EU I DIN HVERDAG - HVER DAG!

EU I DIN HVERDAG - HVER DAG! FORORD/2 // ÉT FORBEHOLD - MANGE OMRÅDER/3 // GLEM IKKE DIALOGEN OM EU-SAMARBEJDET/4 // EU SKAL KODE SIG UD AF LEDIGHEDSKRISEN/6 // EU I DIN HVERDAG/8 // KUNSTEN AT VÆRE EU BORGER I EN GLOBAL TID/10 // FORURETTETHED, FORARGELSE OG FORBITRING/10 // BEVAR VERDENS SKOVE FOR BÆREDYGTIGHEDENS SKYLD/11// NÅR MYTER MØDER FAKTA/12 //

FORORD Stine Bosse Landsformand for Europabevægelsen EU er i Frederikshavn. I Faaborg. På Frederiksberg. Det er i supermarkedet, når du køber ind. I den makeup, du ligger om morgenen. I trafikken, når du cykler en tur. EU er med, når du arbejder, studerer eller rejser. Som en del af et europæisk fællesskab er EU med døgnet rundt uanset om du befinder dig på Bornholm eller i Barcelona. Når EU spiller så stor en rolle for os alle, så er det vigtigt, at EU også er til stede på skoleskemaet, i avisspalterne og over frokostbordet. Det skal være noget, vi taler om med vores medstuderende, vores kolleger og vores onkler og tanter. EU er en politisk kampplads. Hvor fremtidens udfordringer drøftes og beslutninger træffes, som påvirker os alle. Vi lever i en global verden, hvor mange af vores udfordringer ikke kender landegrænser fx klima, miljø, grænseoverskridende kriminalitet, databeskyttelse og meget andet. Derfor skal løsningerne også findes i et grænseoverskridende fælleskab. EU handler om at finde løsninger for os som EU-borgere hvordan løsningerne skal være, er det vi alle sammen skal forholde os til også mellem valg og folkeafstemninger. EU skal løse de store udfordringer, fordi hvad de gør i Italien påvirker os i Danmark. Fælles regler i hele EU om fx klima, energi og miljø handler både om de store og langsigtede udfordringer, men påvirker også din hverdag, når fx din kaffemaskine slukker af sig selv og din støvsuger ikke trækker så mange watt. Det betyder noget for os alle om vi i fællesskab kan skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse ikke mindst for de fremtidige generationer. Men de store ting betyder også noget for vores allesammens hverdag. Hvis vi skal skabe økonomisk vækst i Europa, skal virksomhederne have gode muligheder for at sælge produkter på tværs af grænserne. Det kræver, at vi finder fælles fodslag om lovgivningen og det påvirker os som EU-borgere, så vi nemt og sikkert kan handle overalt i EU både i butikkerne fra Nice til London og på nettet. Vores arbejdspladser og beskæftigelse påvirkes også af Europa både når vi eksporterer vores egne varer og viden, men også når vi bevæger os frit over grænserne, arbejder på tværs af Europa og på den måde bruger den frie bevægelighed, som er en grundsten i det indre marked. Et indre marked, som kræver både fair konkurrence og ordnede forhold. De store ting og de små ting hænger sammen. I denne publikation giver vi dig forskellige bud på, hvordan EU påvirker din hverdag og giver bud på både udfordringer og løsninger til vores fælles fremtid. EU er vores hverdag hver dag! Rigtig god læselyst, Stine Bosse UDGIVET AF EUROPABEVÆGELSEN ADRESSE ROSENØRNS ALLÉ 35, 1 TH 1970 FREDERIKSBERG C UDGIVET JUNI 2015 REDAKTION CHRISTINE BILLE PETER PARBO LAYOUT JIMI WALLDO WEBSITE WWW.EUBEV.DK NB! SYNSPUNKTER UDTRYKT I DETTE MAGASIN ER FORFATTERNES EGNE OG KAN IKKE TILSKRIVES EUROPABEVÆGELSEN GENGIVELSE ER KUN TILLADT MED TYDELIG KILDEANGIVELSE STØTTET AF UDGIVET AF Side 2

