Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Transkript

1 Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet som et led i samarbejdet mellem Skoleforvaltningen og Socialforvaltningen i Aalborg Kommune August 1999 Revideret januar 2003

2 Forord Første bekymring for barnet Underretninger og udtalelser Tværfagligt samarbejde Lovgrundlag Distriktskontorerne i Social- og Sundhedsforvaltningen Forord Med denne pjece ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at styrke det nødvendige samarbejde mellem distriktskontorerne, skolerne og DUS erne, så vi sammen skaber de bedst mulige opvækstvilkår for de børn og unge, der har et særligt behov for støtte. Det er vigtigt at kende tegnene på fejludvikling og mistrivsel og at tage ansvaret for, at forholdene undersøges nærmere ved, at der indhentes nødvendig faglig ekspertise fra andre faggrupper. Det tværfaglige samarbejde betyder, at vi sammen kan skaffe den nødvendige viden om barnet eller den unge og familien. På den måde kan vi sikre en sammenhængende og målrettet indsats. Gennem samarbejde kan støtten gives tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos et barn eller en ung så vidt muligt kan afhjælpes i eget miljø og så vidt muligt i samarbejde med familien. Pjecen er tænkt som et redskab til pædagoger, lærere, ledere og andre i skole- og DUS-verdenen. Heri er de informationer beskrevet, der er vigtige for Social- og Sundhedsforvaltningen at få om et barn eller en ung - både, når forvaltningen selv anmoder om en udtalelse, og når forvaltningen skal underrettes. Når Socialforvaltningen indhenter en udtalelse indhentes den enten som led i en konkret undersøgelse af et barns eller en ungs forhold - eller som led i at følge op på iværksat hjælp. Man skal selv underrette Socialforvaltningen hvis man får kendskab til forhold, der får en til at formode, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Vær opmærksom på, at underretningspligten altid tilsidesætter tavshedspligten. Sidst rettet af Marina Christensen den

3 Indhold Første bekymring for barnet Underretning og Udtalelser: Når der er pligt til uopfordret at underrette Social- og Sundhedsforvaltningen Akut underretning Når Social- og Sundhedsforvaltningen anmoder om en udtalelse Tværfagligt samarbejde: Når oplysninger gives videre i det tværfaglige samarbejde Hvad må videregives til hvem regler for at videregive stærkt fortrolige oplysninger Lovgrundlag: Lov om social service om underretningspligt mv. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 8/

4 Forældrene skal inddrages tidligt Første bekymring for barnet Når den første bekymring for barnet opstår, enten fordi barnet ikke udvikler sig alderssvarende, eller fordi der er tegn og signaler på, at barnet mistrives, skal de første observationer følges op af mere systematiske iagttagelser. Det er vigtigt, at forældrene på et meget tidligt tidspunkt indrages i iagttagelserne og overvejelserne om barnets trivsel og udvikling. Spørg forældrene om deres egne iagttagelser og beskriv den adfærd for dem, som giver bekymringen, så forældrene inddrages i dialog og indsats omkring barnet. Hvis der fortsat viser sig at være grund til bekymring, skal det sammen med forældrene overvejes, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der eventuelt skal kontaktes. Dialogen med forældrene er vigtig, både fordi forældrene har ret til at træffe afgørelser om barnets forhold og pligt til at drage omsorg for barnet. Orientering om mulighederne for hjælp Er det ikke muligt i tide at afhjælpe vanskelighederne, skal den unge eller forældrene så vidt muligt orienteres om hjælpemulighederne i lovgivningen og kommunens forpligtelse til at yde rådgivning og støtte, hvis barnet eller den unge har behov for dette. Overvejelser om underretning Det skal både tidligt i forløbet og efterfølgende overvejes, om barnets vanskeligheder er af en sådan art, at der er underretningspligt. Hvis forældrene ikke vil samarbejde, kan det for eksempel være nødvendigt tidligt i forløbet at foretage en underretning. Drøftelser i Trivselsgruppen Hvis der er en svag bekymring eller formodning - altså, hvis skolen/dus en er usikker og har brug for råd - kan bekymringen drøftes i Trivselsgruppen på skolen eller ved at henvende sig til Familiegruppen på Social- og Sundhedsforvaltningens distriktskontor. Er en af parterne bekymret, uden at der nødvendigvis er grundlag for at inddrage Socialforvaltningen eller PPR formelt, kan barnet drøftes anonymt i Trivselsgruppen. Der kan være tale om gensidig rådgivning/konsultation og forslag til videre handling. Drøftelse af bestemte, navngivne børn med psykiske og sociale vanskeligheder kan i Trivselsgruppen omfatte gensidig rådgivning, forslag til undersøgelser i forhold til barn/familie,

