6 pharma 9 2016
Undersøgelse: Samtaler gør en forskel På årets FIP-kongres fremviste farmaceut Stine Mai Madsen, Nykøbing Falster Svane Apotek, og farmaceut Alae Houji, Greve Apotek, en undersøgelse af effekten af medicinsamtaler. Undersøgelsen blev gennemført på fem forskellige apoteker og konkluderede, at farmaceuter gennem medicinsamtalerne kan gøre en positiv forskel for patienter med en ny-diagnosticeret kronisk sygdom. Samtalerne gør, at de føler sig mere trygge ved og mere vidende om deres nye behandling. De giver også udtryk for stor tilfredshed med den service, apoteksfarmaceuterne tilbyder. Ydelsen består af to samtaler. Efter den første samtale tilkendegav 83 procent af patienterne, at deres viden om medicin var øget, og 76 procent følte sig mere trygge. Efter den anden samtale følte 56 procent mere trygge, og 43 procent sagde, at deres viden om behandlingen var øget. Bag posteren stod Louise Munk Rasmussen, Lars Ole Madsen, Hanne Høje Jacobsen, Paul Müller, Lene Katrine Vikkelsø Rasmussen og Signe Ørum Schou. Af Christian K. Thorsted / Foto: Claus Haagensen Konstant fokus på medicinsamtaler er nødvendigt Vejlby Apotek fik ligesom langt de fleste apoteker en langsom start med medicinsamtaler, men er nu kommet godt efter det. For souschef Kerly Maire Servilieri handler det om at identificere både interne og eksterne barrierer og efterfølgende at gøre noget ved dem. Og så skal medicinsamtalerne hele tiden have fokus hos såvel farmaceuter som farmakonomer. pharma 9 2016 7
Danske apoteker har siden årsskiftet tilbudt nydiagnosticerede kronikere en medicinsamtale, som skal give dem mere tryghed og sikkerhed i deres medicinbehandling. Starten på samtalerne var langt de fleste steder langsom og tøvende, både fra apotekets, kronikernes og lægernes side. Sådan var det også på Vejlby Apotek, fortæller souschef Kerly Maire Servilieri, men efter en målrettet indsats er der nu kommet mere fart på. Starten var ikke nem, i de to første måneder fik vi kun lavet to samtaler. Derfor startede vi et projekt på apoteket med at identificere barrierer for samtalerne og at håndtere dem. Formålet var naturligvis at øge antallet af medicinsamtaler på vores apotek, så vi er med til at løfte den vigtige opgave, vi har fået med den nye apotekerlov, fortæller hun. Kerly Maire Servilieri lægger ikke skjul på, at for hende personligt er medicinsamtaler en hjertesag. Jeg ser på medicinsamtaler som et redskab til at understøtte min vision som apoteksfarmaceut. Medicinsamtalerne er med til at sikre patientens behandling og løfter samtidig apoteksfarmaceutsrollen til gavn for samfundet, siger hun. Tidligt projekt med samtaler Kerly Maire Servilieri blev allerede i 2013 opmærksom på konceptet med 2.252 medicinsamtaler I årets første syv måneder har apotekerne indberettet 2.252 medicinsamtaler med nye kronikere. De hyppigste sygdomme i medicinsamtalerne Forhøjet blodtryk Diabetes Forhøjet kolesterol Depression Astma/KOL Kilde: Farmaci 8 pharma 9 2016
Hvem får en medicinsamtale? I uge 23 og 24 indsamlede godt 100 apoteker data om 212 afholdte medicinsamtaler. Kønsfordelingen for samtalerne var, at 57 procent var med kvinder og 43 procent var med mænd. Aldersfordelingen var 10-19 år: 2 procent 20-29 år: 6 procent 30-39 år: 6 procent 40-49 år: 6 procent 50-59 år: 22 procent 60-69 år: 24 procent 70-79 år: 23 procent 80-89 år: 10 procent Kilde: Farmaci medicinsamtaler, da hun på den farmaceutiske verdenskongres (FIP) så et projekt om The New Medicine Service (NMS). Hun blev meget begejstret for ideen og formålet, og hun startede året