Dette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet.

Transkript

1 Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Den økonomiske situation for politikområdet Børn og Unge Regnskabsresultatet for 2016 viser et merforbrug på ca. 6 mio. kr. Heraf er de 3 mio. kr. finansieret af resten af BSUs politikområde. Det betyder, at området skal reducere udgifterne i forhold til 2016 med 6 mio. kr. og derudover reducere med 3 mio. kr. som skal tilbagebetales. Politikområdet Børn og Unge, har gennem en længere periode haft to økonomiske problemer: For det første har det ikke været muligt at overholde budgettet siden For det andet viser årsregnskaberne typisk et resultat, der er nogle mio. kr. dårligere, end prognoserne i løbet af året. Dette notat er derfor opdelt i en første del om budgetoverholdelse og en anden del om prognosernes kvalitet. Budgetoverholdelse Budgetforudsætninger Når budgettet skal lægges, baseres det på et antal forudsætninger, som i henhold til budgetstrategien skal være realistiske. Det vil noget forenklet sige, at der på baggrund af en forventning til efterspørgslen på ydelserne og det praktiske serviceniveau beregnes en omkostning. I praksis foretages ikke sådan en beregning. Budgettet lægges alene ud fra den ramme, som budgetstrategien tillader. Derefter laves en beregning, der viser, hvilken udgift denne ramme tillader. Denne udgift har hele tiden være mindre, end det foregående år, hvilket har gjort, at budgettet derfor har indeholdt forskellige servicereduktioner og effektiviseringstiltag. Denne budgetstrategi efterlader særligt tre usikkerheder: Kan det lade sig gøre at fastholde serviceniveauet? Kan den forventede effekt af effektiviseringstiltagene opnås? Vil efterspørgslen på ydelserne være konstant? Serviceniveau Serviceniveauet på området er delvis styret af eksterne. I særdeleshed Ankestyrelsen. I 2016 har Ankestyrelsen grebet ind overfor serviceniveauet af psykisk udfordrede unge i Næstved Kommune, ved at beordre særdeles omkostningsfulde delvist sikrede anbringelser til et mindre antal unge. Der har igennem de sidste 6 år været tre konsulentfirmaer indover området, for at anvise reduktionsmuligheder. Ingen af dem har fundet muligheder for at reducere serviceniveauet. Det sidste konsulentfirma (Implement) advarede direkte mod, at de reduktioner, der allerede var vedtaget, kunne vise sig at få fordyrende konsekvenser. Side 1 af 5

2 Reduktion i antal psykologer kan føre til, at der må købes psykologydelser dyrere eksternt Reduktion i plejevederlag kan gøre det vanskeligt at rekruttere plejefamilier, så der må anbringes dyrere Reduktion i tilskud til efterskole kan føre til dyrere alternative foranstaltninger Reduktion i bemandingen på døgninstitutioner kan føre til længere og/eller dyrere anbringelser Effektiviseringstiltag Området er som alle andre områder i kommunen underlagt kravene om at reducere udgifterne med 1 % om året gennem hverdagseffektiviseringer. Dertil er området også udsat for andre centrale reduktioner gennem SAO 1. Det betyder, at den slags reduktioner ikke kan anvendes af BSU til at skabe balance mellem budget og regnskab. De involverede konsulentfirmaer har hovedsageligt rådet til en bedre opfølgning i anbringelsessager som vej til en samlet reduktion i udgifterne. En bedre opfølgning kræver en højere bemanding. Det er sat i værk i 2017 gennem 4 årsværk anbefalet af Implement, 2 ekstra årsværk finansieret gennem distriktsprojektet og 1 (i 2018 yderligere 2) gennem organisationsændringen. Denne udvidelse vil kunne løfte opfølgningen og forventeligt reducere udgifterne gennem at ændre anbringelsesmønsteret og reducere den samlede anbringelsestid. Ovenstående udvidelse skal imidlertid for ca. 75 % vedkommende finansieres af reducerede udgifter selv. Det vil sige, at først når disse 75 % er indhentet i udgiftsreduktion, vil effektiviseringen kunne medvirke til at skabe balance mellem budget og regnskab. I 2017 er finansieringskravet 2,2 mio. kr. og stiger til 3,7 mio. kr. i Efterspørgsel For nogle typer af kommunale udgifter er det enkelt at se ændringer i efterspørgslen. Nogle områders budgetter korrigeres derfor også af disse ændringer i efterspørgslen. På området for Børn og Unge, er det ikke så enkelt at dokumentere denne udvikling. Aktuelt opleves en stigning i antallet af underretninger, der er større end den nationale stigning. På samme måde opleves en stigning i efterspørgslen på psykologydelser, specialpædagogisk vejledning og andre tidlige og mere forbyggende indsatser. Herunder familievejledning til børn, der får en diagnose. Sådanne stigninger kan skyldes ændringer i adfærd og kan ikke entydigt siges at være et udtryk for en objektiv stigning i et behov, selvom der er tale om en faktisk stigning i efterspørgslen. Det nærmeste man kan komme på objektive informationer om, hvordan behovet i kommunen blandt børn og familier udvikler sig, er de statiske beregninger KORA laver gennem ECOnøgletal. Landets kommuner har særligt på børneområdet meget forskellige udfordringer. Udfordringerne på området er naturligvis større i Lolland Kommune end i Gentofte. 1 Virksomhederne i CBU er de virksomheder, der har de største reduktionskrav via SAO

3 De statistiske beregninger kan ikke forklare alle forskelle, da forskellene kommunerne imellem også påvirkes af såvel politiske beslutninger som den administrative praksis. Men 62 % af forskellene kommuner imellem kan forklares gennem de statistiske faktorer. Ifølge disse beregninger havde Næstved Kommune et behov på området før 2012, der var 14,4 % over landsgennemsnittet. Fra 2012 blev behovet beregnet til 18 % over landsgennemsnittet. Den sidste beregning, som blev lavet i 2016 viser, at Næstved Kommune har et behov på området, der er 24,9 % over landsgennemsnittet 2. Disse objektive statistiske beregninger understøtter således den oplevede stigning i de sociale udfordringer for børn og deres familier i Næstved Kommune. Et mindre eksempel på, at den sociale udvikling I Næstved Kommune adskiller sig fra landet som helhed, er andelen af børn med en enlig forsørger. ECO-nøgletal graf Konklusion 2 Forskellen mellem de 18 % og de 24,9 % svarer til en samlet udgiftsforskel på ca. 14 mio. kr. alene for Servicelovsdelen såfremt serviceniveauet skulle opretholdes.

