Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT JUNI 2004

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde Amt Udgivelsesdato: 2004-06-28 Oplag: 175 Tekst og figurer: Jord- og Vandafdelingen i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Layout: Thorup Grafik ISBN: 87-7951-020-5 Foto: Vindinge Lokalhistoriske Forening. Side 13 Høje-Taastrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Side: 13, 2 Peter Hauerbach. Side: 4, 6, 8, 10, 14, 15 (2), 16, 17 (1), 17 (2), 21, 23, 28, 37, 35, 44 Roskilde Amt. Side: 7, 9, 15, 25, 26, 27, 37, 45 (1) 45 (2), 46 Erik Juhl, I/S Hedeland. Side: 22, 24 Amternes Videncenter for Jordforurening s billedarkiv. Side 30, 31 Københavns Amt. Side: 11, 15 (1), 40 (1), 40 (2), 41 Per Rudkjøbing. Side: 42 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Forside og bagside: Udsigt over Hedeland med skibakken og amfiteatret i forgrunden og Vindinge i baggrunden 2

Forord Amterne skal med udgangspunkt i Vandforsyningslovens 13 udarbejde indsatsplaner i områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. I en indsatsplan skal de kortlægge og vurdere forureningskilder og beskrive de virkemidler, som skal afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Desuden skal amterne udarbejde en tidsplan for, hvornår og af hvem indsatsen gennemføres. For at kunne udarbejde og gennemføre en indsatsplan er forudsætningen, at der forinden er foretaget en kortlægning og udpegning af de geografiske områder, hvor indsatsplanen skal gennemføres også kaldet en detaljeret hydrogeologisk kortlægning. Amterne har ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne. Men kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal inddrages og bidrage med både at udarbejde og gennemføre planerne. Denne indsatsplan for oplandet til Solhøj Kildeplads er udarbejdet for at sikre drikkevandskvaliteten på landets største kildeplads og dermed sikre områdets regionale betydning som drikkevandsområde. Samtidigt skal planen søge at sikre kvaliteten og dermed indvindingen på de vandværker, der ligger inden for oplandet til Solhøj Kildeplads. Kildepladsen er beliggende i Københavns Amt, men da oplandet også strækker sig ind i Roskilde Amt, er indsatsplanen udarbejdet i tæt samarbejde mellem de to amter. Amterne har i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen nedsat en indsatsplangruppe. Baggrunden for at nedsætte gruppen var at sikre, at lokale, regionale og faglige interesser fik muligheden for at give deres mening til kende. Gruppens medlemmer har således under udarbejdelsen af indsatsplanen haft muligheder for at diskutere, kommentere og komme med forslag til indholdet i planen. Indsatsplanens endelige indhold er dog alene amternes ansvar og planen repræsenterer derfor ikke alle holdninger og ønsker i gruppen. Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. Med hensyn til vandindvinding er det blandt andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde Amt, at det er amtsrådets mål, at vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes. Indsatsplanen evalueres senest 2 år efter den er godkendt. Vandværker, myndigheder og interessenter som har deltaget i indsatsplangruppens møder: Københavns og Roskilde Amter Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner Hedehusene Vestre, Reerslev, Stærkende og Vindinge Vandværker Københavns Energi Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Høje-Taastrup Dansk Familielandbrug, Roskilde Landbocentrum Reerslev Landsbylav I/S Hedeland Hovedstadsområdets Vandsamarbejde Herudover har følgende været inviteret til at deltage i gruppen: Stikkelskær, Østre Vindingevej Vandværker Høje-Taastrup Kommunes Erhvervsråd 3

