GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED

N O T A T Til: Park CC: Heidi Stranddorf, Ole Vestbirk MILJØ & TEKNIK Natur og Miljø Dato: 23 maj 2005 Tlf direkte: 4477 2326/3126 1208 Fax direkte: 4477 2717 E-mail: abgh@abgh.dk Kontakt: Anders Blædel Hansen GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED - en undersøgelse om sammenhængen mellem grønne områder og sundhed 1 INDLEDNING... 2 BRUGEN OG BETYDNINGEN AF BYENS PARKER OG GRØNNE OMRÅDER... 4 PRÆSENTATION AF DE FORSKELLIGE FORSKNINGSRESULTATER... 5 BETYDNING FOR DET FYSISKE VELBEFINDENDE:... 6 BETYDNING FOR DET PSYKISKE VELBEFINDENDE:... 9 ET FOLKESUNDHEDSASPEKT: BETYDNING FOR BÅDE DET FYSISKE OG DET PSYKISKE VELBEFINDENDE:.10 BETYDNING SPECIELT FOR BØRN OG ÆLDRE:... 10 MILJØMÆSSIG BETYDNING:... 11 ET SAMFUNDSØKONOMISK ASPEKT:... 12 STØRRELSEN OG UDFORMNINGEN AF GRØNNE AREALER HAVER HELBREDER!... 12 VIRKNINGSMEKANISMER: HVORFOR VIRKER GRØNNE OMRÅDER POSITIVT IND PÅ SUNDHED?... 14 SAMMENFATNING... 16 LITTERATURLISTE... 18 1 Undersøgelsen blev lavet under et praktikophold i Ballerup Kommune, Natur og Miljø, forfatteren er stud.techn.soc

Indledning Internationalt har forskningsfeltet sundhed og miljø i de sidste 20 år undersøgt grønne områders indvirkning på menneskers helbred og velbefindende. Talrige internationale forskningsresultater har dokumenteret at ophold i naturen har en positiv effekt på den enkeltes helbred. Det tværvidenskabelige forskningsfelt bestående af landskabsarkitektur, miljøpsykologi, medicin, folkesundhedsvidenskab m.m. har i Danmark nærmest været ukendt. Erkendelsen af vigtigheden af at anlægge et folkesundhedssynspunkt på miljøspørgsmål, har sammen med forskningsfeltet sundhed og miljø, ikke haft den store forståelse i Danmark (Brinck m.fl. 1999). Med et stigende fokus på folkesundhed og en erkendelse af at sundhedsudgifterne er ved at løbe løbsk, er dette ved at ændre sig (Hansen 2004). I modsætning hertil har der i Sverige 2 og i USA i en årrække været forsket indenfor dette felt. Stress og velfærdssygdomme er de store dræbere i de vestlige samfund. I Sverige har Patrik Grahn og Ulrika Stigsdotter, som forsker i sammenhængen mellem det fysiske miljø og menneskelig sundhed, fundet ud af at udgiften af stressrelaterede sygdomme for den svenske offentlige sektor er mindst 10 milliarder Euro om året! (Grahn & Stigsdotter 2003). I Danmark er stress også en væsentlig negativ faktor på arbejdsmarkedet. Stress er blevet en folkesygdom. 4 ud af 10 voksne i Danmark oplever stress i deres hverdag. Dette tal er steget med 10 % i løbet af de seneste 10 år (Hansen 2004a). Der eksisterer altså et stort behov for at sammentænke sundhed og miljø, for på den måde at kunne nedbringe antallet af personer med stress. Af andre velfærdssygdomme, som betyder store udgifter for sundhedssystemet kan nævnes overvægt og diabetes type 2. F.eks. er 4 ud af 10 voksne i Danmark overvægtige. Også sundhedsstyrelsen har, i en handlingsplan mod overvægt, fået øjnene op for at øget fysisk aktivitet i dagligdagen er en af de livsstilsændringer der skal til for at dæmme op for overvægtsproblemet (Sundhedsstyrelsen 2003). Den nærmest eksplosionsagtige vækst i velfærdssygdomme giver et fingerpeg om at vi skal nytænke grønne områder både ud fra et oplevelsesperspektiv og et aktivitetsperspektiv (Hansen 2005). 2 (se f.eks.: Hälsa och rekreation http://www.lpal.slu.se/health/index.htm). 2

