ret april 2013 Første udgave Juni 2013 Redigeret april 2016 Praktikmappe for social- og sundhedshjælperelev Navn

Relaterede dokumenter
ret april 2013 Første udgav e redige ret april 2013 Praktikmappe for Social & Sundhedshjælperelever Tilhører

ret april 2013 Redigeret juni 2014 Første udgave Juni 2013 Praktikmappe for social- og sundhedshjælperelev Navn

Velkommen til praktik

ret april 2013 Første udgave Juni 2013 Redigeret april 2016 Praktikmappe for social- og sundhedshjælperelev Navn

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Bilag - Praktikmål trin 1

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

TRIN 1 MÅL FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Samlede praktikøvelser

Praktikvejledertræf 2018

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktik 1 & 2 Intro- og temadage. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktikken

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

Nyt indhold i LUP for trin 1

MÅL OG LÆRINGSAKTIVITETER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER I PRAKTIKKEN

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER FRA 2017

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i København. Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen i Hillerød

info dag/rhe

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Opgave i notesbogen om resurser og krav i uddannelsen. Opgave i notesbogen om resurser og krav hos et andet menneske

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Praktikvejledertræf 2018

info dag/rhe

Webside SOSU FVH. Video med vejledning til anvendelse - Klik her.

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Håndbog i Praktikuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Kompetencekort Studerende

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November Skoleperiode 2.

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Lokal undervisningsplan trin 1

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper

Introduktion til nye social- og sundhedsassistentelever

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Velkommen som elev i Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

SOSU-ASSISTENT PRAKTIK 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSA - uddannelsen

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. For dig over 25 år (EUV) Social- og sundhedsuddannelsen

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Transkript:

Første udgave Juni 2013 Redigeret april 2016 ret april 2013 Praktikmappe for social- og sundhedshjælperelev Navn

Praktikmappen er blevet til i samarbejde mellem uddannelsesansvarlige i Guldborgsund, Vordingborg og Lolland Kommuner samt uddannelseskonsulent ved Social- og Sundhedsskolen Nykøbing F. Forfattere: Hanne Mette Strøm, Hanne Andreasen, Pia Lindquist, Birgitte Pedersen (Guldborgssund kommune), Christina Grauengaard (Vordingborg Kommune), Lise Davidsen, Birte Engen, Gitte Overvad (Lolland Kommune) og Anne Marker (SOSU Nyk F). Tak: Til de mange engagerede og dygtige praktikvejledere der har givet masser af inspiration og ideer undervejs Layout: Julia Sandra Rasmussen, Lolland Kommune. Copyright: Gengivelse af indholdet er ikke tilladt uden kildeangivelse. 1

Indhold Overblik over praktikperioder... 3 Måltrappe og præstationsstandarder... 4 Mål 1.... 5 Mål 2.... 6 Mål 3.... 7 Mål 4.... 8 Mål 5.... 9 Mål 6.... 11 Mål 7.... 13 Mål 8.... 14 Mål 9.... 15 Mål 10. 16 Mål 11.... 17 Mål 12.... 18 Mål 13.... 19 Mål 14.... 20 Mål 15.... 21 Mål 16.... 22 Mål 17.... 23 Mål 18.... 24 Mål 19.... 26 2

Overblik over praktikperioder Praktik 1A Praktik 1B Praktik 2 Praktik 1A: 6-11 uger Praktik 1B: 9-14 uger Praktik 1A + 1B: i alt 20 uger Praktik 2: 17 uger midtvejsevaluering praktikuge 11 midtvejsevaluering praktikuge 9 slutevaluering praktikuge 20 slutevaluering praktikuge 17 + egen evaluering af praktik + egen evaluering af praktik Kun ved praktik 1A på 6 uger : Opsamlingsark praktikuge 6 Der skal udfyldes praktikerklæring (PASS) efter praktik 1A, praktik 1B og praktik 2 Det eneste praktikmål der er ændret i uddannelsesordning af 1 august 2015, er mål 6 (se side 11) Praktikmål 19 drøftes ved hver forventningssamtale og der følges op på målet ved midtvejs-og slutevaluering Praktikmål 1 bruges i første omgang ved introduktionen af eleven i praktik 1A, hvorefter der bygges på i praktik 1B og 2 Vejledende rækkefølge for arbejdet med praktikmål : 19-1-4-5-2-17-7-11-14-6-9-10-13-15 - 3-8-12-16 og 18 Eleven skal nå alle (næsten alle) mål på rutineret niveau ved slut praktik1b Eleven skal nå alle (næsten alle)mål på avanceret niveau ved slut i praktik 2 3

