'^""^»ViA^Ss'^^^'''^:^

3ZR4WV-scanning-18-ll-2014-10 12-SEPBARCODE OU23 BRUUN f. HJEJLE Hørsholm Kommune Rådhuset Ådalspark\'ej 2 2970 Horsholm Att.: Juridisk konsulent Christian Buch Sørensen Advokatfirma Norregadesi ii65kabenhami K Telefon 33345000 Mobil 30 18 87 17 chm@bruunhjgjic.(lk Rcf 5300926 17. november 2014 Rungsted Bådelaug m.fl. mod Horsholm Kommune Vedlagt fremsender jeg kopi af mit brev i dag til Retten i Helsingør med svarskrift og bilag A-C. Med venlig hilsen Bruun & Hjejle '^""^»ViA^Ss'^^^'''^:^ Claus Hoeg Madsen Dok 1421270

3ZR4WV-scanning-18-ll-2014-10 12-SEPBARCODE OU23 BRUUN & HJEJLE Retten i Helsingør Retsafdelingen Prøvestensvej 50 Ad^-okatfirma ""^^ '^'^^ ii65kdbenha\'n K 3000 Helsingør Telefon 33345000 Mobil 30 ifl 87 17 chin@bruunhjcj lc.dk 17. november 2014 Ref 5300926 BS 2C-1513/2014: Rungsted Bådelaug m.fl. mod Horsholm Kommune Vedlagt fremsendes sagsøgtes svarskrift med bilag A-C. Kopi af nærværende brev, svarskrift og bilag er sendt til sagsøgers advokat, Eskil Trolle. Med venlig hilsen Bruun & Hjejle Claus Høeg Madsen Dok 1421269

S 17. november 2014 SVARSKRIFT Bniun & Hjejle Ad\-okat(irma Norregadc 21 1165 Kabenha\-n K Ref5300926 RETTEN I HELSINGØR SAGSNR. BS 2C-1513/2OM Rungsted Bådelaug c/o ciwlokonom Karsten Eckert Højskolevej 8 2960 Rungsted Kyst (advokat Eskil Trolle) OG Rungsted Sejlklub c/o Nicolai Moller Andersen Mågevej 9 2970 Hørsholm (advokat Eskil Trolle) MOD Hørsholm Kommune Ådalspark\'ej 1 2970 Hørsholm (advokat Claus Høeg Madsen)

BRUUN** HJEJLE PÅSTANDE: Principalt: Subsidiært: Afvisning. Frifindelse. ANBRINGENDER: Til støtte for den principale påstand gøres gældende, at sagsøgers påstand er så generelt affattet og af så ubestemt indhold, at den skal afvises i medfør af retsplejelovens 416, jf. 348, stk. 2, litra 3, og 349, stk. 1. Efter sagsøgers påstand skal forbuddet nedlægges indtil "Sejlernes anlagte retssag mod kommunen om hjemtagelsens lovlighed er endeligt afgjort ved domstolene." Den sag, hvortil der henvises, er BS 2C-1417/2014, i hwlken sagsøger har nedlagt følgende påstand: "Horsholm Kommune tilpligtes at anerkende at kommunalbestyrelsens beslutning den 18. juni 2014 om at overtage (af kommunen kaldet "hjemtage") Rungsted Havn A/S for at omdanne Havnen til en fremtidig kommunal institution ikke er lovlig." Kommunalbest>Telsens beslutning af 18. juni 2014 (bilag A) går ud på følgende: "Borgmesteren foreslog på baggrund af kommunalbestyrelsens drøftelse af forslaget om hjemtagning fra Henrik Klitgaard, at kommunalbestyrelsen beslutter j. En hjemtagning af Rungsted Havn A/S snarest muligt, 2. at interessenterne på havnen skal inddrages i en dialog i forbindelse med, at administrationen udarbejder oplæg til den fremtidige organisation af Rungsted Havn som en kommunal institution. Oplægge skal behandles i økonomiudvalget. Kommunalbestyrelsen godkendte borgmesterens forslag efter afstemning." Beslutningen medfører ikke i sig selv retsfølger (det \il sige, at den ikke er dispositiv) og er således ikke egnet til domstolsprøvelse, hvorfor også påstanden i sagen BS 2C-1417/2014 skal afvises, jf. retsplejelovens 348, stk. 2, litra 3, og 349, stk. 1. Retsfolger indtræder først, når kommunen implementerer beslutningen af 18. juni 2014. Dok H 20107

