ANKESTYRELSENS STATISTIKKER Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2003 December 2004
Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2003 Udgiver: Ankestyrelsen, december 2004 ISBN nr.: 87-7811-437-3 Opsætning: Ankestyrelsen Tryk: Kontakt: Hjemmeside: Findes kun elektronisk Analysekontoret, Ankestyrelsen Amaliegade 25 Postboks 9080, 1022 København K Telefon 33 41 12 00. Telefax 33 41 14 00 E-post: ast@ast.dk http://www.densocialedatabase.dk Denne publikation kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
1. Indhold Indhold 1. Indledning og sammenfatning 5 2. Statistikkens grundlag og opbygning 7 3. Antallet af boformer og pladser 13 4. Ophold på 94-boformerne 17 5. Karakteristik af brugerne 25 Bilag: Bilag 1. 94-boformer adresseliste Bilag 2. Antal normerede pladser i boformer efter servicelivens 94 Bilag 3. Antal ophold i 2003, fordelt efter varighed i antal dage Bilag 4. Alders- og kønsfordeling på 94-boformer i 2003 3
1. Indledning og sammenfatning 1 Indledning og sammenfatning Socialministeriet har fra 1. januar 1999 etableret en statistik over brugere af boformer efter servicelovens 94. Formålet med statistikken er at tilvejebringe en bedre belysning af de personer, der benytter 94-boformer (for eksempel forsorgshjem og herberger), og at producere en mere præcis statistik over belægning og ressourceudnyttelse på disse boformer. Ansvaret for driften af statistikken er henlagt til Ankestyrelsen Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 94 indeholder indberetninger fra 66 94-boformer med i alt 2.659 pladser. Af de samlede pladser i 2003 var 1.921 døgnpladser, 606 var dagpladser og 31 pladser var reserveret til natophold. Den 1. januar 2003 boede 2.533 personer på en 94-boform. I løbet af 2003 blev der foretaget 15.832 indskrivninger og i samme periode i alt 15.862 udskrivninger. En relativ stor del af brugerne benytter boformerne flere gange i løbet af året. 7.169 forskellige personer boede i kortere eller længere tid på en 94-boform i løbet af 2003. 4.443 var indskrevet én gang, 1.221 personer var indskrevet 2 gange og 1.505 personer var indskrevet mindst 3 gange i løbet af året. I 2002 var det i alt 7.046 forskellige personer. 1 Tre fjerdedel af brugerne var mænd, og en fjerdedel var kvinder. Gennemsnitsalderen for de personer, der i 2003 benyttede en 94-boform, var 40,8 år. For mænd var gennemsnitsalderen lidt højere end for kvinderne, nemlig 41,0 år og 39,9 år for kvinder. Hovedparten af de indskrevne brugere har som forsørgelsesgrundlag enten kontanthjælp, 37 procent, eller social pension, 24 procent. Kun 4 procent af de indskrevne har en egentlig lønindkomst som forsørgelsesgrundlag. Døgn- og natopholdene i de enkelte amter mv. varede i gennemsnit 42 dage i 2003. Det dækker imidlertid over en stor spredning. 27 procent af de registrerede ophold var af 1 dags varighed og 29 procent varede mellem 2-5 dage. I 12 procent er der registreret ophold af mere end 120 dages varighed. Fast ophold hele året på en 94- boform udgjorde 4 procent af registreringerne. Ses der på brugernes samlede ophold i løbet af året, øges den gennemsnitlige opholdsvarighed markant til 112 dage. I denne opgørelse indgår brugernes samlede opholdstid i 2003, som kan være fordelt på flere ophold på samme eller på forskellige boformer. 1 Antallet af personer i alt i 2002 er korrigeret i denne rapport i forhold til, hvad der er oplyst i rapporten for 2002 for at sikre sammenlignelighed med tallene for 2003 - se herom i afsnit 4.9. 5
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 34 procent af brugerne benyttede boformerne i 120 dage eller derover, inklusiv de 12 procent der opholdt sig på en 94-boform hele året. Kun 4 procent har alene været registreret for ophold af én dags varighed. I alt er der registreret ca. 770.000 opholdsdage i 2003. 70 procent af disse opholdsdage medgik til ophold, der varede mere end 120 dage. Ophold af 1 dags varighed udgjorde derimod kun en beskeden andel, 0,6 procent, af det samlede antal opholdsdage. 79 procent af de indskrevne brugere har dansk statsborgerskab. Kun 1 procent af de indskrevne er statsborgere i et andet EU-land eller i et andet nordisk land. 5 procent af de indskrevne er statsborgere i lande uden for Norden og EU. Lidt over halvdelen, 51 procent, af disse brugere med et andet statsborgerskab bor i Hovedstaden, København og Frederiksberg kommuner, og yderligere 29 procent bor i en af de større bykommuner: Odense, Århus eller Ålborg. Lidt over halvdelen af brugerne, 52 procent, henvendte sig selv på boformen på eget initiativ. 14 procent af brugerne blev henvist enten fra socialforvaltningen eller fra en anden 94-boform. 54 procent af udskrivningerne i 2003 foregik planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter en klar aftale om flytning fra institutionen mellem boformen og beboeren. Ca. en fjerdedel af fraflytningerne er foregået uden det har været planlagt eller uden nærmere drøftelse mellem boform og bruger om brugerens fremtidige boforhold. Knapt en fjerdedel af brugerne, 24 procent, er ved udskrivningen fra 94-boformen flyttet til egen tidligere bolig eller til en ny egen bolig, som brugeren selv har fundet. 6 procent af brugerne er flyttet til en bolig, som boformen og/eller kommunen har anvist, og 9 procent er flyttet til en anden 94-boform efter udskrivningen. 6
