COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN



Relaterede dokumenter
Den Intelligente Pilleæske

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Opstart af ny behandling

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Medicin bestemmer hverdagen

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Robotteknologiske træningsfliser

Tidlig sporing af Stress

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Generelt om at tage medicin

DIABETES - Projektoplæg

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

KOMMENTARRAPPORT ÆLDRES MEDICINERING KVANTITATIV UNDERSØGELSE

Velfærdsteknologi hvem designer vi for?

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Klinisk farmaci 4 pharma

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Video som beslutningsstøtte

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

DIABETES - Projektoplæg

Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked. Erfaringer fra Lev Vel

En god behandling begynder med en god dialog

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Patienten som medforsker EUPATI d. 30/3 2016

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Mia Madsen og Tanja Gajic Steno Apotek MANGELFULDE RECEPTER. Hvor blev recepten af?

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

Sundhedshus med online fællesskab

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Inklusionskriterier for patienter var:

Den vanskelige samtale

Personlig interaktiv hjemmeside

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Læringsseminar nov.2014

BILAG BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER SOM SKAL IMPLEMENTERES AF MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF LÆGEMIDLET.

Video som beslutningsstøtte

Skoleevaluering af 20 skoler

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

NEMID IMAGEMÅLING 2013 MEC - OKTOBER 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol Dagbog om at lære at drikke med måde

Sådan har vi gjort i Region Hovedstaden - når opgavedeling både bidrager til højere kvalitet og bedre udnyttelse af økonomiske ressourcer

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Horsens på Forkant med Sundhed

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

udvikling af menneskelige ressourcer

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

RIK Projekt. En applikation til anvendelse i urologisk sygepleje? FSUIS konference den 20/ Rikke R. Mølgaard og Marion Westh

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Medicinsamtaler 6 pharma

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service

Impact værktøj retningslinjer

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Opstart af ny behandling - hvordan sikres det, at medicinbrugeren kommer godt i gang?

MinVej.dk OM PROJEKTET

for kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed.

Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014

Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort

En god behandling begynder med en god dialog

Introduktion til refleksionskort

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

Transkript:

Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks Social Yoga Mats Forfatter Pernille Dam, Pharmakon; Charlotte Rossing, Pharmakon; Hanne Herborg, Pharmakon; Anette Petersen, DLI; Niels Lunding, DLI; Gitte Femerling, Hillerød Kommune; Charlotte Vittrup, Væksthus Hovedstadsregionen; Malene Jæpelt, Væksthus Hovedstadsregionen; Lene Reuther, Bispebjerg Hospital 1 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Brugerindsigter Compliance support Den intelligente pilleæske Forebyggende Selvmonitorering