4

Indhold Indsatsplanen starter med en kort gennemgang af de nødvendige og supplerede indsatstemaer temaer som længere fremme i teksten vil blive mere grundigt gennemgået. Indimellem følger beskrivelsen af Solhøj Kildeplads opland og til sidst et afsnit om økonomi. Forord........................................................................... 3 Indholdsfortegnelse.............................................................. 5 Bevar det rene drikkevand........................................................ 6 Hvad skal der til?................................................................ 7 Nødvendig indsats............................................................. 7 Supplerende indsats............................................................ 10 Fortid........................................................................... 12 Industrialisering................................................................ 13 Grøn kile...................................................................... 14 I/S Hedeland.................................................................. 14 Vand af høj kvalitet............................................................. 15 Fortid møder nutid............................................................... 16 Mange interesser i oplandet til Solhøj Kildeplads................................... 16 Grundvandsressourcen.......................................................... 19 Vandkvaliteten................................................................. 20 Indvindingen.................................................................. 20 Fremtid.......................................................................... 24 Visioner....................................................................... 24 I/S Hedeland og grundvandet...................................................24 Industri og erhverv............................................................. 25 Byudvikling................................................................... 25 Landbruget.................................................................... 25. Drikkevandsinteresser og -indvinding............................................. 26 Nødvendig indsats............................................................... 28 Klorerede opløsningsmidler...................................................... 29 BAM.......................................................................... 32 MTBE......................................................................... 34 Landbruget.................................................................... 37 Boringer og brønde............................................................. 40 Risiko......................................................................... 40 Overvågning................................................................... 40 Supplerende indsats.............................................................. 42 Skovrejsning og græs........................................................... 42 Målrettede tilsyn............................................................... 45 Opfyldte vandhuller............................................................ 45 Information.................................................................... 46 Hvad koster det og hvem betaler?.................................................. 47 Planens pris.................................................................... 47 Sideeffekter.................................................................... 47 Hvad koster alternativet til indsatsplanen?......................................... 48 Bilag: De formelle krav til indholdet af indsatsplanen............................... 49 5

Bevar det rene drikkevand Rent drikkevand er vitalt. Vi åbner bare vandhanen og drikker rent vand næsten direkte fra grundvandet i undergrunden en mulighed der kun findes i få andre lande. Derfor er vores grundvand en helt unik ressource. På Solhøj Kildeplads hentes landets største mængde af drikkevand helt op til 6 millioner kubikmeter godt drikkevand pumpes op om året, uden at vi behøver at rense for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Kvaliteten er altså god og kvantiteten meget stor. Der hentes så enorme mængder drikkevand op fra Solhøj, at det ikke kan erstattes fra andre kildepladser. For næsten alt grundvandet der dannes i den østlige del af Sjælland udnyttes allerede i dag til drikkevand. Flytning af indvindingen til nye områder endnu længere væk er heller ikke uden problemer. For når så store vandmængder pumpes op i et område, vil det påvirke naturen voldsomt bl.a. risikerer vandløb og moser at blive tørlagt konsekvenser der kan være vanskelige at leve med. Det er derfor meget vanskeligt at finde andre steder, hvor der kan indvindes 6 millioner kubikmeter. Samtidig er indvindingen på de mindre vandværker i området landsbyernes eneste forsyning med rent drikkevand. Derfor må vi bevare og beskytte grundvandet ved Solhøj. Drikkevandet, der pumpes op ved Solhøj Kildeplads, udgør 10 % af Københavns Energis samlede indvinding. Københavns Energi forsyner udover København også delvist 19 andre kommuner. De 6 millioner kubikmeter fra Solhøj forsyner, hvad der svarer til 50.000 husstande i Hovedstadsområdet. Derfor har både Roskilde og Københavns Amt lagt et stort arbejde i at beskytte området mod fortidens synder i form af forurenede grunde. Roskilde Amt har i en lang årrække haft en intensiv overvågning af gamle lossepladser. Københavns Amt har fjernet nogle af de værste trusler ved at rydde op på to meget forurenede grunde. Amternes indsats kan dog ikke stå alene og det er ikke mindst økonomisk bedre at forebygge end at rense op. Derfor appellerer vi til, at borgere, landmænd, vandværker, virksomheder og kommuner tager del i at bevare det rene drikkevand fra Solhøj og omegn. Kerneområdet, hvor drikkevandet dannes, udgør 26 kvadratkilometer og ligger syd for Hedehusene. Fra 8 boringer pumpes der grundvand op ved Solhøj. På 6 mindre vandværker i området, Hedehusene Vestre, Reerslev, Stærkende, Vindinge, Østre Vindingevej og Stikkelskær Vandværker pumpes cirka 200.000 kubikmeter op. Hertil kommer det vand, der bruges i ca. 90 private brønde og boringer. 6

