Dansk Dänisch Rundtur og forklaring DOMKIRKEN Bad Doberan Cisterciensterklosterkirke 13. århundrede med righoldig middelalderlig indretning af international betydning.
Ved den Europæiske rute for Murstensgotik i det nordøstlige Tyskland, tæt ved den gamle hansestad Rostock, ligger Bad Doberaner Kloster, hvor der i 1368 blev indviet en cisterciensterklosterkirke. Det i året 1171 grundlagte kloster havde allerede som det første mecklenburgiske kloster stor politisk og selskabelig værdi og tjente som begravelsessted for fyrsterne. Gennem sine koloniseringsanstrengelser var det for landsdelskulturen og for den økonomiske udvikling af stor betydning og blev oveni også til et centrum for den kristne tro i landet. Den specielle betydning af klosteret blev vist gennem det overdådige udstyr og det store bygningsværk. Indvendigt blev udstyret forskånet for krigsødelæggelser og kunstrøverier. I ingen anden cistercienserklosterkirke i Europa blev originalindholdet så godt bevaret som her. Bemærkelsesværdigt ved siden af de andre udstyrsstykker er bl. a. alteret som det ældste fløj-alter i kunsthistorien, det monumentale Lettner-kryds-alter, og gravstensudhugningen af den danske dronning Margarete Sambiria. Også efter reformen og opløsningen af klosteret i året 1552 forblev kirken som gravsted for den storfyrstelige familie og som alm. kirke for den evangelsk-lutherske menighed i sognet. Uddrag af en udtalelse fra fredningsmyndighederne: Klosterkirken i Bad Doberan gælder som et af de betydeligste middelalderlige bygningsværker i Mecklenburg-Vorpommern, et af de bedste eksempler på formgivningen af murstensbygninger og er et bygningsværk af højeste tekniske og udformingsmæssige karat. De stadig bevarede udstyrsstykker består næsten udelukkende af dele med meget høj kunstnerisk kvalitet, hvorved fylden og den lukkethed fra den middelalderlige tid overleverede liturgiske bestand ikke ses andre steder i en nordtysk kirke. Det væsentligt bevarede cisterciensiske udstyrsprogram er enestående. Klosteret er som bevaret kunstskat enestående i hele Østersøområdet. Historisk oversigt 1171 Grundlæggelse af Cisterciensterklosteret i Althof-Doberan 1179 Ødelæggelse af klosteret under en tronfølgerkrig 1186 Nyåbning af klosteret på stedet, hvor det befinder sig idag 1232 Slutindvielse af den romanske basilika 1280 Formodentlig byggestart på det gotiske Kloster 1291 Brand in klosteret 1296 Klosterets råhus og tagkonstruktion færdigt 1310 Korrummet færdiggøres første gang 1368 Slutindvielse af det gotiske kloster 1478 Klosteret bliver betegnet som rigt og lykkeligt 1552 Klosteropløsning grundet reformationen ingen ødelæggelser 1564 Magister Kruse bliver den første evangeliske præst i Doberan 1637 Plyndring i 30-årskrigen, 1638 sikringsarbejder 1648 Nedbrydning af flere klosterbygninger påbegyndes 2
1793 Doberan bliver sommerresidens for storfyrste 1900 Slutning af den nygotiske restaurering af klosteret 1945 Kloster uden krigsskader og plyndringer (kunstrov) 1984 Slutning af hovedrestaurering - Klosteret er nr. 3 på listen over nationale betydende mindesmærke med international kunstværdi i DDR 2002 Starten på omfattende restaureringsarbejder 2009 Gudstjenster, rundvisninger, besigtigelsesture og koncerttilbud bliver årligt besøgt af indtil 200.000 gæster Det er under overvejelse af begære optagelse i UNESCO s verdenskulturprogram med klostre Løgumkloster i Danmark og Pelplin i Polen. Rundvisning genem klosteret 16 17 18 15 14 19 21 22 19 20 13 12 26 27 24 23 25 27 33 11 28 10 1 8 9 32 31 29 30 2 7 5 6 3 4 Venligst følg følgende regler ved en rundvisning: Det er forbudt at fotografere med blitz, der ødelægger de værdifulde malerier. Rør ikke ved væggene og søjlerne, det ødelægger kalken og Deres beklædning. 1 I koret galleri på den sydlige vaeg ser man oversættelsen af indvielsesrullen af 1368, gravpladen fra Heinrich von der Weser og hans kone (14. årh.), gravpladen for Peter Wise, en købmand og mæcen fra Lübeck (d. 1338) og derover en billedtekst-tavle af Peter Wise på tysk og latin. Den nævner tre gaver til alteret fra Peter Wise og viser ham som person omkring år 1400. 2 Gravstedet for Hertug Johans Albrecht den 2. af Mecklenburg (d. 1920) og hans kone Elisabeth af Sachsen-Weimar-Eisenach (d. 1908) blev fremstillet af byggekonsul 3
