Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk Socialforvaltningen Maj
Forord: Denne pjece henvender sig til alle ansatte i Nuuk kommune, der i deres arbejde har kontakt med familier og børn. Hensigten er at give en orientering om, hvordan offentligt ansatte bør forholde sig, såfremt det formodes eller konstateres, at et barn har været udsat for en eller anden form for omsorgssvigt eller mishandling, eller når et barn eller den unge i øvrigt har særlige vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser. Vi håber, pjecen vil være til gavn for ledere og medarbejdere i behandlingen af sager, som vedrører tavshedspligt og underretningspligt. Børne- og Kulturforvaltningen, Socialforvaltningen 2
Indhold Forord Indhold Tavshedspligt Underretningspligt Skærpet underretningspligt Retningslinier for videregivelse af oplysning Samme myndighed Andre myndigheder Underretning til Socialforvaltning I Socialforvaltningen Politianmeldelse Kommunal underretning Hvad forstås ved omsorgssvigt? Andre forhold Yderligere oplysninger Underretningsskema Bilag til underretningsskema 3
Tavshedspligt Alle, der arbejder inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt om private forhold, som de får kendskab til gennem deres arbejde. Tavshedspligten skal beskytte forældre og børn mod, at der finder en unødvendig udveksling af oplysninger sted. Underretningspligt For at beskytte børn og unge har vi alle pligt til at underrette kommunen, når vi bliver bekendt med eller har mistanke om, at et barn eller en ung lever under forhold, hvor forældre eller andre voksne omkring barnet/den unge, ikke lever op til deres forpligtigelser. Landstingsforordning nr. af. april om hjælp til børn og unge,, lyder som følger: Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Offentlige ansatte har en skærpet underretningspligt jf., stk., som lyder: Personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg. I vejledningen om hjælp til børn og unge, side, står der følgende: Hvis personer med skærpet underretningspligt undlader at underrette, vil det være tjenesteforsømmelse, som kan straffes i henhold til kriminalloven. Underretningen skal sendes til socialforvaltningen. Tavshedspligten viger altid for underretningspligten. Her kommer hensynet til barnet eller den unge altid først. Men videregivelsen af oplysninger skal være absolut nødvendige i forhold til barnets sundhed og udvikling. 4
Retningslinier for videregivelse af oplysninger Ved videregivelse af oplysninger skelnes der mellem om disse oplysninger videregives internt i samme myndighed eller til andre myndigheder. Samme myndighed: Den kommunale forvaltning er en enhedsforvaltning, hvilket indebærer, at ansatte i alle forvaltninger, afdelinger, kontorer, institutioner og skoler har lov til at udveksle fortrolige oplysninger til brug for udførelsen af deres opgaver. Dette gælder ligeledes for private virksomheder, der varetager offentlige serviceopgaver (f.eks. selvejende institutioner). En betingelse for at disse oplysninger må videregives er som nævnt, at der er tale om at oplysningerne er nødvendige for at udføre opgaven. Det skal således vurderes konkret, hvilke oplysninger, der er relevante for at belyse sagen. Dette gør sig gældende både for medarbejderen, der indhenter oplysninger, og medarbejderen der videregiver oplysninger. Andre myndigheder: I forhold til videregivelse af oplysninger til andre myndigheder så som Grønlands Hjemmestyre, en anden kommune, politiet mv., skelner man mellem rent private forhold (oplysninger om race, religion, hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og kriminelle forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende) og almindelige fortrolige oplysninger. (Sagsbehandlingslovens og stk. nr. ). Rent private forhold må som hovedregel ikke videregives til anden myndighed. Dette kan dog ske ved samtykke eller, når der er oplysningspligt ifølge lov. Almindeligt fortrolige oplysninger (økonomiske forhold, boligforhold, uddannelses- og ansættelsesforhold mv.) kan videregives til anden myndighed, hvis disse har væsentlig betydning for den anden myndigheds virksomhed. 5