efter sammen med sin daværende apoteker på Galten Apotek, Inge Rasmussen, på at forsøge at lave en model for compliancesamtaler til nye kronikere. Det indledende arbejde med ydelsen gjorde, at min ambition om at afholde NMS på apoteket blev større, fortæller Kerly Maire Servilieri. Hun glædede sig derfor over, at apotekerloven fra 2015 pålagde apotekerne at gennemføre medicinsamtaler, altså en dansk version af NMS, med nye kronikere. Så jeg var parat og motiveret til at starte samtalerne sammen med mine kolleger, siger Kerly Maire Servilieri, som i mellemtiden var blevet souschef på Aarhus Vejlby Apotek. Men trods hendes entusiasme var resultatet altså sølle to samtaler i løbet af de første to måneder. Barriererne for samtaler Kerly Maire Servilieri startede derfor et nyt projekt for at identificere barriererne og håndtere dem for at øge antallet af medicinsamtaler på apoteket. Vi har fundet både eksterne og interne barrierer. De eksterne omfatter bl.a., at kronikerne ikke kender ydelsen, det gør lægerne heller ikke, og de misforstår formålet med servicen. Manglende kendskab er selvfølgelig en væsentlig barriere, som man er nødt til at gøre noget ved, understreger hun. De interne barrierer er bl.a. udfordringen ved at visitere kronikerne til ydelsen identificere dem, når de henter deres medicin i skranken, forklare dem om ydelsen og overbevise dem om, at de vil have gavn af samtalen. Tidspresset på apoteket kan gøre det svært at tage sig tid til visitationsprocessen og til at gennemføre samtalen. Dertil kommer forskellige bureaukratiske udfordringer, fx med FMK, Fælles Medicinkort. Hun fortæller, at der blandt farmaceuterne, som skal gennemføre samtalerne, nok godt kan have været en barriere i form af lidt usikkerhed over for den nye opgave. Det er en relativt simpel ydelse at gennemføre, hvor det handler om at skabe forståelse for behandlingen og tryghed for patienten den nye behandling skal sættes i værk og vedligeholdes. Som farmaceuter kan vi dog nok være bekymrede for, om vi kan svare på alle de spørgsmål, vi kan blive mødt med under samtalen. Men det er faktisk o.k. at sige til patienten, at man lige må undersøge det først og vende tilbage med svaret senere, siger Kerly Maire Servilieri og peger på, at det også er muligt at anvende hjælpemidler under samtalen, som ipad eller PC, for fx at slå op interaktioner og bivirkninger med det samme. Stigende antal Siden apoteket har haft fokus på barriererne, har antallet af medicinsamtaler været konstant stigende og har nu passeret 70. Vi har håndteret de interne barrierer ved at holde fokus på ydelsen, fx holde morgenbriefing ofte for at afklare personalespørgsmål og vise de gode resultater. Det er tydeligt, at når man mister fokus, så får man ikke det ønskede resultat, siger Kerly Maire Servilieri. Hun bemærker, at der mht. eksterne barrierer stadig er noget at arbejde på. Der er brug for mere oplysning til kronikere om tilbuddet i form af en egentlig reklamekampagne, og der skal skabes bedre kontakt til lægerne om muligheden for en kronikersamtale. Derfor planlægger jeg at aflægge besøg hos de lokale læger for at fortælle dem om, hvad de kan få ud af at henvise patienter til samtale. Hidtil har vi ikke fået én eneste henvisning. Resultaterne fra projektet blev præsenteret på FIP i Buenos Aires i år, og pharma 9 2016 9
