DANSK v/
Det nye faglige hierarki Bindende tekster Fagformål Slutmål / Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Trinmål Lovforslag nr. L 49 (31-10-08 jan 2009): Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser Vejledende tekster Læseplan Undervisningsvejledning
Større klarhed i målene operationelle mål Progression i læsning Ord- og begrebsforråd i centrum Genrebevidsthed og -beherskelse er styrket Litteraturhistorie og udenlandsk litteratur har fået en afbalanceret plads Eleverne skal kunne begå sig blandt flere sprog It- og medieområdet er styrket
Dansk: Ambitionsniveauet i trinmålene i læsning hæves, så målene for 2. klasse overføres til 1. klasse
Fælles Mål Fælles Mål II Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes op-levelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Fælles Mål Fælles Mål II Sk Stk. 2. Undervisningen i skal klfremme Sk Stk. 2. Undervisningen i skal klfremme elevernes lyst til at bruge sproget elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres andre. Undervisningen skal styrke bevidsthed om sproget og udvikle en elevernes beherskelse af sproget og åben og analytisk indstilling til deres ud-vikle en åben og analytisk indstilling egen tids og andre perioders til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen læseglæde og øge deres indlevelse og skal udvikle elevernes udtryks- og udtryksformer. De skal opnå udtryks- og indsigt i litteratur og anden fiktion. læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.
Fælles Mål Fælles Mål II Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, t klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse.
læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål læse norske og svenske tekster med forståelse. læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse.
Undervisningen i skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse.
Undervisningen i skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt i t som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.
Undervisningsmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnesig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Progression g Udviklingen i undervisningen
bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være opmærksomme på sprogets poetiske funktion, bl.a. rim og remser tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed g g i deres egne og andres tekster kende enkle sproglige virkemidler vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog vide at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form finde information i forskellige medier. bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk kende forskellen mellem hverdagssprog og kunstnerisk sprog vide at der er forskel på det talte og det skrevne sprog vide at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser kende betydningen af de vigtigste ord og begreber udtrykke en begyndende forståelse for samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion og kunne tale med om genre og hovedindhold samtale om litterære tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse og begyndende kendskab til faglige begreber kende enkle sproglige virkemidler kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forstå at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier vide at sprog og tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster udtrykke sig i billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form finde information i trykte og elektroniske medier forstå, at der er mange sprog, og at de rummer forskellige udtryksmuligheder.
skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere idéer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de små og store bogstaver i håndskrift skrive på computer orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker. strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.
bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryksmiddel kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed g g i egne og andres tekster kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunika-tion, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprog-brug og sprogrigtighed i egne og andres tekster gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg
Inddelt efter ckf Følger de 5 forløb (2.,4.,6.,9., og 10.) Målene omsat til danskaktiviteter Eleverne skal arbejde med at Fagets centrale stofområder Undervisningen i dette forløb omfatter især Beskrivelsen af progression og udvikling i forløbet
Vejledende beskrivelser, overvejelser og forklaringer på hhv. trinmål og læseplan følger ckf Ideer til fokus i undervisningen Ideer til udvikling i danskaktiviteter Definitioner Links Generelle synspunkter: It og medier i danskundervisningen Planlægning og tilrettelæggelse Eleven og danskundervisningen Mål og evaluering Undervisningsdifferentiering i diff i Tosprogede elever Dansk i samarbejde Specialundervisning i dansk Skolebiblioteket
Læsestrategier: Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier: afkodningsstrategier læseforståelsesstrategier
Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier
Læseforståelsesstrategier t t er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser : Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter..
Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. For at forstå Lille Claus og Store Claus af H.C. Andersen skal læseren både kunne forstå det gamle sprog og erkende, hvordan Lille Claus hele tiden snyder Store Claus. "O du er en lykkelig Mand!" sagde store Claus, "troer Du, jeg ogsaa faaer Havqvæg, naar jeg kommer ned paa Bunden af Aaen!" "Jo, det skulle jeg tænke," sagde lille Claus, "men jeg kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med største Fornøielse kaste dig ud." "Tak skal Du have!" sagde store Claus, "men faaer jeg ikke Havqvæg, naar jeg kommer ned, saa skal jeg prygle dig, kan Du troe!" "O nei! vær ikke saa slem!" og saa gik de hen til Aaen. Da Qvæget, som var tørstig, saae Vandet, løb det alt hvad det kunde, for at komme ned at drikke. "See, hvor det skynder sig!" sagde lille Claus; "det længes efter at komme ned paa Bunden igjen!" "Ja hjælp nu først mig!" sagde store Claus, "for ellers faaer Du Prygl!" og saa krøb han i den store Sæk, som havde ligget tvers over Ryggen paa en af Tyrene. "Læg en Steen i, for ellers er jeg bange jeg ikke synker," sagde store Claus. "Det gaaer nok!" sagde lille Claus, men lagde dog en stor Steen i Sækken, bandt Baandet fast til, og stødte saa til den: Plump! der laae store Claus ude i Aaen og sank strax ned til Bunds. "Jeg er bange, han ikke finder Qvæget!" sagde lille Claus, og drev saa hjem med hvad han havde.
Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien l t t afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst t for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge ny viden og lære nyt? Er teksten valgt for at få en god oplevelse?
Den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra baggrundsviden og forventninger om genrer læser man en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold
Den metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Fx: at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten.
forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier (slutmål) forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk (slutmål) læse sig til danskfaglig viden (trinmål 6. klasse) anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form (trinmål 9. klasse)
Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en begyndende anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter- læseaktiviteter (fra læseplan). Den faglige læsning stiller derfor nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Der arbejdes med læseteknikker som punktlæsning, skanne- og skimmeteknikker, oversigtslæsning og nærlæsning. Der undervises i læsning af billeder, billedtekster, grafer og kurver, leksikon og indeks, stikordsregistre og ordbøger (fra undervis- ningsvejledning).
Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg jgi forvejen? Hvad skal jeg lære? Hvilken læsestrategi skal jeg anvende? Hvilken læseteknik skal jeg vælge? Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan er teksten struktureret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af teksten?
brug af læring om læring med it It ekspertpanel Undervisningsministeriet nedsatte et panel bestående af it-eksperter, der fik til opgave at komme med udtalelser om målene for it- og mediekompetencer i folkeskolen. SÆRLIGT I UV.VEJLEDNING! UVVEJLEDNING!
informationssøgning og indsamling produktion og formidling - værktøj i forskellige sammenhænge analyse - vurdering og kritik - web-etik - netikette tt kommunikation, videndeling og samarbejde brug af computeren i undervisningen og uden for undervisningen forskellige programmer læse-staveværktøj, skrivning multiple tekster analyse og bearbejdning
Hvorfor laver du en årsplan? Hvem er årsplanen rettet mod? Hvor tager din årsplan sit udgangspunkt? Læringsmål Materialer Aktiviteter Emner/temaer Andet Hvad bliver man klogere på når man læser din årsplan?
Tilrettelæggelsen af undervisningen Gennemførelsen af undervisningen Evalueringen af undervisningen
Struktur Materialer Emner Aktiviteter Faglighed Faglighed Struktur Emner Aktiviteter Materialer Evaluering
Faglighed Årsplanen tager udgangspunkt i fagets ckf er Bør indeholde faglige mål, metodemål dannelsesmål Hvordan er progression hen mod målet? Struktur Hvilke mål skal være i fokus hvornår? Faguger, emneuger mm. tænkes ind i årsplanen Emner/temaer Hvilke rammer skal målene l sættes ind i for at kunne omsættes i praksis? Aktiviteter/organisationsformer/metodik ki i i i / Hvilke aktiviteter giver mulighed for at nå målene? Hvilke organisationsformer er mest velegnede i forhold til at nå målene? Hvilke metoder er mest velegnede i forhold til at nå målene? Materialer Hvilke materialer kan understøtte arbejdet med at nå målene? Evaluering Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvordan?
Undervisningsmål Fælles mål Det undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for. Læringsmål Individuelle mål Mål med udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og forskellige standpunkter. Elevernes forskellighed medfører individuelle læringsmål og/eller gruppemål.
Hvad indeholder faget? Hvad forstår vi ved de enkelte deldiscipliner? Hvad er fagets kerne? Hvilke metoder knytter sig til faget?