5 opgave og ansvarsfordeling, opfølgning på aftaler mv. Trivselsgruppen skal så også aftale at give forældrene tilbagemelding om de førte drøftelser, når forældrene ikke har deltaget i dem. Er forældrene ikke til stede under drøftelserne, skal der forinden indhentes samtykke fra forældrene af den, der ønsker barnet drøftet. (Ved forældrene forstås her og andre steder i pjecen: Forældremyndighedens indehavere). Underretningspligten er altid overordnet tavshedspligten og tilsidesætter derfor tavshedspligten i de situationer, hvor der er pligt til at underrette Social- og Sundhedsforvaltningen Underretninger og udtalelser Når der er pligt til uopfordret at underrette Social- og Sundhedsforvaltningen Akut underretning Når Social- og Sundhedsforvaltningen anmoder om en udtalelse Når der er pligt til uopfordret at underrette Social- og Sundhedsforvaltningen Den generelle underretningspligt Servicelovens 36 Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at børn under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling af forældre eller andre opdragere - eller når børnene i øvrigt lever under forhold, der truer deres sundhed og udvikling. Skærpet underretningspligt Servicelovens 35 Offentligt ansatte og enkelte andre grupper, f.eks. privatpraktiserende læger, har pligt til at underrette Socialforvaltningen, hvis de gennem deres arbejde får kendskab til forhold for børn og unge under 18 år, der giver faglig formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Særlig støtte vil sige en nærmere undersøgelse, der (eventuelt) kan føre til at sætte hjælp i gang. Lovgrundlag i øvrigt Reglerne om underretningspligt hænger sammen med, at kommunen efter Servicelovens 5 skal yde rådgivning for at løse vanskeligheder i familien - til forældremyndighedsindehaveren eller andre, der sørger for et barn eller en ung.

6 Efter Servicelovens 38 skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Forældrene skal orienteres om underretningen Skolen/DUS en har pligt til at inddrage forældrene og orientere dem om indholdet af en underretning. En kopi af underretningen skal derfor afleveres til forældrene senest samtidig med, at den sendes til Social- og Sundhedsforvaltningens distriktskontor. Det skal fremgå af underretningen, hvordan forældrenes reaktion på underretningen har været. Forældrene bør orienteres om underretningen af den person, der har foretaget den faglige vurdering, og som typisk også har været den, der forud har drøftet problemerne med forældrene. Der kan udleveres en kopi af underretningen, når den gennemgås med forældrene. Underretningen skal sendes til distriktskontoret uanset, om forældrene er enige i indholdet. Af hensyn til barnet er det vigtigt at stå fast på den faglige vurdering, som er baggrund for underretningen. Hvis forældrene er uenige i underretningen, skal de gøres opmærksomme på, at de får mulighed for at kommentere indholdet over for Social- og Sundhedsforvaltningen. Hvad der skal stå i underretningen Hvad er grunden til bekymringen, og hvad går den ud på Undgå at vurdere - skriv i stedet, hvad du konkret så og hørte, mønstre over tid Hvad har skolen/dus en iværksat i forhold til barnet og i forhold til forældrene Evt. flere oplysninger om barnet som beskrevet i afsnittet "Når Social- og sundhedsforvaltningen anmoder om en udtalelse" Hvad er forældrenes reaktion på underretningen - se dog "Akut underretning" ved formodning om vold og seksuelle overgreb - side 8 Underskrift af den, der har bekymringen, så alle parter kan se, hvem der har givet oplysningerne Underskrift af den stedlige leder, f.eks. skoleleder eller DUS-leder, der hermed viser sin støtte til og enighed i underretningen Aflever kopi af underretningen til forældrene Send underretningen til Social- og Sundhedsforvaltningens distriktskontor Ved akut underretning aftales det med forvaltningen, hvordan forældrene skal orienteres. Se "Akut underretning"