Herhjemme har blandt andre, Ph.d. i miljøpsykologi Karsten B. Hansen, ved Skov og Landskab (KVL) beskæftiget sig med området. 3 Også Friluftsrådet har i publikationer sat fokus på sammenhængen mellem grønne områder og sundhed/miljø (Nilsson & Juul 1997; Wiborg & Bonnevie 2003). At interessen for forskningsfeltet sundhed og miljø er stigende i Danmark, ses bl.a. ved at Skov & Landskab i 2004 holdt et seminar med titlen: Natur og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred. Også i dagspressen ses den stigende interesse for området, f.eks. brugte Politiken i februar 2005 hele to sider på emnet med overskrifter som: Haver der helbreder og Grønt er faktisk godt (Larsen 2005). Dette studie vil undersøge grønne miljøers påvirkning af menneskers velbefindende samt fraværet af grønne miljøers betydning for menneskers velbefindende. Formålet er at levere argumenter og dokumentation for den positive sammenhæng mellem grønne områder og sundhed, samt på baggrund af den viden vi har, at sikre at udformningen af de grønne områder i Ballerup Kommune bidrager til sundheden i kommunen. Grønne miljøer indbefatter både bynær natur samt parker og andre grønne områder. Mere præcist omfatter grønne miljøer: park- og haveanlæg, naturområder, moser, søer, enge, byskove, kirkegårde samt idrætsanlæg i det fri (Holm 2000: 12). I resten af undersøgelsen vil betegnelsen grønne områder blive brugt som fællesbetegnelse for de nævnte kategori- 3 (se: http://www.sl.kvl.dk/omskovoglandskab/medarbejdere/kabh.aspx). 3

er. Undersøgelsen skal levere argumenter for og forklare hvorfor det er hensigtsmæssigt at indrette grønne områder i bynære arealer. Undersøgelsens metode vil være, via et litteraturstudie over tilgængelig publiceret forskning, at indsamle og systematisere viden omkring sammenhængen mellem grønne områder og menneskers velbefindende. Min viden om området kommer også fra deltagelse i seminaret Natur og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred (torsdag d. 18. november 2004 i Nyborg), samt via korrespondance med Karsten B. Hansen fra Skov & Landskab. Undersøgelsens målgruppe er alle afdelinger i Ballerup Kommune. Slutproduktet vil være et notat der kort (og forhåbentligt pædagogisk!) forklarer hvorfor grønne områder er gode at investere i. God læsning! Brugen og betydningen af byens parker og grønne områder At byens parker og grønne områder er velbesøgte dokumenterer Stine Holm i sin Ph.d. afhandling Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. I en spørgeskemaundersøgelse omfattende 3636 tilfældigt udtrukne personer, svarer 98 % af respondenterne at de indenfor det sidste år havde besøgt byens parker og grønne områder. I løbet af de sidste 7 dage set over et år havde 77 % besøgt byens parker og grønne områder. Den gennemsnitlige besøgshyppighed pr. respondent var 2 ugentlige besøg (Holm 2000: 45, C1). Stine Holms undersøgelse viste også at de kvaliteter folk efterspørger ved parker er: Sanseoplevelser i tilknytning til grønne omgivelser (opleve årstidernes vekslen, føle vejret, lytte til vinden i træer og buske, se/dufte blomster osv.), opholdsaktiviteter (nyde solen, hvile slappe af, spise medbragt mad og drikke) og afveksling (få frisk luft, blive i bedre humør, få afveksling fra byens gader, fred og ro til at tænke i og at kunne være alene). Uformelle fredelige grønne områder (træer, buske, højt græs og blomstrende urter samt fred og ro) og områder med dyreliv (egern, pindsvin, fugle, regnorme, snegle, biller og sommerfugle) var de mest værdsatte af alle aldersgrupper. (Holm 2000: 48) Det rekreative og afstressende aspekt er især fremherskende kvaliteter som folk efterspørger. Netop at folk føler at de slapper af og bliver i bedre humør af at opholde sig i parker og grønne områder understøttes af en lang række forskningsresultater. Et andet interessant aspekt omkring brugen af byens grønne områder er dokumenteret af Grahn og Stigsdotter. De har fundet ud af at afstanden til det grønne område er afgørende 4

