeligt vedtaget i 2011 efter en seks måneder lang offentlig høring og en efterfølgende supplerende høring på otte dage.

VP1 blev imidlertid underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012, da nævnet fandt, at fristen på de otte dage for den supplerende høring var for kort. Konsekvenserne af afgørelsen var, at vandplanerne blev erklæret ugyldige. Naturstyrelsen har derfor i foråret 2013 opdateret vandplanerne og sendt dem i en fornyet offentlig høring. Høringen løb fra den 21. juni 2013 og 6 måneder frem til den 23. december 2013. Naturstyrelsen behandlede herefter de indkomne høringssvar, hvorefter planerne blev sendt i en fornyet supplerende høring på 8 uger henover sommeren 2014. På baggrund heraf er VP1 blevet tilrettet. Side 5 af 21 Kommunens råderum er meget lille i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor stor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. kan prioriteringen af indsatsen og tidsplanen være til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Høringsperiode Forslag til Kerteminde Kommunes vandhandleplan forventes vedtaget af Kerteminde kommunes Miljø og Teknikudvalg den 10. marts og fremlægges herefter i offentlig høring i mindst 8 uger. Høringsperioden går til og med den 8. maj. Det bemærkes at dette er en ny høring, de høringssvar der er afgivet til den kommunale vandhandleplan i 2012 bliver ikke behandlet, da der er lavet en del ændringer i forhold til den plan der var i høring i 2012. Høringssvar sendes som mail via natur-miljo@kerteminde.dk mærket høringssvar til vandhandleplan eller Kommunen tager derefter stilling til de indkommende høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr. 1219 af 15/12 2011) som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljø Måls Loven. For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver de statslige vandplaners foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Handleplanen skal ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009), da den alene gengiver foranstaltninger i de statslige vandplaner. Side 6 af 21 Skematisk tidslinje for vandhandleplanen Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s Vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har til formål at sikre, at alle EU-landenes vandløb, overfladevand, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet. Tanken bag Vandrammedirektivet er, at alt vand på sin vis hænger sammen, og at vand derfor skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med Miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med Strukturreformen har disse målsætninger, jf. Planlovens 3 stk. 1, fået retsvirkning som et landsplandirektiv og er gældende indtil der fastsættes nye miljømål i vandplanerne efter miljømålsloven. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanen bindende tidsfrister for målopfyldelse. For at formålet med Vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Ved vandplanens ikrafttrædelse erstattes regionplanernes målsætninger og retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande af vandplanerne, jf. ændringen af planloven som følge af strukturreformen, 3 stk. 5. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplanerne er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende ind-

satsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Side 7 af 21 Vandplanerne bygger på amternes basisanalyser omkring kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt truslerne mod dem som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har på baggrund af basisanalysens første og anden del vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter MML kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder - og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Miljømål Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand Økologisk tilstand Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Højt økologisk potentiale Ingen eller ubetydelig Høj økologisk tilstand afvigelse Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstantentiale Moderat økologisk po- Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR), der kan antage en værdi mellem 0 og 1, hvor 1 svarer til den højeste og 0 til den dårligste kvalitet. Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figuren højst være en svag afvigelse.

Vandløb Kommunernes indsatser skal minimum bringe vandløb til faunaklasse 5 eller 6 (Dansk Vandløbs-faunaindeks). Side 8 af 21 Søer Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. Kystvande For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbreddelse opfylde det mål, der er sat for den pågældende type af kystvand. I det marine miljø defineres miljømålet god økologisk tilstand som maksimalt en 26 % afvigelse (reduktion) af ålegræssets dybdeudbredelse i forhold til en referencetilstand. Fastlæggelsen af miljømålene sker lokalt via ca. 925 positioner med historiske (hovedparten år 1890-1930) observationer af ålegræs. Grundvand En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder Grundvandsdirektivets (2006/118/EF af 12. december 2006) grundkrav, og at indvindingen af grundvand sker bæredygtigt. Bæredygtigheden af indvindingen vurderes ud fra de følgende fire indikatorer for vandvindvinding 1. Max indvinding = 35% naturlig grundvandsdannelse 2. Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3. Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4. Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og anbefalet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet costbenefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Såfremt en kommune ønsker at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, skal kommunen sandsynliggøre, at det alternative virkemiddel er ligeså miljøeffektivt samt dokumentere, at dette også er lige så omkostningseffektivt, som det anbefalede i virkemiddelkataloget. Handleplanens mål Indsatsprogram I tabellen nedenfor fremgår den overordnede indsats for 1. vandplanperiode for Hovedvandoplandene Odense Fjord og Storebælt i Kerteminde Kommune.