Winter fra Braunschweig. Det består af en sokkel af grå-blå norsk Labradorgranit overlagt med et Ziborium af bl. a. veronesisk marmor, udstyrret med en værdifuld glasornamentering. Johanns Albrecht var som præsident for det tyske Kolonialgesellschaft meget undervejs. Som forbilleder tog han byzantinske bygninger fra Ravenna og omgivelser med sig hjem. Yderligere har gravstedet stået under indflydelse af den wilhelminske-tyske byggekunst. I kapellet blev der efter 1976 - i modsætning til øvrige kirke - bibeholdt den nygotiske farveopfattelse ved restaureringen foretaget af Gotthilf Ludwig Möckel. Fyrstebillederne i kapellet viser dronning Sophie af Danmark og prinsesse af Mecklenburg, kone til den danske konge Frederik den 2. og et billede af Hertug Karl den 1. af Mecklenburg (d. 1610). 3 Memorialstatuen af Magnus den 2., Hertug af Mecklenburg (d. 1513) gælder som et af de mest fuldendte formgivelser på epitafiet. Han bærer i sin højre hånd en dolk og om hovedet en dødsforbinding. Magnus var en meget energisk landsherre, gennemførte en dybtgribende landreform, som var præget af vidtsyn og solid finans- og økonomipolitik. To næsten ens billeder ses også i Pribislavkapellet (12). 4 Gravtumbaen (gravgrotte) for Hertug Albrecht den 3. af Mecklenburg og konge af Sverige (d. 1412, billede), bisat i oktoganet (6) og hans første kone Richardis af Sverige (d. 1377), begravet i Stockholm, tæller som et af de vigtigste eksempler på sengotisk gravkunst. Albrecht blev ved hjælp af den svenske adel valgt til konge af Sverige, led dog efter krigerisk mellemværd et nederlag i 1389 til den danske dronning Margrethe den 1. - efter 25 år som konge. Herefter var Albrechts magt indskrænket til Mecklenburg. Figurerne Løve og Hund symboliserer kraft og troskab. Bemærkelsesværdig er den smukke gotiske foldning på Richardis slag. Yderligere udsmykning i kapellet er fyrstebillederne af Hertug Ulrich den 3. af Güstrow (d. 1603) malet af en nederlandsk maler Cornelius Crommeny og hertuginde Anna af Pommern (d. 1626), middelalderlige gravplader af Ridder Matthias von Axekow og hans kone Ghese, Johann og Werner von Axekow og Matthias og Clawes von Axekow. 4
Alteret for den glædefulde jomfru Maria (15. årh.) tilhører de sidealtere, som ikke blev benyttet mere efter klosterets ophør og enten forfaldt de eller gik tabt. 5 Oktogonet er et ottekantet begravelseskapel for 13 mecklenburgiske hertuge, bygget eller ombygget omkring 1420 ved anvendelse af sengotiske søjler og kapitæler, sikkert fra tiden omkring 1240. Pladsen bag alteret var en foretrukket begravelsesplads Under alteret. Bemærkelsesværdigt er de sengotiske billedskærerier på ballustraden. De i 2004 restaurerede vægmalerier ved oktogonet viser kong Albrecht den 3. af Sverige (d. 1412), hertug Heinrich den 3., (d. 1383), hertug Johann den 4. (d. 1422) og hertug Magnus den 1. af Mecklenburg. 6 Gravstedet og krypten for hertug Adolf Friedrich den 1. af Mecklenburg (d. 1658) og hans kone fru Anna Maria af Ostfriesland (d. 1634) blev bygget af Julius Döteber fra Leipzig og Daniel Werner fra Rostock fra 1634 i en overgangsstil fra renaissance til barokstil. Gravstedet blev bygget i sandsten, loftet blev tilvirket som træskærerarbejde og i loftet er der indbygget små vinduer indfattet i perlemor. De tilskårne mandshøje træfigurer er fremstillet i den dengang spanske modestil. Adolf Friedrich lod fra 1637 taget renovere efter de omfattende plyndinger fra 30-årskrigen. Restaureret 2008. 7 Gravstedet for Margrethe Sambiria af Danmark (d. 1282) gælder som en af de ældste tilvirkede senromantiske til tidlig-gotiske gravstedssten i Mecklenburg- Vorpommern og den ældste kvindegravsten for alle cistercienserklostre i Europa. Efter at hendes mand Christoffer den 1. var blevet myrdet i sit hjemland, levede hun efter hjemkomsten fra en Romrejse i klosteret Heiligen Kreuz i Rostock. Hun blev bisat i den forrige romanske kirke i Bad Doberaner kloster, hovedbegravelsesstedet for den mecklenburgiske højadel, som hun var i familie med. 5
