2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer. Den marginaliserede gruppe består hovedsageligt af uuddannede personer, der er forsikrede i en LO a-kasse. Indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede i gruppen og har i perioden 1997-2003 udgjort en stigende andel af de marginaliserede. Resumé: Den marginaliserede gruppe består af personer, der har en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret ses der i dette notat på personer, der inden for en treårig periode har været ledige eller i aktivering i mindst 80 procent ud af de tre år. Gruppen af marginaliserede består af 55 procent kvinder og 45 procent mænd. Uddannelsesmæssigt har halvdelen af de marginaliserede grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Omkring halvdelen er medlem af en a-kasse under LO. Specielt Bornholms amt og Nordjyllands amt er overrepræsenteret i marginalgruppen. Området omkring hovedstaden har derimod en klar underrepræsentation af marginalgruppen og har oplevet et meget kraftigt fald i antallet af marginaliserede i perioden 1997-2003. Også resten af landet har oplevet et fald i antallet af marginaliserede, men i Sønderjyllands amt, Ribe amt og specielt i Bornholms amt har faldet været meget mindre end i resten af landet. Selvom der er flest danskere i marginalgruppen, er indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenterede i marginalgruppen og udgør omkring 12,5 procent af gruppen. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad har været faldende for marginalgruppen siden 1999. Den eneste gruppe blandt de marginaliserede, der har oplevet en stigende aktiveringsgrad, er indvandrere fra mindre udviklede lande. AT P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2006\marginalgruppen-jsj.doc
2 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Den marginaliserede gruppe Antallet af personer i marginalgruppen er faldet kraftigt i perioden 1997-2003. Således var der 85.500 marginaliserede personer i 1997, mens dette tal var faldet til 38.200 personer i 2004. Der er altså sket mere end en halvering af antallet af marginaliserede i denne periode. For 2004 er der kun tal frem til og med 2. kvartal, men disse tal viser, at faldet i antallet af marginaliserede er bremset op, og udviklingen har været flad fra 2003 til 2. kvartal 2004. Figur 1 viser udviklingen i antallet af marginaliserede. Figur 1. Antal marginaliserede 90 80 70 60 1.000 personer 50 40 30 20 10 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: AErådet på baggrund af Beskæftigelsesministeriet. Faldet i antallet af marginaliserede i denne periode skal ses i lyset af det kraftige fald i ledigheden i samme periode. Således faldt ledigheden fra omkring 288.000 personer i 1995 til 145.000 personer i 2002, hvorefter den steg igen til omkring 171.000 personer i 2003.
3 Boks 1. Definition af marginalgruppen Marginalgruppen består af personer med en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret består gruppen af personer, der i mere end 80 procent af tiden i løbet af de seneste tre år har været ledige eller i aktivering inkl. uddannelsesorlov. For at være marginaliseret i eksempelvis 1997 kræver det altså, at man i perioden 1995-1997 har været ledig eller i aktivering i mindst 80 procent af tiden i løbet af den treårige periode. Denne definition følger Beskæftigelsesministeriets definition. Men mens Beskæftigelsesministeriet bruger DREAM data, benyttes der i denne analyse data fra IDA og AMFORA. Dette giver et mindre datamæssigt problem, da nogle personer i ledighed samtidigt bliver registreret i aktiveringsstatistikken. I alt anslår Danmarks Statistik, at op til 5 procent af de ledige samtidig bliver registreret i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Dvs. at antallet af marginaliserede i denne analyse overvurderes en smule, og konkret finder vi omkring 15 procent flere personer i marginalgruppen, end Beskæftigelsesministeriet finder. Det samlede antal af marginaliserede er derfor skaleret ned, så de svarer til totalen i Beskæftigelsesministeriets tal. Vi har adgang til AMFORA statistikken fra 1995-2003 og det første år, de marginaliserede er beskrevet, er derfor 1997. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering og Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger 2006:13. Kvinder udgør den største gruppe af de marginaliserede. Således er omkring 55 procent kvinder, mens de resterende 45 procent er mænd. Mens dette også var fordelingen i 1997, var der i 2000 næsten 60 procent kvinder blandt de marginaliserede, hvorefter andelen altså faldt igen til 55 procent i 2003. Fordelingen mellem andelen af mænd og kvinder blandt de marginaliserede er illustreret i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Kønsfordeling blandt de marginaliserede 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Procent Mænd 44,7 41,9 40,6 40,6 42,7 43,8 45,0 Kvinder 55,3 58,1 59,4 59,4 57,3 56,2 55,0 Anm.: Kun personer mellem 18-67 år er medtaget. Da den marginaliserede gruppe samlet er faldet i perioden, er også antallet af både mænd og kvinder faldet i perioden. Således var der 17.300 marginaliserede mænd i 2003 og 21.100 marginaliserede kvinder. I 1997 var tallene på 38.200 mænd og 47.200 kvinder. Altså mere end en halvering af begge grupper.