8ZR4WV-scanning-18-ll-2014-10 13-SEPBARæDE OU23 BRUUN fi HJEJLE Til støtte for den subsidiære påstand gøres gældende, at et forbud ikke har hjemmel i retsplejelovens 411, stk. 1. Kommunen ejer i dag 99,8480 % af aktiekapitalen og råder over en tilsvarende andel af stemmerne i Rungsted Havn A/S. Kommunen har besluttet, at minoritetsaktionærerne i Rungsted Havn A/S skal lade deres aktier indløse i henhold til selskabslovens 70 og 72- Denne tv'angsindlosning pågår og \il være tilendebragt den 3. januar 2015, hvorefter kommunen \il eje 100 % af aktiekapitalen. Det er herefter kommunens hensigt at lik\idere Rungsted Hav-n A/S efter selskabslovens regler om solvent likvidation og at udlodde aktiver og passiver (det vil sige havnen) til en kommunal institution. Dette vil på grund af selskabslovens frister tidligst kunne ske medio april 2015. Baggrunden for, at kommunen agter at foretage disse dispositioner, er, at Statsamtmanden for Kobenhavns Amt ved brev af 5. maj 2006 (bilag B) meddelte, at det efter hans opfattelse ikke er lovligt, at Horsholm Kommune besidder aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S, og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft herafer udpeget af Hørsholm Kommunalbestyrelse. 1 en vejledende udtalelse af 22. januar 2007 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet (bilag C) udtalte dette, at det er ministeriets opfattelse, at Hørsholm kommunalbest>'relse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Den 1. januar 2007 overgik tilsynet med kommunen til Statsforvaltningen Hovedstaden, for hvem kommunen siden har forelagt en model for lovliggørelse. De af kommunen påtænkte dispositioner vedrørende Rungsted Havn A/S har til formål at opfylde påbuddet fra Statsforvaltningen Hovedstaden og er således et udslag af myndighedsudøvelse og vedrører ikke "private retsforhold" som nævnt i retsplejelovens 411. Opfyldelseshandlingerne er ligeledes udtryk for myndighedsudøvelse, da opfyldelsen sker ved en intern omorganisering af kommunens virksomhed, hvorved ha\'nen overføres fra det kommunalt ejede selskab til en kommunal institution, der drives efter hvile i sig selv principper. Dette svarer til, at kommunen træffer beslutning om en omorganisering af sine ressortområder og ny indplacering af sine institutioner under denne - beslutninger, som man ikke kan nedlægge forbud imod. At der træffes skridt efter selskabsloven om likvidation, er et nødvendigt led i gennemforeisen af myndighedsbeslutningen, og ændrer ikke ved, at der er tale om myndighedsudøvelse. Det gores endvidere gældende, at et forbud ikke har hjemmel i retsplejelovens 413- "det sagsøgerne ikke har dokumenteret

BRUUN K. HJEJLE 1. at de har nogen ret, der \il blive krænket, hvis forbuddet ikke nedlægges, 2. at kommunens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, og 3. at sagsøgernes mulighed for at opnå den påståede ret vil forspildes, hvis forbud ikke nedlægges. H\is retten måtte mene, at den ikke på det foreliggende skriftlige grundlag vil følge sagsøgtes påstande om afvisning, subsidiært frifindelse, begærer sagsøgte mundtlig forhandling. Dato: 17. november 2014 Advokat Claus Hoeg Madsen

Ændringsforslag til løsning for rungsted Havn - Dagsordenpunkt - Hørsholm Kommune S^tfiBl af 1 f) BRUUN & HJEJLE HØRSHOLM KOMMUNE j Dagsordenspunkt Ændringsforslag til løsning for rungsted Havn Funktioner @ Sagsnr Sagen afgøres I Bilag Funktioner 14/10359 Kommunalbestyrelsen Ændringsforslag til løsning for Rungsted Havn.docx il Resume Henrik Klitgaard (B) har i mail af 4. juni 2014 fremsendt ændringsforslag til løsning for Rungsted Havn. Henrik Klitgaard ønsker, at Kommunalbestyrelsen behandler foriaget på sit møde den IB. Juni 2014. Forstag Administrationen foreslår, at Kommunalbestyrelsen drøfter det fremsendte forslag og tager stilling til den videre proces. Sagsfremstilling Henrik Klitgaard (B) har r mail af 4. juni 2014 til borgmester Morten Slotved anmodet om, at Kommunalbestyrelsen behandler hans ændringsforslag til løsning for Rungsted Havn. Henrik Klitgaard har således udnyttet initiativretten i Styrelseslovens 11, hvorefter ethvert medlem af Kommunalbestyrelsen kan Indbringe ethvert spørgsnnål CMTI kommunens anliggender samt fremsætte beslutninger herom. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 18-06-2014 Borgmesteren foreslog på baggrund af kommunalbestyrelsens drøftelse af forslaget om hjemtagning fra Henrik Klitgaard, at kommunalbestyrelsen beslutter 1) En hjemtagning af Rungsted Havn A/S snarest muligt, 2} at Interessenterne på havnen skal inddrages I en dialog i forbindelse med, at administrationen udarbejder oplæg til den fremtidige organisation af Rungsted Havn som en kommunal institution. Oplægget skal (»handles i økonomiudvalget. Kommunalbestyrelsen godkendte borgmesterens forslag efter afstemning. For stemte 10: A med 2, C med 7 og B med 1. Imod stemte 7: T med 1,1 med 1, O med 1 og V med 4. Thorkild Gruelund (C) og Henrik Peulicke (C) undlod at stemn^. Ove Petersen (V) og Otto B. Christiansen (C) var inhabile og foriod mødet. I stedet deltog Birger Bøgeblad (V) og Kristine Ansted Schmidt (C) indkaldt fra stedfortræderiisten for de respektive partler.