Ét forbehold - mange områder Retsforbeholdet skal til afstemning - men det handler om mere end bare politi og bander fra Østeuropa Senest i første kvartal 2016 skal vi til folkeafstemning om retsforbeholdet. Aftalen mellem partierne er, at vi skal til afstemning om en tilvalgsordning frem for en fuld afskaffelse. Det betyder, at politikerne fremover kan vælge, hvilke dele vi skal deltage i. Tilvalgsordningen ligner til forveksling den, de har i Storbritannien. Der er valgt, hvilke dele af det retlige område, vi skal stemme om deltagelse i ved tilslutningen til ordningen. Der er fokus på, at det skal være tryggere at være borger, nemmere at være virksomhed og sværere at være kriminel. Bekæmpelsen af kriminalitet har været omdrejningspunktet i debatten, da det er udelukkelsen fra Europol, som har fremrykket nødvendigheden af en afstemning. Kriminaliteten bliver i stigende grad grænseoverskridende, hvad end der er tale om terror, børneporno, omrejsende tyvebander eller menneskehandel. Europol er i dag en stor del af dansk politis arbejde, hvilket understreges af, at de er i kontakt omkring 100 gange dagligt og årligt foretager op til 90.000 søgninger i Europols register. Europol og den europæiske anklagemyndighed Eurojust er værdifulde for dansk politi og retsvæsen og kan ikke bare erstattes af Interpol, som fungerer på en helt anden måde. Men retsforbeholdet dækker mange flere områder end Europol alt fra databeskyttelse til færdselslovgivning. Retsforbeholdet har store konsekvenser for danske virksomheder, og det hæmmer deres konkurrenceevne. Uanset om det drejer sig om konkurs, inkasso eller piratkopiering er konklusionen, at det er dyrere at stå udenfor. Det kan for en mindre virksomhed være økonomisk umuligt at forfølge den konkursramte virksomhed eller den virksomhed, der har lavet en kopi af ens produkt. Det har altså langt større konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, at vi har retsforbeholdet. På det civilretlige område har vi allerede set tydelige eksempler på retsforbeholdets negative konsekvenser. I Oliver-sagen, som fik stor mediebevågenhed, endte begge forældre med at få tilkendt fuld forældremyndighed; fuld forældremyndighed til både moderen i Østrig og til faderen i Danmark. Problemet er, at der ikke kan nås enighed om, hvilket lands afgørelse, der har forrang. Uden retsforbeholdet var sagen afgjort på europæisk og ikke nationalt plan og dermed ville der kun være tildelt én forældremyndighed. Tilvalgsordningen på det retlige område dækker altså både indsatser overfor kriminelle både bagmænd bag menneskehandel, dem, der smugler cigaretter eller dem, der begår terror. Og det har også betydning for virksomheders mulighed for fair konkurrence på det europæiske marked. Så er vi med, så kan vi leve i EU på lige vilkår uanset om du arver, har brug for et polititilhold eller bare vil være tryg, før uheldet er ude. Side 3

Glem ikke dialogen om EU-samarbejdet Jens Boe Andersen, europapolitisk chef i CO-industri Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri (DI) En stor del af danskerne efterspørger mere dialog og viden om EU og de udfordringer, som Europa står overfor. En stærkere og mere kvalificeret debat om dansk europapolitik vil ikke bare øge kendskabet til EU, men også give danskerne et oplyst grundlag at danne deres holdninger ud fra. Man skal ikke lede længe for at finde svagheder og mangler i det europæiske samarbejde, og saglig kritik er vigtig for projektets videre udvikling. Alligevel er budskabet fra arbejdsgiverne i DI og lønmodtagerne i CO-industri klart: EU har vital betydning for danske virksomheder og danske arbejdspladser og giver et lille land som Danmark en stærkere stemme i resten af verden. Nu hvor et stort flertal af partierne i Folketinget har dannet fælles front ved at aftale et opgør med det danske retsforbehold, er der brug for at slå et slag for at styrke Danmarks forhold til EU. Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal nærme sig kernen i EUsamarbejdet, deler stadig vandene, og med til koret af kritiske røster hører også et udsnit af morgendagens vælgere og beslutningstagere; de unge. Ikke mindst blandt de politiske ungdomspartier spores i stigende grad en mere EU-kritisk linje. Enkelte ungdomspartier fra begge sider af fløjskellet har endda udtrykt ønske om, at Danmark helt skal forlade EU-samarbejdet. Og ungdomspolitikerne står tilsyneladende ikke alene med deres skepsis; noget tyder på, at budskabet skaber genklang hos deres jævnaldrende kammerater. Tal fra