Handleplanens mål fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne Odense Fjord og Storebælts indsatsprogrammer. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Side 9 af 21 Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne af de forskellige vandområder i første vandplanperiode fastlagt for henholdsvis vandløb, søer, marine områder samt grundvand. Tallene er indsat i tabellen således at det første tal gælder for Odense Fjord, mens det andet gælder for Storebælt. For visse tiltag er det pt. ikke muligt at stedfæste indsatsen på kommuneniveau. Disse tiltag er derfor kun opført med titel uden angivelse af omfang. Der henvises til de statslige vandplaners indsatsprogram for disse. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 beregnes som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Ikke alle steder er det, af naturbetingede eller økonomiske/tekniske årsager, muligt at gennemføre en indsats, der i denne første vandplanperiode dækker det fulde indsatsbehov. Den indsats, der gennemføres, betegnes som indsatskravet for planperioden. Hvor det ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov, forlænges tidsfristen for opnåelse af miljømålet til efter 2015, jf. undtagelsesbestemmelserne i miljømålslovens 19. Indsatsprogram Hovedvandoplandene Odense Fjord og Storebælt Påvirkninger som skal reduceres og tilhørende virkemidler Anvendelse af virkemidler Kvælstof (tons/år) Fosfor (tons/år) 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider - landbrug mv. Randzoner - op til 10 m langs vandløb og søer* Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændring af norm- Samlede årlige omkostninger (1.000 kr/år)

systemet Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse* 0 ha/ 0 ha Side 10 af 21 Etablering af vådområder 38 ha/ 0 ha 4,3/ 0 235/ 0 til kvælstoffjernelse* Yderligere brug af efterafgrøder eller godkendte alternativer, jf. Fødevareministeriet BEK nr. 845/ 2011 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevande Flytning af kildepladser 0 m 3 / 0 m 3 Kompenserende udpumpning 0 m 3 / 0 m 3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Ændret vandløbsvedligeholdelse* Udgår som virkemiddel Udgår som virkemiddel Fjernelse af faunaspærringer* 0 stk/ 0 stk Vandløbsrestaurering* 0 km/ 0 km Genåbning af rørlagte 0 km/0,2 km 0/ 4 (Gns.) vandløb* Sørestaurering 0 stk/ 1 stk 0/ 35 4. Påvirkning fra punktkilder Renseanlæg - forbedret rensning Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning Regnbetingede udløb bassiner Industri - forbedret rensning/afskæring til renseanlæg 0 stk/ 0 stk 0 stk/ 0 stk 0/ 0 0/ 0 0/ 0 (Gns.) 3 stk/ 3 stk 0,05/ 0,05 0 stk/ 0 stk 0,01/ 0,01 490/ 490 (Gns.) 5. Akvakultur Ferskvandsdambrug 0 stk/ 0 stk Indsatsprogram omkostninger i alt /år 725/529 Indsatsprogram supplerende foranstaltninger for Hovedvandoplandene Odense Fjord/Storebælt i Kerteminde Kommune. For de *mærkede indsatser er afsat midler til kompensation/erstatning. Der er i tabellen opstillet et omkostningseffektivt indsatsprogram for 1. vandplanperiode som på givne forudsætninger angiver den mest omkostningseffektive kombination af virkemidler. I de statslige vandplaners afsnit 2.5 er der