Hvad skal der til? Hvad skal der til? Kort og godt om 11 indsatstemaer Når grundvandet i et område som Solhøj skal beskyttes, er det ikke nok med få tiltag over for nogle helt bestemte forureningskilder. Beskyttelsen er derimod et puslespil med mange brikker, der samlet kan sikre grundvandet. Indsatsplanen beskriver de væsentlige brikker, men borgere, myndigheder, vandværker og virksomhederne har fortsat et stort ansvar for at være opmærksomme på at undgå forureninger af jord og grundvand. De tiltag, der er aftalt for at beskytte grundvandet ved Solhøj, kan opdeles i 11 temaer: 7 nødvendige og basale indsatstemaer, samt 4 der kan supplere indsatsen og på sigt være med til at sikre en stabil og god grundvandskvalitet. De største trusler mod indvindingen på Solhøj Kildeplads vurderes at være forureningen med klorerede opløsningsmidler og BAM, men som det vil fremgå er en række andre temaer også vigtige. Nødvendig indsats 1. Klorerede opløsningsmidler Stofferne stammer fra industri- og renseridrift. De kan være kræftfremkaldende, og udgør en risiko for både grundvand og indeklima i bygninger oven på en forurening. Truslen fra de klorerede opløsningsmidler skal derfor formindskes eller fjernes. Det kan tage flere hundrede år, inden regnen har vasket jord og grundvand rent for forurening. Derfor prioriteres opsporing og oprydning af forurening med disse stoffer meget højt. To steder i Hedehusene er den værste forurening fjernet nu afværgepumpes grundvandet for at forhindre, at restforureningen spredes. 7

Denne afværgepumpning fortsætter og revurderes i 2006 af Københavns Amt. Herudover vurderer Københavns Amt i begyndelsen af 2004 omfanget af oprydningsindsatsen efter en stor forurening fra et nedlagt pelsrenseri på M. W. Gjøes Vej i Reerslev Landsby, og amtet vil i løbet af 2004-2005 etablere afværgeforanstaltninger. Roskilde Amt gennemfører senest i 2005 en historisk gennemgang af mulige forureningskilder i Vindinge med fokus på klorerede opløsningsmidler. 2. BAM I Danmark ønsker vi ikke pesticider i vores drikkevand. Det skal derfor afgøres præcist, i hvilket omfang og hvor længe nedbrydningsproduktet BAM er et problem. Pesticidet, som BAM stammer fra, blev tidligere brugt mange steder både i byen og på landet. Derfor er antallet af BAM-forureningskilder stort, og BAM er desuden næsten unedbrydeligt og meget mobilt. På Solhøj Kildeplads er BAM-indholdet i det indvundne vand steget markant i løbet af 2002. Københavns Energi opstiller i 2003/2004 en stoftransportmodel, der skal vise konsekvenserne af BAM på kort og lang sigt. Sideløbende hermed iværksætter Københavns Amt i 2004 og 2005 en række undersøgelser af kilder til pesticidforureningen og undersøger samtidigt i samarbejde med Københavns Energi pesticidniveauet i en række boringer i oplandet til Solhøj Kildeplads. 3. MTBE, olie og benzin MTBE erstattede af miljømæssige årsager bly i benzin. Det løste ét problem, men skabte et andet. For MTBE er meget opløseligt og svært nedbrydeligt. Stoffet har en meget ubehagelig og kraftig lugt af terpentin, så selv meget små mængder i drikkevandet gør det udrikkeligt. Derfor skal truslen fra MTBE fjernes. Olie- og benzinforureninger, som der findes mange af i oplandet, nedbrydes derimod, inden stofferne når indvindingerne. 8