Tænketanken Europa viser således, at det i dag kun er knap halvdelen af de unge, der mener, at EU er godt eller meget godt for Danmark. En bekymrende udvikling At EU på den måde taber terræn hos de unge bør vække bekymring. Noget må gøres for at minde ungdommen om, at medlemskabet af EU er vigtigt for dansk velstand og velfærd og for danske virksomheder og arbejdspladser. Uhyre vigtigt endda! Næsten 2/3 af dansk eksport svarende til ca. 630 mia. kr. afsættes årligt til andre EU-lande, og 450.000 danske jobs er direkte afhængige af den efterspørgsel, der kommer fra EU s indre marked. Det indre marked gør det ikke bare lettere for virksomhederne at sælge deres varer, det gør det også billigere at være forbruger. Og der er fortsat masser af fordele at høste. Vækst- og beskæftigelsespotentialet i en styrket europæisk markedsintegration inden for områder som digitale tjenester, energi og services er enormt ikke mindst for Danmark. Derfor er det afgørende, at danske politikere fortsat tager plads Side 4

ved det europæiske forhandlingsbord og præger de beslutninger, der har så stor betydning for danske arbejdspladser og dansk konkurrenceevne. En stærkere stemme i verden Også i relationen til verden uden for Europa, udgør EU-samarbejdet en vigtig løftestang. Det gælder ikke mindst, når EU på vegne af alle medlemsstater forhandler internationale og bilaterale frihandelsaftaler med vigtige samhandelspartnere. Her kæmper EU for, at europæiske virksomheder får bedre adgang til de globale markeder til gavn for både erhvervsliv og borgere i form af øget vækst og jobskabelse i Europa. Samme indflydelse ville vi danskere aldrig kunne opnå alene. Det gælder også for vores mulighed for at være med til at bestemme, hvordan problemer, der vedrører os, men som går på tværs af landegrænser og/eller kontinenter, skal løses. Kun i fællesskab med andre europæere kan vi fremme værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder og bæredygtighed på globalt plan. På den måde får et lille land som Danmark en langt stærkere stemme i verden, end vi ellers ville have haft. EU er en del af løsningen I kølvandet på den økonomiske og finansielle krise har problemer med høj arbejdsløshed, lav vækst og en presset konkurrenceevne været virkelighed i mange europæiske lande, og flere steder har utilfredsheden givet EU-skeptiske kræfter vind i sejlene. Sandheden er dog, at EU snarere er en del af løsningen end en del af problemet. Det økonomiske og politiske samarbejde i EU er blevet styrket siden krisen, og det har bidraget til at stabilisere økonomien i Europa. Resultaterne af det styrkede samarbejde er også allerede begyndt at vise sig i form af spæde tegn på et økonomisk opsving herhjemme. Vores lille, åbne økonomi og arbejdspladser afhænger nemlig af, hvad der sker omkring os. Danmarks velstand og velfærd er uløseligt forbundet med resten af Europa, og et stærkt EU er derfor i Danmarks interesse. Vi deler fælles skæbne med det øvrige Europa, og når det går godt for Europa, går det godt for Danmark. EU-medlemskabet har desuden givet os danskere en række frihedsrettigheder, som vi i dag kan nyde godt af. Det gælder særligt den fri bevægelighed, der er en hjørnesten i EU-samarbejdet og selve fundamentet for det indre markeds funktion. Siden grundlæggelsen af det indre marked i 1993 er den indbyrdes EU-handel femdoblet. EU har med andre ord været en vigtig katalysator for vækst og velfærd i Europa, og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Det er på den baggrund, at arbejdsgiverne i DI og lønmodtagerne i CO-industri opfordrer ungdommen til ikke at glemme vigtigheden og rækkevidden af det fælleseuropæiske samarbejdsprojekt. EU har en helt afgørende betydning for danske virksomheder og danske arbejdspladser. EU gør ikke bare medlemsstaterne stærkere indadtil men giver også et lille land som Danmark en langt større stemme internationalt. Den fortælling må ikke gå i glemmebogen. Det er derfor vigtigt, at den europapolitiske debat ikke forstummer, men i stedet styrkes og funderes på en faglig, saglig argumentation og kolde fakta. Det er noget, alle kan forholde sig til. DI er en privat erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer 10.000 virksomheder i Danmark, som beskæftiger 1 mio. medarbejdere, heraf halvdelen i udlandet. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) er et kartel af otte fagforbund herunder Dansk Metal og 3F. Side 5