Bag gravpladen viser middeltavlen på Tugendkreuzigungsaltar (Tugend = dyd) Kristus korsfæstelse og der vises de forskellige dydskvinder: Lydighed, standhaftighed, barmhjertighed, kærlighed, ydmyghed, retfærdighed, fred. Denne sjældne fremstilling beror på Jesaja 4,1 fra dydernes kamp om menneskenes sjæl: Kristus døde, således at dyderne kunne blive verdslige, men hvor dyderne over-tager magten, lige som hos Kristus, da er Guds rige anbrudt. På side-vingerne indeni er profe-terne Jesaj, Ezechiel, Jere-mia og Daniel afbildet, på sidefløjene- udvendigt modtager Maria forkyndelsen, Jesu fødsel, tilbedelse af kongerne og genfremstillingen i templet. Restaureret 2003-2006. Af det gamle alter De gyldne engles alter fra et 14. århundrede med predalla fra et naboalter, er der kun få rester tilbage. Alteret Corpus Christi med nadverbordet (fra ca. det 13. årh.) viser et af de ældste tavlemalerier i Mecklenburg. Det stod i klosterets tid formodentlig i porthuskapellet ved klosterets vestport og bliver bragt i forbindelse med Heilig-Blut-Rekliviet i Doberan. Skrifttavlen stammer fra den anden fjerdel af det 14. århundrede. Den venstre alterfløj manglede allerede i det 17. århundrede. På fyrstebillederne er Johann Albrecht den 1., hertug af Mecklenburg og hans gemalinde Anna Sophia af Prøjsen (d. 1591) afbildet. I kapellet finder man også gotiske gavlfelter fra de middelalderlige stolevanger (14. århundrede). 6
8 Gravstedsanlægget af greve Samuel Behr (d. 1621) blev bygget af Julius Döteber fra Leipzig, baldakinen blev bygget i 1626 af Cheer Evert Pilot. Samuel von Behr var kansler, minister, marshal, hofmester og opdrog hertug Adolf Friedrich (7), som af taknemmelighed oprettede dette gravsted for ham. Til højre for gravstedet er resterne af et barokalter bevaret. Til højre for kapellet og over for erindrer rådyrsopsatse og svaner på klostergrundlægningslegenden: Efter at det første kloster blev lagt i ruiner, søgte fyrst Nikolaus af Rostock efter et nyt sted at bygge en klosterstiftelse. Stedet skulle lægges fast efter det første nedlagte rådyr på jagten. Fyrsten nedlagde et rådyr på dette sted, munkene syntes at stedet var for sumpet og dermed uegnet. Pludselig fløj en svane ud fra sit skjulested og skreg Dobr, Dobr (slavisk = godt), hvilket blev tydet af munkene som et tegn fra himlen og derfor byggede man klosteret her. dobr > Doberan (slavisk = godt sted). 9 Den Compositaltar blev udarbejdet i 2009 fra resterne af en barok og en middelalderlig alteret. 10 Klostermodellen viser bygningsmassen på tidspunktet for klosterets opløsning i 1552 med krydskor og talrige sidebygninger, som delvis er bevaret i dag, som benhuset (ca.1250) nord for klosteret, kornhuset og en ruin visende driftsbygningen (ca. 1290) i den sydlige del af klosteranlægget. Klostermuren, 1400 m. lang, forblev fuldstændig bevaret fra middelalderen. Standerlampen af træ (ca. 1300) stod formodentligt ved fyrstelige gravsteder, ved siden af en middelalderlig træstele Overfor blev det i 2004 restaurerede gravsted (gravstenen) af Heinrich von der Lühe fastgjort. Det bærer inskriptionen: I det Herrens år 1401, martyreren Vincentius dag, er den gode Heinrich von der Lühe død, en oprigtig ven af klosteret, som finder ro under denne sten. Måtte det ske i fred. Amen 11 Mølle-alteret (ca. 1410/20) opstod som en af de første i sin art, formodentligt skænket af Albrecht den 3. af Mecklenburg og hans anden kone Agnes. Middeltavlen (tegn.) viser meget livagtigt forvandlingen fra ord til kød 7
hhv. Eucharistien. De fire evangelister hælder Guds ord i en mølletragt, det korsfomige møllehjul henviser til Kristus og viser forvandlingen, de tolv apostle driver møllehjulet rundt, de fire kirkefædre opfanger de omdannede retter i kalken og videregiver disse til de troende. På sidetavlerne er der vist scener fra den hellige Martin. 12 Pribislavkapellet var begravelsesstedet for det mecklenburgiske fyrstehus siden 1302, opkaldt efter fyrst Pribislav, grundlæggeren af klosteret, død 1178 i Lüneburg. Ligresterne blev først overført til Doberan i 1219. I kapellet er talrige udsmykningsstykker værd at besigtige: I østvæggen ser man et delvis middelalderligt vindue med de figurlige fremstillinger af Maria med Kristusbarnet, Gud og evangelisten Johannes (figurligt omkring 16. årh.) Foran dette står det et sengotisk krucifiks (ca. 1480) fra Lübeck, hvilket sikkert stod i krydsgangens indre gård, og to sideskabe (ca. 14. årh.). Foran alteret ligger gravpladen for den lutherske biskops-administrator, Magnus den 3., (d. 1550), en ven Phillipp Melanchton og en gravplade for hertuginde Ursula, moderen til Magnus den 3. I den nordlige væg er der indgravet renaissance-skrift-epitaphet for Magnus den 3. på latin og tysk med hertugens våben, til venstre derfor 3 mindetavler for de herunder begravede fyrstelige personer og derunder middelalderlige stenplader med våbendyretegn (ca. 14. årh) for at kendetegne fyrstelige gravsteder - begge restaureret 2005/06. Under orgelet hænger billedet af storhertug Friedrich Franz den 1. af Mecklenburg, grundlæggeren af det første tyske søbad i Heiligendamm i året 1793, derunder en meget flot gravstedsplade af hertuginden Anna af Mecklenburg (d. 1464), datteren til Heinrich den 4. og søster til Magnus den 2. Marmorsarkofagen blev oprettet til Prinsesse Feodora von Reuss (d.1918), gemalinde til hertug Adolf Friedrich af Mecklenburg, nord 8