Bilag $ BRUUN &. HJEJLE STATSAMTET KØBENHAVN 2006-05-05. Hørsholm Kommune. Bestemmende indflydelse i aktieselskab. Resumé: Udtalt, at det efter statsamtets opfattelse ikke er lovligt, at Hørsholm Kommune besidder aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S. og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft heraf er udpeget af Hørsholm Kommunalbestyrelse, jf. vedtægternes 6.1. Endvidere udtalt, at Hørsholm Kommunalbestyrelse på den baggrund efter statsamtets op fattelse har pligt til at bringe den bestemmende indflydelse aktieselskabet til ophor, og at det i overensstemmelse her med efter statsamtets opfattelse ikke vil være lovligt, så fremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udpe ge/vælge 6 ud af 9 medlemmer på generalforsamlingen i Rungsted Havn A/S den 22. maj 2006, Statsamtets udtalelse ti! en kommunalbestyrelse Statsamtet København har som tilsynsmyndighed for bl.a. Hørsholm Kommune modtaget kommunens brev af 25. april 2006, hvori kommunen anmoder statsamtet om en vejledende udtalelse om lovligheden af, at kommunalbestyrelsen udpeger/vælger 6 ud af 9 medlemmer til bestyrelsen i Rungsted Havn A/S på en generalforsamling den 22. maj 2006. Statsamtet skal i den anledning vejledende udtale følgende: Efter statsamtets opfattelse er det ikke er lovligt, al Hørsholm Kommune besidder aktiemajoriteten i Rungsted Havn A/S, og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft heraf er udpeget af Hørsholm Kommunalbestyrelse, jf. vedtægternes 6.1. Hørsholm Kommunalbestyrelse har på den baggrund efter statsamtets opfattelse pligt til at bringe den bestemmende indflydelse i aktieselskabet til ophør. I overensstemmelse hermed vil det efter statsamtets opfattelse ikke være lovligt, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udpege/vælge 6 ud af 9 medlemmer på generalforsamlingen i Rungsted Havn A/S den 22. maj 2006. 05-05-2006 TILSYNET MED KOMMUNERNE I KOBENHAVNS OG FREDERIKSBORG AMTER SAMT MEO KØBENHAVNS. FREOERIKSBERG OG BORNHOLMS KOMMUNER STATSAMTET KØBENHAVN HEJREVEJ 43 2400 KOBENHAVN NV JOURNAL NR Z003-613/?21 DIREKTE TELEFON 3B17 0640 TELEFON 3B 1 T 06 00 FAX 38 33 20 1 2 CVRNR. 1 1-6 7-70-83 EAN-NUMMER S 7 Q 8000 3 6 2 2 2 2 KOEBENHAVN#STATSAMT DK WWW STATSAMT OK TELEFONTID. MANDAG - ONSDAG 10.00-15.00 TORSDAG: 13.00-1 6 00 FREDAG- 10 00-12 00 Hørsholm Kommunalbestyrelse bedes på den baggrund underrette statsamtet om, hvad der videre passerer i sagen. Her følger forst en kort gennemgang af sagens baggrund, og dernæst en redegørelse for statsamtets opfattelse.

Sagens baggrund Den 11. juni 2004 afgav statsamtet en udtalelse vedrørende lovligheden af Hørsholm Kommunes engagement I Rungsted Havn A/S. Statsamtet udtalte bl.a., at Hørsholm Kommune efter statsamtets opfattelse efter de kommunalretlige regler lovligt kunne drive Rungsted Havn som et aktieselskab og om nødvendigt lovligt besidde samtlige bestyrelsesposter, idet der efter statsamtets opfattelse forelå særlige hensyn, der begrundede, at kommunen bevarede rådigheden over opgavevaretagelsen, uanset den foregik i privatretlige organisationsformer. Statsamtet modtog den 8. februar 2005 i forbindelse med oversendelsen af en anden sag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til statsamtet en telefonisk henvendelse fra ministeriet, hvor ministeriet tilkendegav, at det var ministeriets opfattelse, at bemærkningerne i bl.a. ministeriets afgørelser om enkelte opgaver, der har mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed, alene knytter sig til kommunal forsyningsvirksomhed og salg af biprodukter. De nævnte virksomheder er således udtømmende beskrevet. På den baggrund meddelte statsamtet ved brev af 11. februar 2005 Hørsholm Kommunalbestyrelse, at statsamtet havde besluttet at genoptage behandlingen af spørgsmålet om lovligheden af, at kommunen driver Rungsted Havn i aktieselskabsform, og anmodede om at modtage kommunens eventuelle bemærkninger. Hørsholm Kommunalbestyrelse har ved brev af 25. april 2006 anmodet statsamtet om en vejledende udtalelse om "...lovligheden af, at kommunalbestyrelsen på det nuværende grundlag, hvor Hørsholm Kommunalbestyrelse er aktionær i selskabet med 6.000 stk. 100 kr. aktier og dermed langt den største aktionær, udpeger/vælger 6 ud af bestyrelsens 9 medlemmer på generalforsamlingen i overensstemmelse med selskabets vedtægter...", Kommunen har samtidig anmodet statsamtet om, at der afholdes et møde senest den 15. maj 2006. Det fremgår af den vedlagte beslutningsprotokol fra mødet i kommunalbestyrelsen den 24. april 2006, al kommunalbestyrelsen under punkt øu-41/06-b skulle tage stilling til valg/udpegning af 6 medlemmer og suppleanter til Rungsted Havns bestyrelse forud for en ordinær generalforsamling den 22. maj 2006. Af sagsfremstillingen fremgår bl.a. følgende: SIDE 2