EU skal kode sig ud af ledighedskrisen Anders Thomsen, Direktør for Politik og Strategi, Microsoft Danmark Det er snart syv år siden, at verdens finansinstitutioner kollapsede som et korthus. Krisen kradser stadig, og alt for mange europæere står uden job. Der findes selvfølgelig ingen nemme løsninger på Europas ledighedskrise, men det er en af EU s fornemmeste opgaver at sikre, at den europæiske arbejdsstyrke er klædt på til at kunne løfte samfundets udfordringer og gribe nye muligheder både nu og i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at stille skarpt på uddannelse. EU s digitale ledighedsparadoks De europæiske arbejdsløshedstal fortæller ikke hele sandheden om arbejdsmarkedets tilstand. Hvor nogle brancher kæmper, vokser andre, og nogle brancher, herunder it-branchen, skriger ligefrem på mere arbejdskraft. Ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen vil det europæiske arbejdsmarked inden årets udgang mangle en halv million arbejdstagere med kompetencer inden for informations- og kommunikationsteknologi. Dette tal forventes at stige til 900.000 inden 2020. Allerede i dag efterspørger europæiske virksomheder ansatte med stærke it-kompetencer, og de har svært ved at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer. Dette gælder også i Danmark, hvor 27 pct. af danske it-virksomheder måtte opgive at besætte ledige it-stillinger på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det viser en undersøgelse fra marts i år, som er foretaget af brancheforeningen IT-Branchen og tendensen gør sig gældende blandt Microsofts partnervirksomheder på tværs af Europa. Denne udvikling er et paradoks. Kæmpe ledighed og kæmpe mangel på arbejdskraft på en og samme tid. Europa lider under et klassisk udbud/ efterspørgsel-mismatch mellem arbejdsmarkedets behov og arbejdsstyrkens kvalifikationer, og det bør derfor være tydeligt for enhver, at vi nu er nødt til målrettet at klæde vores unge på med tidssvarende kompetencer, som de kan omsætte til jobs. Europæisk Silicon Valley er i farezonen It-tænketanken Top of Digital Europe, der er etableret af Microsoft og Baltic Development Forum, har i sin seneste rapport Coding the Future interviewet it-virksomheder, start-ups og venturekapitalister i de nordiske og baltiske lande. Disse lande betragter Microsoft som Europas Silicon Valley grundet deres høje teknologiske innovationskapacitet. Med 6.300 medarbejdere, over 13.000 lokale partnere og betydelige investeringer har Microsoft en stor tilstedeværelse i Norden og Baltikum, som er den region i verden uden for Nordamerika, som Microsoft har investeret mest i. I Coding the Future ser Top of Digital Europe nærmere på, hvordan netop uddannelse er en af regionens største udfordringer, hvis vi vil bevare vores globale førerposition inden for IKT en førerposition, som tiltrækker investeringer og arbejdspladser til gavn for hele EU. Vi skal have kodning på skoleskemaet! Undersøgelsens respondenter er enige i, at vi skal sætte kodning på skoleskemaet i folkeskolen (ligesom man har gjort det i Estland og Finland), og i manges optik jo tidligere jo bedre. Der er en udbredt tendens til at opfatte kodning som noget nørdet og tørt, der handler om uendelige rækker af nuller og ettaller. Side 6