yderligere redegjort for programmets virkemidler, foranstaltninger og økonomi. Indsatsprogrammet er baseret på, at den eksisterende miljølovgivning og tidligere aftaler om handlingsplaner for vandmiljøet i vidt omfang indeholder grundlæggende bestemmelser og foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Der er redegjort for disse i de statslige vandplaners bilag 3 Redegørelse om indsatsprogrammets grundlæggende foranstaltninger. (Dokumentet er udarbejdet i henhold til reglerne i 4, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet mv.). Side 11 af 21 Indsatsprogrammet i nærværende handleplan fokuserer alene på de supplerende foranstaltninger, der skal gennemføres for at opfylde miljømålene i de konkrete overfladevandområder og grundvandsforekomster. Med det opstillede indsatsprogram for Hovedvandoplandene Odense Fjord og Storebælt opfyldes forpligtigelserne i EU s vandrammedirektiv for kommunens område. Dog opfyldes nogle af målene først i en senere vandplanperiode. Forud for 2. planperiode (2016-2021) vurderes om der er behov for yderligere indsatser for at leve op til miljømålslovens mål om god tilstand i alle danske vandløb, søer og kystvande samt grundvandsforekomster. De specifikke krav til indsats i 1. vandplanperiode for Kerteminde Kommune er vist på kortet. Yderligere beskrivelser af de enkelte tiltag følger på de kommende sider. Kort i A4-format findes som bilag 2. Målet for den samlede kvælstofreduktion på landsplan er minimum 19.000 tons. Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til 9.000 tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum 10.000 tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen på yderligere 10.000 tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde. Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. Det bemærkes, at regeringen med finansloven for 2012 har truffet beslutning om at supplere kvælstofreduktionsindsatsen i første planperiode med yderligere 181 tons gennem udlæg af supplerende storskala statslige vådområ-

der. Da den præcise fordeling af indsatsen først vil blive fastlagt i forbindelse med detailplanlægningen af indsatsen, er indsatsen ikke indarbejdet i nedenstående oversigt over indsatser i første planperiode. De supplerende statslige vådområder vil ikke påvirke den igangværende kommunale vådområdeindsats. Side 12 af 21 Indsatsen for forbedring af de fysiske forhold i vandløb er i vandplanerne fastlagt på et niveau, der er realistisk at gennemføre i første afkortede planperiode. Indsatsen er desuden fokuseret på de vandløb, der repræsenterer de største naturværdier. I forbindelse med de kommende planperioder vil der blive tilvejebragt et fagligt grundlag for at prioritere, hvor en yderligere indsats bør foretages. Regeringen vil på den baggrund i næste planperiode træffe beslutning om en yderligere vandløbsindsats. Omkostningerne bæres af det offentlige, forsyningsselskaber, borgerne eller de berørte erhverv. Indsatsprogrammet er det mest omkostningseffektive ud fra de givne forudsætninger og mulige brug af virkemidler. I henhold til lov om randzoner (lov nr. 591 af 14. juni 2011) med efterfølgende ændringer udlægges der randzoner på 9 meter fra bredden af vandløb (der er offentlige, omfattet af NBL 3, er omfattet af 2 m bræmmer eller har fastsatte miljømål) og søer større end 100m2 og ligger i landzone. I randzonen må der ikke foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Loven sættes i kraft ved en bekendtgørelse fra fødevareministeren. Randzonernes beliggenhed vil fremgå af kortmaterialer på fødevareministeriets og miljøministeriets hjemmesider, hvoraf de præcist udpegede randzoner fremgår. Den supplerende indsats overfor regnbetingede udløb er fastlagt under hensyntagen til kommunernes generelle ønske om fristforlængelse for spildevandsindsatsen for at sikre, at indsatsen er praktisk realiserbar. Det er på baggrund heraf fastlagt, at den supplerende indsats for de regnbetingede udløb, som udgangspunkt gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i 1. planperiode. Af retningslinje 15, jf. kapitel 1.4 i de statslige vandplaner fremgår kriterier for kommunalbestyrelsens prioritering af gennemførelse af spildevandsindsatsen.

Prioriteringer I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Side 13 af 21 Handleplanen skal jf. 5 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr. 1219 af 15/12 2011) indeholde kommunens realiseringsrækkefølge og tidspunkt. Prioriteringen har ført til følgende realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanen(/planerne). 1. Overløbsbygværker i Skjoldmoserenden og Rynkeby Bæk. Forbedring er lavet 2. Vindinge Å Genåbning af rørlagt vandløb Ellinge Bæk forundersøgelse i 2014, åbning i 2015 (samarbejde med Nyborg Kommune). Sørestaurering af Vomme Sø forundersøgelse i 2014. 3. Overløbsbygværk ved Ålebækken. Området påbegyndes separatkloakeret i 2015 4. 3 Overløbsbygværker ved Rødsbækken og Ålekisterenden. Ændres i 2017 i forbindelse med separatkloakering Kerteminde Kommune og Kerteminde Forsyning griber prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge, indsatsen med separatkloakering følger de pågældende oplande. Handleplanen giver ingen garanti for, at målene fra vandplanerne nås i 2015. Handleplanens målopfyldelse hviler på, at Kerteminde Kommune kan få den finansiering, som er nødvendig, for at det kan gennemføres. Visse tiltag kræver direkte aktion fra enkelte lodsejere, og det kan ikke garanteres at de agerer rettidigt til at gennemføre det påkrævede tiltag. Desuden er planarbejdet stærkt forsinket, hvilket vil medføre at en betydelig del af de krævede indsatser vil blive udført så sent i planperioden, at det er tvivlsomt om deres miljøforbedrende effekt vil nå at slå igennem til 2015.