for folks brug af disse. Jo tættere folk bor på et grønt områder, jo oftere bruger de det. De som boede indenfor 50 meters afstand af det grønne område, besøgte området 3-4 gange om ugen. Hvis afstanden er 300 meter blev området besøgt 2,7 gange om ugen, og hvis afstanden er 1000 meter, blev området kun besøgt én gang om ugen. Dette resultat er med til at understrege vigtigheden af grønne områder i folks umiddelbare nærområde, da folk sædvanligvis ikke kompenserer for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn og Stigsdotters undersøgelse, som omfattede 953 tilfældigt udtrukne svenskere, konkluderer også at der ingen forskel var på folks brug af grønne områder, set i forhold til køn, alder og social klasse. Grønne områder er således en vigtig ressource for alle uanset køn, alder og social klasse (Grahn & Stigsdotter 2003). Præsentation af de forskellige forskningsresultater Forskningsresultaterne der dokumenterer grønne områders betydning og påvirkning af menneskelig sundhed kan opdeles i følgende kategorier: Betydning for det fysiske velbefindende 5

Betydning for det psykiske velbefindende Et folkesundhedsaspekt som både indbefatter det fysiske og det psykiske velbefindende En miljømæssig betydning (forstået som et økologisk/biologisk aspekt) Et samfundsøkonomisk aspekt (der kan argumenteres for at alle de andre kategorier også hører under det samfundsøkonomiske aspekt) Betydning specielt for børn og ældre. Fælles for de fleste af forskningsresultaterne er at de dokumenterer noget som mange vil anse for at være alment kendt, f.eks. at naturen virker afstressende etc. Man kan sige at forskningen genopdager gammel viden og på ny gør den relevant ved at dokumentere grønne områders helbredsmæssige betydning. En ældgammel intuitiv menneskelig viden bliver så at sige bekræftet af forskningen (Klingsey 2004; Hansen 2004). Betydning for det fysiske velbefindende: Forskningen viser at grønne områder påvirker kroppen. Rent konkret kan man måle en påvirkning af blodtrykket, en bedre motorik samt en øget modstandsdygtighed mod sygdomme. I det følgende vil resultaterne af udvalgte videnskabelige undersøgelsers blive refereret. Stine Holm refererer til Marianne Küller m.fl. der i en undersøgelse konkluderer at ældre der tilbringer meget tid udendørs får en lang række positive helbredseffekter såsom: bedre søvn, færre tegn på depression. Desuden modvirker ophold i dagslys også knogleskørhed (ultraviolet lys danner D-vitamin, som modvirker afkalkning af skelettet). Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får bedre helbred en ældre der ikke tilbringer så meget tid udendørs (Holm 2000: 256-7). En undersøgelse af den amerikanske forsker Roger Ulrich viser at blot udsigten til grønne områder har en positiv indflydelse på helbredet. Ulrich har undersøgt patientjournaler fra et hospital i Pennsylvania i perioden 1. maj til 20. oktober i årene 1972-1981. Patienterne havde alle gennemgået en galdeblære-operation. Den gruppe af patienter der havde udsigt til et grønt område restituerede hurtigere (blev udskrevet tidligere, behøvede mindre medicin og led af færre post operationelle komplikationer) fra operationen, end patienter der havde haft udsigt til en mur. Ulrichs teori er at det grønne område har en beroligende og afstressende effekt på patienterne og dermed fremmede deres restitution (Ulrich 1984). 6