7 Bemærk at der i sager om vold mod børn eller seksuel misbrug eller mistanke om samme skal ske politianmeldelse. Politianmeldelsen foretages af socialforvaltningens jurister. Bemærk også, at i sager, hvor der indgives eller skal indgives politianmeldelse, er der ikke aktindsigt, ligesom det er politiets ansvar at foretage efterforskning i sagen. Det vil sige, at det er politiet, der skal tale med forældrene om overgrebet. Hvad der sker, når underretningen er sendt Når Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget en underretning, bekræfter distriktskontoret inden 2 uger, at underretningen er modtaget og oplyser samtidig, hvem der er rådgiver på sagen. Samtidig får skolelederen eventuelle praktiske og samarbejdsorienterede oplysninger fra distriktskontoret, som er af betydning for skolens/dus ens vidre arbejde med barnet og samarbejde med familien. Efterfølgende bliver der såfremt der kan indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver fulgt op med tilbagemeldinger til skolelederen om det videre forløb, for eksempel med praktiske eller samarbejdsorienterede oplysninger. Den, der underretter Social- og Sundhedsforvaltningen, bliver ikke part i sagen og kan ikke klage over de skridt, som Social- og Sundhedsforvaltningen vælger eller ikke vælger at foretage. En underretning medfører ikke, at Social- og Sundhedsforvaltningen bliver forpligtet til at iværksætte hjælp. Da den, der underretter, ikke er part i sagen, er der kun adgang til aktindsigt i de oplysninger, som vedkommende selv har givet. Når sagen afsluttes i forhold til skolen, gives der såfremt der kan indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver en skriftlig tilbagemelding til skolelederen. I visse tilfælde gør en underretning det nødvendigt at undersøge de forhold, som barnet/den unge lever under, f.eks. ved at indhente en udtalelse fra skolen/dus en. Se afsnittet "Når Social- og Sundhedsforvaltningen anmoder om en udtalelse". Skolen/DUS en er forpligtet til at henvende sig til den rådgiver, der har sagen, hvis der sker ændringer i barnets situation, mens forvaltningen er ved at undersøge sagen.

8 Akut underretning Hvis man konstaterer, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, vold eller anden mishandling, skal man med det samme kontakte distriktskontoret, der så straks tager stilling til, hvad der videre skal foretages. Det er Social- og Sundhedsforvaltningens ansvar at beslutte, hvilke undersøgelser, herunder lægeundersøgelser, som barnet/den unge skal til. Socialforvaltningen beslutter i samarbejde med Socialforvaltningens jurister, om der skal ske politianmeldelse. Ved akut underretning er det Socialforvaltningens ansvar at orientere forældrene - med mindre andet aftales. Bemærk at i sager, hvor der indgives eller skal indgives politianmeldelse, er der ikke aktindsigt, ligesom det er politiets opgave at foretage efterforskning i sagen. Det vil sige, at det er politiet, der skal tale med forældrene om overgrebet. Ved en akut underretning kvitterer distriktskontoret for underretningen umiddelbart efter - med oplysning om, hvem rådgiveren er. Inden 2 uger fra underretningen får den, der underretter, eventuelle praktiske og samarbejdsorienterede oplysninger fra distriktskontoret, som er af betydning for skolens/dus ens videre arbejde med barnet og samarbejde med familien. Akut underretning - hvis et barn/en ung har været udsat for overgreb eller mishandling Kontakt straks distriktskontoret Lav en skriftlig underretning som opfølgning på den mundtlige underretning. Se boksen "Hvad der skal stå i underretningen" Hvis grunden til underretningen er akut opståede forhold, som for eksempel blå mærker: o Beskriv i underretningen, hvad barnet siger, der er sket o Beskriv hvad du konkret ser/kan iagttage o Beskriv barnets reaktion/adfærd

