v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Relaterede dokumenter
Overgangen til den rehabiliterende organisation virkemidler, organisering, nye professionssamarbejder, med borgerens behov i centrum

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering på ældreområdet

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

HÅNDBOG Rehabilitering

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Projektbeskrivelse light

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Medicin er vigtig også på botilbud

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

Effekt det nye velfærdsparadigme 11 oktober 2018 Hotel Koldingfjord Kommunaldirektør Helene Bækmark, Faaborg-Midtfyn Kommune

Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Recovery og rehabilitering:

Sundhedssamtaler på tværs

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

VIDEN OG EVIDENS VEDR. INDDRAGELSE AF BORGERE OG PÅRØRENDE CHALOTTE GLINTBORG, PH.D., ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGI

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering skaber vi sammen

Reumatologisk rehabilitering

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Målsætningsarbejde i praksis

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Puljeopslag: Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre

Plan for det psykosociale område

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

SSF temamøde Den rehabiliterende tilgang

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Strandgårdens værdier

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG

Transkript:

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens Stigende ældrebefolkning velfærd Stigende antal kronisk syge Paradigmeskif te? Flere ældre medicinske patienter Komplekse sundhedsopgaver + hurtige udskrivninger fra sygehusene Det nære sundhedsvæsen Ønsket hos borgerne om at klare sit hverdagsliv uafhængigt Ny viden og nye teknologier =>Flere sygdomme kan behandles men med sequele

Ny velfærdsmodel

Hvad fandt vi? Manglende sammenhæng i indsatsen Myriader af gode intentioner Høj faglighed Manglende fælles opfattelse af kerneopgaven, men forskellige faglige perspektiver Medarbejderne var måtte ukoordinerede selv finde metode og muligheder Ikke bullseye ind i borgerens behov og muligheder Styringsmodel og organisation understøttede ikke en rehabiliterende kultur Ledelsesmæssigt fokus Udfordringer med borgernes motivation

Den store udfordring Hvordan sikrer vi en samlet organisation, der i hele sit væsen understøtter den rehabiliterende organisation, så det har effekt hos borgeren?

Udgangspunkt : Mening for borgeren Sammenhæng i indsatsen

Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, RehabiliteringsforumDanmark og MarselisborgCentret

Vi udviklede en model

Fælles rehabiliteringsplan Borgerens viden Hvad er meningsfuldt for mig? Hvordan opleves indsatsen? Professionel viden Sundhedsfaglig viden Hvad er der evidens for? Hvad virker? Hvad er rammerne?

Tværfagligt koordineringsmøde

Det tværfaglige team Stærk monofaglighed Mange fagligheder En sammenhængende indsats Fælles sprog

Børge træner scooterkørsel på lukket bane. Ønsker på sigt at handle selv hos købmanden

SMARTE

Hvad betyder det for borgeren? Ligeværdig kommunikation giver mening for borgeren Et skift i dialogen: Nu skal du lære at støvsuge hvad er årsagen til funktionsnedsættelsen? Er der andre vigtigere ting for borgeren, som ikke længere lader sig gøre? Motivation. Den hele livssituation! Det er sjældent borgerens mål at kunne støvsuge selv

Vi udviklede arbejdsgan på alle områder med medarbejderne

ORGANISATORISK NUDGING

Medarbejderindragelse i udviklingen af arbejdsgange

Organisatorisk brugerinddragelse en del af den rehabiliterende organisation Borgeren er en aktiv medskaber af organisationen En værktøjskasse med forskellige redskaber der sætter fokus på borgerens oplevelse og inddrage borgeren i udvikling af organisationen.

Hele organisationen - vi udvikler værktøjskassen

Investering i nye faggrupper Investering i faglighed hos monofaglighederne Det tværfaglige team tværfaglig udredning Stærk monofaglighed Mange fagligheder En sammenhængende indsats Fælles sprog

Fokus i processen med den rehabiliterende organisation: Implementeringsplan - 3 år i bund Massiv, faglig, praksisnær udvikling Nye arbejdsgange Skabt nyt rehabiliterende team Tværfaglige rehabiliteringsmøder Ledersupervision Digital hverdagslæring Audit og feedback Massiv kompetenceudvikling Ny organisation Social kapital Samskabelse

Styring af rehabiliteringsindsatsen

Evidens cost effectiveness Signifikant mindre behov for hjemmepleje Follow Up efter 6 mdr. Australsk studie har påvist effekt 2-4 år efter en rehabiliteringsindsats Conclusion: Reablement is a more cost-effective intervention Compared with usual care. Reablement has a potentially large effect on The demand for compensating home-based care services. Policy makers should therefore consider implementing Reablement on a larger scale Peger på borgerens egne mål, uanset effekt. Motivation Er udslagsgivende