Måltrappen Hvordan kan der arbejdes med målene i praktikperioderne i social-og sundhedshjælperuddannelsen? Trin 3 Trin 2 AVANCERET Trin 0 Eleven ser vejleder udføre opgaven. P Trin 1 BEGYNDER under vejledning kendskab forståelse Eleven udfører opgaven sammen med vejleder eller under vejledning. RUTINERET øvelse viden om reflektere Eleven øver at udføre opgaver i forhold til kendte problemstillinger. Evalueres med vejleder. udføre selvstændigt anvende viden ansvar og initiativ Eleven kan selvstændigt udføre opgaver også i forhold til ikke kendte problemstillinger. Evalueres med vejleder. model udarbejdet af Anne Marker PASS Ord, der beskriver det Ord, der beskriver den Ord, der beskriver den 27/10 2015 niveau, som opgaven løses på personlige kompetence, der handling, der knytter sig knytter sig til niveau- et. til niveauet Begynder Opgaven løses i kendt situation. Kompliceret aktivitet løses under vejledning. Fortrolig med fundamentale kundskabs- og færdigheds områder. Udvikler ansvarlighed. Udvikler grundlag for fortsat læring. Grundlægger selvstændighed i opgaveløsning. Beskrive, gengive, definere, genkende, huske Rutineret Opgaven planlægges og Viser fleksibilitet og omstillings Demonstrere, forklare gennemføres i rutinemæssig evne (med egne ord), give Avanceret eller kendt situation Løser opgaver alene og i eksempler, sammenfatte Løser et problem. samarbejde. skelne væsentligt fra uvæsentligt Selvstændigt sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger. Problemer løses også i ikkerutinesituationer Vurderer et problem. Planlægger, løser og gennemfører sociale og faglige opgaver eller aktiviteter. Tager selvstændigt ansvar Løser problemer alene eller i samarbejde. Viser initiativ Lægger vægt på kvalitetssans og kreativitet. Afprøve, afgøre, vælge, træffe valg, igangsætte, udvise initiativ, selvstændigt udføre 4

Mål 1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. Aktindsigt: - Hvad er aktindsigt? - Har du kendskab til borgerens mulighed for aktindsigt? - Hvordan håndterer du en borgers ønske om aktindsigt? Kvalitetsstandarder: - Hvem har lavet dem? - Hvor finder du dem? - Hvordan bruger du dem? - Hvilke kvalitetsstandarder og procedurer arbejder du efter? - Visitation, BUM-model (private leverandører). Arbejdspladsens retningslinjer Tavshedspligt: - Hvordan håndterer du din tavshedspligt i forhold til borgere/pårørende? (Sociale medier som Facebook og Twitter, busstoppesteder, indkøb m.m.) - Hvad er forskellen på tavshedspligt og oplysningspligt? - Hvordan siger du til borger at du har tavshedspligt/oplysningspligt? - Hvad vil du sige, når nogen vil have dig til at bryde din tavshedspligt? Utilsigtede hændelser: - Hvad er en utilsigtet hændelse? - Hvordan indberetter du? Opgave til studietid/ugesamtale: Udvælg en af de borgere du kommer hos. Gå i dybden med alle pinde i målet i forhold til din borger. Hvem vil du søge hjælp hos, hvis du er i tvivl i forhold til retningslinjerne? 5

Mål 2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Hvordan tager du hensyn borgernes religion og kultur? Hvordan udviser du situationsfornemmelse overfor kolleger, borgere og pårørende? Hvordan viser du, med din væremåde, at du respekterer og anerkender borgeren? Hvad er empati? Og hvordan kan du anvende empati i samarbejdet med din borger? Mødet med andre mennesker Hvad forstår du ved etik? Hvordan medtænker du etik i dit arbejde hos borgeren? Hvordan kan din væremåde påvirke samarbejdet mellem dig og din borger, kolleger pårørende m.fl.? Nævn eksempler på hvordan du har begrundet din faglige indsats overfor borgere? Kolleger? Pårørende? Respekt Har du oplevet et etisk dilemma hos din borger? Opgave til studietid: Dine egne personlige værdier er vigtige i forhold til at du optræder etisk, respektfuld og anerkendende. Hvad er dine værdier? Hvordan passer kommunens værdigrundlag til dine egne værdier? Beskriv i forhold til en borger du kommer hos, hvordan du arbejder med værdierne. Drøft situationer hvor du har oplevet at det har været godt eller svært at samarbejde med en borger, pårørende eller kollega. 6