Andre undersøgelser påviser også at grønne områder har en afstressende effekt på mennesker. En svensk-amerikansk forskergruppe med Terry Hartig i spidsen har i et forsøg fundet belæg for grønne miljøers afstressende effekt. Forsøget sammenlignede effekterne af grønne versus bymæssige omgivelser. Bl.a. blev effekterne af en gåtur i bymæssig bebyggelse sammenlignet med effekterne af en gåtur i naturen blandt 112 forsøgspersoner. Personernes blodtryk blev målt under gåturen og deres sindsstemning blev registreret under og efter gåturen. Hartig m.fl. fandt et fald i blodtrykket blandt dem der gik i grønne omgivelser, og en stigning i blodtryk blandt de personer der gik i bymæssige omgivelser. Desuden kunne der registreres en mere positiv sindsstemning blandt de personer som havde gået i grønne omgivelser og en modsat effekt blandt dem der havde gået i bymæssig bebyggelse. Hartig m.fl. konkluderer at faldet i blodtryk blandt forsøgspersoner der gik i grønne omgivelser, samt deres mere positive sindsstemning er et udtryk for grønne omgivelsers afstressende og rekreative effekt (restorative effect) (Hartig m.fl. 2003). Selv kort tids kontakt med natur og grønne områder kan have en positiv og afstressende effekt på mennesker mener en amerikansk forskergruppe med Roger Ulrich i spidsen. Ulrich m.fl. viste forskellige film for i alt 120 personer. Filmene bestod af 1 om arbejdsulykker, 2 naturfilm og 3 film med trafik fra en by. Under filmvisningerne blev der foretaget målinger af hjerterytme, muskelspænding, hudens ledningsevne, og puls/blodtryk. Desuden skulle forsøgspersonerne før og efter filmene svare på spørgsmål om humør og følelser. Alle der så (den blodige) film om arbejdsulykker viste stærke fysiologiske tegn på stress. Herefter så en tredjedel naturfilm og to tredjedele så byfilm. For den gruppe der så naturfilm faldt stressniveauet signifikant i forhold til den gruppe som så byfilm. Gruppen der så byfilm forsatte med at udvise fysiologiske tegn på et forhøjet stressniveau. En af undersøgelsens vigtige konklusioner er at selv kortvarig kontakt med grønne omgivelser, som f.eks. grøn udsigt fra et vindue, en kort gåtur i en park eller blot at køre af en vej der støder op til et grønt område, har en fysiologisk og psykologisk afstressende funktion (Ulrich m.fl. 1991). At udsigten fra vejen påvirker personers stressniveau har en forskergruppe med Russ Parson i spidsen påvist. Blandt 160 forsøgspersoner viste den gruppe som så en film der simulerede en køretur langs en vej med en udsigt der ikke var naturlig, et forhøjet stress niveau (parametrene der målte stressniveauet var: hudens ledningsevne, øjnenes aktivitet (EOG), ansigtsmusklernes aktivitet (EMG), hjerterytmen (ECG) og blodtrykket) i forhold til den gruppe som så en film der simulerede en køretur med en grøn udsigt. Desuden kom den 7

gruppe som havde haft en grøn køretur sig hurtigere efter en efterfølgende stress påvirkning (Parson m.fl. 1998). Grahn og Stigsdotter har med en svensk spørgeskemaundersøgelse vist en signifikant sammenhæng mellem stressniveauet og folks brug af grønne områder. Undersøgelsen omfattede 953 tilfældigt udvalgte svenskere. Denne sammenhæng var endvidere korreleret til afstanden til det grønne område, forstået på den måde at jo længere afstanden fra folks bolig til det grønne område var, jo kortere tid opholdt de sig i det grønne område og jo oftere led de af stress. Undersøgelsen viste også at folk som havde adgang til et grønt område indenfor en afstand af 50 meter, led mindre af stress end dem som var nød til at gå mere end 50 meter for at nå det grønne område (Grahn & Stigsdotter 2003). Tabel 1: Sammenhængen mellem afstand til, og brug af grønne områder (Grahn & Stigsdotter 2003: 11). Afstand til grønne områder Antal besøg pr år til urbane grønne områder 50 m 100 m 300 m 1000 m Signifikansniveau 175,36 166,76 145,81 77,68 p < 0,0001 tidsforbrug 252,03 225,32 219,34 130,29 p < 0,0001 Endelig må motionsaspektet ikke glemmes. En lang række velfærdssygdomme som fedme, hjerte-/karsygdom, diabetes type 2 og stress er et resultat af inaktivitet. Sundhedsstyrelsen 8

anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal blot være af moderat intensitet, hvilket vil sige at en rask gåtur opfylder dette krav (Sundhedsstyrelsen 2004). Til dette formål er grønne områder specielt velegnet da man således får en synergieffekt med grønne områders afstressende effekt og motionens helsebringende effekt samtidig. De nyeste forsøg med motion på recept kunne med fordel kombineres med aktivitet udendørs i grønne områder. Skov & Landskab arbejder pt. sammen med Rigshospitalet om at etablere et toårigt projekt der skal belyse effekten af at flytte motion på recept udendørs (Hansen 2004). Betydning for det psykiske velbefindende: Som den før beskrevne forskning har vist, har grønne områder ikke bare en positiv fysisk helbredsmæssig betydning, men også en positiv indflydelse på vores humør og følelser. Den psykiske dimension er sværere at måle direkte, men kan beskrives indirekte ved at folk udfylder spørgeskemaer, bliver interviewet etc. (Holm & Tvedt 1998: 11). Grønne omgivelser har stor betydning for folks humør. I en artikel påpeger Stephen Kaplan at grønne miljøer er karakteriseret ved at de har stor betydning både ved at være stresslindrende og stressforebyggende (Kaplan 1995). Forskerne R.B. Hull og S.E. Michael har undersøgt hvordan rekreation i grønne områder påvirker folks humør og har sammenlignet dette med effekten af rekreation i hjemmet. Deres konklusion var at i grønne områder følte folk sig mindre bekymrede og ængstelige jo længere opholdet varede. Denne effekt var dog størst hos dem der i forvejen var stressede. I hjemlige omgivelser var forsøgspersonerne mindre rolige, mere trætte og mere bekymrede end i parken. En anden undersøgelse af T. Hartig m.fl. viste at forsøgspersoner der gik en tur i parken i stedet for at gå en tur i byen eller slappe af indendørs med musik, koblede bedre af fra hverdagen. I en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse scorede den gruppe der havde gået tur i grønne omgivelser højst på humør-spørgsmålet, lavest på spørgsmål om de følte vrede/aggression, og de var desuden bedre til at koncentrere sig. Koncentrationen blev målt på hvor gode forsøgspersonerne var til at finde fejl i en korrekturopgave (Holm & Tvedt 1998: 12). Roger Ulrich har i en artikel påvist at mennesket har stærke æstetiske præferencer for naturlandskaber frem for urbane landskaber. Dog øges den æstetiske præference for urbane landskaber når træer eller anden vegetation er tilstede (Ulrich 1986). Dette kan hænge sammen med at mennesket evolutionært set er helt uegnet til bylivet. Ulrich mener at det 9

bymæssige miljø med bygninger og stærk trafik giver stress fordi det oplevelsesmæssigt ligger langt væk fra de naturmiljøer, som mennesket evolutionært har en nedarvet forkærlighed for. Ifølge Ulrich skulle mennesket især have en nedarvet forkærlighed for forholdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højereliggende udsigtspunkter. Et miljø der på mange måder minder om savannen, som han mener, er det naturmiljø som mennesket er tilpasset (Holm 2000: 261). Menneskets stærke æstetiske præference for grønne områder og deraf følgende positive følelsesmæssige respons er af Hartig m.fl. blevet påvist i et laboratorieforsøg. Den gruppe der kiggede på lysbilleder af natur, viste, i sammenligning med den gruppe der kiggede på lysbilleder af urbane omgivelser, en mere positiv følelsesmæssig reaktion (Hartig m.fl. 1996). Et folkesundhedsaspekt: betydning for både det fysiske og det psykiske velbefindende: Folkesundhedsaspektet er især knyttet til aspektet livskvalitet. Søren Ventegodt har i rapporten Livskvalitet og naturbrug undersøgt sammenhængen mellem livskvalitet og naturbrug hos 1442 danskere (tilfældigt udtrukne fra CPR-registeret). Ventegodt konkluderer at der er en stor sammenhæng mellem forholdet til naturen og danskernes livskvalitet. At naturbrug er forbundet med god livskvalitet er en af rapportens hovedkonklusioner. En anden af rapportens konklusioner er at stort set samtlige danskere ønsker sig mere natur (Ventegodt 1998). I øvrigt er folkesundhedsaspektet svært at isolere som en entydig variabel, alle de øvrige aspekter kan der argumenteres for hører under folkesundhed. Betydning specielt for børn og ældre: Undersøgelser har vist at børns indlæring, koordinationsevner og helbred bliver forbedret ved leg og ophold i grønne områder. Stine Holm refererer til undersøgelser som Patrik Grahn m.fl. har lavet. I disse undersøgelser er en bybørnehave blevet sammenlignet med en naturbørnehave. I bybørnehaven, som havde en traditionel legeplads, tilbragte børnene sammenlagt en time udenfor i gården med leg som cykling, sandkasseleg, leg med en betonskulptur og leg med en rutschebane. I naturbørnehaven, som bestod af en frodig landbohave med træer, vildnis/højt græs og klippet græs, legede børnene så vidt muligt udenfor hele dagen med leg som sandkasseleg, leg med rebgynge, træarbejde/snedkeri, leg med 10