Indsatser, vandløb De fleste vandløb er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Side 14 af 21 Indsatser i vandløb. Kort i A4-format findes som bilag 3. På kortet er alle større registrerede vandløb i Kerteminde Kommune vist, både de vandløb som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og de øvrige vandløb. I vandløbene gælder nedenstående virkemidler, virkemidlerne er taget fra Statens vandplan. Vandplanens virkemidler 1. Genåbning af vandløb 2. Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet 3. Vandløbsregulering/restaurering Genåbning af rørlagte vandløb Frilægning af rørlagte vandløb er en regulering af vandløbet, idet vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering og som regel også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbets nye forløb og dimensioner skal indskrives i regulativet for vandløbet. I denne vandhandleplan, som er i høring, er eneste røråbning i Refsvindinge-Ellingebæk som er et fællesprojekt med Nyborg kommune. Sikring af kontinuitet Fjernelse af en spærring er en regulering af vandløbet, idet vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering og som regel også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbets nye forløb og dimensioner skal indskrives i regulativet for vandløbet. Regulering/restaurering Reguleringer eller restaurering af vandløbet er ændringer af vandløbets forløb. Projekterne forudsætter tilladelse efter jf. 17 i vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering og som regel også en

tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbets nye forløb og dimensioner skal indskrives i regulativet for vandløbet. Side 15 af 21 Finansiering På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor den afsatte økonomiske ramme. Udgifter til erstatninger indgår ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer. I forhold til sørestaurering skal kommunen selv udrede omkostningerne, da midlerne til sørestaurering er fordelt via DUT-midler. Indsatser, Søer og Vådområder Permanent eller temporært oversvømmede arealer er en betegnelse som kan dække over søer, vådområder og fosfor-ådale. Allerede inden vedtagelsen af den kommunale handleplan er der igangsat en række tiltag på disse områder gennem de såkaldte vandområdestyregrupper (VOS), hvor Kerteminde Kommune deltager i både VOS-Odense Fjord og VOS-Storebælt. I VOS-gruppen udarbejdes en vandområdeplan (VOP), der styrer gennemførelsen af etableringen af nye vådområder til reduktion af kvælstofudledningen til kystvandene. Vandplanens virkemidler Søer Sørestaurering Kvælstof-vådområder Fosfor-ådale Alle søer over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur, derfor må der ikke ske tilstandsændringer i søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. For Kerteminde Kommune er to søer konkret beskrevet i vandplanerne: Selleberg Sø og Vomme Sø. Selleberg Sø opfylder i dag målsætningen i vandplanen for Odense Fjord, og der skal ikke foretages yderligere i denne sø. Vomme Sø er omfattet af vandplanen for Storebælt, og da den ikke opfylder målsætningen, skal der foretages en sørestaurering. Det er udgangspunktet at restaureringen skal ske gennem fosforfældning ved tilsætning af aluminium til søen. Samtidig skal yderligere tilførsel af fosfor til minimeres. Kort over Vomme Sø i A4-format findes som bilag 4. Vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet samt give en rigere natur der hvor, de etableres. Tilskudsordninger, der retter sig mod kommunernes anlæg, administreres under Landdistrikts-programmet.

