Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Relaterede dokumenter
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Septemberforliget og den danske model

Arbejdsgiverorganisering i Danmark

Noter til arbejdsret 2018/2019

Uddrag af Grundlæggende arbejdsret

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Jens Kristiansen. Grundlæggende arbejdsret

Globaliseringens udfordringer

5.2 Aftaler på DA/LO-området

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

Europa og den nordiske aftalemodel

Fra centraliseret decentralisering til multiniveau regulering

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen Bachelor-projekt SV-B1

Den nye fælleserklæring og den danske model

Arbejdsgivere i Danmark og Storbritannien. en sammenlignende analyse af decentraliseringstendenser på arbejdsmarkedet

DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)

OVERENSKOMSTSYSTEMET MV.

Det kollektive overenskomstsystem

DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flexicurity i Danmark

INDUSTRIAL relations

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Interessekonflikter med et internationalt aspekt

M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

GRUNDLÆGGENDE ARBEJDSRET

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

FAQ OM FAGLIGE GRUNDBEGREBER

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Undervisningsbeskrivelse

Lov om kollektive afskedigelser

DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET

PER VEJRUP-HANSEN JOHN KONDRUP BRANCHEANALYSE ERHVERVS- OG BRANCHEBESKRIVELSE I ØKONOMISK PERSPEKTIV HANDELSHØJSKOLENS FORLAG

Lønmodtagerens overordnede retsstilling ved afskedigelse med særligt henblik på beskyttelsen mod afskedigelse i henholdsvis Danmark og Spanien - en

Jesper Jespersen Henrik R. Jensen. Introduktion til. Makro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

LUP Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november

Den danske model og dens insidere og outsidere

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

20 år med den danske model

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

Redaktionen af tidsskriftet har venligt

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Den danske model og folkekirken

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Nye tider, nye roller?

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

Svage og stærke fagforeninger

Læseplan Organisationsteori

Organisationsteori Aarhus

Transkript:

Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007

Indholdsfortegnelse Forord 11 Kapitel 1 - Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark 15 1.1. Indledning 15 1.2. Arbejdsmarkedsrelationer - aktører og relationer 17 1.3. Bogens indhold 23 Kapitel 2 - Teorier om de industrielle relationer 27 2.1. Indledning 27 2.2. Klassisk systemteori - Dunlop og Industrial Relations systemet 29 2.3. Institutionel teori 33 2.4. Handlingsteori og strategisk handlen 36 2.5. Kritisk teori og de industrielle relationer 41 2.6. Human Ressource Management 48 2.7. Rational choice og teorier om kollektiv handlen 52 2.8. Opsamling på teoretiske perspektiver i Industrial Relations forskningen 56 Kapitel 3 - Faglige organisationer og de industrielle relationer 61 3.1. Indledning 61 3.2. Hovedorganisationer 63 3.3. Organisationsstruktur og erhvervsstruktur - karteller 68 3.4. Organisationsgrader - årsager til fagforeningsmedlemskab 71 3.5. Opsamling 79 Kapitel 4 - Arbejdsgiverorganisering og de industrielle relationer 81 4.1. Indledning 81 4.2. Arbejdsgivernes hovedorganisationer 82

Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark 4.3. Arbejdsgiverorganisering i den private sektor 84 4.3.1. Arbejdsgiverorganisering på DA-området 84 4.3.2. Arbejdsgiverorganisering i landbruget - SALA 88 4.3.3. Arbejdsgiverorganisering ifinanssektoren- FA 88 4.4. Arbejdsgiverorganisering i den offentlige sektor 89 4.5. Årsager til virksomhedernes medlemskab af arbejdsgiverorganisationer 90 4.6. De ikke-organiserede arbejdsgivere 94 4.7. Offensive arbejdsgivere i det kollektive aftalesystem 96 Kapitel 5 - Staten og arbej dsmarkedsrelationerne 99 5.1. Indledning 99 5.2. Rettigheds- og beskyttelseslovgivning 100 5.3. Lovgivning om konfiikthåndtering og konfliktløsning - Arbejdsretten og Forligsinstitutionen 103 5.4. Folketingsindgreb i overenskomstforhandlingerne 108 5.5. Den påvirkende og dagsordensættende stat 110 5.6. Flexicurity og den danske stat 112 5.7. Opsamling 120 Kapitel 6 - Overenskomstsystemets grundtræk og udviklingstendenser 123 6.1. Indledning 123 6.2. Septemberforliget og hovedaftalen 124 6.3. Fredspligt og konfliktret - arbejdskonflikter i Danmark 126 6.4. Arbejdskonflikter i Danmark sammenlignet med andre lande... 128 6.5. Overenskomst- og aftalesystemets udvikling på det private arbejdsmarked 134 6.5.1. Sektorbaserede forhandlinger 135 6.5.2. Decentralisering, fleksibilisering og valgfrihed 138 6.5.3. Mod overenskomstbaseret velfærd 142 6.6. Overenskomst- og aftalesystemets udvikling på det offentlige arbejdsmarked 144 6.6.1. Organisationsforandringer i den offentlige sektor 145