Mål 3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter serviceloven og grundlæggende sygepleje efter sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeydelser. Serviceloven Formål At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer At tilbyde serviceydelser der også kan have et forebyggende formål At tilgodese behov der er følger af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Sundhedsloven At fremme befolkningens sundhed samt forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte Ydelser / pleje Personlig hjælp og pleje 83 Aflastning 84 Genoptræning 85 og 86 Fritvalgsordning 91 Fleksibel hjælp 94a Hjemmesygepleje 138 Genoptræning 140 Når du arbejder efter serviceloven løser du praktiske og personlige opgaver hos borgere som f.eks. rengøring, hjælp til måltider eller hjælp til bad Når du arbejder efter sundhedsloven løser du plejemæssige opgaver som du er blevet specielt oplært til, som f.eks. øjendrypning eller skift af en forbinding Bevilligende myndighed Kommunen (visitation) Lægen (ordination) Opgave til studietid: Undersøg din kommunes retningslinjer for overdragelse af plejeopgaver og grundlæggende sygeplejeopgaver Vælg en af de borgere du arbejder hos. Beskriv hvilke ydelser borgeren modtager. Hvad er personlig pleje og hvad er grundlæggende sygepleje? Brug evt. skemaet. Hvad er SSH s kompetenceområde? Tjek din kommunes jobprofil/funktionsbeskrivelse for: Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske 7

Mål 4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens hjem som på plejecentre. Hvordan overholder du de hygiejniske principper når du f.eks.: o Reder seng. o Udfører mundpleje. o Hjælper borger med brusebad. o Udfører øvre eller nedre toilette. o Hjælper borger med toiletbesøg eller bleskift. Hvorfor er det vigtigt, du overholder de hygiejniske principper? Rengøring Anret og servere mad Hvordan undgår du at sprede smitte? Arbejdsbeklædning/ uniformsetikette Håndhygiejne Værnemidler Hvornår skal du vaske dine hænder? Hvilke kender du? Hvornår bruger du dem? Vasker borgere hænder før de spiser mad og efter toiletbesøg? Hvornår kan eller skal du bruge håndsprit? Hvordan opfatter borgeren det, når du bruger værnemidler? Etiske overvejelser? Hvordan kan man undgå at sprede multiresistente bakterier i borgerens eget hjem og på plejecenter? Opgave til studietid: Hvor kan du søge viden? Hvordan undgår du selv at blive smittet? 8

Mål 5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. Hvordan forstår du forskellen på livsudfoldelse og livskvalitet? Hvad er livskvalitet for borgeren? Hvordan bruger du din viden om borgerens livskvalitet, når du samarbejder med borgeren? Hvordan tager du udgangspunkt i borgerens resurser: o Fysiske. o Psykiske. o Sociale. når du yder personlig og praktisk hjælp? Hvordan udfører du personlig pleje? Begrund dine handlinger: Hår Øjne briller (+pudsning) Ører høreapparat (+ rengøring og skift af batteri og slange) Mund (tænder + tunge) Næse Skæg Hudfolder Hudpleje Negle Navle Nedre toilette (+ kateterpleje) Fødder og tæer 9

Hvordan udfører du praktisk hjælp? Begrund dine handlinger: Sortere tøj Tørre tøj Samarbejde med borgeren Samarbejde med borgeren -Farver - vaskegrader Tøjvask Bestille varer Vaske (også kompressionsstrømper) Praktisk hjælp Indkøb Anrette og servere mad Rengøring Rengøre hjælpemidler Rækkefølge, rengøringsmidler, arbejdsredskaber (handsker) Samarbejde med borgeren Lufte ud Daglig oprydning 10

Mål 6. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing, arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. Sygdomsforebyggelse Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing Søvn hvile Hud Fysiske ændringer Borgeren Sociale ændringer Vejrtækning Psykiske ændringer Hvilke observationer gør du hos dine tildelte borgere? Borgere med fysiske ændringer, f.eks i forbindelse med: o Vandladning og væskebalance (cystit, dehydrering) o Bevægeevne ( følger af immobilitet) o Hjerte-kredsløb (ødemer) o Mave-tarmfunktion (obstipation, diarré) o Nervesystem og sanser (smerter, syn, hørelse) o Søvn og hvile o Vejrtrækning o Huden (tryksår) Borgere med kroniske sygdommme, f.eks.: o KOL o Diabetes o Demens o Hjerte-kar sygdomme o Apopleksi 11