Fagets deldiscipliner pindes ud Der laves en tydelig og trindelt progression inden for hver deldisciplin eller færdighed Trinene skal hjælpe eleven til at være med til at styre sin egen læreproces Ved tydelig progression bliver det lettere at finde frem til rigtige metoder og rigtige materialer i forhold til den enkelte elevs standpunkt
Progressionstrappen Mål Mål:
Progression i litteraturlæsning Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Gengive, referere og beskrive Forstå, forklare, eksemplificere Bearbejde, sammenligne analysere Fortolke og reflektere Perspektiv ere og vurdere
Progression inden for et fagligt fokusområde Sætte punktu m Kan sætte komma i egne tekster ud fra de 4 kommaregler Genkende og finde verbal- leddet Genkende og finde helsætning og ledsætning ud fra signalord og ikke prøven Stifte bekendtskab med de 4 kommaregler 1..Mellem e helsætninger hesæt 2. Mellem sideordnede ledsætninger 3. Ved opremsning 4. Ved forklarende og præciserende sætningsdele MÅL MÅL: At kunne sætte komma i egne tekster ud fra de 4 kommaregler
Forstå Vide at Vurdere og Finde udtryk perspektivere for Kende til
reflektere vurdere og konkludere analysere og anvende forstå kende
Simpel genkendelse og gengivelse af stoffet t uden der lægges op til forståelse. Niveauet er opfyldt, når eleven: Har kendskab til Har viden om Kan genkende Har tilegnet sig Kan identificere Kan nævne Kan definere
Eleven skal med egne ord og eksempler kunne forklare stoffet. Niveauet er opfyldt, når eleven: Forstår Formidler Redegør for Demonstrerer Beskriver og forklarer med egne ord
Eleven skal kunne demonstrere, at han kan bruge teorier til løsning af praktiske problemstillinger, kunne vælge mellem forskellige løsningsforslag og begrunde valget. Niveauet er opfyldt, når eleven: Afprøver Bruger Anvender Fortolker Vælger Løser Skelner Frembringer Behandler
Eleven skal selvstændigt kunne forholde sig til en analyse og syntese og kunne argumentere for et givent valg. Niveauet er opfyldt, når eleven: Vurderer Bedømmer Afgør Kritiserer Diskuterer Overvejer Forsvarer Forklarer årsager Analyserer
Eleven skal kunne behandle nye problemstillinger ll ved at relatere til kendte principper og forholde sig kritisk til disse. Niveauet er opfyldt, når eleven: Reflekterer Opstiller teorier Generaliserer Perspektiverer Forholder sig kritisk til egne teori, metode og praksis
Fælles Mål Trinmål (undervisningsmål) Trinmål Læseplanen Undervisnings- vejledning
Fælles Mål - trinmål efter 6. klasse (undervisningsmål) Trinmål Læseplan Undervisningsvejl. * Forstå lette norske * Norsk og svensk tale, fx på cd, bånd Rim, vers, små eventyr og digte på og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle og film, inddrages i tematiske forløb, eller de gøres til genstand for fokusering på ligheder og forskelle i de sproglige norsk og svensk kan supplere de danske tekster i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor det også vil være ligheder og forskelle mellem nabosprogene * Læse lette norske og svenske tekster udtryk. * Norske og svenske tekster af passende sværhedsgrad inddrages i trykt form, som filmundertekst eller via nettet, fx elektronisk lk ikkontakt kmed norske og svenske elever. Teksterne læses med henblik på forståelse, sproglig iagttagelse af enkle ligheder og forskelle mellem de tre nabosprog. naturligt at bygge mere eller mindre bogstaveligt på miljøer, som alle børn kender fra tv-film om Pippi Lang-strømpe, Emil fra Lønneberg, Bulderby osv. Ved af og til at lægge vægten på replikkerne i filmene kommer elevernes interesse ind på et spor, der kan præcisere de sproglige ligheder: det er en svensk film, og dog kan vi forstå stort set alt, hvad Emil og Pippi siger. Livet på Katholt eller i Bulderby kan supplere tværfaglige emner eller storylines om det nære miljø med en bredere historisk indfaldsvinkel, der nok har et svensk islæt, men også er tæt på dansk bondemiljø i begyndelsen af 1900-tallet eller på vore oldeforældres tid
Fælles Mål Trinmål (undervisningsmål) Fokus på bestemte faglige mål Fælles Mål Trinmål Fokus Undervisnings mål Evaluering
Fælles Mål Trinmål (undervisningsmål) Fokus på bestemte faglige mål Fælles Mål Trinmål Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsfor m og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre Fokus Komposition og fortælle- forhold Undervisnings mål Kunne: Gøre rede for en novelles opbygning i forhold til begreberne kronologisk flash back eller cirkelfortælling Vide: Hvad kronologisk flash back og cirkelfortælling er Evaluering elevens skriftlige forklaringerne af begreberne suppleret med eksempler fra udvalgte tekster
hvordan tager vi højde for elevmedbestemmelse? hvordan medtænker vi elevevaluering? hvordan tænker vi bekendtgørelsen over for individuelle mål?
