Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Relaterede dokumenter
Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Transport Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Rudersdal kommunes alkoholpolitik

Forklaringer på test i rapport

3 F har inviteret 60. arbejdspladser til et samarbejde. Blandt andet din.

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsfremme på virksomheder.

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Sundt arbejdsliv sundt liv

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Årets sundeste virksomhed 2009

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhedstjek 1 alle data

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedstjek 1 samlede data

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1


Alkohol- og rusmiddelpolitik

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september Sundhedspolitik

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

Notat vedr. KRAM-profilen

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

Misbrugspolitik for ansatte i Varde Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

NOTAT. Allerød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme

Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Forord. Borgmester Torben Hansen

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Mobning på arbejdspladsen

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Sundhedspolitik

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

SUNDHEDSPOLITIK

Mænds sundhed og fællesskaber

Status på sundhedsområdet 2016

Godkendelse af satspuljeansøgning om styrket rekruttering til kommunale sundhedstilbud

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Det handler om din sundhed

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Livsstilscenter Brædstrup

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Indhold. Sundhed og trivsel i VandCenter Syd as v. Finn Mollerup. Sundhedsstrategi. Motion i arbejdstiden

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.

sundhed i grusgraven

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Stresspolitik i Varde Kommune

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Projekt sund skole. 28. april Tænketanken "Sundhed for alle" Horsens Kommune

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1

Transkript:

Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol Forandringer på arbejdspladsen

Hvad er 3F 3F, Fagligt Fælles Forbund Danmarks største fagforbund 2/3 mænd 1/3 kvinder ½ ufaglærte ½ faglærte Industri, byggeri, transport, rengøring er de største områder

Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko for hjertekarsygdomme, kræft, misbrug. Dobbelt så stor risiko for astma, forhøjet blodtryk, slidgigt, knogleskørhed. Flere ryger og er overvægtige, færre dyrker motion og spiser frugt og grønt. (Alkohol) Risiko for stress som følge af usundt arbejdsmiljø Hårdt fysisk arbejde med stor nedslidning Stopper tidligt på arbejdsmarkedet (førtid/efterløn/fleks)

53 arbejdspladser har deltaget Arbejdspladser geografisk spredt i Danmark Ca. 10.000 sundhedstjek (6000+4000) Både timelønnede og funktionære Brancherne - Industri, rengøring og transport Fokus på sundhed og arbejdsmiljø som en helhed Fokus på den enkelte og på kollektivet Juni 2010 6

Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet er anonymt for arbejdspladsen) Samlet anonymiseret rapport over alle tjek samt handlingsplan giver mulighed for at arbejde mod fælles mål om sundhed og arbejdsmiljø

Sundhedstjek & Spørgeskema Sundhedstjek bestod af: Blodtryk Blodsukker Kolesterol BMI Taljemål Lungefunktion Spørgeskema bestod af: Livsstil i forhold til KRAM Arbejdsmiljø & Trivsel Ønsker til videre arbejde ved Tjek 1 Aktiviteter og deltagelse ved Tjek 2 8

Projekt ulighed i sundhed Resultater fra sundhedstjek 1 5979 personer blev tjekket svarende til 70% af medarbejderne på de 53 deltagne arbejdspladser inden for industri, transport og rengøring. Sundhedstjek Henvisning til læge Årsager

Projekt Ulighed i Sundhed Hvem blev henvist og hvad blev resultatet HENVISNING Branche Alle deltagere Tjek 1 Timelønnede Funktionærer Rengøring 34 % 35 % 15 % Transport 21 % 22 % 19 % Industri 17 % 19 % 14 % Alle 21 % 22 % 16 %

Spørgsmål om Alkohol

Hvor mange genstande?