8ZR4WV scanning 18 11 2014 10 13 SEPBARCODE OU23 '..Ifølge vedtægterne for Rungsted Havn består bestyrelsen af 9 medlemmer Der er suppleanter for alle medlemmer. 1 medlem vælges a( Hørsholm Kommunalbestyrelse. 5 medlemmer vælges af aktionærerne på generalforsamlingen 3 medlemmer udpeges med 2 af KDY (Kongelig Dansk Yachtklub, statsamtets bem.) og 1 medlem af Søsportens fællesforening.....det 1. medlem er fodt medlem af havnens bestyrelse, mens de øvrige 5 vælges på generalforsamlingen den 22-05-2006 af aktionærerne, hvor Horsholm Kommune besidder 600.000 kr. ud af den samlede aktiekapital på 657.700 kr Horsholm Kommune har derfor 6.000 slemmer ud af I alt 6.577 stemmer. De 6 medlemmer som henholdsvis udpeges af Horsholm Kommunalbestyrelse og vælges af generalforsamlingen af aktionærerne folger den kommunale valgperiode på 4 år. Der kan ske genvalg.....arbejdet med at finde en losning på den fremtidige organisation af havnen kan medfore. at vedtægterne for Rungsted Havn A/S bliver ændret også for så vidt angår bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode. Der gores derfor opmærksom på. at funktionsperioden for den bestyrelse, der vælges på den ordinære generalforsamling og udpeges af kommunen og KDY og sosportskiubberne kun er gældende, så længe de nugældende vedtægter er gældende. Advokat Arthur Bugsgang har på vegne af Rungsted Bådelaug opfordret kommunen til at afstå fra at udøve den bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S og samtidig afstå fra ved stemmeafgivnmg på selskabets generalforsamling at besætte flertallet af selskabsbestyrelsens pladser. Ligesom kommunalbestyrelsen opfordres [il at afstå fra at anvende flertallet af stemmer ved andre afstemninger på generalforsamlinger I Rungsted Havn A/S... Administrationens bemærkninger til advokat Arthur Bugsgangs brev med bilag: 1. Der foreligger ikke nogen endelig afgørelse fra Tilsynet vedrorende lovligheden af, al Horsholm Kommune driver Rungsted Havn som ei aktieselskab, hvor kommunen ejer størstedelen af aktierne og dermed udover bestemmende indflydelse. 2. Selskabets vedtægter fastlægger for tiden, at Horsholm Kommune udpeger et medlem direkte i bestyrelsen og at der pa generalforsamlingen af aktionærerne vælges 5 medlemmer af bestyrelsen. Endvidere udpeges 2 medlemmer direkte af KDY og i af sosportskiubberne. 3 Horsholm Kommunalbestyrelse har ikke truffet nogen beslutning, der ændrer på de ovennævnte forhold. 4. Indtil dette er sket. kan kommunalbestyrelsen ikke gøre andet end at følge administrationens forslag..." Af udskriften af beslutningsprotokollen fremgår endelig, at kommunalbestyrelsen traf følgende beslutning. sioe 3

3ZR4WV scanning 18 ll 2014 10 13 SEPBARCODE OU23 "Udsat, idet kommunalbestyrelsen forinden der tages stilling til punktet ønsker, at det kommunale tilsyn vurderer, hvorvidt kommunalbestyrelsen lovligt kån udpege bestyrelsesmedlemmer til Rungsted Havns A/S. Dei fremgår således af Rungsted Kommunalbestyrelses henvendelse af 25. april 2006 til statsamtet, at Rungsted Havn drives som et aktieselskab, at Rungsted Kommune har aktiemajoriteten i selskabet, og al kommunalbestyrelsen udpeger flertallet af medlemmerne i selskabets bestyrelse. Det fremgår endvidere af henvendelsen til statsamtet, al kommunen nærer tvivl om, hvorvidt det er i strid med lovgivningen, al kommunen i kraft af akiiemajoriieisbesiddelse og et bestyrelsesflertal udøver bestemmende indflydelse i selskabet. Det fremgår af sagen, at Rungsted Havn overvejende anvendes som lystbådehavn, men ikke hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang havnen benyttes ved landinger af fisk. Slatsamlet har på telefonisk forespørgsel den 28. april 2006 fra Hørsholm Kommune oplyst, al siaisamlel vil afgive sin udtalelse snarest muligt, og at statsamtet gerne deltager i et møde, såfremt kommunen på baggrund af statsamtets vejledende udtalelse ønsker det. Statsamtets opfattelse Statsamlet fører efter 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Der er således tale om et retligt tilsyn. Del følger af 50 i lov om kommunernes styrelse, at statsamtet kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Lov om kommunernes styrelse indeholder i 68 a, stk. 1 og 2, følgende bestemmelser: 68 a. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab, en forening, en fond m.v., der varetager opgaver, som kommunen selv kan løse. uanset at selskabet, foreningen, fonden m.v. også varetager opgaver, som kommunen ikke selv kan løse. Såfremt kommunen har en interesse i den virksomhed, der udøves af selskabet, foreningen, fonden m.v. Kommunalbestyrelsen må ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse. SIDE 4