2. Statistikkens grundlag og opbygning 2 Statistikkens grundlag og opbygning Efter aftale med Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner og Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (SBS 94), oprettede Socialministeriet pr. 1. januar 1999 et register på grundlag af oplysninger vedrørende indog udskrivninger på de boformer, der henhører under servicelovens 94. Ansvaret for statistikken er henlagt til Ankestyrelsen. Oplysningerne til brug for statistikken indsamles af amtskommunerne og København og Frederiksberg kommune. De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indberetter selvstændigt til statistikken. Oplysningerne indsendes kvartalsvis til Ankestyrelsen. Til brug ved indberetning af oplysninger til Ankestyrelsen skal de myndigheder, der indberetter til registeret, anvende et særskilt edb-program Boform. Alle registreringer af brugere af 94- boformer konverteres via programmet til krypterede data, som kun kan læses af Ankestyrelsen. Registreringerne danner grundlag for en årlig statistik. Tidligere statistikker kan ses på Ankestyrelsens hjemmeside: www.ast.dk. Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de boformer, der er omfattet af statistikken, og de dataansvarlige i amtskommunerne mv. udfører for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Vi skal i den forbindelse takke de medarbejdere, som udfører dette store stykke arbejde. Oplysningerne indberettes som regel rettidigt, og kvaliteten er mere fyldestgørende end i statistikkens første år. Ankestyrelsen søger at eliminere eventuelle fejl og mangler via valideringskørsler og vejledning til indberetterne. Alligevel er der fortsat en vis usikkerhed med hensyn til registreringerne. 2.1 Boformer og brugere, der er omfattet af statistikken De boformer, der er omfattet af statistikken, opfylder følgende betingelser: Boformen er drevet efter servicelovens 94. Statistikken omfatter de egentlige amtskommunale botilbud, kommunale botilbud, der drives efter aftale mellem amtskommunen og kommunerne i det pågældende amt, samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med amtskommunen, hvor udgifterne i 2003 er omfattet af reglerne om statsrefusion i servicelovens 131, stk. 2. Statistikken omfatter kun boformer, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter ikke væresteder og lignende sociale tilbud, som ikke kan tilbyde brugerne et egentligt døgnophold udover for eksempel et akut overnatningstilbud. 7
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Statistikken omfatter også døgntilbud, der er iværksat og drives som led i et puljeprojekt, som er direkte knyttet til en eksisterende 94-boform. Andre botilbud under for eksempel puljeordninger, der ikke finansieres efter reglerne i servicelovens 94, indgår ikke i statistikken. Kommunale boformer efter servicelovens 91 samt krisecentre efter servicelovens 94 for personer, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. I statistikken indgår dog enkelte boformer med blandede formål, hvor en del af boformen udgør et krisecenter. For disse boformer indgår alle registrerede brugere i statistikken, idet det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionen fra de øvrige brugere. 94-boformen kan både være et botilbud uden beskæftigelsestilbud, som herberger og pensionater, og et botilbud, hvortil der er knyttet beskæftigelsestilbud, som på visse forsorgshjem og optagelseshjem. Beskæftigelsestilbud ydes efter reglerne i servicelovens 87, stk. 2, eller efter reglerne om aktivering af kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik og fra 1. juli 2003 efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. På nogle 94-boformer har kommuner købt aktiveringstilbud til personer, som ikke er brugere af 94-boformen. Sådanne personer, der i dagtimerne alene deltager i kommunale aktiveringstilbud i tilknytning til boformen, er ikke omfattet af statistikken. Boformer, der er omfattet af statistikken, skal registrere ind- og udskrivninger for samtlige brugere af 94-tilbuddene. Det vil sige at registreringen af brugere omfatter: brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder også brugere af pladser på afrusningsafsnit; brugere, der har ophold i en udflytterbolig, som er en del af en 94- boform med døgnophold. Desuden brugere af selvstændige udflytterboliger efter 94, som er oprettet direkte under den enkelte amtskommune uden tilknytning til en bestemt boform eller institution; brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for boformen (natklienter), men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i boformen; brugere, som modtager dagtilbud i en boform med døgnophold, men som ikke selv bor på institutionen eller i udflytterbolig knyttet hertil. Der skal indberettes til statistikken, hver gang en bruger indskrives og udskrives fra boformen. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på boformen. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. 2.2 Dataindsamling Amtskommunerne samt Københavns og Frederiksbergs kommuner indberetter til den landsdækkende statistik for hver ind- og udskrivning af brugere på boformer, som drives efter servicelovens 94 og i øvrigt er omfattet af statistikken (jf. ovenfor). De selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem indsender på egen hånd oplysninger om ind- og udskrivninger. 8
2. Statistikkens grundlag og opbygning I forbindelse med ind- og udskrivning registreres en række oplysninger om brugeren, blandt andet cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisnings- og udskrivningsmåde mv. Til brug ved indberetningerne er udviklet et særligt edb-program Boform, hvor registrering kan indtastes direkte - eller hvortil registreringsdata fra andre administrative systemer kan importeres. Programmet er udviklet med maksimalt hensyn til sikkerhed for de registrerede oplysninger. Boform-programmet muliggør eksport af data til Ankestyrelsen i krypteret form, der kun kan læses af modtagerprogrammel i Ankestyrelsens analysekontor. 94-boformerne er meget uens med hensyn til størrelse, administration og rutiner i forbindelse med ind- og udskrivning af brugere. 