KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune
Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner for skolevæsnet... 5 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 RESULTATER... 7 Bliver alle så dygtige, som de kan?... 7 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen... 16 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen)... 20 TRIVSEL... 25 Elevernes trivsel... 25 INKLUSION... 29 KVALITETSOPLYSNINGER... 30 Kompetencedækning... 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE... 33 1
FORORD 1 FORORD Lov om folkeskolen 40 stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 er grundlaget for kommunalbestyrelsens vurdering og de enkelte skolers niveau. I bekendtgørelsen listes en række områder op, som skal indgå i kvalitetsrapporten. I overskrifter er minimumsindholdet i kvalitetsrapporten resultater på følgende områder: Karaktergivning ved folkeskolens 9. - klasseprøver er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultater af nationale test i dansk og matematik er defineret nærmere i bekendtgørelsen Overgang til og fastholdelse af i ungdomsuddannelse er defineret nærmere i bekendtgørelsen Resultatet af den obligatoriske trivselsmåling - måleapparatet er netop i gang sat Rapporten skal herudover indeholde oplysninger om klager til Klagenævnet for specialundervisning. Kvalitetsrapporten er digital og skal anvende data baseret fra Styrelsen for IT og Læring (ledelsesinformationssystemet LIS), som er baseret på skolernes indberetninger, Danmarks Statistik eller tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Langeland Kommune har entreret med Rambøll i udarbejdelsen af denne kvalitetsrapport God Læselyst 2
LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Formålet med kvalitetsrapporterne er at give kommunalbestyrelsen et grundlag for at vurdere skolevæsenets og den enkelte skoles niveau på. Med folkeskolereformen og ændring af loven om folkeskolen i 2014 er det nationale niveau beskrevet: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De tre nationale mål tager afsæt i følgende kvantificerbare måltal: * Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. * Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. * Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. * Elevernes trivsel skal øges. I et kvalitetsperspektiv er der krav til at 95% af undervisningen gives af lærere med undervisningskompetence Med kvalitetsrapporten for 2013-2014 er der produceret en baseline, som denne rapport kan forholde sig til (sammenlignes med). Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten er fokuseret på resultater i forhold til nationale og lokale mål. Den udgør en evaluering af det, der er sket. Når data analyseres og vurderes på skolerne, vil det naturligt medføre, at der udstikkes perspektiver på fremtiden. Det har skolerne mulighed for at beskrive i egne rapporter. Når resultaterne vurderes på skoleniveau, er det vigtigt at have den enkelte skole for øje: Vores skoler er forskellige og derfor er det vigtigt at kvaliteten på den enkelte skole vurderes i forhold til progressionen i egen udvikling. Om nationale test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år i foråret. I løbet af et skoleforløb skal en elev igennem ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de oblligatoriske test i de fag og på de klassetrin, som følger: Dansk 2., 4., 6. og 8. kl. Matematik: 3., 6.kl. Engelsk 7. kl. Geografi 8. kl. Biologi 8. kl. Fysik og kemi 8. kl. Dansk som andetsprog:5. og 7. kl. På Ørstedskolen hvor der også er specialklasser skelnes der ikke mellem resultater fra henholdsvis almen børn og børn med særlige behov. Rambøll har udviklet den disposition, som kvalitetsrapporten er bygget op omkring: Introdktion til skoleområdet - her gives en oversigt over skolerne og specialtilbud opfølgning på eventuelle handleplaner. 3
resultater i forhold til det faglige niveau (nationale test og prøveresultater) og overgangen til ungdomsuddannelserne. inklusion i forhold til antal elever i specialtilbud mv. kvalitetsoplysninger omkring elevantal, udgifter pr. elev, faglig kvalitet - dækning af undervisningskompetence kommunale mål og indsatsområder, som er opfølgning på indsatserne fra seneste kvalitetsrapport i forhold til inklusion kommunalbestyrelsens udtalelse. 4
INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET Langeland Kommune har tre folkeskoler. Ørstedskolen som har elever fra 0.-10. klasse samt specialklasser. Humble skole og Nordskolen med elever fra 0.-6. klasse På alle tre skoler er man igang med at implementere skolereformen, så man skaber den bedste skoledag for alle. Der har på alle tre skoler været et særligt fokus på inklusion og derudvoer har vi haft et øget fokus på den nye trivselsundersøgelse, hvor der er arbejdet med handleplaner på alle skoler. Derudover har der også været et indsats område omkring den målstyrede undervisning, dette er der stadig fokus på, og alle arbejder målrettet for at for at der sættes mål for den enkelte elevs læring. Skolerne er nået rigtig langt i deres arbejde med skolereformen Politiske visioner for skolevæsnet De langelandske børn skal lære, udvikle sig og dannes gennem deres skoleforløb, hvor hvert enkelt barn motiveres til at bruge sit potentiale fuldt ud. Så de til enhver tid vil have de bedste forudsætninger for og fleste muligheder i livet nu og fremadrettet. Alle elever skal opleve og bidrage til respektfulde fællesskaber, der giver selvtillid og selvværd, så de til stadighed tør udfordre sig selv og andre positivt. Uddannelsesniveauet på Langeland skal højnes, og folkeskolen har en vigtig rolle for at det lykkes ved at give børnene lyst, tro og muligheder for et fortsat uddannelsesforløb Skolerne på Langeland skal være noget ud over det sædvanlige, og det betyder, at der skal udvises mod til at gå nye veje. 5
SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den samlede vurdering af de skolerne på Langeland er at skolerne er kommet rigtig langt med implementeringen af skolereformen. Der har været fokus på arbejdet med læringscafeer, understøttende undervisning, elevernes trivsel, en mere varieret skoledag, 45 minutters bevægelse. Skolerne arbejder med at nå de faglige mål, som der er på elevernes læring og at alle elever blliver så dygtige som de kan. Der er stadig udviklingspotentiale for alle skoler, men omvendt er det væsentligt at hæfte sig ved den positive progression der stort set spores alle steder. 6
RESULTATER I dette afsnit kommer skolernes faglige og trivselsmæssige resultater. Bliver alle så dygtige, som de kan? Generelt må man sige at Langeland Kommune generelt har haft en positiv progression i skoleåret 2014/2015. Der er stadig områder hvor der er plads til forbedringer, men skolerne arbejder hele tiden med at leve op til målene. Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80%,, kommuneniveau Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Humble Skole Ja Nej Nej - Nej Nej Nordskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Skrøbelev Skole - Nej Nej - Nej Nej Ørstedskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80%, Nej angiver, at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Et meget ambitiøst måltal, som gør at vi både på Langeland og på landsplan har noget at arbejde med. 7
Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Tabellen viser positiv og negativ udvikling over to for hinanden følgende år, og der er tale om gennemsnitstal for hele kommunen. Umiddelbart kan man tolke at der har været en negativ udvikling inden for andelen af "gode resultater i læsning i 8 klasse, men tilgengæld har der været en positiv udvikling for både 6. klasse og 4. klasse. 8
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommune og landet, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til at regne i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Meget flot udvikling for Langeland Kommune 9
Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Humble Skole Ja Ja Ja - Nej Ja Nordskolen Nej Ja Ja - Nej Nej Skrøbelev Skole - - - - - - Ørstedskolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Landstal, ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt at der kan spores fremgang i forhold til sidste år. Især i forhold til resultaterne i læsning. 10
Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Langeland Kommunes skoler har en flot udvikling både i 4. klasse og 8. klasse. I forhold til de Dansk Læsning i 6. klasse har Langeland Kommune cirka denne samme udvikling som på landsplan. 11
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Positivt at tabellen viser at vores elever i matematik er blevet bedre end da de gik i 3. klasse. 12
Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau fra 2013/14 til Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Humble Skole Ja Ja Ja - Ja Ja Nordskolen Nej Ja Nej - Nej Ja Skrøbelev Skole - - - - - - Ørstedskolen Nej Nej Nej Nej Ja Ja Kommunen, ift. 2013/14 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Nej Landstal, ift. 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Der er ikke den store forandring fra sidste år, men et flot resultat for Humble skole. Ligeså et flot resultat for 6. klassernes matematik. 13
Udviklingen fra 2012/13 til i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var dårlige til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Grafen viser en positiv udvikling i læsning for både 4. og 6. klassen. 14
Udviklingen fra 2011/12 til i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de karakteriseret som dårlige til matematik ved de nationale test i 2011/12 er, for både kommunen og landet som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for kommunen i fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik på i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene og data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS). Meget flot progression i matematik. 15
Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 6,8 6,8 6,6 6,5 7,6 Kommunen, 2013/14 6,1 6,2 6,0 4,8 7,2 Kommunen, 2012/13 6,4 6,7 5,7 6,1 7,7 Dansk orden Landstal, 7,0 6,9 7,0 - - - Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 7,2 6,1 6,5 6,8 7,1 6,9 Kommunen, 2013/14 5,8 7,0 5,6 6,4 7,2 5,1 Kommunen, 2012/13 6,6 6,3 5,5 5,8 6,8 6,8 Landstal, - - - - 7,7 6,7 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Meget positivt at karaktergennemsnittet er steget. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 5,7 7,7 6,3 6,9 6,0 7,4 Kommunen, 2013/14 5,3 7,3 5,9 6,1 5,6 6,8 Kommunen, 2012/13 6,3 7,0 5,5 5,8 6,2 6,6 Landstal, 6,3 7,6 7,2 7,0 6,7 7,4 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Væsentlig at have for øje at karaktergennemsnittet er steget både i dansk og matematik for de Langelandske elever. De langelandske piger ligger over landstallet. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Ørstedskolen 6,8 6,6 6,8 16
Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Kommunen, 6,8 6,6 6,8 Landstal, 6,9 7,0 7,0 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i kommune og landsopgørelsen. Specialklasser er ligeledes ikke indeholdt i opgørelsen for skoler som ikke er specialskoler. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Positivt resultat. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau 2013/14 2012/13 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Ørstedskolen 6,8 6,5 6,1 6,2 6,4 6,0 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Flot resultat Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Grafen viser at Langeland kommune har haft en positiv udvikling. Især er det flot at drengene har rykket sig så meget. 17
Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik,, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 18
Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Ørstedskolen 6,9 6,7 6,9 6,9 Kilde: Kommunens egen indberetning. Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse fordelt på prøvefag,, skoleniveau Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Ørstedskolen 6,2 7,5 6,0 6,7 Kilde: Kommunens egen indberetning. 19
Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) I Langeland Kommune arbejdes der ambitiøst med at alle skal have en ungdomsuddannelse. Det er væsentligt at have for øje at vi på Langeland har en stor tradition for at tage 10. klasse inden man påbegynder en ungdomsuddannelse enten på efterskole eller i Kommunens 10. klasser. Uddannelsesstatus Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Her er det vigtigt at holde sig for øje at en stor del af eleverne fortsætter i 10. klasse, enten på Ørstedskolen eller på en efterskole. 20
Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. tallene i grafen er fra skoleåret 2012/2013 og Langeland Kommune har flyttet sig mærkbart siden. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Man kunne med fordel have mere fokus på vores drenges overgang til ungdomsuddannelser. 21
Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er en person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen. Denne tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Meget positivt at Langeland Kommune opfylder 95% målsætningen. Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2014 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er 2013. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 22
Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Her er der også tale om et positivt ryk i på næsten 10 %. Andel elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau Ørstedskolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 24
TRIVSEL Langeland Kommune arbejder målrettet med elevernes trivsel. Derfor er resultatet meget tilfredsstillende. Elevernes trivsel Trivsel i 0.-3. klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 25
Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Elevernes trivsel i 0.-3. klasse placere sig meget som landtallet. Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Humble Skole 6,8% 5,6% 13,9% 1,4% 1,4% 4,2% 38% Nordskolen 3,9% 7,7% 12,2% 3,8% 7,7% 9,6% 39% Ørstedskolen 2,2% 11,9% 12,3% 2,8% 3,9% 9,0% 59% Kommunen 3,6% 9,7% 12,7% 2,6% 3,9% 8,0% 51% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 26
Trivsel i 4.-9. klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Tallene viser at elevernes trivsel fra 4.-.9. klasse afspejler landstallet. Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, kommunueniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden 27
Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Flot resultat. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Humble Skole 3,9 3,4 3,2 3,5 Nordskolen 4,1 3,7 3,3 3,8 Ørstedskolen 4,2 3,7 3,2 3,7 Kommunen 4,1 3,6 3,2 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trvisel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Skolerne ligger meget ens i forhold til trivsel. Det skal bemærkes at Nordskolen og Humble skole har undervisning til og med 6. klasse. 28
INKLUSION I LAngeland Kommune har vi de sidste tre år deltaget i et samarbejde med inklusionsteamet i undervisningsministeriet. Et arbejde, som alle har taget aktiv del i. Vi har i dag opnået et flot resultat. Vi er endnu ikke i mål i forhold til 96% målsætningen, men vi har i dag halveret antallet af elever der går i specialklasser. Det er vigtigt at der stadig er fokus på inklusionsopgaven. For at sikre at alle elever bliver så dygtige som de kan og indgår i respektfulde læringsfællesskaber. Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Langeland Kommune har de seneste år inkluderet flere elever i almen undervisningen. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2013/14 2012/13 Kilde: Kommunens egen indberetning 29
KVALITETSOPLYSNINGER Langeland Kommune har søgt midler hos A.P. Møller og hustrus fond. Her er der bevilget midler til at uddanne medarbejderne på skolerne. Der er bl.a uddannelse i matematik og dansk i inderværende skoleår. Kompetencedækning Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 30
Kompetencedækning opdelt på fag,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Langeland Kommune har i indeværende år haft fokus på undervisningsfaget dansk og matematik. 31
Kompetencedækning opdelt på klassetrin,, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Samlet kompetencedækning,, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. 32
SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33
34