3ZR4WV scannng 18 112014 10 13 SEPBARCODE OU23 Stk 2 Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen for et selskab en forening en fond m v der udelukkende varetager opgaver som kommunen ikke selv kan løse sairemfkommu nen har en interesse i den virksomhed der udoves af selskabet for eningen fonden m v Kommunalbestyrelsen må ikke udpege et flertal af medlemmerne i en sådan bestyrelse Stk 3 Et medlem af bestyrelsen for et selskab en forening en fond m V der er udpeget i medfør af stk 1 er ikke undergivet kommunalbe styrelsens beslutninger ved udøvelsen af hvervet rctagelsen af opgaver, som kommunen ikke selv kan løse omfang dette i øvrigt følger af den lovgivning for så vidt angår va eller i det der gælder for vedkom mende selskab forening fond m v Et medlem af bestyrelsen for et selskab en forening, en fond m v. der er udpeget i medfor af stk 2 er Ikke undergivet kommunalbestyrelsens hvervet " beslutninger ved udøvelsen af Bestemmelserne i 68 a i lov om kommunernes styrelse blev indsat ved lov nr 380 ad 14 juni 1995 Baggrunden for bestemmelserne er et forslag i betænknmg nr 1268/1994 om fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor I udvalgets anbefaling, jf føres betænkningens afsnit 2 3 3 an " Udvalget anbefaler at der i de kommunale styrelseslove tilvejebringes hjemmel til, al kommunalbestyrelser og amtsråd - udover den allerede eksisterende adgang til at vælge kommunale repræsentanter - kan vælge medlemmer af bestyrelser for selskaber, foreninger, fonde m v t alle tilfælde, hvor der foreligger en kommunal interesse i den virksomhed, der udfoldes af selskabet m v Kommunal interesse vil typisk foreligge, hvor selskabet m v blandt sine opgaver tæller opgaver, kommunen eller amtskommunen selv kunne have løst Kommunalbestyrelsen skal dog Ikke kunne udpege et flertal af en bestyrelse, og kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal ikke have in struktionsbeføjelse over for de pågældende medlem mer " På den baggrund er der med bestemmelsen tilvejebragt hjemmel for, at en kommunalbestyrelse kan udpege medlemmer af en bestyrelse for et selskab m v, uanset at dette helt eller delvist varetager ikke kommunale opgaver I bemærkningerne til bestemmelsen i Hans B Thomsen m fl, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer 2004, s 544 ff anføres i note 2 bl a følgende "Som det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen berøres de hidtil gældende regler om kommunalbestyrelsens adgang til at udpege medlemmer af bestyrelser for sel skaber, foreninger, fonde m.v ikke af bestemmelserne, og SIOE &

3ZR4WV-scannina-18-ll-2014-10 13-SEPBARCODE OU23 ber, foreninger, fonde m.v. ikke af bestemmelserne, og kommunalbestyrelser kan således fortsat efter disse regler deltage i ledelsen af selskaber m.v., der udelukkende varetager kommunale opgaver, jf. Folketingstidende 1994-95. tillæg A, s. 2078." Reglerne i 68 a gælder derfor kun i forhold til selskaber m.v.. der udelukkende (jf. stk. 2) eller udover kommunale opgaver (jf. stk. 1) varetager opgaver, som en kommune ikke selv kan løse. Spørgsmålet er herefter, om Rungsted Havn A/S alene varetager opgaver, som Hørsholm Kommunalbestyrelse selv kan løse. Kommuner har traditionelt været engageret i havne på grundlag af de uskrevne kommunalfuldmagtsregler, hvilket har kunnet begrundes med, at havne er en del af kommunens infrastruktur, jf. Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver, 2005. s. 288. Erhvervsdrivende havne er nu uden egentlig interesse i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne, idet området er fuldt ud lovreguleret ved havneloven (lov nr. 326 af 28. maj 1999. som senest ændret ved lov nr. 1221 af 27. december 2003). fvlindre havne, som altovervejende anvendes som lystbådehavne, men tillige i begrænset omfang benyttes ved landinger af fisk er ikke omfattet af havneloven, bortset fra bestemmelserne i 3, 4 og 15, der ikke har interesse i nærværende sammenhæng jf. lovens 1, stk. 2. Lovens definition af erhvervsmæssig ekspedition omfatter således ikke disse aktiviteter. Se bemærkningerne til det af Trafikministeren den 20. januar 1999 fremsatte lovforslag til lov om havne (L 162), og Karnovs Lovsamling 2003, s. 5968, note 1. Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. (lov nr. 608 af 28. juni 1996. som senest ændret ved lov nr. 601 af 24. juni 2005) er ikke relevant i forhold til denne sag, idel der ikke er tale om forarbejdning og videreudvikling af kommunal viden eller produkter og tjenesteydelser byggende herpå, jf. lovens 1, stk. 1, eller om forsyning af kommuner og amtskommuner med varer eller tjenesteydelser, jf. 2. Da spørgsmålet om en kommunalbestyrelses adgang til at drive havne, der overvejende anvendes som lystbådehavne, ikke er reguleret i den skrevne lovgivning, skal spørgsmålet afgøres efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. SIDE: 6