Kandidatspeciale om implementering af medicinsamtaler Lene Midjord Weisbjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har i sit kandidatspeciale fra i sommer undersøgt, hvordan de danske apoteker organisatorisk har forberedt sig på og håndteret implementeringen af medicinsamtale. På baggrund af interviews og spørgeskemaer indsamlet fra de danske apoteker konkluderer hun, at der er stor forskel på forberedelsesgraden og tilgangen til ydelsen blandt apotekerne. De fleste apoteker benytter sig af de redskaber, som Danmarks Apotekerforening har udformet. Materialet har dermed været med til at forme ydelsen og hjælpe mange af apotekerne fra start. Gennemsnitligt har hvert apotek afholdt omkring seks samtaler de første fire måneder, og det er få apoteker, der har afholdt mange samtaler. De praktiserende læger er yderst sjældent involveret i visitering af patienter til ydelsen. Særligt visiteringsdelen og apotekernes motivation har været udfordrende. Indførslen af den nye rådgivningsydelse har fyldt forskelligt fra apotek til apotek, og studiet viser, at visionære og organisatorisk aktive apoteker har større implementeringssucces end apoteker med hovedfokus på drift. Lene Midjord Weisbjerg påviser i studiet, at struktureringen af samtalerne varierer, både i forhold til samtalernes længde, og hvordan de praktisk organiseres på apotekerne. Omtrent halvdelen af apotekerne vil helst afholde samtalen med det samme, når patienten er på apoteket, mens den anden halvdel gerne vil booke patienten til en samtale på et senere tidspunkt. Nogle apoteker har specifikke bookingmetoder, mens andre apoteker ikke har en fast rutine. Blandt læringspointerne i kandidatspecialet er også, at alle dele af organisationen på apotekerne skal medtænkes i implementeringen, herunder samspillet mellem dem. Alle aktører skal kende formålet og ydelsens rammer og indhold skal være klart defineret. Opfølgning og sparring vil tillige være gavnligt for implementering og vedbleven motivation. her fik hun input fra mange kolleger og apotekere. De fleste barrierer er fælles og ligner dem, vi identificerede, siger Kerly Maire Servilieri. Teamwork er nødvendigt Hun lægger i øvrigt vægt på, at den vellykkede implementering af medicinsamtalerne på Vejlby Apotek i høj grad skyldes et godt teamsamarbejde på apoteket. Det er typisk farmakonomerne, der visiterer til medicinsamtaler, og derfor er det vigtigt, at de også ser idéen i medicinsamtaler. Farmakonomerne har været, og er stadigvæk, meget engagerede og fokuserede på visitation i skranken. Og alle farmaceuter er med til at lave medicinsamtaler. Apoteker Cesare Cota har heller ikke sparet på ressourcerne i implementeringen, siger hun. Eksisterende kronikere Kerly Maire Servilieri fortæller, at projektet også har undersøgt behovet for medicinsamtaler til eksisterende kronikere, som får ordineret ny medicin, fx mod diabetes, forhøjet blodtrykket, forhøjet kolesterol, astma/kol, migræne, svære smerter eller svær akne. De har ifølge loven ikke ret til en gratis medicinsamtale. På baggrund af de erfaringer, vi har gjort os, mener vi, at der er behov for, at ydelsen udvides til alle kronikere, som får ny medicin, konkluderer hun. Sprede budskabet Kerly Maire Servilieri vil gerne hjælpe kolleger på andre apoteker med at implementere ydelsen og motivere dem til at løfte opgaven. Planen er at starte i november på et kredsmøde i Midt-Øst- Jylland, hvor hun præsenterer sit projekt. Farmaceut Heidi Christensen fra Nordjylland kommer også for at fortælle om sine erfaringer. Mødet skal ende med et gruppearbejde for at udvikle ideerne og udveksle erfaringer. Jeg håber, at antallet af medicinsamtaler stiger på alle apoteker i Danmark, og at apoteksfarmaceuterne på den måde får udvidet deres faglige rolle til gavn for patienterne. 10 pharma 9 2016