2.3 Datakvalitet og datavalidering Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen ultimo august måned 2003. Statistikken over brugere af boformer efter servicelovens 94 dækker året 2003. For de personer, der boede på en 94-boform ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar 2003. Denne indskrivning vedrører personer, der er indskrevet i 2002 eller tidligere og således allerede boede på en boform ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2003 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte boformer i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. På grund af upræcis registrering indgår der i datamaterialet et mindre antal registrerede ophold, hvor der mangler enten oplysninger om indskrivning eller udskrivning. I disse tilfælde er opholdet ved hver indskrivning uden tilhørende udskrivning og ved hver udskrivning uden tilhørende indskrivning defineret til 1 døgns varighed. Denne opregningsregel betyder, at statistikken overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige boformer. Der er i disse tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. For den del af dobbeltregistreringerne, der er registreret indenfor samme amtskommune, hvor en person samtidigt er indskrevet på to eller flere boformer i amtet, er der anvendt en statistisk opregningsregel, hvorefter det alene er den seneste indberetning, som ved opgørelsen af opholdets længde medgår fuldt ud med hele indskrivningsperioden. De øvrige registreringer for pågældende beboer defineres til ophold af 1 dags varighed. Antallet af dobbeltregistreringer og andre ukorrekte registreringer var størst i statistikkens første år, hvilket især vil sige for 1999. Efterfølgende er indberetningerne blevet mere pålidelige. Men for nogle boformer påvirker de tidlige oplysninger vedrørende tidligere år fortsat beregningerne af blandt andet antallet af indskrevne beboere og antallet af opholdsdage på boformerne. Dette er for eksempel tilfældet, hvis en beboer ikke er blevet korrekt udskrevet, men fortsat står registreret som indskrevet, selvom vedkommende er fraflyttet pågældende boform. 9
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 2.4 Angående opgørelserne Når tabellerne i rapporten læses, skal der tages hensyn til det niveau, de indsamlede oplysninger er opgjort på, idet valget af niveau påvirker resultatet af optællingen. En beboer kan være indskrevet på en 94-boform flere gange i løbet af året. Tælles antallet af indskrivninger fås således et andet resultat end hvis antallet af brugere tælles. Et andet væsentligt opgørelsespunkt er, om der ses på lands-, amts- eller institutionsniveau. Samme beboer kan desuden have været indskrevet på flere 94-boformer i forskellige amter. En opgørelse af brugere på amtsniveau vil således give et andet resultat end en opgørelse af brugere på landsplan, idet en bruger kun vil tælle med én gang på landsplan, selvom denne har registreringer i flere amter/institutioner. I tabellerne kan afrundinger medføre, at tallene ikke summer til totalen. 2.5 Lovgrundlag Amtskommunerne har ansvaret for at etablere det nødvendige antal tilbud om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, jævnfør 94 i lov om social service. Servicelovens bestemmelser har følgende ordlyd: 10 94. Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. I serviceloven er institutionsbegrebet ophævet. Den nødvendige hjælp til personer med sociale problemer skal gives uanset boform. Det giver mulighed for øget individuel tilpasning af hjælpen. Tidligere institutionsbetegnelser for det område 94 dækker, som forsorgshjem, optagelseshjem, herberger og beskyttede pensionater, benyttes derfor ikke længere i lovgivningen, men betegnelserne kan fortsat genfindes i de enkelte boformers navne. Brugere af midlertidige botilbud efter servicelovens 94 spænder fra egentlig boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter 94, at andre hjælpemuligheder skal være udtømte. At kunne rumme mennesker med så forskellige behov, herunder at respektere den enkeltes behov og muligheder for livsudfoldelse, stiller store krav til botilbuddet. Et vigtigt element i 94-boformernes tilbud er optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i en social boform med støtte. Optræningen kan foregå i 94-boformen eller i en udslusningsbolig i tilknytning til boformen. Herved kan der være etableret grundlag for, at brugeren kan tage ophold i egen bolig, bofællesskab eller anden boform med eller uden støtteforanstaltninger. I serviceloven er der dog ikke fastsat nærmere retningslinier for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Ved indskrivningen på en 94 boform gives der samtidig samtykke til de handlinger, som udføres i tilknytning til opholdet. Eksempelvis kontakt til kommunen, praktiserende læge, til vilkår under opholdet mv.
2. Statistikkens grundlag og opbygning Optagelse i en boform kan enten ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlig myndigheder eller forvaltningsgrene. Også andre boformer efter servicelovens 94 kan, selvom de ligger udenfor amtskommunens geografiske område, henvise til en 94-boform. Som udgangspunkt er 94-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, eksempelvis optagelse i en anden boform efter 94. Derfor bør der altid kunne henvises til en boform, hvor personalet er rustet til at håndtere akutte og ofte krævende problemer. 11
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 12
3. Antallet af boformer og pladser 3 Antallet af boformer og pladser I dette afsnit præsenteres en række hovedresultater fra de indrapporterede oplysninger om antal boformer og deres pladstal. I bilag 1 og 2 findes en samlet fortegnelse over de boformer, som er omfattet af statistikken, herunder også om antallet af pladser på de enkelte boformer fordelt på dag-, døgn- og natpladser. 3.1 Antal boformer og pladser Efter servicelovens 94 er amtskommunen forpligtet til at sørge for tilbud til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og derfor har behov for et midlertidigt botilbud. Amtskommunerne mv. har indsamlet oplysninger fra de enkelte botilbud, som er etableret efter servicelovens 94 og oplyst om antallet af normerede pladser (den budgetmæssige normering pr. 1/1) fordelt på døgnpladser (inklusiv pladser i udflytterboliger, som er en del af boformen), natpladser og dagpladser. Fortegnelsen ajourføres løbende ved ændringer, for eksempel ved ændring i pladstal eller ved etablering af nye boformer. Når amtskommuner har indsendt samlede oplysninger om flere boformsenheder eller udflytterboliger, er disse regnet som én institution i statistikken. Dette gælder også de tilfælde, hvor f.eks. udflytterboligen fysisk er hjemmehørende på mere end én adresse. Og modsat er f.eks. udflytterboliger talt som selvstændige institutioner, hvis amtskommunen selv har indberettet dem som sådan. Statistikken i 2003 omfatter indberetninger om ind- og udskrivninger for 66 94- boformer med i alt 2.659 pladser. Af det samlede antal pladser var 1.922 døgnpladser, 606 var dagpladser og kun 31 pladser var egentlige natpladser. Indberetninger om ind- og udskrivninger vedrørende Frederiksborg Amt medgår ikke, idet der har været tekniske vanskeligheder. Dog er kapaciteten Frederiksborg Amt med 100 pladser i alt, hvoraf 92 er døgnpladser og 8 er natpladser medregnet i tabel 3.1. 13