Indenrigsministeriet har i brev af 18. december 1992 til Trafikministeriet (refereret af Inger Mogensen og Dario Silic i Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004. s. 110) slået fast, at kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kan yde tilskud til sports- og idrætsaktiviteter, herunder til etablering og drift af lystbådehavne. I forhold til lystbådehavne kan der altså påvises en kommunal interesse, bestående i at borgerne kan dyrke forskellige former for sejlsportsaktiviteter, som gør, at kommunal støtte er lovlig. I den udstrækning en kommunal interesse tilsiger det, vil en kommune endvidere lovligt selv kunne forestå driften af en havn, der overvejende anvendes som lystbådehavn. Det vil efter kommunalfuldmagtsreglerne være en betingelse herfor, at der kan påvises en kommunal interesse i alle havnens opgaver, eller at enkelte opgaver kan varetages efter reglerne om accessorisk virksomhed. Det antages i den juridiske teori og de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at en kommune i meget begrænset omfang kan varetage accessoriske opgaver, d.v.s. opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som knytter sig naturligt og tæt til varetagelsen af kommunale opgaver. Se f.eks. Inger Mogensen & Dario Silic, Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis, 2004. s. 168 ff. og Indenrigsministeriets brev af 19. november 1999 til en privat interesseorganisation (refereret i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold. 1999, pkt. 3,7. Det er herved en betingelse, at tilknytningen er så tæt. at det vil være urimeligt ikke at give kommunerne adgang til at udføre opgaven. Endvidere kan det kommunale engagement i den accessoriske virksomhed ikke udstrækkes videre, end hensynet bag kommunens adgang til at varetage opgaven nødvendiggør. Det er på den baggrund en betingelse, at den accessoriske virksomhed i sit omfang er underordnet i forhold til den kommunale hovedvirksomhed. Det indgår endvidere i vurderingen, om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af private erhvervsdrivende. Endelig er det som udgangspunkt en betingelse, at den accessoriske virksomhed søges bortforpagtet på markedsmæssige vilkår. Statsamtet lægger til grund, at Rungsted Havn A/S ikke elier i hvert fald ikke i videre omfang, end hvad der lovligt kan finde sted efter reglerne om accessorisk virksomhed, SIDE 7

benyttes til landinger af fisk. således at havnen udelukkende varetager opgaver, som en kommune selv kan løse. Det indebærer, at spørgsmålet om lovligheden af Hørsholm Kommunalbestyrelses deltagelse i aktieselskabet Rungsted Havns bestyrelse efter statsamtets opfattelse ikke skal afgøres efter styrelseslovens 68 a, Da spørgsmålet heller ikke i øvrigt er reguleret i den skrevne lovgivning, skal det afgøres efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. En beskrivelse af retstilstanden efter kommunalfuldmagtsreglerne findes i bilag 2. afsnit 4. s. 198 ff. til den ovenfor omtalte betænkning nr. 1268/1994 om fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor. Her anføres bl.a. følgende: "...Det antages endvidere, at en kommunalbestyrelse som udgangspunkt er afskåret fra at udskille en opgave til varetagelse i et selvstændigt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Herved ville kommunalbestyrelsen bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning. For visse opgavetyper foreligger der dog særlige hensyn, der begrunder, at kommunalbestyrelsen bevarer rådigheden over opgavevaretagelsen, uanset at den foregår i en privatretlig organisationsform. Dette er i praksis navnlig antaget at være tilfældet, hvor den pågældende opgave har haft mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed, eller hvor hensynet til en forretningsmæssig ledelse af opgavevaretagelsen har været fremtrædende. Som eksempler på sådanne tilfælde kan nævnes forarbejdning og afsætning af biprodukter fra kommunale virksomheder og udførelse af kommunal forsyningsvirksomhed...". I Inger Mogensen & Dario Silic. kommunalfuldmagtsreglerne i praksis. 2004. s. 179, anføres følgende; ",..Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at kommuner på ulovbestemt grundlag har en vis adgang til at deltage i aktieselskaber og andre privatretlige selskabsdannelser. Der er dog knyttet en række betingelser til denne adgang. Det er således som udgangspunkt en betingelse, at ingen af de deltagende kommuner har bestemmende indflydelse i selskabet. Baggrunden herfor er, at kommunal virksomhed som udgangspunkt skal udøves i overensstemmelse med det styrelsessystem. der er fastlagt i den kommunale styrelseslov. En kommunalbestyrelse kan således ikke la- SIOE 8