Underretning til Socialforvaltningen Jfr. i forordningen om hjælp til børn og unge Såfremt en skole, daginstitution, fritidsklub, sundhedsvæsenet m.fl. gennem deres virksomhed ikke har mulighed for umiddelbart at afhjælpe børn og unges vanskeligheder, skal børnenes og de unges forældre orienteres herom og Socialforvaltningen underrettes. Mistanken om omsorgssvigt kan opstå hos sundhedsplejerske, daginstitution, lærer, sagsbehandler eller andre, der i dagligdagen har kontakt med familien. Barnet har måske fortalt noget, eller barnet og/eller forældrene udviser en adfærd, der vækker mistanke. Det er vigtigt ikke at stå alene med mistanken, hverken som medarbejder eller som institution, men at få mistanken formidlet til den pågældende leder og videre til Socialforvaltningen. Det er væsentligt altid at gå videre med en mistanke, sådan at forvaltningen kan foretage en undersøgelse og dermed vurdere den pågældende families vanskeligheder. En underretning til socialforvaltningen bør altid være skriftlig og for så vidt det er muligt, indeholde følgende elementer. Navn og adresse på barnet og forældrene. Hvem der har forældremyndigheden, og hvor barnet opholder sig. Baggrunden for underretningen. En beskrivelse af barnet og de vanskeligheder/problemer familien har. Hvor længe disse vanskeligheder har varet. Hvad er der foretaget i forbindelse hermed. Om forældrene er orienteret om underretningen til forvaltningen. Der er udarbejdet underretningsskema samt formular til samtykkeerklæring, som følger med i denne pjece, skemaerne kan rekvireres i Nuup Kommuneas kvikskranke, samt downloades på www.nuuk.gl. 6
I Socialforvaltningen Socialforvaltningen vurderer, om der skal indhentes yderligere oplysninger til brug for sagens undersøgelse og behandling. Finder man mistanken begrundet og har brug for yderligere oplysninger, indhentes hurtigst muligt oplysninger fra relevante implicerede fagpersoner. Oplysningerne indhentes fra personer, der har berøring med barnet eller familien, og som derfor kan belyse deres situation. Det kan f.eks. være sundhedsvæsenet, daginstitutionspersonale, dagplejemoder, klasselærer eller skolepsykolog. Afkræftes mistanken, foretages der ikke yderligere i forhold til mistankeproblematikken. Hvis der ikke foreligger et forudgående samtykke orienteres forældrene om underretningen, og om hvilke oplysninger, der eventuelt er indhentet som følge heraf. Bestyrkes mistanken, uden at der er tilstrækkelige indicier for omsorgssvigt, skal der tilvejebringes yderligere oplysninger gennem en nærmere undersøgelse af barnets og/eller familiens situation. Sagsbehandlingen Socialforvaltningen er forpligtet til at bekræfte modtagelsen af underretningen. Under forudsætning af samtykke fra forældremyndighedsindehaver, bør underretter orienteres om, at der iværksættes en undersøgelse, og om hvad forvaltningen har tænkt sig at gøre. Af hensyn til familiens retssikkerhed er det væsentligt, at der i hele sagsforløbet sker en grundig orientering til familien om de oplysninger, der ligger i sagen, samt om de overvejelser forvaltningen gør sig med hensyn til indhentelse af yderligere oplysninger og eventuelle overvejelser om nødvendige foranstaltninger. En grundig orientering er imidlertid også en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reelt samarbejde mellem familien og forvaltningen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeser behovene, så familien kan bringes ud af vanskelighederne. Det er således væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsningen af problemerne, og dette kan kun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med forvaltningens overvejelser og får mulighed for at fremkomme med kommentarer og eventuelle korrektioner til de oplysninger, der er i sagen. Konkrete løsninger for det enkelte barn vil så vidt muligt foregå i samarbejde med de øvrige implicerede. Den, der foretager en underretning til forvaltningen om et barns forhold, bliver ikke part i sagen, og kan således ikke klage over de beslutninger, der træffes i forvaltningen. En underretning medfører ikke, at forvaltningen bliver forpligtet til at iværksætte foranstaltninger. Politianmeldelse Forvaltningen har pligt til at politianmelde seksuelle eller voldelige overgreb mod børn. Det er således ikke den enkelte medarbejder, der anmelder men forvaltningen. Det indskærpes, at det er politiet, der har de efterforskningsmæssige opgaver. Kommunal underretning En kommune har pligt til at underrette en anden kommune, hvis en familie med børn flytter, og det må antages, at et eller flere af børnene har behov for særlig støtte. Denne pligt har til formål i øget omfang at sikre en kontinuerlig indsats og støtte overfor børn og familier, der har behov for hjælp. Det er Socialforvaltningen der underretter. 7