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Tabel 3.1. Antal 94-boformer og pladser 1999-2003. 1 1999 2000 2001 2002 2003 94 - boformer 65 66 67 67 67 Pladser i alt 3.066 2.720 2.686 2.776 2.659 Heraf Døgnpladser 2.112 2.200 2.136 2.222 2.014 Dagpladser 890 506 516 521 606 Natpladser 64 34 34 33 39 Statistikken over antallet af boformer efter servicelovens 94, opgjort pr. 1. januar. Forsorgshjemmet Skedebjerggård i Roskilde Amt med i alt 10 døgnpladser ophørte som 94-boform den 30. juni 1999. Disse 10 døgnpladser indgår i opgørelsen for 1999. Øster Kringelvej og Blå Kors Dagklienter i Ringkøbing Amt med hhv. 5 døgnpladser og 20 dagpladser udgik af statistikken ved udgangen af 2001. Ladegården i Århus Amt samt Bocenter Sundholm i Københavns Kommune med hhv. 15 og 84 døgnpladser ophørte som 94-boform pr 31. december 2002. Af tabel 3.1 fremgår, at det samlede antal pladser på boformerne er faldet i perioden fra 1999 til 2003. Faldet skal blandt andet ses i lyset af, at Blå Kors Dagklienter i Ringkøbing Amt ikke længere er omfattet af statistikken med udgangen af 2001, samt at Ladegården, Århus Amt, og Bocenter Sundholm, Københavns Kommune, er blevet omlagt til anden boform og udgik af statistikken med udgangen af 2002. Selvom to boformer er udgået af statistikken, er antallet af boformer samlet set uændret fra 2002 til 2003. Forholdet skyldes, at Lindevangen Akut, Frederiksberg Kommune, nu figurerer som selvstændig institution, hvor den i årsstatistikken for 2002 var medregnet under Lindevangen, Fredriksberg Kommune. Ligeledes er Rådgivningecafeen i Århus Amt i statistikken i 2003 blevet delt op i 2 institutioner: Rådgivningscaféen Toldbodgade, som er et dagtilbud og Rådgivningscaféen Grønnegade, som er et botilbud. Nedgangen på 208 døgnpladser fra 2002 til 2003 skyldes, for ca. halvdelens vedkommende, at Ladegården, Århus Amt, og Bocenter Sundholm i Københavns Kommune overgik til anden boform pr. 1. januar 2003. Yderligere er antallet af døgnpladser på Møltrup Optagelseshjem i Ringkøbing Amt faldet med 44 og Egmontgården, Københavns Kommune, er midlertidigt reduceret med 51 på grund af ombygning. Herbergscentret Sundholm i Københavns Kommune har i 2003 48 døgnpladser, men bliver i vintermånederne opnormeret til i alt 56 døgnpladser. Det betyder, at det samlede antal 94-pladser i vintermånederne udgør 2.667 på landsplan, heraf 2.022 døgnpladser. Det bemærkes desuden, at Kofoeds Skole har 600 dagpladser, som ikke er omfattet af registreringerne til denne statistik. En meget stor del af Kofoeds Skoles virksomhed består af forskellige former for aktiveringstilbud, værksteder mv., som ikke kan betragtes som 94-tilbud. Derfor registreres for Kofoeds Skoles vedkommende alene skolens 50 døgnpladser og ind- og udskrivninger mv. i relation til disse døgnpladser. De 39 natpladser, der er indberettet til 94-statistikken for 2003, omfatter kun det normerede antal pladser. I antallet af natpladser indgår ikke alle overnatninger i de akutte tilfælde, hvor en boform på grund af pladsmangel tilbyder at lade en bruger 1 I forbindelse med gennemførelse af en plan for hjemløse i Københavns Kommune, skete der pr. 1. januar 2000 en opsplitning af Sundholm til 3 mindre institutioner. I den forbindelse blev det oprindelige antal af Sundholms dagpladser samtidig reduceret fra 248 til 80. Tabel 3.1 er korrigeret i henhold til disse oplysninger. 14
3. Antallet af boformer og pladser overnatte på en madras på gulvet eller på en sofa i dagligstuen. Sådanne overnatninger vil i perioder formentlig være almindeligt forekommende flere steder. Hovedparten af pladserne på boformerne efter servicelovens 94 findes øst for Storebælt. I alt var der i 2003 1.329 pladser på 94-boformer øst for Storebælt, heraf 1.002 med døgnophold og 307 med dagophold. Vest for Storebælt var der 1.330 pladser, hvoraf 1.012 er med døgnophold og 299 med dagpladser. Det fremgår af bilag 2, at pladserne i 94-boformer især er koncentreret i og omkring de større bykommuner. De 4 største bykommuner: København, Odense, Århus og Ålborg havde tilsammen 49 procent af landets i alt 2.014 døgnpladser og 58 procent af i alt 606 dagpladser. Bornholms Regionskommune (tidligere Bornholms Amtskommune) har ikke oprettet boformer efter servicelovens 94. Kort 1 viser det samlede antal døgnpladser, samt døgnpladser pr. 10.000 indbyggere i alderen 18-66 år i de enkelte amtskommuner. Det fremgår, at der i København og Frederiksberg kommuner er langt den største andel af døgnpladser, i alt 603 pladser (inkl. Kofoeds Skole) svarende til 14 pladser pr. 10.000 18-66 årige indbyggere. Herefter følger Ringkøbing, Storstrøm, Århus, Viborg og Århus amtskommuner, som har mellem 7 og 14 pladser pr. 10.000 indbyggerne i den erhvervsaktive alder. 15
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Kort 1. Samlet antal døgnpladser, samt døgnpladser pr. 10.000 indbyggere i alderen 18-66 år. Amtvis opgørelse 2003. Ingen Under 5 pladser 5-10 pladser Over 10 pladser 86 196 100 286 85 76 36 47 92 87 603 117 66 137 Bemærkning: Tallet i de enkelte amtskommuner angiver det samlede antal døgnpladser på boformerne i de pågældende amter. Hovedstaden består på kortet af København og Frederiksberg kommuner samt den selvejende institution Kofoeds Skole. Den selvejende institution Møltrup Optagelseshjem er medregnet under Ringkøbing Amt. 16