de en opgave varetage i {et, indsat af statsamtet] selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. "Kommunalbestyrelsen viiie nerveo bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelsesloven og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning. Del er dog antaget, at enkelte opgavetyper, der har mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed, og for hvilke hensynet til en forretningsmæssig ledelse af opgavevaretagelsen er fremtrædende, kan løses i selskabsform, hvor kommunalbestyrelsen bevarer rådigheden over opgavevaretagelsen. Det drejer sig om kommunal forsyningsvirksomhed og salg af biprodukter fra kommunal virksomhed...". Se ganske tilsvarende Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer. 2004. note 5 til 2. s. 8 ff., og note 2 til 68 a, s. 544 ff. Der kan herved også henvises til Indenrigsministeriets brev af 21. december 1988 til et kommunalt fællesskab vedrørende kommunal deltagelse i et aktieselskab (en jordrensningsvirksomhed). refereret i Indenrigsministeriets afgørelser og udtalelser om kommunale forhold. 1988, pkt. 8.6. Her udtalte ministeriet bl.a., at: " Endvidere udtalt, at efter den kommunale styrelseslovs 2, stk. 1, skal en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen. En kommunalbestyrelse kan derfor normalt ikke udskille en kommunal opgave og dertil knyttede kommunale midler i et selvstændigt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen, idet kommunalbestyrelsen herved ville bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og de øvrige regler, der gælder for kommunal forvaltning. For visse opgavetyper foreligger der dog særlige hensyn, der kan begrunde en opgavevaretagelse i privatretlige organisationsformer. Dette er navnlig tilfældet, hvor den pågældende opgave har mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed, eller hvor hensynet til en forretningsmæssig ledelse af opgaven er fremtrædende, f.eks. ved forarbejdning og afsætning af biprodukter fra en kommunal virksomhed og ved udførelse af kommunal forsyningsvirksomhed. Jordrensningsvirksomhed har efter ministeriets opfattelse en nær sammenhæng med de kommunale opgaver på affaldsbortskaffelsesområdet, og de hensyn, der taler for, at driften af en forsyningsvirksomhed lovligt kan udskilles i en privatretlig organisationsform, gør sig også gældende på dette område." SIDE 9

Se endvidere Hans Gammeltoft-Hansen m.fl.. Forvaltningsret, 2002, s. 737 f. med henvisninger, hvor det anføres, at: "...Det antages i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis, at hvis en kommune overlader det til en privat virksomhed at løse en kommunal opgave, vil kommunen som udgangspunkt ikke kunne bevare rådigheden over varetagelsen af opgaven For visse typer af opgaver har man dog accepteret, at en kommune kan bevare den bestemmende indflydelse i et selskab, der løser en kommunal opgave, idet man har ment. at der foreligger særlige hensyn, der kan begrunde, at en kommunal opgave varetages i privatretlige organisationsformer. Tilsynsmyndighederne har anført, at det navnlig drejer sig om tilfælde, hvor den pågældende opgave har mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed, eller hvor hensynet til en forretningsmæssig ledelse af opgaven er fremtrædende, f.eks. ved forarbejdning og afsætning af biprodukter fra en kommunal virksomhed og ved udførelsen af kommunal forsyningsvirksomhed,..". Sidstnævnte sted nævnes, at der fra flere sider er "...rejst tvivl om det hjemmelsmæssige grundlag for denne retsopfattelse, og spørgsmålet kan ikke anses for endeligt afklaret...". Herefter refereres en sag (j. nr. 1990/1011/7-17). hvori Indenrigsministeriet udtalte, al en kommune, der overlader opgaver til en selvejende institution, ikke kan udpege flertallet af medlemmerne i institutionens bestyrelse. Selv om kommunalbestyrelsen ikke kan instruere bestyrelsesmedlemmerne om, hvorledes de skal udøve Deres bestyrelseshverv, da det ville stride mod fondsretlige grundsætninger, ville der alligevel være tale om en kommunal opgavevaretagelse, hvis flertallet i bestyrelsen var udpeget af kommunalbestyrelsen. Dette måtte anses for ulovligt, da det må anses for en omgåelse af kommunestyrelsesloven, at en kommune varetager en opgave i en privatretlig organisationsform. Sammenfattende kan en kommunalbestyrelse således efter de kommunale tilsynsmyndigheders praksis normalt ikke lade en opgave varetage i selskab m.v. og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen - f.eks. ved aktiemajor ilet sbes i ddelse eller i kraft af el bestyrelsesflertal - idet kommunalbestyrelsen herved i strid med 2. stk. 1. i lov om kommunernes styrelse ville bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelsesloven og de øvrige regler, der gælder for kommunal forvaltning. Det er dog antaget, at enkelte opgavetyper, der har mindre sammenhæng med den øvrige kommunale virksomhed. SIOE 10

