Skovbrugets driftsøkonomi og økonomiske rammevilkår Bo Jellesmark Thorsen, KU-IFRO/Skov & Landskab/CMEC Dias 1
Det samlede omfang i nationaløkonomien: Skovbrugets træproduktion: En hugst på 3.1-3.4 m 3 /år En bruttofaktorindkomst på knap 0,9 milliarder DKK i 2011 Juletræer og pyntegrønt: Eksporttung produktion En bruttofaktorindkomst på godt 1,3 milliarder DKK i 2011 Jagt og andre biindtægter: Vi ved at skovene bidrager med langt større værdi til jagten en andre arealer Men der er ikke enkle tal på denne del. Overslag vil være ca. 0,15-0,25 milliarder årligt. Dias 2
Millioner DKK/år Udviklingen i de to ting vi ved mest om: 1400 Udviklingen i BFI - nominelt 1200 1000 800 600 400 200 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Årstal Træproduktionens BFI Juletræer og pyntegrønts BFI Kilde: Danmarks Statistik Dias 3
Bidrag til BFI - brutto Sammensætningen af træets BFI bidrag 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Årstal Træ til energi Løv Nål Kilde: Danmarks Statistik Dias 4
DKK/ha og år Driftsøkonomien de sidste 10 år ca: 1600 Skovenes indtjening før skatter og finansielle omkostninger 2002-2012 Reale priser (2000) 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Årstal Øerne Jylland Heden Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Dias 5
DKK/ha og år Driftsøkonomien de sidste 65 år ca: 5000 Skovenes indtjening før skatter og finansielle omkostninger 1947-2012 Reale priser (2000) 4000 3000 2000 1000 0 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2015 Årstal -1000 Øerne Jylland Heden Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Dias 6
1000 DKK/ha 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Ejendomsværdierne de sidste 65 år ca!: Skovenes ejendomsværdi 1947-2012 Udjævnede reale priser (2000) 0 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Årstal Øerne Jylland Heden Dias 7 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter
Driftsoverskud DKK/ejendomsværdi DKK hvorfor nogen alligevel føler sig lidt klemte 18% Skovbrugets driftsafkastgrad 1947-2012 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 1940-2% 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020-4% Årstal Øerne Jylland Heden Dias 8 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter
Hyppighed Afkastfordelingen for penge placeret i skov 1947-2012 12 10 8 6 4 2 0 Samlet afkast = (Ændring i ejendomsværdi + driftsoverskud)/ejendomsværdi Øerne Jylland Heden Dias 9 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter
Arligt afkast Skovene har en attraktiv risikoprofil og derfor et lavt ligevægtsafkast 15,0% Skovenes afkast i forhold kapitalmarkedets ligevægt 12,0% 9,0% 6,0% 3,0% 0,0% -0,5 0 0,5 1 1,5 2 Beta - covarians og risiko relativt til markedet (den sorte firkant) Period 1947-2008 Period 1947-1968 Period 1969-1988 Period 1989-2008 Period 2004-2008 Period 2009-2012 Dias 10 Kilde: Privatskovbrugets Regnskabsoversigter Egne analyser: Thorsen 2010: Risk, return and bubbles in forest assets.