almindelige gynger, løben rundt/tagfat/gemmeleg, leg i træer, maleraktiviteter og leg i et legehus. I undersøgelsen som omfattede 3-7 årige børn kunne det konkluderes at børnene fra naturbørnehaven havde signifikant bedre motorik, specielt mht. smidighed, balance og almen styrke i hænder og krop. Undersøgelsen viste også at der var signifikant forskel på antallet af sygedage mellem de to institutioner. I naturbørnehaven var sygefraværet i gennemsnit 2,8 % og i bybørnehaven var sygefraværet i gennemsnit 8 %. Forskerne mener at årsagen til det lavere sygefravær i naturbørnehaven skal findes i at der i den naturprægede legeplads er flere steder hvor man kan gemme sig, finde fred og ro fra det sociale liv/leg, og dermed stresse af. En anden forklaring er også at smitte hurtigere breder sig indendørs, hvor børnene i bybørnehaven opholdt sig meget (Holm 2000: 260-261). I et studie af Payne m.fl. konkluderes det at ældre der jævnligt bruger parker har et mindre behov for at gå til læge end deres jævnaldrende der ikke benytter sig af parker (Payne m.fl. 1998). Miljømæssig betydning: Den miljømæssige betydning dækker både over økologiske og biologiske aspekter, såsom biodiversitet og forurening, samt klimatiske aspekter. Grønne områder i byer kan potentielt rumme en stor biodiversitet. Forskeren Jennifer Owen har i sin have i en forstad til Leicester i Midt-England i 15 år indsamlet og artsbestemt alle de insekter hun har fundet i sin have. Resultatet var en overraskende høj biodiversitet. Hvad der især er vigtigt hvis man vil fremme biodiversiteten i grønne områder i byerne, er at undgå kortklippet græs. F.eks. viste et studie af fuglelivet i nogle parkområder i Køge at antallet af fuglearter stiger med 25 %, hvis man går fra kortklippet til højt græs (Nilsson 1999). Træbeplantninger i byer kan både påvirke klimaet og luftkvaliteten. Hvert enkelt træ fungerer som et rensningsanlæg, der renser luften for forskellige forurenende stoffer. Forskerne McPherson m.fl. har beregnet at bytræer i Chicago i 1991 fjernede 15 tons kulilte, 84 tons svovldioxid, 89 tons kvælstofdioxid, 191 tons ozon og 212 tons partikler mindre end 0,01 mm. (PM10). Chicagos 4,1 million træer optog i 1991 ca. 855.000 tons CO 2, og var på denne måde med til at forebygge drivhuseffekten. 11