Dette er hardcore kodning og det er også vigtigt. Men den grundlæggende evne til at forstå og skabe med it er alment vigtig, og her sakker EU desværre bagud. Ifølge Europa-Kommissionen har kun omtrent halvdelen af EU s befolkning tilstrækkelige digitale færdigheder, men inden for de næste 10 år vil it-kompetencer være et krav for at kunne varetage 77 procent af alle jobs. For de ledige, der ikke kan få job, for arbejdsgiverne, der ikke kan finde nok arbejdskraft og for den europæiske økonomis skyld bør EU derfor følge esterne og finnernes eksempel og fremlægge en ambitiøs agenda om at introducere kodning til skolebørn på tværs af EU. et tæt partnerskab med NGO en Coding Pirates, som er en dansk non-profit-organisation, der inspirerer børn til it-kreativitet og programmering. Coding Pirates afholder ugentlige Code Camps landet over, blandt andet på Microsofts kontor, men også på nettet findes der ressourcer, hvor børn og unge såvel som voksne kan lære, hvad det vil sige at skabe med it. Kodning er et universalt sprog og Europas fremtid afhænger til dels af, hvor godt vi taler det. Det er derfor op til os alle forældre, fritidsinstitutioner, skoler, virksomheder og politikere at give Europas børn mulighed for at lege og lære med programmering fra barnsben, så de kan begynde at overveje, om det er inden for IKT, at de vil realisere deres potentiale. Viden og ressourcer Ansvaret ligger imidlertid ikke kun hos politikerne. Microsoft bakker op om Europa-Kommissionens Grand Coalition for Digital Jobs, der har til formål at facilitere samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder for at tiltrække unge til IKT-uddannelser. I Microsoft opfatter vi det at skabe muligheder for unge mennesker som en vigtig del af vores medborgerskab i Danmark og Europa. Derfor arbejder vi aktivt for at introducere børn og unge til kodning og IKT. Dette gør vi blandt andet gennem Coding the Future : It-tænketanken Top of Digitial Europe stiller skarpt på e-skills i uddannelse og på arbejdsmarkedet. http://topofdigital.eu/publications/ Microsoft Imagine: Lav apps og spil og hent kodeværktøjer ganske gratis! www.microsoft.com/imagine Coding Pirates: Børn og unge omsætter idéer til virkelighed via programmering. http://codingpirates.dk/ Europa-Kommissionens Grand Coalition for Digital Jobs. http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/digital-jobs-0 Side 7

Bedste morgen, ever! På storbyferien i Paris må du bare lige ringe hjem og fortælle, hvor skønt det er. Heldigvis får du hverken der eller når du om aftenen poster billeder på Instagram en stor regning. EU s roamingregler gør det billigere at ringe, sms e og bruge data på tværs af grænserne Uanset om du er til en stor skål grød, en lille latte, eller den helt store brunchtallerken med pølser, æg og croissanter, så har dit måltid haft sin start i landbruget. Landmanden har højst sandsynligt modtaget EU-støtte til sin produktion, og er underlagt EU s miljø- og fødevareregler. På ferie Ung som gammel kaster sig over jernhesten for at komme i skole og på arbejde. Det er smart at se sig for i trafikken, og EU har gjort det nemmere at være tohjulet - bl.a. med regler for lastbilernes sidespejle for at undgå højresvingsulykker, ligesom det er lovpligtigt at udstyre bilen med systemer, der informerer om dæktryk, husker på selen og sikrer at passagererne ikke får tasker i nakken ved hårde opbremsninger. Husk cyklen Snackpause Er du ved at gå sukkerkold midt på formiddagen og kaffedepoterne er fyldt op, så griber du nok efter en sukret sag. En chokolademuffin måske? MEN er det nu egentlig chokolade, du tanker op på? Højst sandsynligt ikke. Er kakaoindholdet for lavt, så må producenterne ikke engang kalde det chokolade. Så står der i stedet Vekao i ingredienslisten Tandpastaer, du kan købe i supermarkederne, indeholder ofte kemiske stoffer, der er sundhedskadelige eller skadelige for miljøet. Men det har Europa-Parlamentet gjort noget ved. I 2013 opfordrede de Europa- Kommissionen til at sætte en stopper for de unødige stoffer. Når du har gurglet og spytter ned i afløbet, så er renheden af det drikkevand, du får fra vandhanen også reguleret af EU. as på bisserne!