Hvad skal der til? Der er konstateret forurening af grundvandet med MTBE ved Statoils Olieterminal i Hedehusene. Høje-Taastrup Kommune og Statoil har i 2003 aftalt og iværksat en handlingsplan, som skal håndtere denne forurening. 4. Nikkel På grund af nikkels allergifremkaldende egenskaber skal nikkel i drikkevandet undgås. Risikoen for stigende nikkelindhold i det indvundne vand på Solhøj Kildeplads skal derfor mindskes. På Solhøj Kildeplads er nikkelindholdet i det indvundne vand på 10 mikrogram pr. liter, hvilket er det halve af drikkevandskriteriet. Det forventes dog, at grænseværdien for drikkevandet på 20 mikrogram nikkel pr. liter sættes ned inden for en kortere årrække. Et svingende vandspejl i indvindingsboringerne bidrager til et øget nikkelindhold, og gør det vigtigt at fastholde vandspejlets niveau mest muligt under oppumpning af grundvandet. Københavns Energi indfører derfor allerede i slutningen af 2003 en bedre kildepladsstyring med løbende flowmålinger, styring af pumper og overvågning af vandspejl. 5. Landbruget I en del af oplandet dyrkes landbrugsjorden intensivt, men landbrugsdriften i området er generelt set forholdsvis ekstensiv og belastningen fra landbruget udgør ikke nogen problem for indvindingen. Risikoen for grundvandet opstår, hvis der sker en væsentlig udvidelse af f.eks. husdyrbrug derfor skal den lave belastning bevares. Væsentlig udvidelse af husdyrbrug med deraf forhøjet kvælstofbelastning er særlig kritisk i områder med tynde dæklag. Amterne har på baggrund af en detaljeret kortlægning af områdets geologi og grundvandskemi valgt at revidere udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder. Områderne blev første gang udpeget i Regionplan 2001. Ved afgørelser om ændring eller udvidelse af husdyrbrug inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, sikrer de relevante myndigheder, at kvælstofoverskudet ikke øges til et niveau, hvor det kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. Herudover udpeges i 2004 i den sydlige del af oplandet nye SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder), hvor det er muligt at søge tilskud til miljøvenlige jordbrugs-ordninger (MVJ-ordninger). SFL-udpegningen indebærer ikke begrænsninger på ejendommen, og MVJ-ordningerne bygger på frivillige aftaler. SFL-udpegningen følges op af en målrettet MVJ-kampagne i begge amter. Målet er, at der inden 2006 er indgået grundvandsbeskyttende MVJ-aftaler på 10 procent af alle de udpegede SFLområder svarende til ca. 130 hektar. 6. Boringer og brønde Utætte boringer og brønde virker som lodrette dræn, hvor bl.a. pesticider og miljøfremmede stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen ned til grundvandet boringerne skal derfor renoveres eller sløjfes. 9

Tæt på Solhøj Kildeplads ligger der en del dårlige boringer, som kan udgøre en stor trussel, især fordi en forurening uhindret vil passere direkte ned i grundvandet. Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner vil søge at udnytte lovgivningens muligheder for at sløjfe alle ubenyttede boringer og brønde inden udgangen af 2004. Herudover vil kommunerne styrke informationen omkring boringskvalitet og risiko for forurening via dårligt indrettede boringer, så der ved udgangen af 2005 er sket en reduktion på 50 procent i antallet af registrerede dårlige boringer. Amterne vil ligeledes rette op på forhold, der ikke er i orden ved deres egne boringer, så tilstanden for alle boringer kan karakteriseres som værende god ved udgangen af 2005. 7. Overvågning I mange år har vandværker, amter, kommuner og virksomheder overvåget grundvandskvaliteten, men formålene med overvågningerne har været forskellige. Der er derfor aldrig skabt et samlet program for overvågningen af forureningskilder og udviklingen af den generelle vandkvalitet i området. Overvågningen skal fremover koordineres. Derfor skal den fremtidige overvågning koordineres mellem amter, kommuner og vandværker. Overvågningen vil blive udbygget med 1-2 boringer vest for Solhøj Kildeplads. I samarbejde med amterne vil Københavns Energi stå for planlægningen og koordinationen af en helhedsorienteret overvågning af oplandet til Solhøj Kildeplads. Københavns Energi vil også have ansvaret for den samlede afrapportering. Supplerende indsats 8. Målrettede tilsyn Ikke alle stoffer truer grundvandet lige meget. Nogle skal forekomme i store mængder og koncentrationer for at udgøre en risiko. Ved andre kan ganske små spild forurene grundvandet. Derfor vil Roskilde og Københavns Amter samt Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner i løbet af 2004 og 2005 gennemføre målrettede tilsyn med fokus på de specielt grundvandstruende stoffer på alle liste-, branche- og anmeldepligtige virksomheder foruden de større landbrug i oplandet til Solhøj Kildeplads. 9. Skovrejsning og græs Indvindingen på landets største kildeplads er allerede i dag afhængig af, at der nede i grundvandsmagasinet sker en opblanding af vandet fra alle forureningskilderne i øst med det gode vand der kommer fra vest. Jo flere områder der skabes, hvor der dannes rent grundvand, jo bedre er chancerne for, at den høje kvalitet af den samlede ressource kan bevares. Derfor vil Københavns Amt i dialog med Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune og interessenter fra landbrug og naturorganisationer undersøge mulighederne for at udpege skovrejsningsområder i området mellem Hedehusene, Stærkende og Solhøj. Målet er at udpege et eller flere skovrejsningsområder i forbindelse med Regionplan 2005. 10

