Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Relaterede dokumenter
Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

NUTRAMINO PROTEIN XL - IDEEL TIL FLERE TRÆNINGSFORMÅL

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Fit living en vejledning til træning og kost

Frederikssund Svømmeklub

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Kost og ernæring for løbere

Kostplan der giver større muskler

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september,

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Energibalance og kostsammensætning

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Anders Sekkelund

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Lektion 7 Energi (kcal)

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Ernæring ved genoptræning

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Det glykæmiske indeks.

Kost og motion - Sundhed

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Madfakta og Madmyter

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Kost & Ernæring K1 + K2

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Artikel 1: Energi og sukker

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Løberens kost og ernæring

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Sund kost til fodboldspillere

PROTEIN -hvad er op og ned. Anders Nedergaard, PhD, specialkonsulent

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kost & Ernæring. K3 + talent

Unique Bodybalance4All Motion og sport Tema Sport og Motion

- VÆGTTAB - DEN SIMPLE / 2-3-DAGES PROGRAM

Ernæring og cykeltræning

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Sådan træner du bedst med protein-pulver

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Mad til unge i eliteklasserne Fodbolddrenge kl.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kosten og dens betydning.

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

FOREDRAG BASAL SPORTSERNÆRING GOG U-12, U-14, U JUNI SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD

Inspiration til fagligt indhold

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Energien du behøver Smagen du vil ha

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

BASAL SPORTSERNÆRING TIL ROERE DER TRÆNER PÅ ELITENIVEAU ODENSE 24. MARTS Lene Bundgaard Sportsdiætist Team Danmark

Klinisk diætist og sportsdiætist; Christina Nielsen

BASAL SPORTSERNÆRING CAMPUS VEJLE SPORTSDIÆTIST LENE BUNDGAARD

MOTION OG ERNÆRING ÅRHUS UNIVERSITET 28. SEPTEMBER Sportsdiætist Lene Bundgaard

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Basisviden kost og ernæring

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og elitesport. Ved prof bach i ernæring og sundhed Ida Hejlesen

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Forslag til dagens måltider

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Transkript:

Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene til hypertrofi kommer fra træningen, der ændre kroppens hormonelle miljø mens kosten bidrager med den energi og de næringsstoffer der skal til for at væksten kan finde sted. Begge skal være til stede i rette mængde og til rette tid for at resultatet bliver optimalt.

Overskud på kontoen For at forøge muskelmassen (kropsvægten) er det nødvendig at være i positiv energibalance dvs. at indtage mere energi end kroppen bruger. Dette faktum kan ikke understreges tydeligt nok, alverdens kosttilskud og eksotiske specialiserede træningsprogrammer hjælper intet hvis kroppen ikke er i energi overskud (positiv energibalance). Denne ekstra energi skal komme fra vel afbalanceret ratio af kulhydrater, protein og fedt.

Energi Der startes med at estimere den energimængde der skal til for at vedligeholdelse af (nuværende) kropsvægten. For at sikre tilstrækkelig energi, til at understøtte muskel hypertrofi, forøges energien med yderligere 20 %. Vedligeholdelsesenergibehovet ganges således med 1.2 (120 %) I praksis vil de fleste skulle forøge deres daglige energiindtag med ca. 500 Kcal (2100Kj). Ikke alt energien vil blive omdannet til muskelmasse noget vil blive brugt til fordøjelse og absorption, andet vil blive brugt til fysisk aktivitet og varme. For at undgå at overestimere energibehovet, vil det være anbefalelsesværdigt at forøge energiindtaget gradvist ca. 200Kcal pr. uge.

Kulhydrater For at forøge muskelmassen er det nødvendigt at træne med forholdsvist høj intensitet, dette kræver brændstof i form af muskelglykogen (kulhydrater). Det er derfor af afgørende betydning at der indtages tilstrækkelige mængder kulhydrater gennem kosten, til at fylde glykogendepoterne. Hvis der trænes med for lave glykogendepoter er der fare for forhøjet protein (muskel) nedbrydning. For at sikre muskel hypertrofi bør ca. 60 % af den totale energi kommer fra kulhydrater 5-6 g kg/kropsvægt?

Protein Den anbefalede mængde for mennesker der styrketræner, er 1,4 1,8 g protein/kg/dag, men da energibehovet er blevet opreguleret med 20% skal proteinindtaget følge med, således bliver proteinbehovet ved træning for hypertrofi 1,8-2,0 g/kg/dag. Studier viser dog at indtag på over 2,0g protein/ dag ikke giver nogen yderligere effekt. Meget peger i retning af at animalske protein kilder er de vegetabilske overlegne, også selv om der tages højde for at kombinere de vegetabilske

Fedt Fedtindtaget skal være mellem 25-35 % af den totale energi, afhængig af appetit og fødevarepræferencer. Det er vigtigt at vælge det sunde fedt, da vægtøgningen ikke må ske på bekostning af sundheden (hjerte-kar sygdomme, diabetes etc.)

Timing af næringsstoffer Tiden umiddelbart efter træningen er ophørt er af største vigtighed, når der fokuseres på muskelhypertrofi. Det er, til dels, muligt at optimere restitutionen af glykogedepoterne ved at indtage 1g kulhydrat/kg kropsvægt, i løbet af de første to timer efter træningen.

Timing af næringsstoffer Det er dog ikke kun kulhydrater der understøtter restitution efter træning, adskillelige studier peger på at indtag af en kombination af kulhydrater og protein, hjælper med at skabe et ideelt hormonel miljø for glykogen lagring og muskelproteinsyntese. Begge disse processer udløses og forstærkes af hormonet insulin kroppens lagringshormon. Da det er kombinationen af disse to næringsstoffer deres synergieffekt der er vigtig vil indtag af en proteinshake alene, ikke være tilstrækkeligt til at opnå den optimale effekt. Protein kulhydrater = minimal effekt

Timing af næringsstoffer For at optimere kroppens anabole miljø døgnet igennem - bør kroppen sikres regelmæssig tilførelse af næringsstoffer. Dette sikres ved at indtage føde regelmæssigt, hver 2. 3. time.

Koststrategi ved vægt øgning (muskelhypertrofi) indtag regelmæssige måltider/mellemmåltider (3 måltider 3 mellemmåltider) spis stører portioner hvis det ikke er muligt at spise stører portioner spis flere mellemmåltider det er lettere at indtage mere energi i flydende form lav smoothies af mælk, frugt, yoghurt, proteinpulver etc.) brug fødevarer med en høj energi og næringstæthed tørret frugt, nødder og frø mm.

Opsummering 1. For at øge muskelmassen skal et højintensivt vægttræningsprogram suppleres med et afbalanceret indtag af energi og mikronæringsstoffer 2. Sigt efter at øge kropsvægten med ½-1 kg pr måned 3. Hvor meget muskelmassen kan øges og hvor hurtigt det vil gå er afhængig af: genetik, kropstype og kroppens hormonelle miljø 4. For at øge muskelmassen skal energiindtaget øges med ca. 20% eller ca. 500 Kcal pr dag (start med 200Kcal dagligt) 5. Et dagligt proteinindtag på 1,8-2g protein/kg kropsvægt, vil dække det daglige proteinbehov 6. Indtag 1 g kulhydrat og ½ g protein inden for to timer efter træningen er afsluttet 7. Opdel det daglige føde indtag i 6 måltider (3 hovedmåltider 3 mellemmåltider)