4 Mange uuddannede og LO forsikrede i den marginaliserede gruppe Den marginaliserede gruppe har generelt et lavere uddannelsesniveau end resten af befolkningen. Således har omkring halvdelen af den marginaliserede gruppe grundskole som højest fuldførte uddannelse, og kun knap 15 procent har en videregående uddannelse. Tabel 2 viser marginalgruppen fordelt på højest fuldførte uddannelse. Tabel 2. Højest fuldførte uddannelse for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af gruppe 1.000 personer Procent Grundskole inkl. uoplyst 18,5 1,6 Gymnasial 2,3 0,7 Erhvervsfaglig 12,0 1,0 KVU 1,5 1,0 MVU og bachelorer 2,6 0,6 LVU 1,5 0,8 Total 38,4 1,1 Anm.: Tabellen viser dels antallet af marginaliserede i en given gruppe dels andelen af den givne gruppe, der er marginaliseret. Kun personer mellem 18-67 år er medtaget. Som det fremgår af tabellen, har 18.500 personer i marginalgruppen en grundskole-uddannelse som den højest fuldførte. Dette svarer til næsten halvdelen af alle de marginaliserede. I alt er 1,6 procent af alle med en grundskole-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse i marginalgruppen. Dette er mere end befolkningen som helhed, da blot 1,1 procent af hele befolkningen mellem 18-67 år er i marginalgruppen. Andelen af de marginaliserede, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har været nogenlunde kontant på omkring 50 procent i perioden 1997-2003. Men i samme periode er andelen med grundskole som højest fuldførte uddannelse blandt hele befolkningen faldet. Det betyder, at sammenlignet med hele befolkningen er marginalgruppen uddannelsesmæssigt faldet længere tilbage, end de var i 1997. Figur 2 viser over- og underrepræsentationen for marginalgruppen inden for uddannelsesgrupperne.
5 Figur 2. Højest fuldførte uddannelse for marginalgruppen, over- og underrepræsentation 1997 og 2003 60 40 20 Procent 0-20 -40-60 Grundskole inkl. uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU 1997 2003 Anm.: Overrepræsentation angiver den relative forskel i procent mellem den givne gruppes andel blandt den marginaliserede gruppe ift. gruppens andel af hele befolkningen mellem 18 og 67 år. Hovedparten af marginalgruppen er medlem af en a-kasse under LO. Således er næsten halvdelen af de marginaliserede forsikrede i LO. Selvom dette er langt den største gruppe, er andelen af marginalgruppen, der er forsikret i LO, faldet siden 1997. Således var det i 1997 næsten 60 procent af marginalgruppen, der var forsikrede i LO. Omvendt er andelen af ikke-forsikrede blandt marginalgruppen steget fra 18 procent i 1997 til næsten 30 procent i 2003. Fordelingen af marginalgruppen på a-kasser er illustreret i tabel 3 nedenfor. Tabel 3. A-kasse medlemskab for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af gruppe 1.000 personer Procent LO 18,4 1,4 FTF 2,4 0,7 Akademikere 1,9 0,9 Lederne 0,3 0,4 Udenfor hovedorg. 2,8 1,4 Selvstændige 1,1 0,6 Ikke forsikret 11,4 0,9 Total 38,4 1,1 Anm.: Som tabel 1.