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Compliance Support Spørgeskema til ny medicin er udviklet som en lavteknologisk og kort instrument for sundhedsprofessionelle, der kan hjælpe medicinbrugere i gang med ny medicin. I sin nuværende udformning er spørgeguiden en papirpjece, hvori medicinbrugeren kan notere aftaler under hvert spørgsmål samt notere information om medicinen. Målgruppen for projektet er selvhjulpne +60-årige, der får ordineret ny medicin. Spørgeguiden vil imidlertid være relevant for alle selvhjulpne medicinbrugere, der har brug for hjælp til at grundlægge gode rutiner omkring deres medicinbrug. Det kan være relevant i forbindelse med påbegyndelse af ny behandling, i forbindelse med kortvarig behandling, som et kvalitetstjek af behandling etc. SPØRGEGUIDEN BESTÅR AF TRE ELEMENTER 1. Tre spørgsmål 2. Tjekliste til sundhedsprofessionelle 3. Medicinbrugerens 10 gode spørgsmål til medicinen 1. TRE SPØRGSMÅL Formålet med de tre spørgsmål i spørgeguiden er at tilpasse medicinen til medicinbrugerens hverdag, så vidt det er muligt, samt at medicinbrugeren skal have en strategi til at håndtere vanskelige situationer omkring sit medicinindtag. Hvornår på dagen eller i hvilke situationer vil det passe dig at tage medicinen? I hvilke situationer kan du forestille dig, at det vil være svært for dig at få taget medicinen? Hvilke løsninger kan vi finde sammen, så du får taget medicinen? 2. TJEKLISTE TIL SUNDHEDSPROFESSIONELLE Tjeklisten til sundhedsprofessionelle har til formål at inspirere den sundhedsprofessionelle med idéer til at hjælpe medicinbrugeren samt gøre den sundhedsprofessionelle opmærksom på, at der kan være lægemiddelfaglige grænser for, i hvor stor udstrækning medicinen kan tilpasses medicinbrugerens hverdag. Tjekliste til spørgsmål 1: Hvornår passer det ind i brugerens hverdag: - I forbindelse med anden medicin, vitaminer etc. - I forbindelse med måltider - I forbindelse med hverdagsaktiviteter Farmakologiske aspekter - Dosering - Virkning/bivirkning - Interaktioner - Kontraindikationer - Forsigtighedsforhold etc. Lægemiddelspecifikke aspekter - Særlige forholdsregler omkring medicinen - Praktiske problemstillinger omkring medicinindtag Lav aftale om, i hvilken forbindelse (tidspunkt/situation) medicinen tages Tjekliste til spørgsmål 2: Bekymringer omkring medicin (oplevelse af bivirkninger, frygt for at medicinen skader, afhængighed, økonomi) Tvivl om nødvendighed af medicin (fx ved symptomfrihed, forestilling om afsluttet kur, tvivl om medicinens effekt etc.) Tjekliste til spørgsmål 3: Opsummering af aftaler fra spørgsmål 1 og 2. Ingen problemer afdækket: Hvis der ikke er afdækket potentielle problemer, afsluttes samtalen med oplysning om, hvad brugeren skal gøre. hvis de glemmer en dosis Én eller flere potentielle problemstillinger afdækket: - Hverdag: Huskestøtte/-teknik; motivation - Afvigelser: Huskestøtte/-teknik; evt. ekstra lægemiddelpakninger til at have liggende dér, hvor det går galt (fx sommerhus, på båden etc.); motivation og strategi for afvigelser. - Bekymring: Information om medicin/ sygdom; motivation - Tvivl om nødvendighed: Information om medicin/sygdom; motivation BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT Formålet med projektet er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Læs mere om Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort i Lev Vel bogen i kapitel 4 2 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

Fortsat 3. MEDICINBRUGERENS 10 GODE SPØRGSMÅL TIL MEDICINEN Dette er en liste over ting, som medicinbrugeren bør vide om sin medicin. Formålet med listen er at øge medicinbrugerens viden og empowerment i forhold til sin medicin. 1. Hvad er navnet på medicinen? 2. Hvilken virkning har medicinen? 3. Hvilken lidelse behandler medicinen? 4. Hvor meget og hvor mange gange om dagen skal jeg tage medicinen? 5. Kan jeg køre bil, når jeg tager medicinen? 6. Hvor lang tid går der, før medicinen begynder at virke? 7. Hvornår skal jeg stoppe med at tage medicinen? 8. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer en dosis? 9. Er der nogen bivirkninger, jeg bør kende til, og hvornår skal jeg evt. reagere på dem? 10. Kan jeg tage medicinen sammen med min øvrige medicin, mine vitaminer, håndkøbsmedicin, naturmedicin etc.? GODE VANER OG RUTINER ER AFGØRENDE Resultaterne af en kvalitativbrugerundersøgelse viser, at medicinbrugere med gode rutiner omkring deres medicinbrug, oplever, at det volder dem færre problemer at tage deres medicin. I interviewene giver de ældre medicinbrugere udtryk for, at de perioder, hvor nye vaner skal etableres, er særligt vanskelige. De bruger mere energi på deres medicinindtag, indtil vanen er på plads. Interviewene og internationale undersøgelser peger på, at de mest effektive husketeknikker vedrørende medicinbrug er at have medicinen knyttet til en bestemt aktivitet og eventuelt placere medicinen på et sted, der har tilknytning til pågældende aktivitet frem for at fokusere på et bestemt klokkeslæt. Flere af de adspurgte medicinbrugere beskriver situationer, hvor det er vanskeligt at få taget medicinen. Det kan være, at den vanddrivende medicin udskydes til senere på dage, hvor man skal ud. Det kan være, at man glemmer sin aftenmedicin, hvis man har været ude etc. Der er således både tale om. at medicinbrugeren regulerer og tilpasser medicinen til sin hverdag samt, at han/hun kan komme til at glemme at tage den. At have en dialog omkring brug af medicin med en sundhedsprofessionel gør, at medicinbrugeren dels får reflekteret over de vanskelige situationer samt får lavet en strategi til at forebygge og håndtere de vanskelige situationer. Indsigterne fra brugerundersøgelserne stemmer overens med, hvad der tidligere er fundet i lignende internationale undersøgelser. ETABLERING AF STRATEGI Medicinbrugeren oplever at blive spurgt om sine præferencer i forhold til medicinindtag, at blive hjulpet til at etablere gode vaner samt at vælge en hensigtsmæssig strategi for forebyggelse og håndtering af vanskelige situationer. Spørgeguiden opfylder erkendte samt ikke erkendte behov hos brugerne for at få dialog og rådgivning om etablering af hensigtsmæssige vaner omkring medicin samt etablering af strategi for vanskelige situationer omkring medicinbrug. FORMODEDE EFFEKTER Spørgeguiden inviterer til dialog mellem sundhedsprofessionel og medicinbruger. Der tages udgangspunkt i at etablere gode vaner omkring medicinindtag samt at tilpasse medicinindtaget til medicinbrugerens hverdag. Medicinbrugeren tilskyndes til at reflektere over vanskelige situationer omkring medicinindtaget samt at vælge en strategi herfor. Dette formodes at forebygge uhensigtsmæssig medicinbrug og non-compliance. Compliance Support - spørgeguiden har følgende formodede effekter: Concordance, dvs. partnerskabet mellem medicinbruger og sundhedsprofessionel, bliver styrket. Medicinbrugeren får støtte til at etablere hensigtsmæssige vaner omkring den nye lægemiddelbehandling og til at skaffe sig viden om medicinen, som han/hun mangler (empowerment). Medicinbrugeren kommer potentielt bedre og hurtigere i gang med sin nye lægemiddelbehandling. Medicinbrugeren får øget sin opmærksomhed om situationer, hvor det kan være vanskeligt at få taget sin medicin. Medicinbrugeren får hjælp til at lave en hensigtsmæssig strategi for situationer, hvor det kan være vanskeligt at få taget sin medicin. Lægemiddelbehandlingen bliver implementeret på den mest hensigtsmæssige måde for medicinbrugeren forudsat at der ikke 3 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