4. Ophold på 94-boformerne 4 Ophold på 94-boformerne 4.1 Indskrivninger og udskrivninger I dette afsnit gennemgåes opholdene på 94-boformer i år 2003. Gennemgangen centrerer sig om forhold som indskrivninger, udskrivninger, brugere og opholdenes længde. Det bemærkes, at registreringer fra Frederiksborg Amt ikke medgår i statistikkerne i dette afsnit, idet der har været tekniske problemer. Amtskommunerne, København og Frederiksberg kommuner samt de to selvejende institutioner Kofoeds Skole og Møltrup Optagelseshjem skal indberette til Ankestyrelsen ved hver indskrivning, uanset om brugeren tidligere har været indskrevet på boformen - og uanset om opholdet kun forventes at ville være af kortere eller længere varighed. Der skal også foretages ny registrering af brugerens status under opholdet, hvis denne ændres, f.eks. ved skift fra at være dagklient til et ophold som døgnklient. De registreres følgende former for ophold på 94-boformerne: Døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 94-boformer, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit i tilknytning til boformen. Dagophold, som ikke medfører mulighed for overnatning på boformen, men hvor brugeren har tilbud om deltagelse i aktiviteter mv. i dagtimerne (f.eks. aktivering, beskyttet beskæftigelse mv.). Natophold, eksempelvis tilbud om overnatning, hvor brugeren ikke modtager andre væsentlige tilbud eller ydelser ud over f.eks. morgenmad. Hvis en bruger, der er indskrevet som døgnklient, samtidig modtager dagtilbud på en anden boform, er brugeren registreret på den boform, hvor pågældende bor. Samtidig er brugeren registreret som dagklient dér, hvor den pågældende modtager et dagtilbud. En kvartalsvis oversigt, for hele landet, over det samlede antal ind- og udskrivninger af brugere af 94-boformer i 2003 er vist i tabel 4.1. 17
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Tabel 4.1. Indskrivninger og udskrivninger i 2003. Kvartalsvis bruttoopgørelse. Landsplan. 1. kvt. 1) 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Indskrivninger 3.919 4.013 3.852 4.048 Udskrivninger 3.910 4.027 3.809 4.082 1) Dækker perioden fra og med 2. januar. 1. januar 2003 blev der indskrevet 2.533 brugere. Tallet indeholder en teknisk indskrivning af brugere, der allerede var indskrevet på en boform i 2002 eller tidligere og som fortsat var indskrevet 1. januar, samt de brugere som faktisk blev indskrevet 1. januar 2003. Samme dag blev der foretaget 34 udskrivninger. Fra 2. januar og resten af 2003 blev der indskrevet 15.832 personer til ophold i et botilbud på en 94-boform. Ved årets start var der indskrevet 2.533 brugere. Der blev i alt udskrevet 15.862 brugere - flest i 4. kvartal 2003 og færrest i 3. kvartal. 4.2 Antal beboere Tabel 4.2 viser antallet af beboere, der var indskrevet på en af landets boformer den første dag i hvert af årets kvartaler. Beboerne udgjorde primo kvartalet mellem 2.373 og 2.533 personer, færrest indskrevne var der 1. april 2003 og flest 1. januar 2003. Ved udgangen af året den 31. december var der indskrevet i alt 2.505 beboere. Tabel 4.2. Antal beboere i 2003 primo kvartalet og ultimo året. Landsplan. 1. jan 03 1. apr 03 1. jul 03 1. okt 03 31. dec 03 Antal beboere 2.533 2.373 2.411 2.482 2.505 4.3 Antal ophold pr. bruger En ikke uvæsentlig andel af brugerne ind- og udskrives flere gange i løbet af året. Opgørelsen af ind- og udskrivninger viser, at yderpunkterne på den ene side er et relativt stort antal beboere, der kun er indskrevet én gang i løbet af året på en 94- boform for en kortere eller længere periode, og på den anden side en væsentlig mindre gruppe brugere, der indskrives forholdsvis mange gange, enten på samme boform eller på forskellige boformer. Af tabel 4.3 ses, at 62 procent af samtlige indskrevne beboere kun har været indskrevet én gang på én 94-boform i løbet af 2003. 17 pct. har været indskrevet to gange. 21 procent af samtlige beboere har været hyppige gæster og har været indskrevet 3 gange eller flere. 18
4. Ophold på 94-boformerne Tabel 4.3. Beboere opgjort efter antal indskrivninger og ophold. Landsplan. Antal Beboere Ophold Indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. 1 4.443 62 4.443 24 2 1.221 17 2.442 13 3-5 916 13 3.356 18 6-10 352 5 2.611 14 11-20 153 2 2.157 12 21-50 69 1 2.152 12 51-100 12 0 804 4 Over 100 3 0 400 2 I alt 7.169 100 18.365 100 Brugere, der kun er indskrevet én gang i løbet af året, tegner sig for 24 procent af de registrerede ophold i 2003. Godt 3/4 af alle nye indskrivninger i løbet af året vedrører således brugere, der har haft ophold på 94-boformer flere gange. 4.4 Dag-, døgn- og natophold Ved indskrivning af brugeren er det oplyst om brugeren indskrives som dag- døgneller natklient. Der indberettes ved hver indskrivning, uanset at brugeren tidligere har været indskrevet på boformen, og uanset opholdets varighed. I tabel 4.4 er vist en samlet opgørelse for hele landet. Det fremgår heraf, at 84 procent af indskrivningerne vedrører døgnophold, mens kun 4 pct. var indskrivninger til et dagophold. Tabel 4.4. Indskrivninger fordelt efter dag-, døgn- og natophold. Landsplan. Døgnophold Dagophold Natophold I alt Indskrivninger 15.416 772 2.134 18.322 I procent 84 4 12 100 Bemærkning: Ekskl. 43 uoplyste. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 4 procent af indskrivningerne vedrører dagklienter, når antallet af dagpladser udgør 28 procent af det samlede antal pladser på landets 94-boformer. En del af forklaringen er, at der tilsyneladende er en tendens til, at boformerne primært indskriver nye brugere som døgnklienter, selvom en del af pladserne er reserveret til dagklienter. Uoverensstemmelserne mellem pladsoplysningerne og registreringerne af opholdsstatus understreger de usikkerheder, der knytter sig til de foretagne registreringer. 4.5 Ændring af opholdsstatus Statistikken over brugere af 94-boformer indeholder oplysninger om ændring af brugerens opholdsstatus under opholdet fra eksempelvis et ophold som natklient til 19
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 et ophold som døgnklient. Der indberettes vedrørende ændring af brugerens opholdsstatus (døgnophold, natophold, dagophold), når brugeren i forvejen er indskrevet på boformen, også i de tilfælde hvor brugeren ændrer status flere gange i forløbet. Tabel 4.5. Antallet af ændringer af opholdsstatus. Landsplan Ændring af opholdsstatus til: Døgnophold Dagophold Natophold I alt 193 145 14 368 1) 1) Inklusiv 16 ændringer, hvor der ikke er oplyst om opholdsstatus efter ændringen. Det fremgår af tabel 4.5, at der har været tale om få ændringer af brugernes opholdsstatus, i alt 368 ændringer svarende til 2 procent af samtlige ophold i 2003. Flest registrerede ændringer af brugernes opholdsstatus forekommer i Århus amtskommune. 4.6 Varigheden af ophold på 94-boformer Der er stor forskel på, hvor længe den enkelte bruger bor på en 94-boform. I gennemsnit varede det enkelte ophold 42 dage i 2003. Det dækker imidlertid over en stor spredning. 4.833 eller 27 procent af de ophold, der blev registreret i 2003, var således af 1 dags varighed og yderligere 5.306 eller 29 procent varede mellem 2 5 dage. I 2.097 tilfælde eller i 12 procent af samtlige er der registreret ophold af mere end 120 dages varighed, heraf havde 748 personer fast ophold på en 94-boform hele året. Tabel 4.6 viser en opgørelse over ophold på 94-boformer opgjort amtsvis efter det antal dage, de enkelte ophold varede. Tabellen omfatter alle registrerede døgn- og natophold i 2003. Ophold i dagtilbud indgår således ikke i denne opgørelse. Også i tabel 4.7 og tabel 4.8 er opgørelserne foretaget på baggrund af brugere, der i 2003 benyttede boformer til enten døgn- eller natophold. 20
