Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Plan for øget produktivitet på Aarhus Universitetshospital 1. Indledning Kravet om øget produktivitet har gennem de senere år stået højt på sundhedsvæsenets dagsorden. Ventelisterne er blevet reduceret og der er blevet leveret mere aktivitet for pengene. Dette kan i høj grad tilskrives arbejdet med at øge produktiviteten i sundhedsvæsenet. Med Region Midtjyllands budget 2013 kom der et markant skift i dagsordenen, idet kvalitetsmål blev en del af budgettet. I budget 2014 fortsætter intentionen om den bedste kvalitet hver gang på den rigtige måde. Der er et skifte i fokus fra primært at være rettet mod produktivitet til i langt højere grad at inddrage kvalitet; fra at producere mest muligt til at producere bedst muligt. Dato: 9. maj 2014 J.nr.: 1-21-100-5-14 Ref.: GLB Tel. +45 784 64594 gunhbirk@rm.dk Side 1 I den nationale produktivitetsopgørelse for 2012 har Aarhus Universitetshospital (AUH) for første gang i en årrække en tilbagegang i produktivitet. Denne tilbagegang har betydet, at AUH er faldet fra index 97 i 2011 til index 96 i 2012. I forbindelse med offentliggørelsen af den nationale produktivitetsopgørelse for 2012 besluttede regionsrådet, at AUH skal udarbejde forslag til, hvordan hospitalet kan levere samme behandlingsaktivitet for færre udgifter. I dagsordenspunktet noteres det endvidere, at produktiviteten på AUH ligger lavere end på Rigshospitalet, som ligger på index 101 i 2012-opgørelsen. Målet er, at AUH skal have en produktivitet svarende til Rigshospitalet ved indflytning i DNU. Et index-point svarer i runde tal til 60 mio kr. Dermed skal produktiviteten hæves svarende til ca. 300 mio kr. En produktivitetsforbedring kan ske ved en kombination af besparelser og øget aktivitet. I det følgende beskrives planerne for at bringe AUH s produktivitet på niveau med Rigshospitalets. Beskrivelsen er opdelt i følgende afsnit: Forudsætninger/rammer for arbejdet
Realisering af besparelse på 43,7 mio. kr. fra 2015 Effektivisering med 8% Benchmark med andre universitetshospitaler 2. Forudsætninger/rammer for arbejdet Det er i arbejdet med en plan for forbedret produktivitet forudsat, at: AUH arbejder hen mod et fast mål i form af Rigshospitalets produktivitetsniveau i produktivitetsopgørelsen for 2012 svarende til index 101. AUH skal i 2019 nå et produktivitetsmål, der efter aftalte korrektioner er sammenligneligt med Rigshospitalets niveau. Side 2 Det er aftalt med direktionen, at den nationale produktivitetsmåling korrigeres på konkrete områder i vurderingen af AUH s produktivitetsudvikling. Det gælder forhold, som Regionen har tilkendegivet, der korrigeres for i takststyringen (som en korrektion i DRG-baseline), men som ikke slår igennem i de nationale produktivitetsmålinger, som baseres på DRG-produktionen. Det gælder bl.a. produktionstab i forbindelse med omlægning af stationær aktivitet til ambulant aktivitet i forbindelse med lukning af et stort antal senge. Der korrigeres ligeledes for, at en række afdelinger i forbindelse med projekt nye styringsmodeller i Region Midtjylland undtages fra takststyringen, idet projektet antages at kunne påvirke aktivitetsniveauet (opgjort i DRG). Det forudsættes endvidere, at der korrigeres for det produktionstab, der vil opstå i forbindelse med, at de kliniske afdelinger flytter til nye bygninger i perioden 2015-2018. Det forventes, at der løbende vil være grundlag for tilsvarende korrektioner til den nationale produktivitetsmåling. Det kan være ved omlægninger af aktivitet, som ud fra kvalitets-/patientmæssige hensyn er hensigtsmæssige, men som indebærer en reduktion i DRG-aktivitet, der ikke modsvares af en tilsvarende reduktion i driftsudgifterne, og som dermed forringer AUH s produktivitet i de nationale opgørelser. Det kan eksempelvis være etablering af mobil røntgen og udgående teams med henblik på at undgå/reducere indlæggelser. Der skal beskrives en række principper for korrektioner til den nationale produktivitetsmåling. Korrektionerne lægges til grund for udarbejdelse af et regionalt produktivitetsindex.
