Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune
2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har fjernet min frygt. Vi modtager automatisk besked, når et barn skal vurderes. Og det passer godt til en moderne travl hverdag, at forældrene via internettet kan give deres bidrag hjemmefra i ro og mag. Daginstitutionsleder Susanne Vestergaard Forord Kommunikation og sprog er for alle en helt naturlig og uundværlig del af samfundet og den enkeltes hverdag. For barnet spiller sproget og udviklingen af sproget en særlig rolle. Både i den daglige kommunikation med andre børn og voksne, og når der skal læres nyt. Det er vigtigt for alle børn at kunne fortælle om oplevelser, bidrage med ideer til lege og give udtryk for, når de er glade, kede af det eller vrede. Sproget har også en stor betydning for barnets tænkning, læring og forudsætninger for læsning. I 2007 vedtog regeringen at alle børn i treårs alderen skal tilbydes en sproglig vurdering. Formålet er at skabe gode rammer for det enkelte barns sproglige udvikling. Det er ambitionen, at sprogvurderingen giver pædagoger og forældre et ekstra redskab til at støtte den sproglige udvikling. Børn med dansk som andetsprog skal (ifølge folkeskolelovens 4a) tilbydes en vurdering af deres dansksproglige kompetencer.
3 I Gentofte Kommune anvender vi også treårsvurderingen til disse børn. Denne suppleres med oplysninger om barnets modersmål, samt pædagogens vurdering af barnets dansksproglige kompetencer. I Børn og Forebyggelse ønsker vi at sikre de bedste udviklingsbetingelser for alle børn, og vi lægger vægt på en tidlig og forebyggende indsats. Tilbuddet om sproglig vurdering af alle treårige giver øgede muligheder for, at pædagogerne på et tidligt tidspunkt kan drøfte barnets sproglige udvikling med jer forældre. En tidlig indsats vil også give alle børn optimale muligheder for en god skolestart og medvirke til, at fl ere børn bliver sikre læsere. Sprogvurderingen giver jer forældre en større indsigt i jeres barns sproglige udvikling, så I sammen med pædagogerne kan sætte fokus på netop det, jeres barn har brug for. Fokus på barnets sproglige udvikling er en god mulighed for at lege med alt det, som sproget tilbyder. Og de fl este børn og voksne synes, det er spændende at I Gentofte Kommune har vi valgt at: inddrage forældrene i vurderingen så deres viden om barnets sprog tæller med. anvende det vurderingsmateriale, som Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har udviklet. uddanne én pædagog pr. institution til sprogpædagog. stille tale-hørekonsulenternes ekspertise til rådighed for daginstitutioner og forældre. evaluere løbende sprogstimuleringsaktiviteterne. bearbejde data digitalt, og bidrager samtidig til forskning. være med, når pædagogen fi nder legetøj, billeder og ordlege frem. I denne pjece kan I læse mere om, hvordan sprogvurderingen foregår i Gentofte Kommune. Jeg håber, I vil tage imod tilbuddet om at få sprogvurderet jeres barn. Anina Wegeberg Ledende tale-hørekonsulent
4 Hvorfor sprogvurdering? Forældre kan nå langt. Pædagoger kan nå langt. I samarbejde kan de nå endnu længere. Daginstitutionsleder Birgitta Wandborg Når forældre og pædagoger sammen udfører en sprogvurdering af et barn, øger vi fokus på sproget. Det kommer både det enkelte barn og hele børnegruppen i daginstitutionen til gavn. Med sprogvurderingen får vi belyst barnets ordforråd, begreber og sætningsdannelse, som er fundamentet for en god sprog- og læseudvikling. Langt de fl este børn har en normal sproglig udvikling, og den normale udvikling har meget vide grænser. Vi ved fra international forskning, at ca. 5 % af en børneårgang vil have sproglige vanskeligheder i større eller mindre grad. Jo tidligere vi kan få øje på de børn, der har særlige behov, desto tidligere kan vi sætte ind med en særlig sprogstimulerende indsats. Det giver de bedste muligheder for at støtte barnets sproglige udvikling. Når vi sprogvurderer børn i treårs alderen opdager vi de børn, som har brug for en særlig indsats. Vi fi nder desuden de børn, som har mindre vanskeligheder, og som alligevel har gavn af opmærksomhed og en målrettet indsats i institutionen for at få det fulde udbytte af deres ressourcer. Et barn kan rent sprogligt - fremtræde helt som de andre børn, men har måske alligevel vanskeligheder ved dele af sproget. For eksempel kan barnet have svært ved at forstå sproget, selv om det udtaler ordene rigtigt. Det er barnets ressourcer, vi bygger på i den sproglige stimulering af barnet, og derfor er vores viden om dem vigtig. Sprogvurderingen afdækker også barnets ressourcer og giver forældre og pædagoger en fælles forståelse, som de kan anvende i sprogstimuleringen af barnet.