Samlende om skovbrugets driftsøkonomiske vilkår - De sidste 10 år har det driftsøkonomiske resultat tilsyneladende været inde i en sund udvikling - Men set over en længere periode er det driftsøkonomiske resultat vigende, og i særdeleshed relativt til den bundne kapital - Skov har en attraktiv risikoprofil. Meget sjældent negative afkast og lav til ingen korrelation med kapitalmarkedets afkast i øvrigt - Denne profil bidrager til at øge prisen på skovjord, og først i det senere år er det samlede afkast på vej mod ligevægten - Derudover har det at eje skov sandsynligvis en række andre afkast forbundet med sig. Private nytteelementer der alene afspejles i prisen. - Det har potentiale til at drive ejendomsværdierne videre, men hvor meget er uvist. Hvad er volatilitet og trend i dette uobservede afkast? Dias 11
Den igangværende analyse af udvalgte rammevilkår Miljøministerens Skovpolitiske udvalg kom i sin endelige rapport i juni 2011 med en anbefaling der havde følgende ordlyd: Se på sammenhæng mellem skovdrift og skovbrugets økonomiske rammevilkår Skovpolitisk Udvalg anbefaler, at man undersøger og eventuelt dokumenterer, om der er en sammenhæng mellem en for samfundet uhensigtsmæssig skovdrift f.eks. i form af øget hugst af bevaringsværdige træer og det private skovbrugs økonomiske rammevilkår, herunder beskatning. Dias 12
Den igangværende analyse af udvalgte rammevilkår Et projekt hvor vi især ser på: - Ejendomsskatten - Generationsskifteafgifterne - herunder samspil med avancebeskatning og ejendomsværdivurderingerne - En evt. skovkontoordning Forskningsspørgsmålet flugter med udvalgets opfordring: Er der skattemæssige rammevilkår for skovbruget, der påvirker de private skovejeres driftsbeslutninger i retninger, der set fra samfundets side er uhensigtsmæssig? Grundantagelser: - Skovejeren maksimerer efterskat værdien af sin skovdrift - Samfundet maksimerer før-skat-værdien af skovdriften - Hvad med alle miljøgoderne? Dias 13
DKK/ha og år Tilgangen i forhold til ejendomsskatten: - Matematiske analyser af relationen mellem skattens design og skovejerens beslutninger - Empiriske beregningseksempler der illustrerer resultaterne og implikationerne - Et stigende eller faldende problem? 400 Ejendomsskattebetalingerne mm 1992-2012 (reale priser 2000) 350 300 250 200 150 100 50 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Dias 14 Årstal Øerne Jylland Heden
Generationsskifteafgifterne - Det her er ganske kompliceret og meget kontekstspecifikt - Hovedspørgsmålet er om dels planlagte skifter og dels skifter i utide hver især kan indebære en privatøkonomisk optimering, hvis resultater afviger fra samfundets ønsker - Vi kigger på afvikling af de ældste aldersklasser og timing af foryngelsesindsatsen - Vi kommer til alene at anvende en række scenarioanalyser med variation i skovsammensætningen og timing af generationsskifte Region Sjælland JUL BOG EG HUB MUB RGR Region Syddanmark Region Nordjylland Dias 15
Hvad med skovkonto-ordningen? - Adskiller sig fra virksomhedsordningen ved større fleksibilitet i indskud-udtræk over tid - Hovedspørgsmålet her er, om tilstedeværelsen (fraværet) af sådan en ordning, for nogle ejere, kan indebære privatøkonomisk optimering, hvis resultater afviger fra dem samfundet ville vurdere bedst - Vi anvender scenarioanalyser, der bl.a. ser på manglende/ reduceret mulighed for at udnytte straks-fradraget ved kulturinvesteringer. (Topskatteudjævning er allerede analyseret, og har marginal betydning). - NB!: Vi er nød til at designe modellen her, så den er neutral rent opsparingsmæssigt. Det vil sige, der skal ske en afkastbeskatning på kontoen, der eliminerer udskudt skat aspektet af opsparingen. Dias 16
Tak for opmærksomheden!!! er centralt for jordbrugserhvervene. Følg med i de faglige nyheder på IFRO.KU.DK. Aktuelt og på vej af relevans for jer: - Hvad skal der til for at krybskytterne i Uganda lægger våbnene? - Hvad synes jægere, lodsejere og danskere om udsætning af fugle til jagt? - Hvor værdifuld er Anemonereglen for de danske skovgæster? - Hvad koster vindmøllerne i landskabet lokalt? Omkostninger fra støj og udsigt. - Dias 17