9 Når Social- og Sundhedsforvaltningen anmoder om en udtalelse Når forvaltningen anmoder om en udtalelse om et barn eller en ung, er det vigtigt at kende formålet med beskrivelsen, og hvad den skal bruges til. Hvis det ikke fremgår klart af forvaltningens anmodning, så kontakt distriktskontoret og spørg. Oftest anmoder forvaltningen om en udtalelse som et led i undersøgelsen, der iværksættes, når det antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. Der kan også være brug for at indhente en udtalelse for eksempel ved opfølgning på iværksat hjælp. Distriktskontoret forsøger i videst muligt omfang at få et samtykke fra den, der har forældremyndigheden, før skolen bliver bedt om en udtalelse. Hvis forældrene ikke har samtykket forud, bliver de efterfølgende orienteret om, at der er indhentet en udtalelse, og de får at vide, hvilke oplysninger, der er indhentet. Skoleudtalelse Udarbejdes af klasselæreren Vedlægges en udtalelse fra DUS, hvis barnet går i DUS Beskriv barnets aktuelle situation Undgå forsøg på at forklare årsager Se boksen Stikord til en skoleudtalelse Lovgrundlag Når forvaltningen anmoder om en udtalelse, sker det efter 12 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter 12 kan en myndighed forlange, at personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger

10 Stikord til en skoleudtalelse Beskriv hvor længe barnet har gået på skolen barnets fremmøde barnets almene trivsel barnets kontakt til børn og voksne, barnets evne til tilknytning barnets sindstilstand barnets udvikling på det følelsesmæssige område barnets motoriske og sproglige udvikling barnets leg og kreative udfoldelser barnets koncentrationsevne, hukommelse og evne til at høste erfaringer barnets ressourcer og stærke sider/svage sider barnets evne til samarbejde med børn og voksne barnet fagligt - indlæringsmæssigt om barnet opleves som velanbragt i skolen skolens kontakt med forældrene hvad skolen har iværksat i forhold til barnet hvad skolen har iværksat i forhold til forældrene for at afhjælpe barnets problem? om andre instanser er involveret Konklusion: En samlet pædagogisk vurdering, gerne med angivelse af, hvad barn/familie eventuelt har brug for hjælp til - for eksempel hjælp til hygiejne, at få rent tøj på, madpakke, lektiehjælp. Tænk på indholdet i støtten, ikke typen af foranstaltning. Skoleudtalelse udarbejdes på officielt brevpapir, dateret og underskrevet og fremsendt tjenstligt - det vil sige med skoleleders kommentar og underskrift.

11 Tværfagligt samarbejde Når oplysninger gives videre i det tværfaglige samarbejde Hvad må videregives til hvem - regler for at videregive stærkt fortrolige oplysninger Når oplysninger gives videre i det tværfaglige samarbejde Tavshedspligten skal beskytte forældrene mod overdreven udveksling af de ofte meget personlige og belastende oplysninger, som det er nødvendigt at indsamle i sager om børn. På den anden side er der oplysningspligten, som skal beskytte barnet eller den unge ved, at der er pligt til at udlevere de informationer, der er brug for til at kunne yde den optimale indsats. I Socialministeriets "Vejledning om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene" er reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger gennemgået mere udførligt end her. Samtykke I børnesager skal man altid forsøge at få samtykke til at udveksle oplysninger (Retssikkerhedslovens 12 stk. 3). Forældrene skal samtykke, og det samme skal den unge, hvis den unge er fyldt 15 år. Samtykket gælder maksimalt i 1 år. Husk at samtykket normalt skal være skriftligt at oplyse om formålet med videregivelsen at oplyse, hvad der videregives og til hvem. Hvis man ikke kan få samtykke, skal rådgiveren overveje, om oplysningerne er så vigtige for sagen, at de skal indhentes alligevel. I overvejelserne skal indgå eventuelle konsekvenser for det fremtidige samarbejde med forældrene. Hvis oplysningerne alligevel indhentes, skal forældrene have meddelelse om det - med en begrundelse. Almindeligt og stærkt fortrolige oplysninger Der er to typer oplysninger, der ønskes udvekslet i børnesager - almindeligt fortrolige og stærkt fortrolige oplysninger. De almindeligt fortrolige oplysninger er navne, adresser, alder, køn osv. Når det er relevant, kan disse oplysninger normalt frit udveksles mellem samarbejdsparterne. Men - en oplysning kan skifte karakter til stærkt fortrolig. For eksempel er et opholdssted eller et krisecenter en meget følsom oplysning, hvis en forælder bliver forfulgt af en voldelig samlever.