derfor Våbenvinduet af 1852 (demonteret i 1976, restaureret og genmonteret 2005). I gulvet blev der i det 19. århundrede fejlagtigt indsat en gravplade for fyrst Pribislav (d. 1179) oven over gravstedet for hertug Heinrich den 1. af Mecklenburg (d. 1302). I den store tværbue ved orgelforhøjningen blev værdifulde vægmalerier med vinranker og fremstillingen af smertemanden bevaret fra det 15. århundrede. Ved søjlerne til korgangen står de dødes billeder af hertug Balthasar (d. 1507) og hertug Erich (d. 1508) fra overgangstiden mellem gotikken og renaissancen som fuldendt form for epitaphiet. De farverige kakkelmalerier på den centrale søjle i tværbygningen (billede, en lignende søjle ses i den sydlige tværbygning), opstod allerede i det 14. århundrede efter orientalske forbilleder. De centrale søjler, de spredte buer i kvadratet, tværbjækerne under loftsbuerne og stræbesøjlerne stabiliserer bygningsværket, opført på den fugtige byggegrund. 13 Det bülowske kapel blev opkaldt efter familie Bülow, som i det 14. århundrede var biskopper i Schwerin. Malingen af rummet er fra 1873, efter at de middelalderlige freskomalerier stort set var skallet af. De viser blandt andre biskopper, andre familiemedlemmer og på østvæggen ses den korsfæstede Johannes med Maria og de to hellige Thomas fra Canterbury og Ridder Olav. Foran kapellet ses gravpladen for Magister Hermann Kruse (d. 1599), den første lutherske præst i Doberan, som udøvede sin gerning fra 1564. At Kruse bærer lægmandskalken var meget betydende for de nye reformatoriske bekendtgørelser. Denne kalkefremstilling er et indreevangelsk konfessionsminde, sikkert tænkt som lutheransk retfærdighedstænkeri. Kalken har en kegleformig kuppa og er dermed meget mere praktisk bevendt - også til uddeling til lægmand. Over Bülowkapellet blev orgelet bygget i 1980 af firmaet Schulke fra Potsdam. Ca. år 1600 fandtes de første orgler i klosteret, det andet orgel blev bygget af firmaet Friese fra Schwerin. Det nutidige orgel har 3220 9
orgelpiber, 44 registre og 3 manualer. Det høres til gudstjenester, orgelmeditationer og koncerter. Fra juni til september er der klosterkirkekoncerter om fredagen fra kl. 19.30. Den nutidige forhøjelse var i middelalderen sikkert en fyrste-forhøjning for den mecklenborgske landsfyrste. 14 I vinduet blev resterne af værdifulde midelalderlige glasmosaiker (ca. 1300 årh.) sammenføjet i perioden 1978-1980. Klosteret havde allerede i det 13. århundrede to egne glasovne. Det farveløse opvarmede glas blev allerede under fremstillingsprocessen tilsat farve-pigmenter fra jord, salte eller metaloxider og blev videre-bearbejdet og sammenbundet med blysprosser, mest bemalet ornamentalt eller figurmæssigt med sorte (mørke) farver. Hele kirken må allerede selv om det var imod forskrifterne i det 14. århundrede have haft fuldstændigt indfarvede vinduer. Figurerne forestiller foroven Johannes Døberen, Maria med Kristusbarnet i Bethlehem, evangelisten Johannes og nederst fyrstinde Anastasia af Mecklenburg (d. 1317), som forærede klosteret et udsmykket vindue (billede). Herunder befinder der sig stenplader som mindesmærke for ofre og krig og brutalitet. De to yderste blev 40 år efter 2. verdenskrigs afslutning i 1985 tilføjet af menigheden. De nævner stederne for mord og grusomhed og minder os om fred og retfærdighed. 15 Et par skridt længere inde i sideskibet blev der i årene 2004 og 2005 opstillet midelalderlige abeds-gravplader efter et nyt koncept. Pladerne lå oprindelig i krydsgangen og blev efter reformationen lagt ned i kirkegulvet og blev i det sene 19. århundrede flyttet til væggene af bygningsråd Möckel. De blev taget ned derfra, afsaltet, renoveret og opsat på væggen igen med luft ind til bagvæggen. Til højre står pladerne fra ikke navnligt kendte abbeder og abbed Martin den 1. (d. 1339), Jakobus (d. 1361), Martin den 2. (d. 1391), Johannes Plate 10