4. Ophold på 94-boformerne Tabel 4.6. Ophold på 94-boformer i 2003, opgjort efter varighed i antal dage. Amtvis opgørelse. Varighed i antal dage Ophold i alt Amt / myndighed 1 2-5 6-30 31-119 120-364 Hele året Antal Gns. Københavns Kom. 98 129 367 528 413 83 1.618 95 Frederiksberg Kom. 9 9 45 98 45 20 226 105 Københavns Amt 65 68 123 166 74 27 523 68 Frederiksborg Amt 1) - - - - - - - - Roskilde Amt 17 74 68 72 39 8 278 61 Vestsjællands Amt 23 48 55 63 43 62 294 126 Storstrøms Amt 1.144 509 173 136 79 48 2.089 22 Fyns Amt 760 600 111 117 74 72 1734 31 Sønderjyllands Amt 20 117 140 102 48 7 434 48 Ribe Amt 32 244 116 99 48 24 563 49 Vejle Amt 100 239 226 127 55 51 798 51 Ringkøbing Amt 563 708 528 148 80 74 2.101 28 Århus Amt 1.512 1.694 693 365 157 91 4.512 23 Viborg Amt 333 529 282 178 84 21 1.427 28 Nordjyllands Amt 124 271 409 208 60 78 1.150 51 Kofoeds Skole 1 0 0 1 14 25 41 313 Møltrup Optagelses. 32 67 90 77 36 57 359 99 Total 4.833 5.306 3.426 2.485 1.349 748 18.147 42 1) Oplysninger fra Frederiksborg Amt medgår ikke i denne tabel grundet tekniske problemer ifm. ind- og udskrivninger. Bemærkninger: Tabellen er baseret på antallet af døgn- og natophold og ekskl. beboere i dagophold. I bilag 3 findes en opgørelse over opholdenes varighed opgjort i forhold til den enkelte bruger og fordelt på de enkelte boformer. Opholdenes varighed udviser geografiske udsving. Længst varer opholdene i gennemsnit på Kofoeds Skole med 313 dage og næstlængst i Vestsjællands Amt, hvor opholdene i gennemsnit varede 126 dage. I Københavns og Frederiksberg Kommune og på Møltrup Optagelseshjem varede opholdene gennemsnitlig omkring 100 dage. I den øvrige del af landet varede opholdene som gennemsnit væsentligt under 100 dage, lavest i Århus og Storstrøms Amter. Men også på Fyn og i Ringkøbing og Viborg Amter ses korte gennemsnitlige opholdsperioder. Århus Amt er den myndighed, der har indskrevet flest brugere i løbet af året i alt 4.512 i døgn- eller natophold Opgørelsen over den gennemsnitlige opholdsvarighed viser en meget forskelligartet praksis med hensyn til anvendelse af 94-tilbudene. I en række amtskommuner som Storstrøm, Fyn, Ringkøbing, Århus og Viborg udgør de længerevarende ophold på over 120 dage under 10 procent af de samtlige ophold. Andre myndigheder anvender primært boformerne til langvarige forløb. Udover Københavns og Frederiksberg Kommuner og Kofoeds Skole synes især, Vestsjællands Amt og Møltrup Optagelseshjem at reservere en betragtelig del af pladserne i 94-boformer til langvarige ophold. 21
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 4.7 Den samlede opholdsvarighed pr. beboer I alt benyttede 6.704 forskellige personer en 94-boform til enten døgn- eller natophold i 2003. I gennemsnit varede det enkelte ophold opgjort på amtsniveau 42 dage, jf. tabel 4.6. Opgøres den samlede opholdsvarighed for den enkelte bruger i stedet for på landsniveau, forøges den gennemsnitlige opholdsvarighed markant til 112 dage. I denne opgørelse er opholdsperioderne for hver enkel bruger lagt sammen, uanset om den pågældende har haft ophold på samme eller forskellige boformer og i samme eller flere amtskommuner, jf. tabel 4.7. Tabel 4.7. Brugere af 94-boformer, opgjort efter opholdenes samlede varighed i 2003. Landsplan. Varighed i antal dage Varighed 1 2-5 6-30 31-119 120-364 Hele året I alt Gns. Antal 283 865 1.516 1.729 1.514 797 6.704 112 Bemærkning: Tabellen er opgjort på baggrund af antallet af døgn- og natophold og ekskl. beboere i dagophold. Derfor difference til tabel 4.3. På trods af at mere end en fjerdedel af alle ophold kun varede en enkel dag, så har kun 4 procent alene været registreret for ophold af en samlet varighed på én dag. 34 procent af beboerne benyttede boformerne i 120 dage eller derover, heraf opholdt 12 procent sig på en 94-boform hele året. 4.8 Ophold og opholdsdage I landet som helhed blev der på 94-institutionerne registreret ca. 770.000 opholdsdage i forbindelse med døgn- og natophold, jf. tabel 4.8. 36 procent af disse opholdsdage blev benyttet til ophold, der varede hele året. Ophold på mellem 120 og 364 dage udgjorde 35 procent af det samlede antal opholdsdage. Ophold af 1 dags varighed udgjorde derimod kun en beskeden andel, under 1 procent af det samlede antal opholdsdage. På trods af at de langvarige ophold over 120 dage kun udgør 12 procent af det samlede antal ophold i 2003, er det disse længerevarende ophold, der lægger beslag på langt hovedparten af opholdsdagene på 94-boformerne, nemlig 70 procent. Tabel 4.8. Antal ophold og opholdsdage. Landsplan Varighed i antal dage 1 2-5 6-30 31-119 120-364 Hele året I alt Antal Antal ophold 4.833 5.306 3.426 2.485 1.349 748 18.147 Antal ophold i pct. 27 29 19 14 7 4 100 Opholdsdage 4.833 13.694 46.732 160.625 266.791 273.020 765.695 Opholdsdage i pct. 1 2 6 21 35 36 100 Bemærkning: Tabellen er opgjort på baggrund af antallet af døgn- og natophold og ekskl. brugere i dagophold. 22