12 De stærkt fortrolige oplysninger er blandt andet om race, religion, seksualitet, politisk tilhørsforhold, misbrug, kriminalitet, helbred, oplysninger om det intime familieliv og lignende. Reglerne om at udveksle stærkt fortrolige oplysninger afhænger af, hvem de skal udveksles med, og hvor relevante oplysningerne er for modtageren. Når oplysninger videregives i det tværfaglige samarbejde Forsøg altid at få forældrenes og den unges samtykke til, at oplysninger udveksles Aftal ved opstarten af det tværfaglige samarbejde, hvem der indhenter samtykket Oplysningerne skal være nødvendige for den konkrete problemstilling - så hensigten med at udveksle oplysninger skal være gjort klar fra begyndelsen Vær opmærksom på reglerne for, hvad der må videregives til hvem - se "Regler for at videregive stærkt fortrolige oplysninger" Hvad må videregives til hvem - regler for at videregive stærkt fortrolige oplysninger Reglerne for at give stærkt fortrolige oplysninger videre afhænger af, om der er tale om udenforstående personer andre selvstændige forvaltningsmyndigheder videregivelse inden for samme forvaltningsmyndighed Udenforstående personer (Forvaltningslovens 27, jf. Straffelovens 152) Hovedreglen er, at der er tavshedspligt om stærkt fortrolige oplysninger over for udenforstående personer. Udenforstående er private personer uden offentlig reguleret interesse i sagen. Det kan f.eks. være advokater i en forældremyndighedssag, journalister, en arbejdsgiver, den tidligere svigermor eller andre familiemedlemmer. Undtagelser fra tavshedspligten: Forældrene giver samtykke. Så har man ret til at videregive oplysningerne, men ikke pligt. For eksempel kan man vælge at svare eller at lade være, hvis en journalist eller en advokat henvender sig. Efter lov om forældremyndighed og samvær af 14. juni stk. 1 har den af forældrene, som ikke har forældremyndighed over barnet, ret til efter anmodning at få orientering fra skolen eller DUS en om barnets forhold. Orienteringen kan bestå i

13 oplysninger om barnets trivsel, udvikling og lignende. Forælderen må kun få oplysninger, der ikke er til skade for barnet, og der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Andre selvstændige forvaltningsmyndigheder (ekstern videregivelse) (Forvaltningslovens 28 stk. 1) Hovedreglen er, at der er tavshedspligt om stærkt fortrolige oplysninger over for andre selvstændige forvaltningsmyndigheder. Det er myndigheder, der ikke hører til den kommunale enhedsforvaltning, for eksempel andre kommuner, amterne og deres institutioner, politiet osv. Undtagelser fra tavshedspligten - ekstern videregivelse: Forældrene giver samtykke. Samtykke skal altid søges indhentet (Retssikkerhedslovens 12 stk. 3) Der er oplysningspligt efter lov eller bekendtgørelse. For eksempel, når Social- og Sundhedsforvaltningen indhenter udtalelse om et barn eller en ung efter Retssikkerhedslovens 12. Underretningspligten efter Servicelovens 35 er også en del af oplysningspligten over for forvaltningen, blot er det her skolen/dus en, der selvstændigt vurderer, om tavshedspligten skal tilsidesættes og underretning foretages. Den såkaldte "værdispringsregel", hvor vigtigheden af at videregive oplysningerne klart overstiger fortrolighedshensynet (Forvaltningslovens 28 stk. 2. nr. 3) Efter denne regel kan der for eksempel videregives oplysninger om et barn i forbindelse med overførsel til en ny skole, hvis oplysningerne er meget vigtige for barnets integration i skolen. Når oplysninger er nødvendige for en anden myndighed, for at denne for eksempel kan udføre sin del af behandlingsplanen (Forvaltningslovens 28 stk. 2 nr. 4). Det kan for eksempel være oplysninger, der er nødvendige for at visitere barnet til en institution og lignende. Skoler er selvstændige forvaltningsmyndigheder. Derfor gælder reglerne for ekstern videregivelse, når en skole ønsker at videregive oplysningerne til en anden skole. Derimod gælder reglerne for intern videregivelse (se dette), når oplysningerne udveksles mellem en skole og den tilhørende DUS. Samme forvaltningsmyndighed (intern videregivelse) Hovedreglen er, at der ikke er tavshedspligt om stærkt fortrolige oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, hvis modtageren efter en konkret vurdering er berettiget til at få oplysningerne, fordi de er relevante for den pågældendes arbejdsopgaver. Det vil sige, at der skal være et sagligt behov for at få oplysningen.