(d. 1420) og den nytilflyttede Plebans Hermann von Giwertze (d. 1449), til venstre abbederne Gottschalk (d. 1391), Hermann Bockholdt (d. 1423), Bernhard (d. 1441), Johannes Wilkens (d. 1489), Franz Meyne (d. 1499), Heinrich Münzel (d. 1504). Over gravpladerne ses fyrstebilleder af hertuginde Anna af Brandenburg (d. 1567) gemalinde til Albrecht d. 7., hertug Albrecht den 7. af Mecklenburg (d. 1547), Johannes den 6. af Mecklenburg (d. 1474), Albrecht den 6. af Mecklenburg (d. 1483), Johann den 5. af Mecklenburg (d. 1422), Heinrich den 4. ( Den tykke ) af Mecklenburg (d. 1477), Albrecht den 2. ( Den store ) af Mecklenburg (d. 1379), Pribislav, Obotriternes fyrste og grundlæggeren af Kloster Doberan, første kristlige landsfyrste (d. 1178) og Niklot, Vendernes fyrste (d.1160). 16 Granitsarkofagen tilhørende storhertug Friedrich Franz d. 1. af Mecklenburg (d. 1837) blev, efter at der var blevet arbejdet på den i 16 år, opstillet foran alteret i året 1843 og i 1976 flyttet til den nuværende plads i den vestlige del af kirken. Friedrich Franz var den første storhertug i landet og grundlagde i 1793 det første tyske søbad i Heiligendamm, gjorde Doberan til sommerresidens for mecklenborske hertuge og hjalp på den måde den ubetydende landsby til sin rette stand, den havde mistet siden klosteret blev opløst. 17 Vestvinduet fra det 19. århundrede er det største vindue i domkirken og blev restaureret i 1996. Hertugenes stole (19. årh.) består delvis af rester af de middelalderlige stole. De stod mellem de sydlige rækker af munkestole og konversensstolene til rådighed for hertugsfamilierne, skrå overfor prædikestolen (26). 18 Over vestindgangen hænger urskiven af det i trediveårskrigen ødelagte astronomiske ur (billede). Dette blev fremstillet af Nicolaus Lilienfeld i ca. 1390 i henhold til det geocentriske verdensbillede, sikkert rettende sig efter kalenderen. Uret 11
var oprindeligt ophængt på vestvæggen i det sydlige tværhus ved trappen til munkenes sovesal (33). I de fire hjørner er der fremstillet berømte astronomer og filosoffer fra middelalderen og det antikke. 19 I den vestlige del af kirken indtil den forhenværende Lettnervæg og krydsalteret var gudstjenesterummet for lægmændene (Konverserne) og klosterets tilladte gæster. De således meget velbevarede og i den fuldstændige form velholdte og meget sjælden stolerækker for lægmændende har i de bageste dele sikkert deres oprindelse i tiden omkring 1280. Den kraftige rundbuethed ved skillevæggene, de konsolagtige Miserikorder (barmhjertighedssæder) og de små romanske halvsøjler henviser til dette tidlige tidspunkt. Baldakinen med de smukke træskærerier blev først tilføjet senere i korbilledet, hvor forbilledet var korstolene i den østlige del af kirken. Bemærkelsesværdig er de meget kunsneriske udskårne vanger på stolene ved afslutningen af stolerækkerne. Ørnestolevangen (tæt ved nr. 18) med ege og figenløv viser den figurmæssige scene, hvor djævelen vil forføre en lægmand til at begå synd. Inscriptionen lyder: Broder, hvad laver du her, kom med mig. Den standhaftige lægmand (Konverse) svarer: Hos mig kan du ikke finde noget ondt, dit vederstyggelige bæst, gå bort fra mig!. Pelikansstolevangerne viser pelikanere som offersymbol fra Kristus, og løvestolevangerne som opstandelsessymbol for Kristus. Ved ulvestolevange er løve og lindorm vist, hvor vin- og humleranker gror ud af munden på disse. De onde dyr træder således i tjeneste for det gode. 20 Den kalke-formige romanske døbesten fra det 13. århundrede, fremstillet af kalksten fra Gotland, stammer fra den under anden verdenskrig delvis ødelagte og under DDR-tiden sprængte kirke i Wismar, Marienkirken. 21 Det doppelsidede kryds-alter (billede) og den engang overhøje Lettnervæg adskilte munkekoret i østfløjen og lægmandskoret i vestfløjen. Alteret blev sandsynligvis fremstillet under ledelse af et værksted i Bøhmen eller Sydtyskland, under medvirken af den nordtyske 12