Du har hentet dit lille barn i vuggestuen, som på vejen hjem bliver småtørstig, derfor tager du en måske en juice-brik op af pusletasken. For nogle år tilbage havde der stået jordbærjuice ikke tilsat sukker, på kartonen, selvom der kun var 10 % jordbær i. I dag hedder den jordbær-æblejuice, fordi den indeholder 90 % æblejuice. I 2011 besluttede man nemlig i EU at gøre det lettere at gennemskue, hvad saft og juice indeholder samt, at juice ikke må indeholde sukker og sødestoffer. Du opdaterer din Facebookstatus, googler lidt rundt efter sjove artikler og den næste fødselsdagsgave til din far. Det kan du gøre trygt og sikkert, for EU sikrer, at private oplysninger behandles fortroligt, og at vi har ret til et online privatliv, når vi handler på tværs af landegrænser. Johns modebutik Butikstorvet 8 4367 Hellerup ----------------------------------- 1 x Jakke 9.999,00 1 x Buks 1.299,00 ----------------------------------- I alt 11.298,00 Heraf moms 2.259,60 *********************************** Strømper, bukser, huer, kjoler eller babybodystockings. Fordi EU stiller skrappe krav til virksomhederne, der producerer tøj, behøver du ikke bekymre dig om klorblegning, kemikalier i produktionen og spildevandsrensning. Varme, bløde stråler skyller shampoo og badeolier ned over din morgentrætte krop. Også hér har EU kigget med bag badeforhænget. Al den kemi og de stoffer, der gemmer sig i shampoo, cremer og makeup er reguleret under EU s kosmetikregulativ. EU har faktisk besluttet, at stoffer, der er usunde for menneskekroppen, er forbudt at sælge i hele Unionen. Godmorgen Foran skærmen Du tænder fjernsynet, måske for få det seneste nyt, måske for at suge lidt reality-tv i systemet, men ak, der er reklamer, reklamer, reklamer. De må max. vare 12 minutter ud af én hel time, har EU bestemt og er der tale om product placement, altså skjult reklame i din yndlingsserie, så skal kanalen oplyse om det, når programmet går i gang. BIOBILLET BILLET RAMBO 7: DET ER ALVOR! RAMBO 7: DET ER ALVOR! Sal Række Plads Sal Række Plads 02 H 12 TIRSDAG 20/6/2015 Kl: 20:00 PRIS: 150,- 02 H 12 TIRSDAG 20/6/2015 Kl: 20:00 PRIS: 150,- date m. Joachim Husk gummi! EU er også med dig mellem lagnerne, hvad end du putter alene eller med din udkårne. Sexlegetøj er nemlig fri for hormonforstyrrende BPA og kondomet skal leve op til en række standarder under CE-mærket, som blandt andet betyder, det skal have en hvis tykkelse og holdbarhed.