Hvad skal der til? Herefter er det på sigt målet, at Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi eller andre etablerer skov inden for de udpegede områder. Københavns Energi har over for Københavns Amt tilkendegivet, at såfremt der kan opnås en aftale med Skov og Naturstyrelsen, vil de være interesseret i at finansiere skovrejsning på op til 150 hektar. Som alternativ eller supplement til skovrejsningsområdet vil Københavns Amt, sammen med Københavns Energi og i dialog med lokale interessenter, i løbet af 2004 og 2005 undersøge mulighederne for etablering af permanente ordninger med skånsom landbrugsdrift. Roskilde Amt vil i forbindelse med en indsatsplan for Greveområdet forsøge at udpege et skovrejsningsområde på ca. 135 hektar nord for Tune i den sydøstlige del af oplandet. Denne udpegning forventes også gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af regionplanerne i 2005. Det er målet, at vandværkerne i Greveområdet sammen udarbejder en plan for skovrejsningen i dette område. 10. Opfyldte vandhuller Mange vandhuller blev for 30-40 år siden fyldt op. Der findes mange historier om, at vandhuller er fyldt med affald - også pesticidrester. Interviews med landmænd i andre dele af landet bekræfter dette, men ingen ved, om det også er tilfældet ved Solhøj. Københavns Amt iværksætter derfor i løbet af 2004-2005 en mindre undersøgelse af risikoen for forurening af grundvandet fra opfyldte vandhuller i området ved Solhøj Kildeplads. 11. Information Beskyttelsen af grundvandet ved Solhøj hverken begynder eller slutter med indsatsplanen. Ansvaret for beskyttelsen ligger ikke kun hos myndighederne eller vandværkerne. Det er også borgernes, landmændenes og virksomhedernes ansvar og det skal de informeres om. Amterne og Københavns Energi vil derfor i samarbejde med kommunerne i 2004-2005 tilrettelægge en informationskampagne i lokalområdet. En kampagne som skal sætte fokus på områdets uerstattelige grundvandsressource. 11

Fortid Det geologiske grundlag for denne indsatsplan skal findes omkring 65 millioner år tilbage i tiden. På det tidspunkt skete der omfattende aflejring af kalk i det hav, der dækkede Danmark. En række naturlige fysiske og kemiske processer fulgte med kalkaflejringen. Samlet betød disse forhold, at der blev dannet bjergarter og de grundvandsmagasiner, som vandet i området i dag indvindes fra. Hovedparten af vandet hentes op fra vandførende sprækker i et lag af Bryozokalk. Denne kalk er en havaflejring, der er kendetegnet ved et stort indhold af forstenede bundlevende kolonidannende organismer kaldet bryozoer. Bryozokalken kan i det øverste lag være stærkt opsprækket på grund af isens bevægelser hen over kalken gennem flere istider. Bryozokalken udgør det primære grundvandsmagasin i området. Over Bryozokalken findes der flere steder vekslende lag af Grønsandskalk og -ler. Også disse bjergarter er dannet i havet, dog kun for over 50 millioner år siden. Grønsandskalken kan også være vandførende på grund af et stort indhold af sprækker. De steder udgør Grøndsandskalken et sekundært grundvandsmagasin. Lag af Grønsandsler begrænser vandets gennemstrømning. Hvor der er vekslende lag af Grøndsandsler og Grøndsandskalk kan der derfor findes flere sekundære grundvandsmagasiner. Det er f.eks. tilfældet i den sydvestlige del af området. Geologisk snit gennem oplandet til Solhøj Kildeplads. 12