D A N S K E R N E S S U N D H E D D E N N A T I O N A L E S U N D H E D S P R O F I L 2 0 1 3 Grundskole 15,2 Kort uddannelse 19,4 Kort videregående uddannelse 19,4 Mellemlang videregående uddannelse 21,0 Lang videregående uddannelse 20,9 Anden uddannelse 17,7

Hvad igangsatte arbejdspladserne? Har din arbejdsplads inden for det sidste år igangsat følgende aktiviteter? Over 340 tiltag i alt med sundhed, arbejdsmiljø og politikker TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE Tiltag Arbejdspladsen har sat følgende i gang (%) Rygestoptilbud? 34,5 % Vægttab på hold eller ved foredrag? 33,3 % Sund kost på hold eller foredrag om det? 38,0 % Sund kost i kantine? 36,2 % Motionshold eller mulighed for træning? 52,4 % Tiltag til at mindske stress? 19,2 % Det fysiske arbejdsmiljø? 6,0 % Tempoet i arbejdet? 8,3 % Det psykiske arbejdsmiljø? 17,9 %

Resultatet ved Tjek 2

Forandringer Tjek 1-2

3F s indsats udenfor projektet

Aktiv del af andres kampagner

Samarbejde med kommuner Derfor vil Københavns Kommune: Afdække barrierer for tidlig opsporing af storforbrug af alkohol og alkoholproblemer hos borgere og familier i København. Undersøgelsen skal resultere i forslag til, hvordan frontpersonalet i kommunen bliver endnu bedre til at opspore og støtte netop de borgere, der har behov Arbejde for, at færre københavnske børn vokser op i familier med alkoholproblemer Sikre at færre voksne københavnere har et storforbrug af alkohol Fortsat sikre tidlig hjælp og støtte til kommunalt ansatte med alkoholproblemer Etablere et samarbejde med faglige organisationer for i fællesskab at løfte udfordringerne omkring medarbejdere med alkoholproblemer samt at sikre tidlig hjælp og støtte Sikre at lærere, sundhedsplejersker og pædagoger kender tegnene hos børn, når deres forældre har et alkoholmisbrug Sikre at lærere, sundhedsplejersker, pædagoger og arbejdsgivere kender til de handlemuligheder de har, når der er mistanke om alkoholafhængighed Sikre at kommunens tilbud vedrørende alkohol er synlige og let tilgængelige Sikre et øget familieorienteret fokus i kommunens indsatser og institutioner

Et tilbud få kender til

Der er sket meget. En medarbejder beretter bramfrit til forfatteren, at det ikke var ualmindeligt, at en skraldemand drak 40 bajere om dagen i 1970erne. Det massive indtag af alkohol havde selvfølgelig stor betydning på arbejdsklimaet og særligt den måde, som man håndterede arbejdskonflikter på.

Politikken i dag city renovation

Eksempel fra Arla Alkohol & rusmiddelpolitik Med det formål at sikre en forsvarlig, sikker og effektiv produktion overalt i koncernen er det besluttet, at medarbejderne inden for arbejdstiden ikke må indtage eller være påvirket af alkoholiske drikke eller andre former for rusmidler..en medarbejder skal han eller hun inddrage den nærmeste linjeorganisation. Linjeorganisationen er pligtig at søge en situationsopklaring gennem en dialog Konstateres det, at en medarbejder har et misbrugsproblem, behandles situationen som ved anden sygdom. Afhængig af en given situations karakter vil virksomheden have mulighed for at disponere tjenestefrihed og økonomiske ressourcer til, evt. fravær/betalingskrævende tilbud..genoptages arbejdet efter behandling, vil Arla Foods som betingelse for videre ansættelse forlange, individuel behandling efter sagkyndiges anvisning. Der skal udvises streng tavshedspligt og diskret håndtering af såvel henvendelser som igangsatte behandlingsforløb. Efter aftale med linjeorganisationen kan alkoholpolitikken fraviges ved gæstearrangementer og andre særlige lejligheder (f.eks. jubilæer og runde fødselsdage).

Alkohol Det er vigtigt, at få afklaret, hvilken holdning man som virksomhed har til alkohol på arbejdspladsen. En klar alkoholpolitik så alle ved, hvad man har at forholde sig til. Politikken skal indeholde retningslinjer: - hvilken hjælp arbejdspladsen kan tilbyde - hvordan man vil støtte op om et forløb både i forhold til den ramte medarbejder og kollegerne. Evt. inddragelse af familien. - hvilken hjælp tilbydes til en medarbejder, der har / får et misbrug. - Hvem, en klar rollefordeling på arbejdspladsen, ledelse, AMR, TR. kollega

Der opleves forskelle på arbejdspladsen Hvilken støtte yder arbejdspladsen I hvor lang tid yder man støtte Den enkeltes økonomi under et forløb Kommer man tilbage til arbejdet

Tak for opmærksomheden