4. Ophold på 94-boformerne 4.9 Udviklingen 2002 til 2003: Brugere benytter oftere et tilbud I dette afsnit sammenlignes udviklingen fra 2002 til 2003. Da oplysninger fra Frederiksborg Amt vedrørende oplysninger om ind- og udskrivninger for 2003 er udeholdt på grund af tekniske problemer, er der foretaget en ny beregning af tallene for 2002, hvor oplysningerne fra amtet ligeledes er udeholdt, således at en sammenligning er relevant. I 2003 havde 7.169 forskellige personer ophold i et 94-tilbud. Det er 123 flere beboere end i 2002, hvor der blev registreret 7.046 forskellige personer med ophold på 94-boformer., jf. tabel 4.9. Det skal nævnes, at der er sket et fald i antallet af døgn- og natpladser med godt 200 fra 2002 til 2003. Tabel 4.9. Sammenligning af antallet af brugere i 2002 og 2003 År 2002 2003 Udvikling Antal 7.046 7.169 123 Selvom antallet af brugere stort set er uændret, er antallet af ophold steget med 7 procent fra 16.917 i 2002 til 18.147 i 2003. Samtidig er antallet af opholdsdage steget med knapt 3 procent fra 744.978 i 2002 til 765.695 dage i 2003. Et stort set uændret antal brugere benytter således oftere et botilbud. Men selvom et stort set uændret antal brugere oftere benytter et 94-tilbud, er opholdene ikke blevet længere, tværtimod. Der er i 2003 registreret 18 procent flere ophold af 1 døgns varighed end i 2002 - fra 4.094 i 2002 til 4.833 i 2003. Dette har betydet, at andelen af ophold af 1 dags varighed er steget fra 24 procent til 26 procent i 2003. Dette bevirker samlet set, at den gennemsnitlige varighed af et ophold er faldet fra 44 dage i 2002 til 42 dage i 2003, jf. tabel 4.10. Tabel 4.10. Ophold på 94-boformer. Opgjort efter varighed i antal dage. 2002-2003. Varighed i antal dage Ophold i alt 1 2-5 6-30 31-119 120-364 Hele året I alt Antal Gns. dage pr. ophold Procent 2003, ophold 26 29 19 14 7 4 100 18.147 42 2002, ophold 24 30 20 14 8 4 100 16.917 44 Bemærkninger: Ekskl. dagophold og efter korrektion for indskrivninger foretaget før 2002. Ekskl. Frederiksborg Amt. En del beboere er gengangere, som benyttede 94-tilbuddene i både 2002 og 2003. Det kan være personer, der har haft ophold på samme boform i begge år eller personer, der i løbet af de to kalenderår har haft flere ophold på samme eller forskellige boformer. 23
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 24
5. Karakteristik af brugerne 5 Karakteristik af brugerne 1. januar 2003 var der indskrevet 2.533 brugere på en 94-boform. I løbet af året blev yderligere 4.636 andre personer indskrevet til et eller flere ophold. I alt benyttede 7.169 forskellige personer en 94-boform i 2003. 1 5.1 Brugerne fordelt på alder og køn Gennemsnitsalderen for de personer, der i løbet af 2003 var indskrevet i en 94- boform, var 40,8 år. For mænd var gennemsnitsalderen lidt højere end for kvinderne, nemlig 41,0 år for mænd og 39,9 år for kvinder. Størstedelen af brugerne af landets 94-boformer er mænd. Af de indskrevne brugere var 76 procent mænd og 24 procent kvinder. Tabel 5.1 viser brugernes alder opgjort på aldersgrupper på basis af den alder, de havde ved første indskrivning i 2003. I tabellen medregnes den enkelte bruger kun en gang. Det fremgår, at det er de 30-39 årige og 40-49 årige, der hyppigst benytter 94- boformerne. De 30-39 årige udgjorde 28 procent af samtlige indskrevne brugere og de 40-49 årige 30 procent. Aldersfordelingen kønnene imellem viser, at andelen af mænd som er mellem 40 og 59 år er større end tilsvarende for kvinderne. Samtidig er der procentmæssigt en større andel (næsten dobbelt så stor) af kvinderne, som er mellem 20 og 29 år, end hvad tilfældet er for mændenes vedkommende. Under en femtedel (18 procent) af de indskrevne brugere var under 30 år. Blandt disse unge brugere indgår 14 børn under 18 år. Som hovedregel skal børn imidlertid ikke registreres til statistikken. Når der alligevel indgår 14 registrerede børn, må disse overvejende betragtes som ledsagere til en voksen med forældremyndighed. De forholdsvis få børn, der er registreret i 2003, kan ikke opfattes som dækkende for det antal ledsagede børn, som i løbet af året bor på en 94-boform, fordi krisecentre for kvinder ikke skal oplyse om indskrevne brugere. 1 Grundet tekniske problemer i Frederiksborg Amt indeholder tallene i afsnit 5 ikke oplysninger om ind- og udskrivninger fra amtet. 25
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Tabel 5.1. Antal brugere fordelt på køn og aldersgrupper. Kvinder Mænd Brugere i alt Brugernes alder Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. - 17 år 7 0 7 0 14 0 18 19 år 36 2 54 1 90 1 20 29 år 428 25 768 14 1.196 17 30 39 år 485 28 1.505 28 1.990 28 40 49 år 454 26 1.705 31 2.159 30 50 59 år 255 15 1.045 19 1.300 18 60 66 år 51 3 264 5 315 4 67 år og derover 22 1 83 2 105 1 Brugere i alt 1.738 100 5.431 100 7.169 100 Bilag 4 indeholder en oversigt over alders- og kønsfordelingen ved første indskrivning fordelt på de enkelte boformer. På figur 5.1 nedenfor er vist en amtvis opgørelse over andelen af kvinder og mænd, der opholdt sig på en 94-boform i 2003. Den enkelte bruger er på figuren kun medregnet én gang for den pågældende amtskommune. Boformerne i Københavns Kommune har den højeste andel af kvindelige beboere, nemlig 43 procent. Dernæst kommer Frederiksberg Kommune, hvor de kvindelige beboere udgør 28 procent. Fyns og Vestsjællands amter ligger i den anden ende af skalaen med forholdsvis få kvindelige beboere, nemlig henholdsvis 13 og 14 procent. Figur 5.1. Indskrevne på 94-boformer i 2003, fordelt efter køn, procent. Københavns kommune Frederiksberg kommune Kofoeds Skole Århus Amt Ribe Amt Nordjyllands Amt Vejle Amt Viborg Amt Ringkøbing Amt Storstrøms Amt Roskilde Amt Sønderjyllands Amt Københavns Amt Vestsjællands Amt Fyns Amt Møltrup Optagelseshjem 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinder Mænd 26