Fortid Kalkaflejringerne dækkes af vekslende lag af moræneler og sand fra is og smeltevandsfloder aflejret under den sidste istid, der sluttede for ca. 10.000 år siden. Især et op til 20 meter tykt lag af sand og grus, kaldet Hedeland Formationen, er dominerende i oplandet til Solhøj Kildeplads. Sandlagene over kalken kan visse steder være vandførende og også udgøre et sekundært grundvandsmagasin. Som det fremgår af det geologiske profil, er der stor forskel på de geologiske forhold i området: Tipvogne i Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik i 1899 områdets første råstofvirksomhed etableret i 1882. Mod øst (nordøst på profilet) er dæklagene af sand og ler relativt tynde, og her findes ikke aflejringer af Grønsandskalk og -ler. Mod vest (sydvest på profilet) findes både tykke istidsaflejringer og Grønsandsaflejringer på op til i alt 60 meters tykkelse. De steder, hvor der er gravet efter ler, grus og sand, er dæklagene naturligvis ikke længere så omfattende. Tykkelsen af aflejringerne over grundvandsmagasinerne har afgørende betydning for, hvor godt det nedsivende vand naturligt - bliver renset på vejen ned mod grundvandsmagasinet og dermed også stor betydning for kvaliteten af det vand, man senere indvinder bl.a. på Solhøj Kildeplads. Hydrogeologisk og grundvandskemisk kortlægning Københavns og Roskilde Amter iværksatte i 2001 en detailkortlægning af oplandet til Solhøj Kildeplads som første trin i arbejdet med at udarbejde indsatsplanen for kildepladsen. Undersøgelsen omfattede en detaljeret geologisk, geofysisk, hydrogeologisk og grundvandskemisk kortlægning af området. Kortlægningsrapporten kan ses på amternes hjemmesider www.kbhamt.dk eller www.ra.dk Udsigt over Hedeland inden grusgravningen for alvor tog fat, Mindstrupgård i forgrunden. Industrialisering Allerede i middelalderen begyndte folk at indvinde grus og sand af høj kvalitet fra små private grusgrave i Hedeland Formationen. Op gennem 1800-tallet begynder denne udnyttelse at foregå i større stil. Industrialiseringen giver behov for ny infrastruktur med nye veje, bygninger, fabrikker og boliger. Og det kræver store mængder ler og grus. Industrien holder sit indtog ved Solhøj bl.a. med et teglværk. Jernbanen mellem Roskilde og København i 1847 satte udviklingen bogstaveligt talt på skinner. Med den, vejbyggeri og en togstation i Hedehusene i 1917, kom yderligere industri til i form af renserier, metalvirksomheder, tankstationer og værksteder. 13

Et af gartnerierne i oplandet til Solhøj Kildeplads. Grøn kile Mange gartnerier kom til efter 1945 og lagde sig som et grønt bælte rundt om Hedeland. Langt senere med kommunalreformen i 1970 kom Reerslev, Stærkende og den vestlige del af Hedehusene ind under Høje- Taastrup Kommune og dermed Københavns Amt. Vindinge blev knyttet til Roskilde Kommune altså Roskilde Amt. I forlængelse af kommunalreformen blev det besluttet, at Hovedstadsområdet skulle have rekreative områder i form af grønne kiler ind mod centrum. Det betød for Solhøj Kildeplads, at udviklingen af erhvervsliv og industri generelt gik i stå bortset fra i selve byområderne og langs Roskildevej. Grusgravningen fortsatte dog med uformindsket styrke. I/S Hedeland Specielt efter det blev tilladt fra 1960 at anvende grus fra Hedeland direkte, for eksempel i anlægsarbejder, steg gravningen voldsomt til 3000 vognlæs om dagen. Noget kom desværre også til den anden vej! De gabende huller i landskabet indbød både til officielle og uofficielle lossepladser. Tal for 1971 fortæller, at der dagligt kom 300 vognlæs med industriaffald, storskrald, byggematerialer og formodentlig også en del af ukendt kemisk oprindelse. Det skete, selv om sundhedsmyndighederne havde forbudt såvel dagrenovation, kemikalier, olie m.m. disse steder. Som følge af en ny strammere råstoflov, med krav om efterbehandling af alle grusgrave, blev I/S Hedeland dannet i 1978 af Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner foruden 14