Kerteminde Kommune har kun projekter i VOPen for Odense Fjord. Her er der afsluttet et projekt omkring habitatområdet ved Urup, mens et andet projekt ved udløbet af ved Lillestrand på Hindsholm ligger i støbeskeen. Side 16 af 21 Realisering af disse projekter, foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. Kort over det nyetablerede vådområde i Urup Dam som bilag 5. P-ådale Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i hele vandmiljøet. I vandplanerne er etablering af arealer med periodevise oversvømmelser i ådale rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms søer. Vandplanerne indeholder ikke tiltag i Kerteminde Kommune på dette område. Indsatser, spildevand og grundvand Spildevand Spildevand dækker over tre begreber der håndterer det våde affald som vi producerer. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, indeholder nye initiativer og indsatsområder for spildevandsrensning. Vandplanens virkemidler Spildevandsrensning i det åbne land Regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak Renseanlæg Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan. Der har været en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af planen. Den endelige plan kan ikke påklages. Kommunens spildevandsplan er vedtaget 19. 12 2013 Spildevand i det åbne land Der er ikke i Vandhandleplanen krav om indsats på spildevandsområdet. Regnvandsbetingede udløb I vandplanerne er der beskrevet i alt 6 regnbetingede udløb der skal forbedres. De er fordelt således 3 i Dalby, der bliver ændret når området seperatkloakeres det forventes udført i 2017 1 i Rynkeby er udført 1 i Hundslev. Her er der tale om et nødoverløb hvis pumpen ikke virker, der er således ikke tale om et regnbetinget udløb.

1 i Kølstrup. Bliver ændret når området separatkloakeres dette påbegyndes i 2015. Side 17 af 21 Det typiske tiltag vil være etablering af et regnvandsbassin ved selve udløbet fra kloakken til et vandløb. Bassinet vil reducere sandsynligheden for at opspædet spildevand i forbindelse med kraftig nedbør strømmer ud i vandløbet. Alternativt kan der ske en separatkloakering af oplandet. Renseanlæg Vandplanerne stiller ikke krav til forbedret rensning af spildevandet gennem renseanlæg i Kerteminde Kommune. Der skal ikke gennemføres tiltag på renseanlæggene i første planperiode. Grundvand For fremtidens grundvand skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand for fremtiden. Jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. En indsatsplan til beskyttelse af drikkevandet skal detaljeret beskrive, hvad der skal gøres, og hvor der skal gøres noget for at beskytte drikkevandsressourcerne for fremtiden indenfor indsatsområderne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Beskyttelsen af grundvandet skal omfatte både de fremtidige udnyttelige ressourcer, vandværkers indvindingsinteresser samt alle OSD-områder. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet / koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. For Kerteminde Kommune er der vedtaget en indsatsplan for grundvandsmagasinet Kerteminde. Den statslige kortlægning af grundvandsmagasinerne Hindsholm og Nyborg Vest er afsluttet. Kerteminde Kommune har igangsat arbejdet med indsatsplaner for disse områder. Vandplanens virkemidler Flytning af kildepladser Kompenserende udpumpning Vandplanerne stiller ikke krav til gennemførelse af projekter i Kerteminde Kommune til beskyttelse af grundvandet. Der skal ikke gennemføres tiltag på disse to områder i første planperiode. Forholdet til andre planer I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, Natura 2000-planerne, råstofplanen, vandforsyningsplanen, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, spildevandsplanen, badevand, samt øvrige planer som enten er under udarbejdelse eller ikke igangsatte, men kommende.

Afsnittet beskriver i hvilke planer, der skal ske ændringer for at opfylde de opstillede målsætninger og krav til den kommunale indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Side 18 af 21 Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplanen revideres i 2013, og Kerteminde Kommune påtænker at indskrive de retningslinjer som fremgår af afsnit 1.4 i de statslige vandplaner. Retningslinjerne er gældende fra vedtagelsen af de statslige vandplaner, men ved indskrivning i kommuneplanen bliver deres gyldighed tydeligere for borgerne, idet de kan ses sammen med de øvrige retningslinjer for kommunens administration af den relevante lovgivning. Det vil fremgå at de pågældende retningslinjer er statsligt påkrævede retningslinjer. Der er ikke umiddelbart fundet gældende retningslinjer i den nuværende kommuneplan, som strider imod retningslinjerne i vandplanerne. Se Kommuneplan 2009-2021 på http://kerteminde.odeum.com/ Natura 2000-planerne For Kerteminde Kommune gælder fire Natura 2000-planer: Fynshoved, Lillegrund og Lillestrand, Natura 2000-område nr. 107 Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø, Natura 2000- område nr. 109 Odense Fjord, Natura 2000-område nr. 110 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose, Natura 2000- område nr. 113 Se Natura 2000 handleplanerne på http:///forborgere/miljø-og-teknik/natur/natura-2000/natura-2000-handleplaner.aspx Råstofplan 2012 Råstofplanen har været i høring hen over foråret 2012, se http://regionsyddanmark.dk/wm374814. Der er ikke umiddelbart fundet konflikter mellem de statslige vandplaner og forslaget til Råstofplanen for så vidt angår Kerteminde Kommune. Region Syddanmark bør dog inden endelig vedtagelse af Råstofplan 2012 vurdere de statslige vandplaners konsekvenser for forslaget, idet vandplanerne hierarkisk set ligger over Råstofplanen i det danske planlovssystem. Det samme gælder desuden Natura 2000- planerne. Vandforsyningsplanen For Kerteminde Kommune er det vandforsyningsplanerne fra 18.12 2014 der er gældende. En kommende vandforsyningsplan vil inddrage vandplanernes bestemmelser. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse I Kerteminde Kommune er der en gældende plan: Indsatsplan for grundvand. Kerteminde 2006. Der ses ikke konkrete konflikter mellem indsatsplanen og de statslige vandplaner. Det kan dog ikke afvises, at indvindingen af