14 Samme forvaltningsmyndighed er den kommunale enhedsforvaltning med sine daginstitutioner, sundhedsplejersker, PPR osv. Når der udveksles oplysninger inden for samme skole med tilhørende DUS, er der også tale om intern videregivelse. Derimod er det ekstern videregivelse (se dette), når der udveksles oplysninger mellem forskellige skoler, og mellem skolen og for eksempel skolesundhedsplejersken. For rådgiveren, der skal behandle sagen ud fra en helhedsvurdering, er det ofte relevant med mange oplysninger. For en lærer eller en sundhedsplejerske er det typisk langt færre oplysninger, der er relevante. Af hensyn til tillidsforholdet og samarbejdet med forældrene og den unge over 15 år er det vigtigt, at de ikke får oplevelsen af, at medarbejdere går bag om ryggen på dem. Der er derfor altid grund til at søge deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger - også i et videre omfang, end loven kræver. Hvis det ikke lykkes at få samtykke, må der tages stilling til, om betingelserne er opfyldt for at videregive oplysningerne uden samtykke. Oplysninger fra forældresamtaler og lignende Oplysninger og betroelser, som stammer fra f.eks. forældresamtaler eller samtaler med barnet/den unge, bør normalt ikke gives videre. Men der er ikke tavshedspligt hvis forældrene eller den unge over 15 år giver samtykke til at videregive oplysningerne, som læreren/pædagogen vurderer har betydning for andre i en afgrænset kreds, f.eks. de øvrige lærere i en klasse hvis oplysningerne røber en situation, som er omfattet af underretningspligten efter Servicelovens 35 hvis der røbes et forhold, der er strafferetlig pligt til at anmelde

15 Lovgrundlag Lov om social service - om underretningspligt mv. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 8. december 2000 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om social service - om underretningspligt mv. 35 Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Stk Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Socialministeriets bekendtgørelse nr af 8. december 2000 om underretningspligt over for kommunen efter Lov om social service I medfør af 35, stk. 1-3, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, fastsættes: Underretning om børn eller unge under 18 år 1. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte: 1. Offentlige ansatte og andre med offentlige hverv, 2. læger, der ikke er omfattet nr. 1, 3. ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler, 4. personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som selvejende institutioner efter aftale med kommunen, jf. lovens 9, puljeordninger oprettet efter lovens 11, dagpasning med økonomisk tilskud efter lovens 26 og private dagpasningsordninger oprettet efter lovens 63, og

16 5. personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. 2. Underretningspligten efter 1 foreligger, når 1. barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, eller 2. der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen. Stk. 3. Ved vurdering af, om der skal foretages underretning, må det tages i betragtning, at kommunerne yder forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for at barn eller en ung, gratis familieorienteret rådgivning efter lovens 5 samt yder støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. lovens 40. Stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 12. En myndighed kan forlange, at personer, myndigheder mv., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Stk. 2. En myndighed kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens Stk. 3. Myndigheden skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysninger efter stk. 1. Stk. 4. Oplysninger om økonomiske forhold kan myndigheden kræve at få i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol

17 Børne- og Familieområdekontorerne i Social- og Sundhedsforvaltningen Telefon (omstilling) Børne- og Familieområde Centrum, John F. Kennedys Plads 1 B, 4 sal, 9000 Aalborg Børne- og Familieområde Gistrup, Roden 2, 9260 Gistrup Børne- og Familieområde Nord, Kjærulfsgade 2, 9400 Nørresundby Børne- og Familieområde Svenstrup, Tingstedet 10, 9230 Svenstrup J Børne- og Familieområde Vest, Badehusvej 1, 9000 Aalborg Børne- og Familieområde Øst, Vejgård Bymidte 12, 9000 Aalborg Sidst rettet af Marina Christensen den