Fortid Fortidens sand- og grusaflejringer indvindes. Roskilde og Københavns Amter. Det gav basis for en samlet strukturplan, hvor 500 hektar blev udlagt som bynær skov og andre 1000 hektar til bakker, sletter og søer. Vand af høj kvalitet Solhøj Kildeplads blev etableret allerede i 1909 med 15 boringer, hvor de dybeste gik ned til 20 meter. Der blev indvundet mellem 3 og 5 millioner kubikmeter om året. I 1981 blev de mange gamle boringer erstattet af 8 nye 15-30 meter dybe boringer. Dengang som nu indvindes vandet fra Bryozokalken, der i området ved Solhøj kun ligger 5-15 meter nede. De 6 øvrige vandværker blev etableret med de første før 1910 og det sidste i 1971, efterhånden som landsbyerne ikke længere kunne klare sig med vand fra brønde. Stikkelskær, De gamle grave fyldes op. I/S KARA Hedeland Losseplads. Østre Vindingevej og Stærkende Vandværker indvinder fra 1 boring, mens der indvindes fra 2 boringer på Vindinge, Hedehusene og Reerslev Vandværker. Indvindingen på vandværkerne sker fra meget forskellig dybde, men på alle vandværker kommer vandet ligesom på Solhøj Kildeplads fra kalklag. 15

Udsigt fra skibakken i Hedeland til NCC Råstoffer A/S og Reerslev Kirke. Fortid møder nutid Nutidens arealanvendelse er et produkt af industrialiseringen og indvindingen af de store råstofforekomster. Det betød en udbygning af området, der tidligere overvejende var landbrugsjord. Den udvikling kan i dag ses ved den meget forskellige arealanvendelse i oplandet. Mange interesser i oplandet til Solhøj Kildeplads Udover at være et centralt område for indvinding af drikkevand, tjener området mange formål med central betydning lokalt og i regionen som helhed. Indvindingen af grus og sand har sat sit helt specielle præg på området. Grusgravningen er imidlertid i de seneste år flyttet længere vestpå, men der er fortsat tale om en meget væsentlig råstofindvinding. De seneste opgørelser viser, at der efter et meget groft skøn resterer en grus- og sandressource omkring Roskilde på ca. 73 millioner kubikmeter, som det er muligt at indvinde. I råstofgravene mellem Tune og Vindinge 16

Fortid møder nutid samt sydøst for Hedehusene er der stadig aktive losse- og fyldpladser. Syd for Hedehusene er der i regionplanen udlagt et område til virksomheder med såkaldte særlige beliggenhedskrav. Det kan f.eks. være særligt forurenende, transporttunge virksomheder eller virksomheder, der på anden måde forventes at give gener for omkringboende. Dette område er med bl.a. Nymølle Stenindustri, Rockwool og Statoils Olieterminal præget af denne type virksomheder. Den øvrige del af de områder, hvor der tidligere har været gravet grus, er i stor udstrækning overgået til I/S Hedeland. Områderne omfatter flere nu nedlagte losse- og fyldpladser. I dag fremstår de som designede landskaber med det helt karakteristiske præg, der kendetegner I/S Hedelands planlægning. Omkring 600 hektar er i dag enten udlagt til økologisk landbrug eller rekreative formål. Arealanvendelse og forureningskilder Københavns og Roskilde Amter har lavet en detaljeret kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilder i oplandet til Solhøj Kildeplads. Kortlægningen danner sammen med kortlægningen af områdets hydrogeologi og grundvandskemi grundlaget for indsatsplanen. Kortlægningsrapporten kan ses på amternes hjemmesider www.kbhamt.dk eller www.ra.dk Ved landsbyerne Reerslev og Stærkende har kun en meget begrænset byudvikling fundet sted, og stjerneudstykningen fra udskiftningen i forbindelse med landboreformen i slutningen af 1700-tallet ses fortsat tydeligt i landskabet øst for Reerslev. Omkring Vindinge er et større boligområde skudt op. For alle tre byer gælder, at industri- og erhvervslivet er begrænset til relativt få og mindre virksomheder. I Hedehusene findes der ud over den tunge industri i vest også en lang række forskellige mindre virksomheder langs hovedgaden. Uden for råstofområderne, bl.a. mellem I/S KARA Hedeland Losseplads er stadig i drift. Statoils Olieterminal sydvest for Hedehusene. Reerslev og Solhøj og vestpå omkring Vindinge, er de fleste landbrugsarealer i regionplanen udpeget som særligt værdifulde landbrugsjorder, hvor amterne ønsker at bevare landbrugsdriften. En stor del af landbrugsarealerne er også udpeget som særlige følsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor landmænd kan søge om tilskud til miljøvenlige jordbrugsordninger (MVJ). 17