Borgere med psykiske ændringer, f.eks.: o Humør o Bevidsthed o Hukommelse Har din borger symptomer på demens? Har din borger symptomer på depression? Har din borger symtomer på en krise? borgere med sociale ændringer, f.eks. : o Netværk o Isolation o Ensomhed o Ændret økonomi o Flytning Hvordan har du selv handlet? Hvordan afgør du, hvad du skal handle på straks og hvad der kan vente? Hvordan giver du dine observationer videre? Hvordan dokumenterer du dine observationer? Hvordan arbejder du sygdomsforebyggende hos borgeren? f.eks : o Hvordan forebygger du dehydrering hos borgeren? Opgave til studietid: o Hvordan forebygger du obstipation? o Hvordan forebygger du immobilitet eller fald? o Hvornår vejleder du borgeren i forhold til KRAM? o Hvordan arbejder du med tidlig opsporing i forhold til Ernæring Depression Smerter Vitale værdier Beskriv et borgerforløb du har haft, hvor du observerede nogle ændringer -hvad gjorde du og hvorfor? Brug emnekort (aftal hvilke med din praktikvejleder) Find app tidlig opsporing (symmetric consulting), og læs om sundhedsstyrelsens værktøjer i forhold til de udvalgte emner 12

Mål 7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. Appetit Stor/lille, humør, ensomhed, smerter, sygdom Mave/tarmfunktion Mad Hvad er borgerens behov? De officielle kostråd Kost til småtspisende til diabetikere BORGEREN Mund/Tænder Synkefunktion Måltidet Sanser Hjælp til at spise Omgivelser Væskeindtag Observationer i forhold til væske Vægt Er borgerens tøj blevet for stort/for småt, kontrolvejning, BMI Køleskab Hygiejne, egenkontrol Opbevaring af mad, datomærkning www.altomkost.dk Opgave til studietid : Hvordan handler du i forhold til hver pind? Hvem er de relevante samarbejdspartnere i forhold til kostvejledning? Hvordan samarbejder du med og vejleder borgeren om kost og ernæring? Har du etiske overvejelser i forhold til borgerens livskvalitet? Hvornår kan det være relevant at stoppe vejledning i forhold til kost? Hvordan dokumenterer du dine observationer og handlinger? 13

Mål 8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. Ikke komplekst borgerforløb Fælles sprog, niveau 1 + 2: Funktionsniveau 1. Lette begrænsninger. Funktionsniveau 2. Moderate begrænsninger. Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Komplekst borgerforløb Fælles sprog, niveau 3 + 4: Funktionsniveau 3. Svære begrænsninger. Funktionsniveau 4. Totale begrænsninger. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har behov for fuldstændig personassistance. I hvilke situationer skal du inddrage andre fagpersoner? Hvem skal du henvende dig til, hvis borgerens funktionsniveau ændres? Opgave til studietid: Reflekter over hvem af dine borgere, der er komplekse eller ikke komplekse. F.eks. Borgere med mange sygdomme Borgere med livstruende sygdomme Palliative forløb Borgere med problematisk socialt netværk Borgere med psykiske problemer. Tal med din vejleder om dette 14

Mål 9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. Reflekter over: o Rollen som hjælper træner. o Samarbejde med relevante fagpersoner. Hvad er din rolle i forhold til arbejdet med træningsplaner? (dokumentation) Hvordan støtter du borgeren i at følge en træningsplan? Borgerens træningsplan Hvad er en træningsplan? Hvem laver den? Hvem er ansvarlig? Hvor finder du træningsplanen? Hvad gør du, når der sker ændringer i borgerens tilstand? (f.eks. flytter fra eget hjem til plejebolig eller bliver indlagt på sygehus, udskrevet igen, med ændret funktionsniveau) Opgave til studietid: Reflekter over mindmappen i forhold til dine borgere. 15

Mål 10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang. Giv eksempler på hvordan du arbejder rehabiliterende hos en borger. o Hvilken betydning har det fået for borgeren. Hvilke færdigheder eller aktiviteter vurderer borgeren er vigtige at bevare? Hvordan motiverer du borgeren til: o At udnytte egne resurser i forbindelse med personlig hygiejne og praktiske opgaver? o At vedligeholde eller øge sit funktionsniveau? o ADL træning? o Træning i hjemmet? Hvad gør du, hvis borgeren ikke vil træne? Selvbestem -melsesret Movitation Uafhængig af andre Livskvalitet Trivsel 16