Træer i byer påvirker også klimaet lokalt, da de er med til at reducere vindhastighed samt temperatur (McPherson m.fl. 1994). Klimamæssigt har grønne områder også en betydning i byer. Sammenlignet med landlige omgivelser har byer en højere gennemsnitstemperatur, 0,5 1,5 C (Gilbert 1989: 25), da byer fungerer som varmeøer pga. af den store mængde energi der lagres og frigøres. Grønne områder kan fungere som et naturligt airkonditioneringsanlæg. Bladene på vegetation øger luftfugtigheden ved at fordampe vand, idet der til denne proces bruges varme som bevirker at lufttemperaturen falder. Også som vinddæmpende foranstaltning har grønne områder en positiv funktion. En læbeplantning, der er tæt forneden, påvirker vinden i en afstand af op til 20 gange plantningens højde. I modsætning til bygninger, slipper læplantninger en del af vinden igennem, så ubehagelige hvirvelvinde undgås på læsiden (Nilsson 1997). Et samfundsøkonomisk aspekt: En samfundsøkonomisk vurdering er en økonomisk helhedsbetragtning som inddrager og værdisætter fordele og ulemper ved et givent projekt. Et andet ord for en samfundsøkonomisk analyse er cost-benefit analyse. Om et projekt kan siges at være fordelagtigt eller at kunne betale sig kommer an på om værdien af fordelene overstiger værdien af ulemperne. I tilfældet grønne områder har en finsk undersøgelse vist at grønne områder ud fra en samfundsøkonomisk vurdering kan betale sig. Tyrväinen påviser at værdien af folks betalingsvillighed for at bruge grønne områder, overstiger udgifterne til vedligeholdelse af områderne. Desuden viste undersøgelsen af halvdelen af deltagerne i undersøgelsen var villige til at betale for at undgå opførsel af boliger i grønne områder. Værdien af de grønne områder overstiger, i det finske tilfælde, således værdien af en eventuel byfortætning i disse områder (Tyrväinen 2001). En anden undersøgelse foretaget af Tyrväinen viste at folks betalingsvillighed, målt på hus- og lejlighedspriserne, er så stor at byens parker kunne drives i 70 år. Dette beløb er forskellen i hus- og lejlighedspriser for ejendomme i områder med grønne områder i forhold til områder uden grønne områder (Nilsson & Juul 1997). Størrelsen og udformningen af grønne arealer haver helbreder! Efter at have præsenteret de forskellige forskningsresultater er det nærliggende at spørge hvor stort et areal der kræves for at få den positive effekt fra grønne områder. Er en parcel- 12

hushave nok? Eller skal der en park til? Et præcist svar der angiver et antal kvadratmeter findes ikke. Dog refererer Patrik Grahn til en undersøgelse hvor det viste sig at folk der havde parcelhushaver større end 600 m 2, havde et halvt så lavt niveau af ubehag og stress end folk der boede i lejligheder uden adgang til altan. Undersøgelsen viste også at dem som havde egen have led af 42 % mindre træthed end dem der boede i lejlighed uden altan. Gruppen af folk der boede i lejligheder uden altan inkluderer ikke dem der har sommerhuse. Selv en altan gør en forskel. De personer der boede i lejlighed med altan havde signifikante lavere værdier for stress og træthed, henholdsvis 27 % og 28 % (Grahn 1994: 100). En foreløbig konklusion er altså at en gennemsnitlig parcelhushave (den gennemsnitlige størrelse af en parcelhushave er ca. 750 m 2 ) er et stort areal nok til at kunne influere positivt på både stress, ubehag og træthed. En hollandsk undersøgelse, om de positive effekter af grønne områder i boligområder, lavet af De Vries, konkluderer at nærhed og mængde er vigtigst, mens områdets indhold eller kvalitet er af mindre betydning for sundhedseffekten (Hansen 2004b). Dog har en svensk undersøgelse, af Patrik Grahn, der omhandler folks valg af rekreative steder i byerne, vist at en af de mest negative kvaliteter ved et grønt område, er at hvis man føler sig usikker under opholdet. Grønne områder der er forladte, bærer præg af hærværk eller efterladt affald, spiller en negativ rolle i folks bevidsthed og bliver mindre besøgt. Undersøgelsen viste også at en af de mest efterspurgte kvaliteter ved grønne områder var fredfyldthed (Grahn 1991a: 18-19). I Sverige har man taget konsekvensen af den nyeste viden om havers helbredende effekter og har indrettet over 30 terapihaver. I Alnarp ved Malmø findes en rehabiliteringshave på over 20.000 m 2, hvor fysio- og ergoterapeuter, gartnere, landskabsarkitekter og psykologer arbejder sammen for at forsøge at helbrede langtidsygemeldte stresspatienter (Alnarp har 5 heltidsansatte og to på deltid). Dem der kommer til haven lider typisk af depression og udbrændthed. Kursusopholdet på 8 10 uger betales af a-kassen, 75 % af kursisterne opnår et positivt resultat af opholdet. I terapihaven beskæftiger kursisterne sig med afstressende aktiviteter som at luge ukrudt, passe planter, klippe hæk m.m.. Alle kursister udstyres også med en såkaldt pausepind, som man på ethvert tidspunkt kan stikke i jorden, for at markere at man har brug for en pause/hvile (Hansen 2005a; Schmidtbauer 2004). På rigshospitalet har man efter svensk inspiration besluttet sig for at lave en patienthave i sammenarbejde med Skov & Landskab. Haven skal være på 6000 m 2 og vil være beregnet for både patienter, pårørende og ansatte (Hansen 2004c). 13