Lave >< Lære Hvad skal eleverne kunne? Hvad skal eleverne vide? Hvad er tegnene på, at eleverne arbejder mod målet? Hvad er tegnet på at målene er nået? Hvordan kan vi synliggøre målene for eleverne? Evaluering
Forløb og aktiviteter (fx fra årsplan) Trinmål (undervisningsmål) Forløb og aktiviteter Materialer Evaluering
Periode Faglige mål Forløb - emner Materialer, aktiviteter Fokus Her inddeles året i perioder, der afgrænser de enkelte forløb. Trinmål hentet fra Fælles Mål afstemt efter det valgte forløb. Forløbsoverskrifter og aktiviteter beskrevet med aktiviteter fra læseplanen Eleverne skal arbejde med at Forløbsoverskrifter kan være: En genre, Ef Et forfatterskab, f kben periode, Et tema, En særlig udtryksform etc. Her noteres konkrete titler, undervisnings- materialer, udaf-huset- aktiviteter, personer, der skal besøge klassen, etc. Inspiration fra læseplan undervisningen omfatter især Ud fra målene udvælges særlige fokusområder, som evalueres i de beskrevne forløb. Det kan være oplæsning, staveprøve, vurdering af skriftligt produkt, en film, mundtlig fremstilling, samtale i grupper etc.
Emne Læreren eller lærergruppen vælger et emne og beskriver kort hensigten med valg af netop dette emne. Hvis det er et tværfagligt emne, beskriver de enkelte faglærere hensigten. Tegn Der opstilles tegn for de valgte trinmål. Tegn viser om arbejdet går mod målet. Tegn kan sanses, registreres, måles. Altså: Hvad skal vi se og høre efter for at vurdere, om eleven er på vej mod målet. Den enkelte faglærer har ansvar for at sætte tegn op for eget fag. Trinmål Trinmål fremgår af faghæfterne Fælles Mål Planlægningshjul Elevprodukt Her vælges hvilke produkter undervisningen skal resultere i. Produktet knytter sig til eleven. Elevprodukter kan fx være foredrag, rapport, avis, model, teater, billeder, film, stil, digt, folder, planche, løste opgaver osv Handlinger Her skrives, hvilke konkrete handlinger der skal foretages af de involverede lærere.. Fx at kontakte gæstelærer, bestille materialer, lægge skemaer, læse om læringsstile, skrive til forældrene, orientere eleverne, indrette klasserummene, bestille tur ud af huset mm Undervisningens organisering og metode Hvilken metode og organisering i er velegnet til det pågældende forløb; Fx værkstedsundervisning, storyline, projektarbejde, forelæsning, holddannelse, grupper, alene, elevmedbestemmelse, gæstelærer, materialevalg, ekskursioner osv Evaluering og dokumentation Hvor langt er eleverne nået i forhold til de beskrevne tegn og hermed trinmålene? Hvilke metoder vil I anvende? Fx test, prøver, logbog, portfolio, samtaler individuelle- gruppe- klasse, skriftlige opgaver, fremlæggelser, spørgeskemaer mm Hvordan skal lærerens egen dokumentation udføres?