3. Realisering af besparelse fra 2015 Direktionen har foreslået, at der udmøntes en varig besparelse til AUH på 43,7 mio kr. fra 2015 med henblik på at forbedre produktiviteten. Denne besparelse pålægges AUH i en periode, hvor hospitalet i forvejen arbejder intensivt med realisering af en lang række besparelser og effektiviseringer. Samtidigt skal der tilvejebringes finansiering til en række ekstraordinære udgifter i perioden 2014-2019 afledt af udflytningen. AUH har gennem de seneste 1½-2 år arbejdet med planer for realisering af den 8% effektivisering, der skal ske i forbindelse med samlingen under fælles tag. Der er således beskrevet i alt 40 effektiviseringstiltag, der går på tværs af afdelinger/centre, som gennemføres i årene 2014 2018. Tiltagene vil samlet medføre effektiviseringer for 475 mio kr. fra 2019. Side 3 AUH tager naturligvis den store effektiviseringsopgave på sig fortsat med det mål at sikre patienterne den bedst mulige behandling. De mange effektiviseringsprojekter og senest besparelsen på 43,7 mio kr. har dog konsekvenser for afdelingerne og de prioriteringer, der nødvendigvis må foretages. AUH vurderer, at de aktuelle muligheder for at lave tværgående effektiviseringer er omfattet af de 40 effektiviseringstiltag, der allerede er truffet beslutning om og til dels sat i værk. AUH vil sammen med Indkøb og Medico-teknisk afdeling afsøge mulighederne for at reducere udgifterne til varekøb yderligere ved brug af indkøbsaftaler med henblik på realisering af en del af de 43,7 mio kr. Der er allerede planlagt en besparelse på 10 mio i 2014 og yderligere 10 mio fra 2015 på indkøbsområdet. AUH forventer, at der er et potentiale derudover, som kan indgå i realiseringen af besparelsen på 43,7 mio kr. Derudover har AUH sat gang i en analyse af brugen af blod. Internationale sammenligninger af blodforbrug viser, at Danmark har et væsentligt højere forbrug af røde blodlegemer end mange sammenlignelige lande. Trods et fald i forbrug gennem de senere år ligger Danmark stadig højt. I 2012 brugte Danmark 50 portioner røde blodlegemer pr. 1000 indbyggere, mens det tilsvarende tal i lande som UK og Holland lå på 30-35 portioner pr. 1000 indbyggere. Blodtransfusion er generelt en sikker behandling. Der er dog i stigende grad evidens for, at en mere tilbageholdende brug af blod kan forbindes med et fald i dødelighed og en reduceret tendens til alvorlige bivirkninger, ligesom antallet af infektioner og indlæggelsesdage kan tænkes at falde ved en mere restriktiv tilgang til blodtransfusioner. AUH har ligeledes et højt blodforbrug. Det vurderes derfor, at det er muligt at reducere blodforbruget på hospitalet med mellem 10-20 % gennem en implementering af nye vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og en ændring i
adfærd hos de ordinerende klinikere. Hospitalet analyserer i øjeblikket i hvilken grad det er muligt at opnå besparelser indenfor området. Det vurderes meget foreløbigt, at udgiften kan reduceres med ca. 5 mio årligt. For besparelser på både indkøb og blod gælder, at de vil kunne realiseres uden konsekvenser for patientforløb eller personalenormeringer. Det undersøges, om der kan findes andre tværgående besparelsestiltag. Den resterende del af besparelsen må realiseres via effektiviseringer/besparelser i de enkelte afdelinger, og udmøntes til afdelingerne fordelt efter budgetter. Nye besparelser på indkøb og blod forventes tilsammen at udgøre 8-9 mio, således at der resterer ca. 35 mio af besparelsen på 43,7 mio. Hospitalsledelsen vurderer dog, at der er behov for at udmønte en intern besparelse på ca. 30 mio derudover. Den interne besparelse skal bl.a. finansiere udgifter til nye behandlinger og stigende udgifter til servicekontrakter på medico-teknisk udstyr. Side 4 Tidsplan for den interne proces på AUH: Regionsrådet behandler dette notat på budgetseminaret tirsdag den 20. maj. På baggrund af regionsrådets behandling udmelder Hospitalsledelsen umiddelbart herefter rammerne for det videre arbejde med besparelser gældende fra 1. januar 2015. Centrene indsender effektiviserings-/spareforslag til hospitalsledelsen den 12. juni og HMU behandler forslagene den 23. juni. 4. Plan for forbedring af produktiviteten på AUH Der er planlagt en række tiltag, som alt andet lige vil forbedre AUH s resultat i de nationale produktivitetsmålinger. AUH må dog også imødese merudgifter, der vil udfordre produktivitetsudviklingen. Eksempelvis merudgifter til etableringen af en fælles akutafdeling (FAA), som indebærer øgede driftsudgifter, men ikke tilsvarende øget DRG-aktivitet. De produktivitetsforbedrende tiltag beskrives overordnet i det følgende. 4.1 Effektivisering med 8% Samlingen af AUH under fælles tag giver mulighed for at optimere og effektivisere patientforløb og arbejdsgange. Der er som nævnt beskrevet