4 Budgetoverholdelse er naturligvis udfordret af helt konkrete faktorer som enkeltbørn med store vanskeligheder, sammenbrud af enkelte familier og lignende. Men på det mere generelt niveau er budgetoverholdelse udfordret af følgende: Serviceniveauet kan ikke sænkes under niveau for Ankestyrelsens accept Reduktioner på ét område kan føre til udgifter på et andet De enklere effektiviseringstiltag anvendes til andre reduktionskrav De mere komplicerede effektiviseringstiltag kræver investeringer, der først skal finansieres Det har været en markant stigning i de sociale udfordringer for børn og deres familier i kommunen Handlemuligheder Når rammevilkårene som ovenfor beskrevet ikke efterlader et stor handlerum, er det endnu vigtigere, at handlerummet udnyttes optimalt. Det er derfor afgørende nødvendigt, at effektiviseringsinitiativerne sikres et optimalt fokus og der løbende følges op og korrigeres, såfremt effekten udebliver. Den øgede bemanding skal gennem en målrettet opfølgning sikre effekter af institutionsanbringelser, så de kan overgå til almene anbringelser. Udgiftsreduktioner for en sådan ændring vil være op til kr. per barn per måned, ændringen kan foretages tidligere end hidtil. Med en forøget indsats overfor forældre til anbragte børn, vil anbringelsesudgifterne typisk kunne reduceres med ca kr. per barn per måned, anbringelsen kan afsluttes tidligere end hidtil. For at opnå denne reduktion, skal der til gengæld ske en investering under sidste del af anbringelsen og efter endt anbringelse på ca kr. om måneden i en periode. På trods af eksterne advarsler om at lave serviceniveaureduktioner på grund af deres langsigtede virkninger, er det af mere kortsigtede hensyn nødvendigt at afsøge mulighederne for at gennemføre sådanne. Den samlede udfordring ser umiddelbart således ud: Afvikling af merudgift i forhold til Afvikling af gæld fra Hverdagseffektiviseringer Budgetgenopretning Implement stillinger Distriktsprojekt Samlede reduktionskrav Andel af regnskab ,5 % 6,8 %

5 Prognoser Der er taget mange initiativer for at forbedre evnen til at lave udgiftsprognoser. Hvis niveauet skal løftes betydeligt i forhold til det nuværende, vil det kræve, at der prioriteres flere ressourcer til opgaven. Det er nok ikke relevant, men med de nuværende ressourcer, vil der løbende fortsat kunne ske mindre forbedringer. Samtidig har de sidste mange prognoser vist, at der når året opgøres, er der et merforbrug i forhold til prognosen på 2-3 mio. kr. Denne afvigelse bunder ikke i enkelte områder, der viser merudgifter. Ud af de 54 enkeltområder, der laves prognoser for, afveg årsresultatet for 2016 for næsten halvdelen af områderne med mere end 10 % i forhold til prognosen udarbejdet på baggrund af de første tre kvartaler. Kun en begrænset del af den samlede afvigelse kan undgås med en øget indsats, da en væsentlig del af afvigelserne skyldes sene dispositioner. Selv sene anbringelser kan i sidste kvartal tilføre en ekstraudgift på ½ mio. kr. ligesom sene opkrævninger fra andre kommuner eller afgjorte sager i Ankestyrelsen kan have endog større virkning. Ankestyrelsens afgørelser i begge retninger. Der er imidlertid også forbedringspotentialer, hvor der med en vis ret vil kunne hævdes, at prognosernes afvigelser skyldes forhold, der kunne være forudset eller beregnet anderledes. Denne del bliver mindre og mindre, men vil formodentligt ikke helt kunne elimineres. I erkendelse af, at prognoserne gennem nogle år har vist kun at opfange ca. 99 % af forbruget, kan der praktisk arbejdes med en model, der tillægger 2-3 mio. kr. til de beregnede prognoser. Sammenfatning Der er ingen tvivl om, at økonomien er presset. Med en stigning i den sociale udfordring blandt børn og familier i kommunen er det vanskeligt samtidig at reducere forbruget med 7 %. Da Næstved Kommune samtidig har et forbrug, der ligger % under landsgennemsnittet i forhold til de sociale udfordringer, er der ikke nogle lette løsninger på udfordringen. De store muligheder ligger i en bedre opfølgning i anbringelsessager og en tidligere indsats. Begge dele kræver imidlertid en investering, der først skal spares hjem, før effekten kan opnås. I slutningen af marts 2017 vil den første budgetopfølgning på baggrund af forbruget de første 2 måneder samt de kendte fremadrettede dispositioner fra samme periode kunne foretages. Det er nærliggende at konkludere, at der har været en tendens til for optimistiske budgetforudsætninger, forventninger til effektiviseringstiltag samt prognoser. Ambitionen må derfor være, at budgetopfølgningerne i 2017 og budgetgrundlaget for 2018 er mere realistisk, som det forudsættes i budgetstrategien.