Mål 11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. Hvad forstår du ved mestring? o Hvordan kan du se om din borger mestrer eget liv? o Giv nogle eksempler. Borgerens Almindelige Daglige Livsførelse Borgerens livshistorie Borgerens selvbestemmelses ret samarbejde med borgeren Støtte og vejlede borgeren Borger + aktiviteter = mestring Planlægge aktiviteten Evaluere aktiviteten Udføre aktiviteten Opgave til studietid: Reflekter over ovenstående bobler i forhold til en af dine borgere 17

Mål 12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår, samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. Livsvilkår (forurening, arbejdsmiljø, økonomi, kultur, social baggrund, kommunikation, samværsformer) Forebyggelse (hjemmebesøg, vaccinationer, patientundervisning) At fremme borgerens SUNDHED Livsstil (alkohol, mad, motion, tobak, misbrug, sex) Servicetilbud (søg på kommunens hjemmeside) Beskriv en eller flere af dine borgere i forhold til mind-mappen. Hvilke sundhedsfremmende aktiviteter kan være relevante hos dine borgere? Giv eksempler på, hvordan du har motiveret og understøttet en borger i forhold til sundhedsfremme. Reflekter over hvordan livsstil og livsvilkår kan have indflydelse på borgerens sundhed. Hvordan vurderer du hvilke tilbud, der er relevante for den enkelte borger? Opgave til studietid: Undersøg hvilke servicetilbud, sundhedfremmende tilbud og forbyggelsestilbud, der findes i din ansættelseskommune. Led på din kommunes hjemmeside, f.eks.: Service (brillebus, frisør, madudbringning) Sundhedsfremme (KRAM-bus, forløbsprogrammer) Forebyggelse (forebyggende hjemmbesøg, vaccinationer, patientundervisning) Tilbud fra frivillige organisationer. 18

Mål 13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer, herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. Du skal introduceres til dokumentationssystemet. Hvilke IT-politikker har din arbejdsplads? Læs arbejdspladsens retninglinjer/instruks for dokumentation af plejen. Kan du anvende det IT-hjælpemiddel, som din kommune bruger? (notebook, PDA, Ipad, smartphone m.m.) Læs dine tildelte borgeres pleje/handleplaner og deltag evt i a jourføring af disse Hvordan (fagsprog, etik, objektivitet) Hvor (skal du skrive din dokumentation i systemet? hvor skriver du hvad?) Dokumentation Hvad (observationer, overvejelser, handlinger, aftaler, opfølgning og evaluering) Hvem (til hvem, og hvem gør hvad) Hvorfor (kvalitetssikring, aktindsigt, egen sikkerhed) Opgave til studietid: Har du skrevet i omsorgssystemet? Hvad har du skrevet? Analysér ved hjælp af mindmap ovenfor. 19

Mål 14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Reflektér over forskellen på privat og professionel kommunikation. Fortæl på fagsprog om årsagerne til at din borger har behov for hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp. Etik, holdning, god service, give besked videre, kende eget kompetenceområde, kort, præcis, objektiv Læse og forstå fagsprog: Advis Journalnotat Pleje/handleplaner Tale: Samtaler Møder Beskeder Nødkald Telefonbetjening Skrive: Dokumentation Opgave til studietid: Lav en oversigt over fagudtryk du møder, men som du ikke kender. Undersøg disse ord på www.sosuordbogen.dk Tal med din vejleder og/eller kollegaer om ordene. Nævn nogle faglige ord, der beskriver din borger. Anvend ordene i den skriftlige dokumentation. Øv dig i at sige ordene. 20

Mål 15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Hvordan viser du med dit sprog, at du er professionel? Hvordan tiltaler du borgere og pårørende? Hvordan omtaler du borgere og pårørende? Hvad vil du opnå med din kommunikation, -hvad er relevant at tale om? Hvordan vurderer du, hvad der er relevant at tale om på arbejdet? Hvordan informerer du en pårørende? Hvad vil det sige at kommunikere professionelt? Hvordan viser du med dit kropssprog, at du er professionel? Hvordan påvirker dit verbale og nonverbale sprog samarbejdet med din borger? Hvilken kommunikation har du anvendt hos dine borgere? Kom med et eksempel på, hvornår du har anvendt anerkendende kommunikation i samarbejdet med din borger. Reflekter og diskuter med din vejleder: Hvornår er man: o Professionel/amatør? o Faglig/privat? o Empatisk/har distance? o Nærværende/fraværende? o Objektiv/subjektiv? Opgave til studietid: Se : www.sikkerpatient.dk find ISBAR tjekliste Forestil dig du er hos en borger der pludselig får meget voldsom hovedpine. Han er svimmel og taler usammenhængende. Hvem kontakter du? Planlæg efter ISBAR tjeklisten hvad du vil sige. 21