mester Bertram von Minden. Man kan datere alteret tilbage til 1360/70. Det drejer sig om det mest monumentale værk i Europa. Til slutindvielsen af kirken i året 1368 var det for en stor del færdiggjort. Den vigtigste forskel i forhold til forrige arbejder er graden af den virkelige omsatte naturoplevelse. Alteret virker i den henseende som et vendepunkt for den nordtyske kunst. Det totale værk omfatter på Kristussiden i vestlig retning Predeæa, Retabel (Alterschrein) og trimfkorset og på Maria-siden mod øst relikvieschrein, Retabel og det korsformige Marias gode træ. Korset blev fremstillet som livets træ og som Jesus ord: Jeg er vintræet I er grenene (Johannes 15,5). Fremstillingen af Kristus i det livsbekræftende og over Satan triumferende træ, er et af de vigtigste symboler for den kristne trosbekendelse. Det dødbringende kors er ikke mere martyrværktøj, men også symbolet på Kristus genopstandelse og evigt liv. Bestemte personer eller fortællinger fra det gamle testamente er typiske forbilleder (type) for en bestemt scene, person eller udtalelse fra Det nye Testamente (Antitype). Den latinske sætning mellem korsbygning og alteret: Effigiem Christi qui transis pronus adora sed non effigiem sed quem designat adora betyder indholdsmæssigt. Kristus billedet som du passerer bed ærværdigt (eller bøj dig ydmygt) men tilbed ikke billedet men bed til den, det forestiller. Vinbladene omkring billedet blev restaureret i 1982 i en lys farve efter middelalderlige recepter. Bladene, skåret ud af egetræ, er forsynet med en kridhvid baggrund, overtrukket med en tynd metalbelægning, belagt med en grøntonet oliemaling. Den lyse farve var en kostbar erstatning for guldsmedekunstens emalje og var ved fremstillingen meget dyrere og meget mere arbejdskrævende end en forgyldt overflade. Dog viste der sig ved oxideringsprocessenen ikke den tilsigtede eftermørkningseffekt. Farvekontrasten på alteret bliver også forstærket ved den i det 19. århundrede påførte forgyldning. De derunderliggende rester af middelalderlig forgyldning er lysende gyldne. De lyse og grønne farver var oprindeligt farvemæssigt svagere, forgyldningen var førhen lysere og mere intensiv. 13
De billedlige fremstillingerne på Kristussiden er ved alterbilledet fra venstre: Kristus ved Oliebjerget (Matthæus 26,36-46), Elias ved bjerget Karmel (2. konger 1), Kristus foran Pilatus (Matthæus 27, 24-26), Syndefaldet (1. mosebog, 3,1-5), Jesus pines (Matthæus 27, 26-30), Hiobshistorie (Hiob 2, 1-10), Jeus bærer korset (Matthæus 27, 31-32), ved korset nedefra og opefter: Abraham ofrer Isaak (1. mosebog, 22, 9-14), Jakobs kamp og himmelstigen (1. mosebog, 32, 23-33, + 28, 11-22), Samson og Gazas byport (Richter 16, 1-3), Abel og Melchisedek (1. mosebog, 4,4 + 14, 18-24), Kristus på korset (Centrale billede), Underet ved vandet (2. mosebog 17,1-7), Elias og enken fra Zarpath (1. konge 17,10-24), Forsegling af vidnerne (?) (Johannes åbenbaring 7), til venstre: Slangen, til højre: David dræber Goliath (1. Samuel 17, 4(38-51) 58). I den halvrunde indfatning på tværarmene ses hoveder af profeter. 22 De billedlige fremstillinger på Mariasiden på krydsalteret (billede) er på Retablet fra venstre: Marias Forkyndelse (Lukas 1,26-38), Gideons forkyndelse (Dommer 6, 36-40), Jesu fødsel (Lukas 2, 6-16), Moses ved den brændende tornebusk (2. mosebog, 3, 1-8), frem-bærelsen af Jesu i templet (Lukas 2,22-35), frembærelsen af Samuel (1. Samuel 1, 24-28), flugten til Ægypten (Matthæus 2, 13-15); ved korset fra neden og opefter: Vandunderet med Moses og Aaron (4. mosebog 20, 1-13), evangelisten Matthæus (engel), spejder med drue (4. mosebog 13, 17-33), Judith og Holofernes (Judith 13), Maria med Jesusbarnet (Centrale billede), Esther fra Ahasver (Esther 5, 1-8), evangelisten Johannes (Ørnen), kroningen af Marien (uden bibelsk baggrund), til venstre: Aarons visnende stav (4. mosebog, 17, 16-28), evangelisten Markus (Tyr), den lukkede port (Hesekiel 44, 13). 14