5. Karakteristik af brugerne I forbindelse med vurderingen af kønsfordelingen i 94-boformer bør det bemærkes, at tilbud efter servicelovens 94 både omfatter tilbud til egentlige hjemløse og til voldsramte med eventuelle børn. Rene krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår enkelte boformer med blandede formål, hvor boformen for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter. Det bør derfor understreges, at en del af de kvindelige beboere på 94-boformer, der indgår i denne statistik, må betragtes som brugere af et krisecenter. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere opgørelse af denne andel. Herudover havde enkelte boformer i 2003 kun mandlige beboere. Møltrup Optagelseshjem samt nogle få institutioner i Københavns kommune, nemlig Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. 5.2 Brugernes statsborgerskab 79 procent af de indskrevne brugere har dansk statsborgerskab. Kun 1 procent af de indskrevne er statsborgere i et andet EU-land eller i et andet nordisk land. 5 procent af de indskrevne er statsborgere i lande uden for Norden og EU. Derudover er der for 15 procent af indskrivningerne ikke oplyst om brugernes statsborgerskab, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2. Antal indskrivninger 2003, opgjort efter brugerens statsborgerskab. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Procent Dansk 80 80 78 76 79 EU/Norden 1 1 2 1 1 Andet 4 5 5 4 5 Uoplyst 14 13 16 18 15 I alt 100 100 100 100 100 Antal 4.529 4.313 4.309 4.813 17.964 Bemærkning: Andet omfatter statsborgere fra lande uden for EU og Norden - samt personer, der er statsløse. Det er især i Københavns og Frederiksberg kommuner, at der er registreret udenlandske brugere i større tal, jf. tabel 5.3. I de to kommuner har 19 procent af brugerne et andet statsborgerskab end dansk, nordisk eller EU. I de 3 store bykommuner udenfor Hovedstadsområdet og i de øvrige kommuner udgør andelen af personer med andet statsborgerskab derimod kun henholdsvis 4 og 2 procent. 27
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Tabel 5.3. Antal indskrivninger 2003, opgjort på brugerens statsborgerskab og boformens beliggenhed. Hovedstaden 1) Bykommuner 2) Øvrige kommuner Procent Dansk 50 87 80 EU/Norden 3 1 1 Andet 3) 19 4 2 Uoplyst 27 8 17 I alt 100 100 100 Total 2.152 6.091 9.721 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i de 3 storbyer: Odense, Århus og Ålborg. 3) Andet omfatter statsborgere fra lande uden for EU og Norden - samt personer, der er statsløse. 5.3 Hvor er brugeren henvist fra? Optagelse i en 94-boform kan ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger udenfor amtskommunen. Der er ikke i serviceloven fastsat nærmere retningslinier for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er 94-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter 94. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 66. I disse tilfælde vil der for enlige undtagelsesvis og som en nødløsning for en kortere periode kunne henvises til optagelse i et botilbud efter 94. I forbindelse med brugernes registrering ved indskrivning er det samtidig registreret, hvordan brugeren er henvist til den pågældende 94-boform. Som det fremgår af tabel 5.4 har lidt over halvdelen af brugerne (52 procent) henvendt sig til boformen på eget initiativ (selvmødere). Mindre end en tiendedel (7 procent) er blevet henvist fra socialforvaltningen. 7 procent af brugerne er henvist direkte fra en anden 94-boform, hvor brugeren havde haft ophold, og 4 procent er henvist fra et somatisk eller psykiatrisk sygehus, herunder fra skadestuen eller distriktspsykiatrien.ved 30 procent af indskrivningerne er det registreret, at henvisningen er sket på anden måde - eller at henvisningsmåden er uoplyst. 28
5. Karakteristik af brugerne Tabel 5.4. Samlede antal indskrivninger 2003, fordelt efter henvisningsmåde. Opgjort efter indskrivningstidspunkt. Hele 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. året Procent Selv henvendt sig 52 54 50 50 52 Socialforvaltning 7 7 8 8 7 Anden 94 boform 7 6 7 7 7 Sygehus 4 3 4 3 4 Andet 16 14 16 15 15 Uoplyst 15 15 15 16 15 I alt 100 100 100 100 100 Total 4.529 4.313 4.309 4.813 17.964 Bemærkning: Andet omfatter bl.a. henvisning fra kriminalforsorgen og private hjælpeorganisationer. Procenterne summer ikke til 100 på grund af afrundinger. En nærmere undersøgelse af hvorvidt, der er forskel på henvisningsmåderne afhængig af boformens beliggenhed, viser, at andelen af selvmødere er størst for boformerne i de 3 store bykommuner, mens den er mindst for boformer beliggende i Hovedstaden, jf. tabel 5.5. Der ses derimod en markant større andel af brugerne i Hovedstaden, som henvises til ophold på en 94-boform fra socialforvaltningen, nemlig 34 procent, mens det i de 3 store bykommuner kun drejer sig om 2 procent og i de øvrige kommuner om 5 procent af henvendelserne. I de øvrige kommuner er det samtidig den største andel af brugerne, der henvises på anden måde. Disse andre måder kan bl.a. omfatte henvisning fra kriminalforsorgen og private hjælpeorganisationer. Herudover ses også i de øvrige kommuner den højeste andel af brugere, hvor henvisningsmåden er uoplyst. 29
Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Tabel 5.5. Samlede antal indskrivninger 2003, fordelt efter henvisningsmåde og boformens beliggenhed. Hovedstaden Bykommuner Øvrige kommuner I alt Henvist fra: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Selv henvendt sig 692 32 4.325 71 4.246 44 9.263 Socialforvaltning 736 34 96 2 500 5 1.332 Anden 94 boform 200 9 372 6 679 7 1.251 30 Sygehus 122 6 188 3 331 3 641 Andet 3) 274 13 702 12 1.775 18 2.751 Uoplyst 128 6 408 7 2.190 23 2.726 I alt 2.152 100 6.091 100 9.721 100 17.964 1) Hovedstaden omfatter København, og Frederiksberg kommuner. 2) Bykommuner omfatter boformer beliggende i de 3 storbyer: Odense, Århus og Ålborg. 3) Andet omfatter bl.a. henvisning fra kriminalforsorgen og private hjælpeorganisationer. 5.4 Forsørgelsesgrundlag ved indskrivning Hovedparten af de indskrevne brugere af 94-boformer modtager enten kontanthjælp mv. (37 procent) eller social pension (24 procent) ved indskrivningen. Kun 4 procent af de indskrevne har en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag, jf. tabel 5.6. Tabel 5.6. Indskrivninger i 2003, fordelt efter brugerens forsørgelsesgrundlag ved indskrivning. Hele året Procent Kontanthjælp mv. 37 Social pension 24 Sygedagpenge 3 Arb. dagpenge 2 Anden off. ydelse 7 Lønindkomst 4 Andet 2 Uoplyst 20 Pct. 100 I alt 17.964 Kontanthjælp omfatter al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder revalidering). Social pension omfatter både modtagere af førtidspension og folkepension efter lov om social pension. Sygedagpenge omfatter dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Arbejdsløshedsdagpenge omfatter også ydelser ved aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og fra 1. juli 2004 efter lov om en aktiv beskæfti-