Sprogvurderingen er en god måde at starte samarbejdet med nye forældre i børnehaven. Pædagog Christina Sedam Jørgensen Sprogvurdering af treårige Hvad er en sprogpædagog? 5 Vi uddanner en sprogpædagog i hver daginstitution. Uddannelsen omhandler barnets sproglige udvikling og de sproglige vanskeligheder, der kan opstå hos barnet. Uddannelsen omhandler treårsvurderingen med hovedvægten lagt på de sprogstimulerende aktiviteter, som kan udføres i daginstitutionerne. Det er sprogpædagogens opgave at være særlig opmærksom på sprog og sprogstimulerende aktiviteter i daginstitutionen. Sprogpædagogen skal ikke udføre alle vurderinger af treårige i den enkelte daginstitution, men er sparringspartner for de øvrige pædagoger. Sprogpædagogerne mødes i netværk, deler viden og udveksler erfaringer om sprogvurderinger og sproglige aktiviteter i daginstitutionerne.
6 Jeg ser frem til, at sprogvurderinger for treårige vil sætte arbejdet med sprog på dagsordenen, således at alle børn får optimale forudsætninger for at deltage i kommunikationssamfundet. Daginstitutionsleder Susanne Vestergaard Jeg synes, at det er et helt fantastisk tilbud og total luksus/forkælelse, at kommunen er med til, at vores børn i en tidlig alder får sproget på plads. Forældre i daginstitution Marlene Dam-Bertelsen
7 Hvordan hjælper tale-hørekonsulenten? For yderligere at kvalitetssikre sprogarbejdet i daginstitutionerne inddrager vi talehørekonsulenterne. Alle daginstitutioner i Gentofte Kommune har fået tildelt ekstra tale-hørekonsulenttimer, som de kan bruge i processen med sprogvurdering og opfølgning. Tale-hørekonsulenten kan med sin specifi kke viden om sprog og sprogudvikling bruges som sparringspartner for pædagogerne i daginstitutionen. Daginstitutionen kan vælge at få hjælp til at gennemføre de første vurderinger, de opfølgende forældresamtaler eller planlægning af sprogstimulerende aktiviteter. Desuden kan tale-hørekonsulenten, efter aftale med forældrene, foretage en yderligere vurdering af barnet og eventuelt undervise et eller fl ere børn. Materialer til sprogvurderingen Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender tilbyder et sprogvurderingsmateriale, som er specielt udviklet til børn i alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder. Gentofte Kommune har valgt at anvende netop det materiale især af to årsager: Det medinddrager forældrene i vurderingsprocessen, og det er baseret på den nyeste forskning i danske børns tilegnelse af sprog. Sprogvurderingsmaterialet er udviklet for Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender i et samarbejde mellem CVU-Storkøbenhavn, Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, MikroVærkstedet A/S og Nationalt Videncenter for Læsning.
8 Hvordan foregår sprogvurderingen? Både forældre og pædagoger bidrager til sprogvurderingen. Først når skemaer fra begge parter er gjort op, foreligger resultatet. Hvad kan forældre gøre? Når jeres barn nærmer sig tre år, orienterer daginstitutionen jer om tilbuddet vedrørende en sproglig vurdering af barnet, og inviterer jer til at deltage. Hvis I takker ja til tilbuddet, vil I umiddelbart efter modtage en mail med et forældreskema, som I kan udfylde elektronisk (eller eventuelt på papir). Forældreskemaet omhandler barnets anvendelse af ord og sætninger. Det indeholder blandt andet en liste med ord, der skal fortælle om jeres barns ordforråd. I bliver bedt om at sætte kryds ved de ord, I har hørt jeres barn sige. Skemaet indeholder desuden spørgsmål, der skal vise, hvor langt jeres barn er kommet med at sætte fl ere ord sammen og bruge endelser; som for eksempel at sætte fl ertalsendelsen -e på ordet bold, når barnet taler om mere end én bold. Der er også mulighed for at skrive generelle bemærkninger om jeres barns sprog på skemaet. Det er jer forældre, der skal udfylde skemaet ud fra, hvordan I oplever barnets sprog i dagligdagen. Det er altså ikke tanken, at I sidder sammen med barnet og hører, hvad det siger, mens I udfylder skemaet. Skemaet skal give et billede af, hvordan I generelt hører, at barnet anvender sproget. Når I har udfyldt og sendt skemaet, får daginstitutionen besked. Hvad gør pædagogen? Når forældrene har udfyldt deres del, foretager