Kunsten at være EU-borger i en global tid Steen Gade Formand for Nyt Europa Kan man være thybo, dansker, europæer og verdensborger på én og samme tid? Det kan man helt sikkert! Ja, faktisk er det sådan, at man ikke kun kan have et lokalt, nationalt og internationalt tilhørsforhold. Det er også noget, man bør opsøge. Forklaringen er, at vi lever i en verden, som i den grad hænger sammen. Det liv, vi lever lokalt afhænger af, hvordan det går i resten af Europa og verden. Og vice versa. Derfor er det vigtigt at spørge: Hvordan kan vi sikre et godt liv og et godt miljø for alle - lokalt, nationalt, i Europa og resten af verden? Her spiller politik en stor rolle. Faktisk så stor, at vi skal have mere demokrati og mere politik på tværs af landegrænser. Men det formelle politiske system skal ikke stå alene. De løsninger, som skal skabes som svar på nutidens og fremtidens udfordringer kræver mere end det formelle politiske system. Vi som borgere skal skabe de alliancer, der skal til for at sikre det fornødne pres på det politiske system. Derfor er der brug for et stærkere og mere forpligtende samarbejde på tværs af landegrænser - i EU. Det politiske system skal udfordres af en stærkere alliance mellem civilsamfundet, den akademiske verden og virksomhederne. Alliancen skal sikre muligheden for, at vi sammen kan skabe en bæredygtig verden. Her ligger der i disse år en stor opgave hos virksomhederne. Vi skal sikre, at erhvervslivet kommer på banen i kampen for gode livsvilkår og godt miljø for alle. Dét får vi blandt andet ved, at virksomhederne kan tjene penge, når de vælger de bæredygtige løsninger. Politik og business skal gå hånd i hånd, hvis vi skal kunne se os selv som lokale, danske, europæiske verdensborgere. Nyt Europa blev oprettet i 1998. Foreningen arbejder for et mere progressivt Europa blandt andet med fokus på bæredygtighed og miljø. Forurettethed, forargelse og forbitring Karsten Fledelius Formand for Helsinki-Komitéen Menneskerettigheder har igen fundet plads i mediernes overskrifter, selvom Europa så ud til at være nået frem til en form for stabilitet og balance, som lovede godt for fremtiden. Kontinentet er blevet voldsomt revet ud af denne ro ved krisen i og omkring Ukraine, som har bragt tilliden mellem Rusland og dets naboer i vest til et lavpunkt, man ikke har set siden 1980 erne. Forurettethed, forargelse og forbitring er nok de følelser, der kommer stærkest til udtryk på begge sider. Den gensidige forståelse glimrer ved sit fravær, hvis man da ikke medtager de europæiske højregrupperinger, som hylder Putin som en forsvarer for traditionelle kristne holdninger. Denne forbitrelse kommer tydeligere og tydeligere til udtryk i den retorik især de Putin-sympatiserende grupperinger anvender. USA og den militære alliance NATO har længe været en yndet skydeskive for nationalkonservative russere, men at mistænkeliggørelsen bliver rettet mod det EU, som i længere tid har været Ruslands vigtigste handelspartner, viser især denne udvikling. Det samme gør sig gældende om end i en mindre skala, ved nogle russiske varehuse, hvor gulvmåtter med det amerikanske flag blev placeret ved indgangene, så folk tørrede deres vinterstøvler af på dem. Hvordan vender vi skuden? Det er NGOernes, og i særdeleshed Helsinkikomiteernes, opgave at genopdage og skabe det fælles europæiske sammenhængskraft og fremme, ikke konfrontation, men samarbejde og respekt på tværs af religioner og kulturer, tænke langsigtet og ikke forfalde til populisme og gold nationalisme. På den måde sikrer vi, at der igen er garanti for, at grænserne kun kan ændres ved fredelige midler, og at de individuelle menneskerettigheder respekteres. Den danske Helsinki-Komité er oprettet i 1985. Side 10

Vi fælder vores fremtid Jan Ole Haagensen Sekretariatschef for Verdens Skove Bevaring af verdens skove er en del af løsningen på de klimaproblemer, som verden står overfor, fordi skovene optager C02 og dermed modvirker ophobning af drivhusgas i atmosfæren. Rydning af skov står for cirka for 12% af verdens samlede udslip af CO2. Derfor er mennesket afhængig af jordens skove, og derfor bør vi i EU og Europa gå forrest i kampen for at bevare verdens skove, hvis vi også i fremtiden vil være frontkæmpere i kampen for et bedre klima. Over halvdelen af jordens landlevende dyr og planter har deres hjem i regnskoven. Mindst halvdelen af vores medicin stammer fra regnskovens planter, og det selvom kun en lille del