Hvad forstås ved omsorgssvigt? Omsorgssvigt foreligger, når børn påføres fysiske eller psykiske skader ofte af gentagen karakter, udsættes for forsømmelser eller for alvorligt krænkende handlinger fra forældre eller anden voksen. Der skal være tale om et svigt, der hæmmer barnets fysiske og/eller psykiske udvikling og er i strid med samfundets normer eller love vedrørende omsorg for børn. Nedenstående er eksempler på, i hvilke tilfælde forvaltningen skal underrettes. Tvivlsspørgsmål skal komme barnet/den unge til gode, hvorfor socialforvaltningen, der har adgang til at foretage en yderligere vurdering, bør kontaktes i sådanne tilfælde. Fysisk vold Barnet påføres skader ved at blive rusket, slået, bidt, brændt eller lignende. Skader herfra kan eksempelvis være blå mærker, knoglebrud, indre kvæstelser, hjernerystelse eller tandskader. Psykisk vold Barnet udsættes for følelsesmæssig afvisning, sproglige ydmygelser, trusler, indespærring mv. Forældrenes manglende evne til at give tryghed og omsorg, samt tilstrækkelig følelsesmæssig og stimulerende kontakt må også betragtes som psykisk vold. Vanrøgt Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Det kan dreje sig om manglende tilfredsstillelse af barnets basale behov m.h.t. ernæring, påklædning, hygiejne mv. Der kan være tale om manglende opfølgning af lægeordineret medicinsk behandling eller påføring af et ikke lægeordineret medicinforbrug. Der kan være tale om manglende opsyn, eksempelvis at barnet efterlades alene hjemme i længere tid uden tilstrækkeligt opsyn. Forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed kan betragtes som vanrøgt. Seksuelt overgreb Barnet udnyttes seksuelt fysisk og/eller psykisk således, at barnets behov og grænser på dette område ikke respekteres. Barnet kan eksempelvis udsættes for uterlige handlinger, incest, prostitution, børnepornografi, eller barnet medvirker ved eller overværer seksuelt prægede handlinger. Følgevirkningerne af sådanne former for mishandlinger og omsorgssvigt kan være udviklingsforstyrrelser, adfærdsvanskeligheder, psykiske problemer mv. Eksempelvis kan barnet være angst, undgå eller overdrive kontakt, eller have en aparte kontaktform, endvidere kan barnet have en urolig eller overdreven rolig adfærd. Andre forhold Personer, der udøver offentlig tjeneste, har ligeledes en skærpet forpligtigelse til at underrette forvaltningen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får kendskab til en gravid med misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er behov for støtte. Denne regel er indført for at beskytte det ufødte barn mod skader, samt via underretningspligten at give kommunen mulighed for på et tidligt tidspunkt at sætte ind med støtte og tilbud. Skoler, daginstitutioner mv. skal underrette de sociale myndigheder, når de bliver bekendt med, at børn i længere tid bor et andet sted end hos forældrene. Ingen må modtage et barn under år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode over måneder uden at have plejetilladelse dertil fra den stedlige forvaltning. 8
Yderligere oplysninger For yderligere information om symptomer på mishandling og omsorgssvigt af børn kan henvises til: Omsorgssvigt er alles ansvar af Kari Killén Grønlands Hjemmestyret, Familiedirektoratets Vejledning om hjælp til Børn og unge, jfr. fra side. Retningslinie - Daginstitutioner: Indsatsen modseksuelt misbrug af børn i dagtilbud Når mistanken opstår. Bøgerne kan lånes i Landsbiblioteket. Samtykkeerklæring vedr. udveksling af oplysninger samt for yderligere informationer kan disse rekvireres via Børn og Kulturforvaltningen og Socialforvaltningen i Nuup Kommunea. Der er mulighed for at rekvirere den fulde tekst af ovennævnte henvisninger i Socialforvaltningens regi eller Grønlands Hjemmestyrets hjemmeside: www.nanoq.gl For yderligere information om tavshedspligt, underretningspligt eller oplysningspligt henvises til: Landstingslov nr. af. juni om sagsbehandling i den offentlige forvaltning og. Landstingsforordning nr. af. april om hjælp til børn og unge, samt stk. og stk.. Grønlands Hjemmestyret, Familiedirektoratets Vejledning om hjælp til Børn og unge, se side. 9