6 Udover at være overrepræsenterede i LO, er den marginaliserede gruppe også overrepræsenterede i a-kasser, der er uden for hovedorganisationerne. Det er specielt den Kristelige a-kasse, der har en overrepræsentation af marginaliserede. I alle andre a-kasser er den marginaliserede gruppe underrepræsenterede. Bornholms amt og Nordjyllands amt er overrepræsenteret i marginalgruppen Geografisk er marginalgruppen spredt ud over hele landet. Dog er den marginaliserede gruppe overrepræsenteret i Bornholms amt og Nordjyllands amt. Det amt, der har den laveste andel marginaliserede personer, er Viborg amt, hvor den marginaliserede gruppe blot udgør 0,6 procent af befolkningen mellem 18-67 år. Tabel 4 viser den geografiske fordeling af marginalgruppen. Tabel 4. Geografisk fordeling af marginalgruppen, 2003 Amt Antal Andel af gruppe Ændring 1997-2003 1.000 personer ------------Procent------------ KBH+Fred 4,3 1,0-70,0 Kbh amt 3,2 0,8-65,6 Fr.borg amt 1,6 0,7-65,9 Roskilde amt 1,0 0,7-65,2 Vest sj. amt 2,1 1,1-57,3 Storstr. amt 2,4 1,4-55,1 Bornholms amt 0,6 2,3-14,6 Fyns amt 4,2 1,4-43,1 Sønderjyl amt 1,9 1,2-35,1 Ribe amt 1,4 0,9-37,3 Vejle amt 2,4 1,0-50,7 Ringkøb. amt 1,4 0,8-46,3 Århus amt 5,5 1,3-51,0 Viborg amt 0,9 0,6-60,0 Nordjyl. amt 5,4 1,7-43,5 Total 38,4 1,1-55,1 Anm.: Som tabel 1. Andelen af marginaliserede er faldet meget kraftigt i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Disse områder har oplevet et fald i antallet af marginaliserede på over 65 procent. Også i resten af landet er antallet af marginaliserede faldet, men ikke ligeså voldsomt som i hovedstadsområdet og Nordsjælland.
7 Bornholms amt er det amt, hvor antallet af marginaliserede er faldet mindst, nemlig med blot 14,6 procent. Indvandrere fra mindre udviklede lande overrepræsenterede blandt de marginaliserede Over 80 procent af marginalgruppen er etniske danskere, mens resten er enten indvandrere eller efterkommere. Selvom danskere således udgør den største del af den marginaliserede gruppe, er indvandrere meget overrepræsenterede i gruppen, når man sammenligner med andelen af indvandrere i resten af befolkningen. I tabel 5 er herkomsten for marginalgruppen illustreret. Tabel 5. Herkomst for marginalgruppen, 2003 Antal Andel af befolkningsgruppe 1.000 personer Procent Danskere 31,1 1,0 Indvandrere fra mere udviklede lande 2,2 1,7 Indvandrere fra mindre udviklede lande 4,8 3,2 Efterkommere 0,2 0,8 Total 38,4 1,1 Anm.: Som tabel 1. Det ses af tabellen, at specielt indvandrere fra mindre udviklede lande er overrepræsenterede. Denne gruppe udgør således 4.800 personer, hvilket svarer til, at 3,2 procent af indvandrere fra mindre udviklede lande mellem 18-67 år er marginaliserede. Til sammenligning er blot 1,0 procent af danskerne marginaliserede. Indvandrere fra mere udviklede lande er også overrepræsenterede i den marginale gruppe, men i mindre grad end indvandrere fra mindre udviklede lande. Blandt efterkommere er det blot 0,8 procent, der er marginaliserede. Dette er mindre end for hele befolkningen. Selvom efterkommere således er underrepræsenterede, skal dette tages med forbehold. Dels fordi denne gruppe af de marginaliserede blot er på godt 200 personer, dels fordi størstedelen af efterkommerne er forholdsvis unge og derfor vil have en mindre marginaliseringsgrad alene på grund af alderen.