af planterne, som indtil nu er blevet undersøgt. Rent vand, ren luft, mad og tømmer er noget, som skovene giver og som sikrer vores overlevelse som mennesker. Hele 1.4 milliarder mennesker er helt konkret afhængige af skovene som livsgrundlag. Hvis vi vil skabe en bæredygtig udvikling, er det derfor helt centralt, at verdens skove bliver bevaret. Løsninger, som virker, er at give oprindelige folk og lokale skovsamfund ret til deres skov. Hvis de folk som lever i og af skoven også får ret til den, så bliver skoven stående. Sammen med vores partnere - de folk som lever i, af og ved skoven - styrker vi oprindelige folks og andre lokale skovsamfunds rettigheder til skoven. Her kan EU som en stor handelsaktør være med til at sikre bedre vilkår for de berørte ved at vælge bæredygtige produkter. EU og Europa har en vigtig rolle at spille i at sikre en bæredygtig brug af verdens skove Årsagerne til og mulighederne for skovrydning skal stoppes. Det gøres blandt andet ved at hindre import af ulovligt tropisk træ og ved at sikre, at vi i EU og Europa kun efterspørger produkter, som er påviseligt bæredygtigt produceret, eksempelvis FSC-mærket. EU gør allerede en del på det område gennem FLEGT-program, der står for Forest Law Enforcement, Governance and Trade. Det blev etableret i 2003 og har til formål at reducere ulovlig skovhugst ved at styrke en bæredygtig udnyttelse af skoven, forbedre forvaltningen og promovere handel i lovlig tømmer. Vi ønsker mere af det, fordi kun gennem denne kombination af rettigheder og bæredygtig brug kan jordens skove modstå presset og bidrage til at skabe en global bæredygtig udvikling. Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove - både de danske skove og regnskoven. Side 11

når myter møder fakta Det går stærkt i mediebranchen - nogle gange lidt for stærkt. Her er et par historier om EU som (selvfølgelig) ikke var sande. EU FORBYDER LAKRIDSPIBEN Nej. Da EU kom med et udspil, der skulle hindre flere unge i at begynde at ryge, røg slikpiben en tur i mytemøllen. Et ændringsforslag i Europa-Parlamentet om, at slik og legetøj, der imiterer tobak, skulle forbydes fik hovedsageligt skandinaver til at frygte for lakridspibens overlevelse. Det var dog aldrig på tale, at lakridspiben skulle forbydes. Ændringsforslaget blev aldrig vedtaget og ville formentlig heller aldrig være blevet implementeret i dansk lovgivning, hvis det var blevet godkendt. EU FORBYDER KANELSNEGLEN Nej. Sagen drejer sig om at man forsøgte at beskytte forbrugerne mod giftstoffet Kumarin. Det findes i små mængder i ægte kanel, men i større mængder i Kassiakanel, som ofte bruges af bagere, da det er billigere. For at undgå leverskader har man vedtaget, at man ikke indtage mere end 0,1 milligram Kumarin per kilo kropsvægt om dagen. EU-forordningen siger dog, at traditionelt og sæsonbetonet bagværk må indeholde mere Kumarin end almindeligt bagværk. Myten opstod fordi de danske myndigheder, som har implementeret EU-reglerne, først valgte ikke at kategorisere kanelsnegle som traditionelt dansk bagværk, som Sverige gjorde det med kanelbullar. Det har de efterfølgende gjort. EU FORBYDER STUDENTERKØRSEL Nej. EU har selvfølgelig ikke forbudt studenterkørsel, men hvis biler skal køre studenterkørsel (og få penge for det), så skal de overholde samme køre/ hviletidsbestemmelser som andre. For at man kan kontrollere det, skal de have en fartskriver i køretøjet. En EU-forordning fra 1985, blev revideret i 2006, hvor der blev mulighed for at give dispensation, men det gælder kun såfremt, at der ikke er tale om erhvervsmæssig kørsel. Så hvis en af gymnasieklassens fædre har en veteranlastbil stående og har lyst til at give klassen en tur, er det altså i orden, men så snart det er et kommercielt foretagende, så gælder reglerne for dem, som for alle andre. Således at alle der fx udbyder studenterkørsel eller skovturskørsel har lige vilkår. EU FORBYDER KRUMME AGURKER Nej. Der er ingen restriktioner på størrelse, form og krumning på agurker. I 2008 besluttede man at fjerne standarderne for den sprøde grøntsag såvel som den ukurante frugtfætter bananen. Før det havde man siden 1964 i EF (og siden 42 i Danmark) haft forskellige sorteringsstandarder, så agurker der havde større krumning ikke blev solgt som 1. sortering. Det gjorde, at man som køber vidste hvor mange agurker, man fik når man købte et parti hjem fx til grønttorvet. Men der har altså aldrig været et decideret forbud.