Virkningsmekanismer: hvorfor virker grønne områder positivt ind på sundhed? Efter den foreløbige gennemgang kan vi konkludere at der utvetydigt er en positiv påvirkning af menneskelig sundhed ved at opholde sig i grønne områder, et interessant spørgsmål i denne sammenhæng drejer sig om hvilke virkningsmekanismer der eksisterer. På dette punkt foreligger der ikke noget endegyldigt naturvidenskabeligt bevis, der i form af entydige årsags virkningsmekanismer, på fysiologisk plan, kan klarlægge hvorfor den positive effekt opstår. Men der eksister teorier son jeg i det følgende vil gennemgå. Forskerne Stephen og Rachel Kaplan er kommet med et bud på hvorfor grønne områder virker afstressende på mennesker. Deres teori går i korthed ud på at der findes to typer af opmærksomhed, den styrede / koncetrerede opmærksomhed og den spontane opmærksomhed. Den styrede / koncentrerede opmærksomhed er den vi bruger når vi arbejder på kontor, bruger PC og laver arbejde der kræver en reflekterende forholden sig til ens aktiviteter. Opretholdelsen af denne type opmærksomhed i længere tid kan føre til psykisk udmattelse og mental træthed. Dette skyldes at denne type opmærksomhed er forbundet til de højere kognitive centre i hjernen, som evolutionært, er de senest udviklede. Vores omgivelser har så at sige forandret sig hurtigere end end vores hjerne, og henimod en retning hvor dagligdags aktiviteter i stadig større grad kræver en styret opmærksomhed. Den spontane op- 14

mærksomhed er forbundet til ældre dele af den menneskelige hjerne, og det er den del af hjernen vi bruger når vi opholder os i grønne områder. Hermed aflastet de højere kognitive centre af hjernen og ens mentale energi genoplades, da ophold i grønne områder ikke kræver en styret opmærksomhed og bevidst forholden sig til omgivelsernes krav m.m. (Kaplan & Kaplan 1989: 177 ff.; Grahn 1992; Hansen 2005) Forskeren Roger Ulrich mener at vi har en nedarvet forkærlighed for grønne områder, fordi vi er udviklet til at leve i et vist miljø, og jo mere vi fjerner os fra vores oprindelige miljø, jo mere stressede bliver vi. F.eks. stresser bylivet os fordi vores krop evolutionært ikke er tilpasset dette miljø. Dette viser sig ved at stresshormoner aktiveres, blodtrykket stiger og musklerne spændes (Grahn 1992: 20 ff.). Mennesket er foruddisponeret til at reagere positivt på grønne omgivelser som evolutionært set er miljøer der er fordelagtige vores overlevelse og velbefindende (Hartig m.fl 1991: 7). Både Kaplan & Kaplan og Ulrichs forklaringsmodel har et evolutionært udgangspunkt. men Ulrich fokuserer mere på menneskets respons på faretruende stimuli, hvorimod Kaplan & Kaplan fokuserer mere på den mentale træthed der sker via hverdags aktiviteter (Hartig m.fl 1991: 6). Begge teorier er plausible og giver gode forklaringsrammer på hvorfor grønne områder virker positivt ind på menneskelig sundhed. 15