pædagogen sin del af sprogvurderingen. Sprogvurderingen foregår i en legesituation, hvor pædagogen og barnet sidder sammen. Pædagogen viser barnet billeder af ting fra hverdagen og bruger legetøj. Pædagogen får via legen viden om bl.a. barnets ordforråd, forståelse af sprog og evne til at danne sætninger. Resultatet giver pædagogen et billede af barnets sproglige udvikling og er udgangspunktet for den videre indsats. Digital løsning I Gentofte Kommune er vi tilmeldt den digitale løsning Sprogvurdering.dk Mål: Gøre det nemmere for forældre og pædagoger. Bidrage til forskning. Med Sprogvurdering.dk får institutionen automatisk besked, når et barn har nået den rette alder i forhold til sprogvurderingen. Forældrene modtager forældreskemaet direkte i deres mailbox. Når de udfylder skemaet via nettet, bliver det sendt direkte til
Har du hemmeligheder i kufferten? Caroline 3 år Sprogvurdering af treårige 9 institutionen. Forældre, der ikke har adgang til en computer, kan udfylde deres del i et papirskema. Pædagogen vil derefter taste oplysningerne ind. Når pædagogen i daginstitutionen taster resultatet af sprogvurderingerne ind, færdiggør systemet automatisk resultatet af selve sprogvurderingen. Ved daginstitutionsskift følger oplysningerne barnet, for eksempel fra vuggestue til børnehave. Sprogvurdering.dk samler viden om danske børns sprogtilegnelse til brug for forskning. Det er en vigtig viden, som bliver brugt til at kvalifi cere sprogvurderingen specifi kt og forskningen i børns sprogtilegnelse generelt. Sprogvurdering.dk anonymiserer alle data, som behandles og opbevares efter retningslinjer for persondata og med en sikkerhed svarende til sikkerheden i netbank. Sprogvurderingsmaterialet består af et forældreskema, et skema, som pædagogerne udfylder, et scoringsark og et handleark. Pædagogen har en lille kuffert med legetøj og nogle billeder, som hun anvender i leg sammen med barnet.
10 Sprogvurdering - og hvad så? Sammen med forældrene overvejer pædagogen, om der skal tilbydes en særlig indsats. Der kan her være tale om aktiviteter i forhold til børnegruppen som helhed eller overfor enkelte børn. Resultaterne fra sprogvurderingen kan inddeles i kategorier alt efter, om der er behov for en generel indsats, en fokuseret indsats eller en særlig indsats. Hvad er en generel indsats? I de fleste tilfælde viser resultatet af sprogvurderingen, at barnet har et alderssvarende sprog. Alligevel kan sprogvurderingen være en anledning til, at personalet i daginstitutionen påbegynder flere aktiviteter, der udfordrer børnene sprogligt. Hvad er en fokuseret indsats? Nogle børn har brug for, at pædagogen i en periode tilrettelægger aktiviteter efter deres specifikke sproglige niveau. Det kan for eksempel være børn, som er kommet lidt
11 senere i gang med den sproglige udvikling. Med en målrettet indsats, som bygger på børnenes ressourcer, kan vi styrke barnets sproglige udvikling. Indsatsen tilrettelægges og udføres i et samarbejde mellem pædagoger og forældre, som sætter ind både i daginstitutionen og i hjemmet. Den fokuserede indsats kan tilrettelægges, så barnet i en børnegruppe får den nødvendige opmærksomhed på sproget i de daglige aktiviteter. Det er muligt at få vejledning fra tale-hørekonsulenten. Hvad er en særlig indsats? Sprogvurderingen vil i nogle tilfælde give anledning til en anbefaling om en særlig indsats for barnet. Barnet kan for eksempel have behov for bistand fra en talehørekonsulent, som vejleder om specifikke sprogstimulerende aktiviteter i hjemmet og i daginstitutionen.
12 Links og litteratur Jeg er særlig glad for at vurderingen foregår på børnenes præmisser, igennem leg i kendte omgivelser, sammen med voksne de kender og er trygge ved. Daginstitutionsleder Susanne Vestergaard www.sprogvurdering.dk www.sdu.dk/cfb - Center for Børnesprog Blandt et udvalg af bøger om børn og sprogudvikling kan nævnes: Barnets sprog, Komiteen for Sundhedsoplysning, 2006 Barnets veje til sprog, Anette Karmiloff-Smith & Kyra Marmiloff: Socialpædagogisk bibliotek, 2002 Sproget kommer ikke af sig selv, Else Maarsø & Anna Elisabeth Noack: Kroghs Forlag, 2007 Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk 1. udgave, december 2008 www.sp3.dk