Indholdsfortegnelse 6.6.2. Decentralisering af det offentlige overenskomstsystem - Ny løn og lokal løndannelse 148 6.6.3. Rammeaftaler, MED-struktur og strukturreformen 156 6.7. Trepartssamarbejde - fra 'Fælleserklæring om lønomkostningstilpasning' til 'efter- og videreuddannelse' 158 6.8. Opsamling vedrørende overenskomstsystemets grundtræk og udviklingstendenser 162 Kapitel 7 - Mod nye ledelses-medarbejder relationer - Mellem HRM og kollektiv repræsentation 165 7.1. Indledning 165 7.2. Samarbejdets kollektive karakter - formelle medarbejderindflydelsesstrukturer 166 7.3. Teoretisk fortolkning af medarbejder-ledelsesrelationernes kollektive karakter 169 7.3.1. Ledelsesperspektiver på medarbejderne 169 7.3.2. Medarbejderperspektiver på ledelsen 171 7.3.3. Fælles ledelsesformer 173 7.4. Erfaringer med samarbejdsrelationer og indflydelse på danske arbejdspladser 175 7.4.1. Tillidsrepræsentanter og ledere 175 7.4.2. Medarbejdere og relationer til ledelsen 178 7.4.3. Medarbejdernes indflydelse på eget arbejde - Danmark versus Europa 179 7.5. Opsamling 182 Kapitel 8 - Komparative perspektiver på arbejdsmarkedsrelationerne i Europa 187 8.1. Indledning 187 8.2. Industrielle relationer i komparativt perspektiv - arbejdsmarkedsmodeller i Europa 188 8.3. Sammenligning af karakteristika ved IR-systemerne i Europa -jobsikkerhed og mindsteløn 192 8.4. Komparativt perspektiv på de kollektive forhandlinger 193 8.5. Kollektive forhandlingsniveauer 197

Arbejdsmarkedsrelationer i Danmark 8.6. Dækningsgrader for de kollektive overenskomster 201 8.7. Arbejdsgiverorganisering i Europa 202 8.8. Stærke og svage fagforeninger i Europa - forsøg på en operationalisering 204 8.8.1. Fagforeningsstyrke i forskellige europæiske lande 205 8.8.2. Fagforeningsstyrke, indkomstulighed og jobbeskyttelse... 210 8.9. Opsamling - konvergens versus divergens i de industrielle relationer 214 Kapitel 9 - Europæisering af_de industrielle relationer 219 9.1. Indledning 219 9.2. EU og det danske IR-system 220 9.3. EU-direktiver på arbejdsmarkedet 225 9.4. Den Sociale Dialog - arbejdsmarkedets parter på europæisk plan 232 9.5. Den europæiske beskæftigelsespolitik - Lissabon-processen og den åbne koordinations metode 239 9.6. De 'nye' medlemslande og arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark 240 9.7. Andre former for transnational arbejdsmarkedsregulering, OECD, ILO og Menneskerettighedsdomstolen 241 9.8. Opsamling 243 Kapitel 10 Globaliseringens udfordringer og den danske IR-model 247 10.1. Indledning 247 10.2. Globaliseringsindikatorer 251 10.3. Globalisering og det danske IR-system 258 Kapitel 11 - Konklusion 263 11.1. Indledning 263 11.2. Samlede iagttagelser, konklusioner og perspektiver 263 11.3. Mod en ny arbejdsdeling mellem velfærdsstat og IR-system.. 271

Indholdsfortegnelse 11.4 Fra 'konfliktbaseret konsensus' til 'konsensusbaseret konflikt' - fra klassekamp til fordelingspolitik i den danske arbejdsmarkedsmodel 277 Litteratur 287 Relevante hjemmesider, Links 303 Forkortelser 306 Tabeller og figurer 309 Indeks 313