eller for hvilke hensynet til en forretningsmæssig ledelse af opgavevaretagelsen er fremtrædende, kan løses i sel- ~5"iciarb sf o r mthvor-tro ntmtrrral d u s ty r e l s e n-bevare-r-råxfigfiederr over opgavevaretagelsen. Det drejer sig navnlig om kommunal forsyningsvirksomhed og salg af biprodukter fra kommunal virksomhed. Som der bl.a. er redegjort nærmere for i afsnit 2.2.3. s. 28 ff., i betænkning nr. 1268/1994 indebærer kommuners deltagelse i privatretlige selskaber m.v. en række juridiske problemer. Der er bl.a. principielle betænkeligheder ved. at offentligretlige regler, som i vid udstrækning varetager retsbeskyttelseshensyn. ikke eller aiene i begrænset udstrækning finder anvendelse. Det samme gælder styrelseslovens regler, som fastlægger kommunestyrets spilleregler og sikrer staten kontrol med lovligheden af kommunale dispositioner og undladelser. Der må derfor efter statsamtets opfattelse kræves et meget sikkert grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. Et sådant findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis for så vidt angår enkelte specifikt angivne opgavetyper, hvor særlige hensyn har begrundet en fravigelse, nemlig forsynings- (og jordrensnings-) virksomhed samt salg af biprodukter. Der henvises herved til Inger Mogensen & Dario Silic. Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis. 2004. s. 179, hvori Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis senest er præciseret. I forhold til den konkret foreliggende problemstilling finder statsamtet efter det foreliggende ikke. at der kan påvises særlige hensyn, der begrunder, at Rungsted Kommunalbestyrelse via aktiemajoriteten og et flertal i bestyrelsen for aktieselskabet Rungsted Havn bevarer rådigheden over varetagelsen af opgaverne i havnen. Efter statsamtets opfattelse kan der således ikke analogiser es fra fravigelsen vedrørende forsyningsvirksomheder til driften af Rungsted Havn. Statsamtet finder således ikke grundlag for at udstrække det i Indenrigs- og Sundhedsministeriets praksis ved rorende forsynings- (og jordrensnings-} virksomheder og salg af biprodukter antagne til at gælde i forhold til varetagelsen af aktieselskabet Rungsted Havns opgaver med havnedrift. SIDE 11

3ZR4WV-scanning-18-ll-2014-10 13'SEPBARC0DE OU23 På ovenstående baggrund er det statsamtets opfattelse, at -cjet-hcke-er-fcnrfigtr-at-hørshoim-k"ammune besrd"d^r~ak:rr^^ majoriteten i Rungsted Havn A/S og at flertallet i aktieselskabets bestyrelse i kraft heraf er udpeget af Hørsholm Kommunalbestyrelse, jf. vedtægternes 6.1. Hørsholm Kommunalbestyrelse har på den baggrund efter statsamtets opfattelse pligt til at bringe den bestemmende indflydelse i aktieselskabet til ophør. I overensstemmelse hermed vil det efter statsamtets opfattelse ikke være lovligt, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udpege/vælge 6 ud af 9 medlemmer på generalforsamlingen i Rungsted Havn A/S den 22. maj 2006. Det bemærkes, at det forhold, at aktieselskabets vedtægter foreskriver en sådan udpegning, og at funktionsperioden for den bestyrelse, der vælges på generalforsamlingen kun er gældende, så længe de nugældende vedtægter er gældende, efter statsamtets opfattelse ikke ændrer herved. Endvidere bemærkes, at statsamtet med ovenstående alene har forholdt sig til regler, hvis overholdelse påses af de kommunale tilsynsmyndigheder, herunder kommunalfuldmagten. Statsamtet hverken kan eller har hermed udtalt sig om forholdet til privatretlige regler, herunder aktieselskabslovgivningen jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Hørsholm Kommunalbestyrelse bedes på ovenstående baggrund underrette statsamtet om, hvad der videre passerer i sagen. Såfremt Hørsholm Kommune på baggrund af statsamtets vejledende udtalelse fortsat ønsker et møde med statsamtet, kan statsamtet tilbyde et mode den 11. maj 2006 kl. 13.00, Kommunen bedes give statsamtet besked herom snarest. Med venlig hilsen Bente Flindt Sørensen statsamtmand/ Christian Smidt Pålsson ^' ^ '^

3ZR4WV scanning'18 ll 2014 10 13 SEPBARCODE OU23 Bilag C BRUUN & HJEJLE Hø r^hotm KommunalbestyrelsekommunenfS)horsholm.dk Dato: 22. januar 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kontor J.nr.: 2006 2075/223 1 Sagsbeh.: Fil navn: DSI udi. Ved brev af 24. maj 2006 har Hørsholm Kommunalbestyrelse rettet henvendelse til Indenrigs og Sundhedsministeriet vedrørende statsamtmanden for Københavns Amts udtalelse af 5. maj 2006 om lovligheden af, at Hørsholm Kommune har bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Indenrigs og Sundhedsministeriet har taget sagen op til behandling af egen drift og har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er Indenrigs og Sundhedsministeriets opfattelse, at Hørsholm Kommunalbestyrelse ikke lovligt kan have bestemmende indflydelse i Rungsted Havn A/S. Her følger først en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for Indenrigs og Sundhedsministeriets opfattelse. Sagens baggrund: Det fremgår af sagen, at Hørsholm Kommunalbestyrelse i 1923 ydede et tilskud på 200.000 kr. til Rungsted Havn A/S, som var blevet stiftet af private i 1918. Kommunen ønskede ikke at få stemplede aktiebreve for tilskuddet, men kommunen blev stemmeberettiget med 2.000 stemmer på generalforsamlingen. Af vedtægterne for Rungsted Havn A/S, som ændret i henhold til bemyndigelse på generalforsamling den 16. juni 2004, efter endelig gennemførelse af kapitalnedsættelse den 9. febnjar 2005, fremgår bl.a. følgende: 1 Selskabets navn er Rungsted Havn A/S. Dets hjemsted er Hørsholm Kommune. Dets formål er at anlægge og drive en havn i Rungsted samt anden virksomhed, som passende kan forbindes hermed.