Sendes til kommunen: Forbeholdt kommunen Nuup Kommunea Modtaget dato: Journalnummer: Socialforvaltningen Postboks NuukUnderretning Se lovgrundlag og vejledning Underretning Vedrørende børn og unge under år ifølge Landstingsforordning nr. af. april om hjælp til børn og unge stk. og. Barnets/den unges navn Personnummer/alder Adresse/opholdssted Navn på far/mor/værge Adresse Begrundelse for underretning: - Gerne uddybet på bilag Beskriv barnets adfærd og vanskeligheder og hvor længe disse vanskeligheder har været: Beskriv din bekymring: Hvilke tiltag har du foretaget hidtil samtale med: Skoleinspektøren Pædagogisk konsulent Forældre Klassens lærer Daginstitutionsleder Socialforvaltning Speciallærere PPR-Nuuk Forældrene er informeret: Mundtligt Skriftlig Hjemmebesøg Underretning fra: Institutionens stempel Dato og underskrift 10
Bilag til blanket Underretning vedr. børn og unge under år Vejledning om underretning til kommunalbestyrelsen vedr. børn og unge Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til børn og unge, der har behov for det. For at sikre, at kommunalbestyrelsen kommer i forbindelse med disse børn og unge, er der underretningspligt til kommunalbestyrelsen om børn og unge under år, der har behov for hjælp. Hvem har underretningspligt? Personkreds:. Landstingsforordning nr. af. april om hjælp til børn og unge, lyder som følger: Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.. Offentlig ansatte har en skærpet underretnings-pligt, jfr. Landstingsforordning nr. af. april, stk., som lyder: Personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg. I vejledningen om hjælp til børn og unge, side, står der følgende: Hvis personer med skærpet underretningspligt undlader at underrette, vil det være tjenesteforsømmelse, som kan straffes i henhold til kriminalloven. Anledning til underretning Underretning indtræder allerede i de mindre alvorlige situationer, hvor de offentligt ansatte i deres arbejde bliver bekendt med forhold for børn og unge. Generelt skal der ske underretning ved mistanke, observationer, kendskab eller oplysninger med mere, om børn eller unge, der udsættes for vanrøgt, omsorgssvigt eller anden form for fare for sundhed og udvikling hos barnet eller den unge. Eksempler på en situation, der er så alvorlig, at den er omfattet af underretningspligtens og, stk. er:. fysiske overgreb. psykiske overgreb. vanrøgt. seksuelle overgreb Eksempler på tænkelige anledninger til underretning kan ses i Vejledning om hjælp til børn og unge på side samt side. Underretningen sker til Kommunalbestyrelsen eller politiet, i akutte tilfælde, udenfor kommunens normale åbningstid. Politiet er forpligtet til at kontakte socialvagten. Underretningen kan ske mundtligt eller skriftligt. Den særlige underretningspligt foreligger: når det må antages, at den pågældende ikke gennem sit arbejde, f.eks. i skolen eller daginstitutionen har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe vanskelighederne, og når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet eller den unge i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Forældrene skal så vidt muligt orienteres om hjælpemulighederne i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, inden kommunalbestyrelsen underrettes, men skal ikke samtykke heri, da det er pligt for den offentligt ansatte. Dette indebærer også her, at videregivelse af oplysninger kan ske uden overtrædelse af Landstingslov nr. af. juni om sagsbehandling i den offentlige forvaltning herom, jfr. stk. både og. (tavshedspligten) Det er vigtigt for den ansatte i dennes fremtidige samarbejde med barnet/den unge, at underretningen til socialforvaltningen ikke opfattes som et tillidsbrud over for barnet/den unge ellers dennes familie. Derfor er det ledelsen på den pågældende arbejdsplads, der har det endelig ansvar for underretningen. Underretningen skal således altid underskrives af lederen eller dennes stedfortræder. Hvornår indtræder underretningspligten? Underretningspligten efter Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge og, stk. indtræder straks, d.v.s. så snart borgeren erfarer den alvorlige situation. 11
Layout: IQ info & media Tryk: Nunatta Naqiterivia