23 I det 19. århundrede befinder der sig her i det øverste vinduer sammensøgte rester af værdifuldt midelalderligt glas (ca. 1300), herunder også figurer af Moder Gud og af evangelisten Johannes. Under vinduet befandt der sig indtil midten af 1970 erne kapellet for familie von Oertzen. Her er Oertzen-vinduet fra det 19-århundrede blevet bevaret, til venstre en middelalderlig gravplade for et adeligt familiemedlem og til højre mindepladen for Siegfried (d. 1441) og Hermann von Oertzen (d. 1386) med inscriptionen: I det Herrens år 1441 på den 11. kalenderdag i juli i det hellige land døde Siegfried von Oertzen, som er begravet på Bjerget Zion ved minoriteterne. I det Herrens år 1386 døde væbneren Hermann von Oertzen. 24 Et par skridt videre mod højre i det sydlige sideskib ses på væggen 11 træ-epitafier fra renaissance-tiden (16. århundrede, restaureret 2005), mest med latinske tekster over hædersgerninger fra de mecklenborgske landeherrer. De oprindeligt i kirken vidt spredte tavler blev i det 19. århundrede bragt hertil og sat op i kronologisk orden. 25 Hvis man går et par skridt tilbage i det sydlige kirkeskib ser man en sanger-forhøjelse fra det 19. århundrede. Herunder befandt der sig i klostertiden en udgang til krydsgangen i kirken. 26 Prædikestolen i kirkens hovedskib blev meget vellykket placeret her i den middelalderlige korstol i 1868 af Tobias Weiss fra München. Den viser de fire evangelister og på billedet Moses, som prædiker om lovene, bjergprædikenen og Kristus, som sender disciplene ud i verden. 27 Den næsten 700 år gamle stolerække for munkene er blevet bevaret i en meget god stand. Den tjente kormunkene for de dagligt 7 bedestunder og blev fremstillet i perioden fra 1310 til 1370. Stolerækken stod oprindeligt nogle meter mere mod øst i retningen høj-alteret. 15
Opstillingen på langs understøtter de afvekslende - i timetakt afsungne - gregorianske timebønner. Baldakinen (kroningen) af stolene er værdifuldt udskårne rossetter og tjener fuldstændiggørelsen med meget høj arbejdsindsats i den bløde stilart fra 1380/1400. Det nøjagtige arbejde følger stilen i kryds-alteret (ca. 1360), og befinder sig tidsmæssigt før Oktogonens fremstillingsperiode. (ca. 1420). Beundringsværdier er følgende stolevanger ved afslutningen af stolerækkerne: Pelikanstolevangen med vinstok og efeu og fiskeørnestolevangen.på højde med læsepulten (28) ses liljestolevanger og munkestolevanger (fra ca. 1310). Den sidste viser forkyndelsen til Maria, i den nederste del den hellige Benedikt, grundlæggeren af Benediktinerordenen og forfatteren til de hellige munkeregler, efter hvilken også cistercienserne levede, og den hellige Bernhard af Clairvaux, den åndelige fader for cistercienterordenen. 28 Ørne-læsepulten i korrummet blev skabt i det 19. århundrede af doberaner kobbersmeden Steusloff som imitation for en oprindeligt i Hildesheim stående prædikestols-læsepult. Ørnen er her symbolet for Kristus og troen, som besejrer det onde. Restaureret i 2002. Bagved denne befinder der sig gravsteder for hertug Heinrich den 2. (løven) af Mecklenborg (d. 1329) og Nicolaide von Werle (14. århundrede). Gravstederne er dækket med små middelalderlige mosaiktavler, som er beskyttet af i nyere tid anbragte stålgitre. Henover hænger Maria-lygten (billede) med en Mariafigur i den senromanske-tidlig gotiske stilretning fra tiden omkring 1280. Figuren stod fra ca. 1300 som hovedfigur i den midterste niche ved hovedalteret. Først omkring 1400 blev den hovedbestanddel af Maria lygten. Den blev fremstillet som en apokalyptisk (endegyldigt) Madonna med 16
stjernekrone, sol og måne, i henhold til Johannes åbenbaring 12, 1: Og der kom en kvinde, klædt på af solen, og månen under hendes fødder og på hendes hoved en krone med tolv stjerne. I låget på baldakinen ses AVE MARIA ( hilset være du Maria ) som den uendelige bøn for cisterciensermunkene til deres hovedbeskytterinde. 29 Leviten-stolene stammer i de nederste dele fra det 14. århundrede. Baldakinen er genkonstrueret i det 19. århundrede. Tre-stolene var pladsen for munken, diakonen og subdiakonen, som celebrerede messen. 30 Til venstre herfor står Kredens-skabet hhv. forberedelseskabet (ca. 1300). Den hører til førsteudrustningen for den gotiske domkirke og blev skåret ud af egetræ, som næsten alle middelalderlige udstyrsdele. I denne blev såvel de liturgiske som de eucharistiske dele beredt. 31 Højalteret blev fremstillet af ukendte mestre som skabsalter ca. 1300. Det drejer sig sikkert om det ældste fløj-alter i Tyskland og i kunsthistorien overhovedet. Den øverste og midterske række er fra denne tid. Historierne i den øverste række fra Det nye Testamente står i typologisk rækkefølge i forhold til den midterske række fra Det gamle Testamente. Den nytestamentlige cyklus kan efter indeholdet tydes som Marias glæder på venstre fløj og Marias sorger på højre fløj. Omkring året 1350 blev alteret udvidet med den nederste række, apostlenes række med St. Sebastian og pave Fabian. I den midterste niche i alterskrinet stod der indtil ca. 1400 lygtemadonnaen. Træfiguren blev sikkert udskiftet med en sølv-madonna og suppleret med yderligere billeder af helgener i midten. I skrinet opbevaredes også relikvierne og tilbehør, som frem for alt gik tabt i 30-årskrigen. 17