Mål 16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. Ikke voldelig kommunikation (giraf sprog) Aktiv lytning Eget kropssprog Regler om magtanvendelse og indberetning Voldsforebyggelse Anerkendende kommunikation Borgere og pårørendes reaktioner Voldspolitik Egne grænser Tænk over hvilke frustrationer/afmagt/uopfyldte behov, der kan dække over en afvisende/aggressiv adfærd. Hvordan kan dine egne holdninger og fordomme påvirke din kommunikation? Hvordan håndterer du en borgers frustrationer/kritik? Hvordan og hvornår sætter du egne grænser i forhold til borgere og pårørende? Har du oplevet situationer, hvor dine grænser er blevet overskredet? Diskutér med din vejleder eller gruppen. Hvordan bliver der taget vare på personalets og borgeres sikkerhed på dit praktiksted? Opgave til studietid: Reflektér over hvordan du bedst undgår, at der opstår konflikter med borgere med f.eks.: demens, hjerneskade, misbrug, psykisk sygdom. 22

Mål 17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. Deltag i undervisning om forflytning på dit praktiksted. Anvend borgerens resurserer og naturlige bevægemønster ved forflytninger. Kontakt til og samarbejde med forflytningsvejledere. Anskaffe, anvende, vedligeholde og returnere hjælpemidler efter arbejdspladsens retningslinjer. Brug de velfærdsteknologiske hjælpemidler der findes på praktikstedet. Spiserobot.. Vaskerobot.. Opgave til studietid: Hvilke hjælpemidler har du arbejdet med? Se www.master-care.dk (+ anbefalinger fra andre firmaer). Arbejd med din arbejdsplads tjekliste for forflytninger og hjælpemidler. Hjælpemidler i akutte situationer (akutdepot hvor findes de?). 23

Mål 18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retninglinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab. Introduktion til arbejdspladsens retninglinjer for arbejdsmiljø ved arbejdsmiljørepræsentant. Hvad er en arbejdsskade, og hvordan anmelder man den? I hvilke situationer kan du bruge arbejdsmiljørepræsentanten? Fravær Alkohol Stress Kommunikation Kend arbejdspladsens politikker Trivsel Rygning Vold og konflikt håndtering 24

Fagligt niveau, medansvar for samlede arbejdsopgaver Er loyal overfor kolleger og arbejdspladsen Kende forskel på stress og travlhed (kende egne og kollegaers tegn på stress) Hvordan er du selv med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Mobning, vold og chikane Retningslinjer for anvendelse af rengøringsmidler Retningslinjer for anvendelse af hjælpemidler Sikkerhedsregler: (Kom med eksempler fra din hverdag) Psykisk Fysisk Retningslinjer for at hindre smittespredning Kommunikation Arbejdsmiljø Brandinstruktion APV (arbejdspladsvurdering) Beredskabsplan Hvor findes den? Hvem udfylder den? Er der noget i borgerens hjem der er til gene, når du arbejder der? Hvordan ændres i APV? Hvad bruger man den til? Opgave til studietid : Find arbejdspladsens politikker på kommunens hjemmeside eller intranet 25

Mål 19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde. Udfyld skemaet før hver praktikperiode, som forberedelse til forventningssamtale med din praktikvejleder. Viser du interesse og initiativ? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Kender du din læringsstil? (Fortæl dine kollegaer om din læringsstil). Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Tager du initiativ til at lære nyt? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Er du nysgerrig og god til at stille spørgsmål? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Modtager du vejledning, feedback, og er du åben? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Forbereder du dig, og tager ansvar for dine ugesamtaler? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Samarbejder du med din praktikvejleder/temaet for at lære mest muligt? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Planlægger du din studietid? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Bruger du dine evalueringer til fremtidig læring? Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til Er du mødestabil? (Reflekter over hvordan dit fremmøde påvirker samarbejdet med temaet og borgerne). Det skal jeg arbejde med Det skal jeg have hjælp til Det er jeg god til 26