8 Faldende aktiveringsgrad blandt de marginaliserede Ser man på, hvordan de marginaliseredes bruttoledighed er fordelt på aktivering og ledighed, kan man se på aktiveringsgraden og ledighedsgraden. Begge disse grader går mellem 0 og 1.000, hvor en grad på 1.000 svarer til fuld aktivering hhv. ledighed i året. Det er værd at bemærke, at marginaliserede personer pr. konstruktion har en gennemsnitlig årlig bruttoledighedsgrad, dvs. summen af aktiverings- og ledighedsgraden, på mindst 800 set over de sidste tre år. I figur 3 er den gennemsnitlige årsledighedsgrad og aktiveringsgrad vist for den marginaliserede gruppe. Figur 3. Gennemsnitlig årsledighedsgrad og aktiveringsgrad i året for den marginaliserede gruppe, 1997-2003 650 600 550 500 450 400 350 300 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Årsledighedsgrad Aktiveringsgrad Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige ledighedsgrad og aktiveringsgrad i året for den marginaliserede gruppe. En grad på 1000 svarer til ledighed hhv. aktivering i hele året. Nogle personer har en bruttoledighedsgrad over 1.000 pga. dobbeltpostering af nogle aktiverede, jf. boks 1. Kilde: AErådet på baggrund om IDA. Som det fremgår af figuren, er den gennemsnitlige aktiveringsgrad faldet siden 1999 for den marginaliserede gruppe, mens den gennemsnitlige årsledighedsgrad er steget. Således var den gennemsnitlige årsledighedsgrad højere end den gennemsnitlige aktiveringsgrad i 2003, mens aktiveringsgraden var 1 ¾ gange større end ledighedsgraden i 1999. Den marginaliserede gruppe deltager altså i mindre grad i aktivering end tidligere, mens de i højere grad er passivt ledige.
9 Ser man på den gennemsnitlige aktiveringsgrad for marginalgruppen inden for uddannelsesgrupper, er det personer med en gymnasial uddannelse, der har den højeste aktiveringsgrad. Omvendt har personer med en LVU den laveste aktiveringsgrad. For alle uddannelsesgrupper gælder det, at den gennemsnitlige aktiveringsgrad er faldet siden 1999. Specielt er den faldet meget for de marginaliserede med en erhvervsfaglig uddannelse. For denne gruppe er aktiveringsgraden faldet fra 600 i 1999 til godt 430 i 2003. Figur 4. Gennemsnitlig aktiveringsgrad fordelt på højest fuldførte uddannelse, 1999 og 2003 700 600 500 400 Grad 300 200 100 0 Grundskole inkl. uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU og bachelorer LVU Aktivering 1999 Aktivering 2003 Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige aktiveringsgrad for den marginale gruppe. En grad på 1.000 svarer til fuldt aktivering i hele året. Kilde: AErådet på baggrund af IDA Indvandrere fra mindre udviklede lande har en markant højere aktiveringsgrad end de andre grupper. Derudover har denne gruppes aktiveringsgrad som den eneste være stigende i perioden 1999-2003. De gennemsnitlige aktiveringsgrader fordelt på herkomst er illustreret i figur 5.
10 Figur 5. Aktiveringsgrader for marginalgruppen fordelt på herkomst, 1999 og 2003 700 600 500 400 Grad 300 200 100 0 Danskere Indvandrere fra mere udviklede lande Indvandrere fra mindre udviklede lande Efterkommere Aktivering 1999 Aktivering 2003 Anm.: Som figur 4.