og planlagt 40 effektiviseringstiltag, som realiseres frem mod 2018 som led i realiseringen af den forudsatte effektivisering med 8%. Størstedelen af effektiviseringstiltagene kan gennemføres uden tab af DRG-aktivitet. Lukningen af 160-170 senge og den massive omlægning til ambulant aktivitet vil indebære et produktionstab, der som nævnt forudsættes korrigeret for i vurderingen af AUH s produktivitetsudvikling. AUH har lavet en prognose for effektiviseringstiltagenes betydning for AUH s produktivitet frem mod 2019. I prognosen forudsættes det, at produktionen øges med 2% årligt på både AUH, Rigshospitalet og landets øvrige hospitaler frem til 2019 og at driftsudgifterne er uændrede (bort set fra AUH). Dermed vil alle landets hospitaler øge produktiviteten med 2%, og hospitalernes indplacering i produktivitetsindexet vil dermed også være uændret. Side 5 Med den forudsætning vil den samlede besparelse i de 40 effektiviseringstiltag forbedre AUH s produktivitet med godt 5 index-point. En helt central forudsætning i denne prognose er, at udgifter i relation til DNU-byggeriet og udflytningen ikke indgår i de korrigerede driftsudgifter, der lægges til grund for produktivitetsmålingen. Bl.a. affødt af besparelser i anlægsbudgettet konteres en række bygge-/flytterelaterede udgifter som driftsudgifter. Det er helt nødvendigt, at AUH s driftsudgifter ikke belastes af udgifter, der ikke relaterer sig til patientbehandlingen. Det forudsættes derfor, at de tilrettede driftsudgifter i de nationale produktivitetsmålinger kan korrigeres fuldt ud for disse DNU-udgifter og/eller at udgifterne konteres som anlægsudgifter. 4.2 Besparelse på 43,7 mio kr. Realiseringen af en besparelse på 43,7 mio kr. vil ligeledes bidrage til en forbedret produktivitet på AUH, idet udgifterne reduceres uden reduktion af aktiviteten. Besparelsen vil indebære en produktivitetsforbedring med knap 1 indexpoint. Realiseringen af besparelserne i de 40 effektiviseringstiltag og realiseringen af besparelsen på 43,7 mio kr. vil således give en samlet produktivitetsforbedring med ca. 6 index-point. Med den usikkerhed der er forbundet med beregningen af produktivitetsindex og en prognose for udviklingen, vil AUH ved anvendelse af beregningsforudsætningerne for produktivitetsanalysen i
2012 være over indeks 101, og dermed være fuldt sammenligneligt med Rigshospitalet. 4.3 Benchmark med andre universitetshospitaler AUH vil arbejde videre med benchmark med andre universitetshospitaler. Konkret planlægges det, at en række kliniske afdelingsledelser besøger hospitalsafdelinger på bl.a. Rigshospitalet med henblik på at få inspiration til yderligere effektiviseringer af behandlingsarbejdet. Der er konkrete planer om, at 9 afdelinger aflægger besøg på tilsvarende afdelinger på Rigshospitalet de kommende måneder. Det drejer sig om Onkologisk afdeling, Hæmatologisk afdeling, en medicinsk afdeling, to kirurgiske afdelinger, anæstesiologisk afdeling samt tre laboratorier. Side 6 Derudover kan en benchmark med Rigshospitalet af eksempelvis akutandele, ambulantandele, antal ambulante besøg (kontakter) pr. cpr., liggetider, mv. bidrage til en forståelse af forskellene i produktivitetsmålingen. AUH har endvidere ønsket at indgå i en international benchmark (KPMG) af hospitaler i en række lande (International Hospital Benchmark). I benchmarken sammenlignes de deltagende hospitaler på en række indikatorer, eksempelvis liggetider, ambulantandele, uplanlagte genindlæggelser mv. I det omfang disse benchmark-projekter anviser mulige nye besparelser vil de indgå i den løbende effektivisering på AUH. I den udstrækning det er muligt at implementere besparelser som følge af benchmark-projekterne med virkning fra 2015, vil de erstatte den del af besparelsen, der udmøntes efter budgetandele.