status evaluering kvalitetskriterier t k i handlingsplan mål http://kif.emu.dk/index.js p
Kvalitet, Inspiration og Faglighed KIF-planlægningsstjerne Faglig læsning i 7. kl. af teksten Rappens historie fra Noget nær det perfekte dansk rap og lyrik Status omstændigheder ved klassen og tidligere læring Eleverne er vant til at læse fagtekster, t men er ikke vant til at bruge bestemte grafiske modeller i deres læsning de har ikke lært systematisk at bruge læringsstrategier tilbagelænede og ikke aktive i deres tilegnelse af fagligt stof får ikke nok ud af den tid de trods alt bruge på læsningen Ilu Evalueringsplan Elevernes produktion til deres portefølje som dokumentation for opfyldelse af mål Lærerens vurdering af forståelse af den valgte tekst og af de valgte strategier Kvalitetskriterier- overordnede mål Det er en succes hvis eleverne Handlingsplan organisering af undervisningen Første del Teksten: Rappens historie Aktivering af elevernes baggrundsviden ved en generel snak om deres viden om RAP Fælles udarbejdelse af mindmap Første del af VØL-skema udarbejdes i fællesskab Gætte kvalificeret på betydningen af ordene: mix, breakbeats, sampling, MC, scratch og cut (kortet: Jeg tror det betyder/det betyder) Svare på spørgsmål (se eks.) ved at punktlæse Læse med en blyant i hånden. Strege under og samle nøgleord til et resumé af teksten Øve fremlæggelse af indholdet for mindre gruppe Udarbejde PowerPoint eller anden grafisk præsentation af et overblik over indholdet af teksten Anden del kan give hinanden gode råd kan diskutere nytten af den ene strategi frem for den anden udviser en aktiv læseindsats (Disse mål indgår også i evalueringen) Mål Hvad eleverne skal kunne og vide Eleverne skal i fælles og i selvvalgte tekster bruge og dokumentere brugen af Før-strategierne: brainstorm, mindmap og VØL-model Bruge punktlæsning til at finde svar på lærerbestemte spørgsmål Under-strategierne: nærlæsning med understregning af nøgleord i hvert afsnit Ordkendskabskort ved individuelt valgte ukendte ord Efter-strategierne: skrive et resumé af teksten på baggrund af de understregede nøgleord eller skrive to-kolonne-notat Præsentere indholdet af artiklen på ét ark grafisk
Mål: Hvilke kundskaber og færdigheder skal eleverne tilegne sig? Se Fælles mål Periode: Uge Måned Lektioner Moduler Hvad vil jeg? Fagligt fokus; hvorfor? Emne; hvorfor dette i denne sammenhæng Materialer/ aktiviteter: Hvilke materialer? Hvilke fælles/individuelle aktiviteter? Arbejdsformer og metoder: Hvordan skal undervisningen organiseres? Elev- og lærerrollen Evaluering: Vælge form; logbog, vurderingsark, portfolio, samtale.. hvad, hvem, hvordan hvorfor?
Årsplan 5. kl. 1. Forløb Gyser 2. Forløb Avis 3. Forløb Holberg 4. Forløb Digte 5. Forløb Fagbogen Evaluering og dokum. Læsning Litteratur og medier Sprog Det talte sprog Det skrevne sprog læse med øget bevidsthed om læse sig til danskfaglig viden anvende forskellige læse sig til danskfaglig viden søge forklaringer på ord og eget udbytte af det læste læse med øget bevidsthed om udvikle og vedligeholde eget udbytte af det læste hensigtsmæssige læserutiner og anvende forskellige oparbejde læsekultur læseteknikker karakterisere og kunne anvende de forskellige genrer i en avis (nyhedsartikel, læserbrev og klumme) læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse karakterisere og kende k kt i k kende til litteraturens vise kendskab til lyrik som karakterisere og kende gysergenrens virkemidler genre fagbogens genrer fortolke og perspektivere fortolke, og perspektivere gysergenren ud fra både lyrik ud fra både oplevelse og analyse oplevelse og analyse forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål strukturere og skrive en gysernovelle og udtrykke fantasi, følelser og tanker forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om ordklasser og deres funktion i sproget udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd argumentere, debattere og informere strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper layoute tekster til bestemte formål og modtagere foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i vise kendskab til det særlige i Holbergs forfatterskab vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd argumentere, debattere og informere kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser Skrive digte indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst Skrive en fagbog bruge skrivning bevidst som layoute tekster til bestemte støtte for tænkning formål og modtagere j Slutprodukt Gysernovelle Avis Holberg Digte Fagbogen Læsetest Læselog 100 ordstesten Analyse af Klassesamtaler Litteratursamtaler Meddigtning g Test Samtaler Klassemøder Logbogsnotater Samtaler Klassemøder Portfolio Diverse skriftlige arbejder Slutprodukter
1. Forløb - gyser 5. klasse Emne/ område Faglige mål Aktivitet/metoder/ Materialer/tekster/periode Evaluering Læsning udvikle læsehastighed Læse gyserromaner på individuelt Læsetest og tilpasse læsemåde niveau til genre og Skrive læselog sværhedsgrad læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Læselog 100-ordstesten Litteratur karakterisere og kende Læse fælles novellen Jagten på Analyse af og gysergenrens medier virkemidler fortolke og perspektivere gysergenren ud fra både oplevelse og analyse lykken fra Kevin Kujon Se filmene Buldermanden og Spegelbarn læse på, mellem og bag linjen Klassesamtaler Litteraturkonferencer Meddigtning