Fortsat er nogle farmakologiske aspekter, der taler imod dette. Medicinbrugerens perspektiv på medicinens implementering i hverdagslivet høres og drøftes med en sundhedsprofessionel. AFPRØVET PÅ APOTEK OG I LÆGEPRAKSIS Spørgeguiden er afprøvet på et apotek og i en lægepraksis. Afprøvningen har bekræftet relevansen af og potentialet for spørgeguiden. Der er ikke foretaget yderligere udvikling af spørgeguiden på baggrund af brugerafprøvningen. AFPRØVNING PÅ APOTEK Brugerne er rekrutteret på et apotek, hvor de umiddelbart i forbindelse med rekrutteringen har fået spørgeguiden. Spørgeguiden er afprøvet med 42 apotekskunder og 4 apoteksansatte (3 farmakonomer, 1 farmaceut). De apoteksansatte fik 2 timers introduktion til baggrund, spørgeguide, rådgivning og støttematerialer samt cases til træning af rådgivningen. Apoteksansatte afprøvede spørgeguiden over for apotekskunderne. Fra brugerne har været gennem spørgeguiden til tidspunktet for dataindsamling, er der gået 7-14 dage. Der er indsamlet erfaringer fra de apoteksansatte gennem et fokusgruppeinterview med de farmakonomer og farmaceuten, der har afprøvet spørgeguiden på apoteket. På interviewtidspunktet havde apotekspersonalet afprøvet spørgeguiden på i alt 36 kunder. Der er indsamlet erfaringer fra brugerne gennem et spørgeskema. Brugerne havde mulighed for at vælge mellem at udfylde spørgeskemaet elektronisk eller at blive ringet op og besvare spørgsmål gennem interview. SPØRGEGUIDEN BLEV POSITIVT MODTA- GET AF APOTEKSPERSONALE SÅVEL SOM KUNDER. Apotekspersonalet sagde: Det er lykkedes at implementere spørgeguiden i apotekspersonalets hverdag. Spørgeguiden fungerer godt sammen med apotekets øvrige rådgivning og giver mere direkte dialog om compliance. Målgruppen for spørgeguiden kan med fordel udvides til at omfatte yngre aldersgrupper, så også alle, der får ny medicin, kan få glæde af den. I brugerundersøgelsen har apotekspersonalet kunnet afdække og løse relevante problemstillinger hos 20-25 % af de adspurgte kunder i målgruppen. Rådgivning om compliance vurderes relevant på apotek og hos lægen. Rådgivning om compliance vurderes at være relevant, skaber tryghed og hjælper kunden i gang med ny medicin. Kunderne sagde: 31 kunder har besvaret spørgeskemaet, heraf 12 mænd og 19 kvinder. 71 % af kunderne var i fast behandling med medicin. 26 % havde været i behandling med medicin i 11 år eller længere. Kunderne tog medicin 1-4 gange om dagen. Alle kunderne var kommet i gang med at tage medicinen på opfølgningstidspunktet Mere end 1/3 af kunderne angav at have et stort eller meget stort behov for rådgivning om, hvordan de kommer godt i gang med ny medicin Mere end halvdelen af kunderne mente i høj grad eller meget høj grad, at apotekets spørgsmål hjalp dem godt i gang med at tage medicinen. Hver tredje kunde gav udtryk for, at apotekets rådgivning i høj grad eller meget høj grad hjalp kunden til at tænke over håndtering af situationer, hvor det var vanskeligt at få taget medicinen. Omkring 2/3 af kunderne syntes, at de spørgsmål og den vejledning, de fik om deres nye medicin, i høj grad eller meget høj grad var relevante. Omkring 2/3 af kunderne syntes i høj grad eller i meget høj grad, at apotekets spørgsmål gjorde dem mere trygge ved at skulle i gang med den nye medicin. AFPRØVNING I LÆGEPRAKSIS Spørgeguiden er afprøvet i en lægepraksis i 10 arbejdsdage. 1 praktiserende læge med 20 års erfaring i specialet samt 2 læger under uddannelse til praktiserende læger. Praktiserende læge med 20 år i praksis afprøvede guiden på 20 patienter fordelt på de 10 dage. Spørgeguiden blev vurderet som positiv (systematisk fokus på patientudfordringer i forbindelse med medicinindtagelse; ikke tidsrøvende; patienttilfredshed blev ikke systematisk vurderet, men flere patienter angav, at det var dejligt, at der (pludselig) blev spurgt ind til, hvordan 4 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT

Fortsat medicinen kunne passe ind i deres hverdag (og ikke omvendt). Uddannelsessøgende læger angav sparsom nytteværdi (angav, at de nogle gange spurgte ind til patientpræferencer alligevel; nogle gange var det ikke relevant). ENKELT, MEN EFFEKTIVT Compliance Support er klart egnet som dialogredskab på apotek, men vil også kunne bruges af fx praksispersonale, plejepersonale og læger. Det vil være relevant at afprøve det også i disse kontekster. Det er tænkt som et materiale, der kunne ligge på sundhed.dk, så brugeren kan tilgå det efter dialogen. Dette passer endnu ikke til ret mange ældre, men måske til yngre. De 40-60 årige er en vigtig målgruppe, da de har it-kompetencer og er fremtidens ældre. Redskabet kan evt. anvendes som et støtteredskab uden dialog (folder eller netversion). Det bør dog testes, da det ifølge afprøvningen måske netop er dialogen, der gør forskellen. For nogle af dem, der ikke bryder sig om at blive stemplet som ikke-kompetente medicinbrugere, kunne denne form være mindre direkte og provokerende. Redskabet har en styrke i at være meget enkelt. Den tilhørende tjekliste om viden vil gøre det mere omfattende; men som inspirationsliste kan den være relevant at udlevere. Den kan evt. inspirere til ny dialog senere, når eventuelle nye problemer med medicinbrugen opstår. Disse vidensspørgsmål kunne knyttes til en database, hvor man kunne indtaste medicinens navn og dermed få svar på det, man ikke ved. Dette kræver et større udviklingsarbejde. FAKTA Tid: Aug. 2010 Feb. 2012 Projektledelse: Væksthus Hovedstadsregionen Partnere: DELTA, Alexandra Instituttet, Bispebjerg Hospital, Trifork, BioPeople, Pharmakon, Detech Development, Dansk Lægemiddelinformation, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, National Sundheds-IT, Aarhus Universitet - Datalogisk Institut 5 BORGERRETTEDE ADD ONS TIL FÆLLES MEDICINKORT