drikkevand kan have en påvirkning på vandføringen i vandløbet Vejlbækken, men som udgangspunkt er påvirkningen ikke så stor at vandplanens retningslinjer vedrørende grundvand eller vandløb bør medføre ændringer i indvindingen. Side 19 af 21 Spildevandsplanen Der er vedtaget en spildevandsplan den 19.12. 2013. I denne indgår vandplanens bestemmelser, med særligt fokus på de regnbetingede udløb og de nyeste område med krav om forbedret rensning fra spredt bebyggelse. Badevandsprofiler Kommunerne har i 2011 udarbejdet badevandsprofiler som en del af implementeringen af Badevandsdirektivet. Disse profiler kan indgå f.eks. på et kort som en del af planen. Handlingsplaner for klimatilpasning Flere kommuner arbejder med klimatilpasning af specielt deres vandløb. Dette arbejde kan inkluderes i vandhandleplanen. Kommunerne skal indenfor kort tid udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning som kan betragtes som en plan der er en form for paraply som samler alle kommunale planer i et. Her vil input fra de kommunale vandhandleplaner også indgå. Kerteminde Kommune har vedtaget en klimatilpasningsplan den 30. oktober 2014. Risikostyringsplaner I forhold til implementering af Oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i kommunerne. Nogle kommuner har allerede lavet strategier eller planer der omhandler oversvømmelser og forebyggelse af disse. Disse kan indgå som en del af planen. Regionplan 2005 Regionplan 2005 bortfalder når vandplanerne er endeligt vedtaget. Nogle retningslinjer fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne. Nogle af disse retningslinjer kan være nyttige at bibeholde og kan derfor indgå kommuneplanen, som revideres i 2013. Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Øvrige planer Kerteminde Kommune har overordnet vurderet vandplanernes betydning for følgende andre planer i kommunen, men ikke umiddelbart fundet konflikter mellem disse og vandplanerne.

Temaplan for placering af større vindmøller (Status: Udkast under udarbejdelse) Temaplan for placering af biogasanlæg (Status: Under forberedelse) Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo (Status: Udkast under udarbejdelse). Kerteminde Kommune har valgt at bekæmpe i 2. bræmmen. Kommunen benytter kun personer med erfaring i bekæmpelse af bjørneklo, og metoder der er godkendt til brug nær vandløb. Side 20 af 21 Miljøvurdering af vandhandleplan Vandhandleplanen er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Vandhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Da vandhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser, er planen ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Høring af plan: Forslag til Kerteminde Kommunes vandhandleplan forventes vedtaget af Miljø- og teknikudvalget den 10. marts 2015 og er fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Høringsperioden går til og med den 8. maj 2015. Bemærk der er tale om en ny vandhandleplan, høringssvar fra 2012 til første udkast til en kommunal vandhandleplan er ikke gældende. Høringssvar sendes som mail via natur-miljo@kerteminde.dk mærket høringssvar til vandhandleplan.

Bilagsoversigt Side 21 af 21 Bilag 1: Hovedvandoplande i Kerteminde Kommune Bilag 2: De specifikke krav til indsats i 1. vandplanperiode Bilag 3: Indsatser i vandløb Bilag 4: Vomme Sø Bilag 5: Urup Dam vådområde