Billedlige fremstillinger: Øverste række venstre fløj: Johannes døberen, forkyndelse til Maria, Kristus fødsel, Kristus afhentning. Højre fløj: Kristus tages til fange, Kristus bærer korset, korsfæstelsen, Opstandelsen, midterste række venstre fløj: Eva, Sara, den låste port, den brændende tornebusk, afhentning af Samuel; højre fløj: Underet med vandet, Hiob lider, Abraham ofrer Isaak, ægteskabsslangen, Simon og byportene til Gaza. Nederste række venstre fløj: den hellige Fabian, apostlen Bartholomæus, Thomas, Simon, Matthias, Andreas, Petrus; højre fløj: Apostlen Paulus, Jakobus den ældre, evangelisten Johannes, Phillipus, Judas Thaddæus, Matthæus, den hellige Sebastian. 32 Sakramentstårnet (Tabernaklet) blev allerede fremstillet i årene 1350/60 formet som en kæmpemæssigt opstigende gotisk monstrans, sikkert tildannet af den samme træskærer, som også fremstillede den nederste række på høj-alteret. Det 11,60 meter høje træskærerarbejde udført i egetræ, er det ældste sakramentstårn i Tyskland. På samme niveau hvor Maria-figuren står, befinder faget sig, hvor der indtil opløsningen af klosteret i året 1552, blev opbevaret den indviede hostie (sakramentshus). I det ovenoverliggende niveau blev formodentligt vist en skue-hostie i en monstrans. Figurerne står i sammenhæng med messeoffersakramentet for den hellige nadver. Det viser følgende set forfra og følger urretningen: Nederst kong David med harpe, Abel med offerlam, Moses med manna, St. Bernhard, profetinden Deborah, præstekongen Melchiesedek; derover: Moder Gud, Johannes døberen, St. Petrus, St. Jakobus, St. Paulus, evangelisten St. Johannes. 18
Skabet til kalkene til venstre ved sakramenttårnet er yderst sjældent og værdifuldt, fremstillet omkring år 1310. Den har plads til 20 nadverbestik (kalke, hostieskåle, kander, små skeer), sandsynligvis for de to hovedog 18 sidealtre i klosterkirken. Spor i murværket viser, at skabet først har været muret inde i den ikke mere eksisterende murstenskorskranke. Bemærkelsesværdige er de få stadig bevarede figurer (Maria, Kristus, Paulus og Hesekiel) på ydersiden af dørene og de originale malerier på indersiden af dørene, kun frisket op, ikke restaureret. Her ses Abel med offerlammet og Hesekiel med kalken som tegn på Kristus offerdød. I opsatsen er den velsignende Kristus afbildet. 33 I indgangsområdet hænger der billeder af fyrstene hertug Christian Ludwig af Mecklenburg (d. 1692), hertug Adolf Friedrich den 1. af Mecklenburg (d. 1658) og hans gemalinde Anna Maria af Ostfriesland (d. 1634). I det sydvestlige hjørne står en kalkstenssøjle fra det 13. århundrede, som formodentlig stammer fra den ikke mere eksisterende konvensbygning fra klosteret. På væggen til højre herfor ses et samlet renaissance-fyrsteepitaf bestående af fire enkelte marmorplader med renaissanceindfatninger, hvilket blev fremstillet i 1583 på anordning af hertug Ulrich og hans gemalinde Elisabeth, hertuginde til Mecklenburg, født prinsesse af Danmark. Epitafet ærer alle fyrster der indtil dette tidspunkt var blevet begravet i domkirken. Tavlen overgår både i form og skrift de andre (restaureret i 2006), derudover et i året 2005 frilagt blindvindue, som oprindeligt er fra det 14. århundrede. Til venstre for hovedindgangen ses en gravplade af Johanes Moltke (d. 1388) og hans kone Margaretha (d. 1391), til venstre herfor gravpladerne for ridderen Heinrich Moltke og Katharina Moltke. 19
Byggeri og arkitektur i stikord Treskibsformigt, krydsrip pehvælvinget basilika ni fag langt, med 5/8 indre kor-afslutning omløbende, med fem kapeller besat koromgang tre-delt-indre opdeling med arkadezone, malet blindt trifolium og overgade længde 79 m., bredde 39 m højde midterste skib: 26,5m. Tårnspids: 72 m arkitekturfarverigheden 1974-84 rekonstrueret efter fund fra middelalderen Udvendig med de i henhold til cistercienserreglerne simple opbygning Gesimser af glaserede formsten hhv. kløverbladsformige friser Vestgavl og tværskibsgavle med blindrossetter fem meter dybe fundamen ter fremstillet af klippesten forbundet med opvarmet kalk til 160 grader (romersk beton) 20