1) Clostridium difficile- definition

Relaterede dokumenter
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse

Transplantation af tarmflora som behandlingsform hvor står vi?

Afholdt d. 17. november 2016

Clostridium difficile

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile - CD

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

4.2 AAD Ændringen i tarmfloraen: Effekten af antibiotika på fysiologien:... 11

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

MiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Mikrobielle transplantationer mellem svin. Af Małgorzata Choma, Thea Ravnsbæk Bode og Karoline Haugaard Nordborg Slots Efterskole 16/17

Afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for lægemidler mod diarré og tarminflammation/infektion

Alment om Clostridium difficile. Hypervirulent variant. Clostridium difficile toxiner. Screening for ribotype 027

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Hvordan går det med arbejdet i Antibiotikagruppen

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Resistente mikroorganismer

Forseglet innovation. Nyhed. Flexi-Seal TM Signal TM FMS. Nye fordele ved håndtering. Flexi-Seal FMS*

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018

Behandling af patienter med toksinproducerende Clostridium difficile infektion

Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen Lene Jørndrup

Gastrointestinaleinfektioner. infektioner. Lise Tornvig Erikstrup Afdelingslæge Klinisk Mikrobiologi

Bærerskab, patienten som smittekilde!

Fækal mikrobiota-transplantation til behandling af tarmlidelser

Hospitalserhvervede infektioner Kan vi nedbringe dem, og hvordan monitorerer vi dem?

Virusinfektioner hos hæmatologiske patienter

Spørgsmål til torsdag

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER

Hvad er et Lærings- og kvalitetsteam?

Familiær middelhavsfeber

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Hospitalsinfektioner, antibiotikaforbrug og -resistens Task Fore Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Region Hovedstaden

1979 SSI (M.Tvede) Indførte rutine undersøgelser for toxinogene Cl.difficile i fæces fra patienter med antibiotika forårsaget diare

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

At spredning af Clostridium difficile forebygges

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Audit på forebyggelige genindlæggelser

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Krig mod bakterier i munden

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Probiotika og prebiotika

Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner i Region Hovedstaden

Faglige visioner Palliation

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

afholdt d. 5. maj 2014

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Nordsjællands Universitetshospital, RegionH. Pia Munkholm, professor, overlæge, dr.med.

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Effektanalyse af vaccination mod Clostridium perfringens type A en caserapport FD Trine Johannessen

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

CPO - temadag. 15. November 2018

Medicinsk behandling af depression hos demente

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Indhold. Indledning 11. Jordens alder, det første liv 15

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Koordinerende indsatsplan

Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Transkript:

1) Clostridium difficile- definition 2) Forbyggelse af CDI med Saccharomyces boulardii 3) Når ulykken er sket og en patient er endt med recidiverende tilfælde af CDI; Fæcestransplantation 4) Ny probiotika indsats mod en mulig afledt komplikation til øget Vancomycin forbrug Vancomycin-resistente enterokokker (VRE)- bærertilstand

Debut i første uge af ABbehandling - 6 uger efter (specielt fluorquinoloner, cefalosporiner eller makrolider) 20 % af AB behandlede får diarre, ca. 20 % af disse har CDAD Pseudomembranøs colitis (ca. 40 %) Mortaliteten er høj (op mod 20%)

Forebyggelse af C. difficile infektion hvad kan gøres? Reduktion af brug af bredspektret AB behandling Isolation af smittede Forbedret rengøring/klor baseret Probiotika givet samtidigt med AB- behandling til hospitals indlagte patienter Bedre behandling af recidiverende C. difficile infektioner (RBI/FMT)

2. Hypotesen: Saccharomyces boulardii kan nedsætte forekomsten af CDI Kilde: Johnston, B.C., et al. Probiotics for the prevention of Clostridium difficileassociated diarrhea: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med 157, 878-888 (2012

Hvad er S. boulardii? Knopskydende gærsvamp i familie med Saccharomyces cerevisiae Lever i skallen af litchifrugter, opkaldt efter Henri Boulard Findes i kapselform som probiotikum Koloniserer ikke tarmmucosa Eksperimentelle effekter: anti-toxin A- protease, IgAstimulatorisk effekt på tarmmukosa m.m. Kilde: http://probioticsdb.com/wpcontent/uploads/2011/03/saccharomycesboulardii.jpg Kilde: McFarland, L.V. & Bernasconi, P. Saccharomyces boulardii : A Review of an Innovative Bio therapeutic Agent. Microbial Ecology in Health and Disease 6(1993).

Projektet S. Boulardii gives i forbindelse med antibiotisk behandling på AMA/medicinsk center (3 afdelinger), Hvidovre Hospital i en 1-årig periode. I alt 9 medicinske afdelinger fra de 4 akuthospitaler (HvH, BBH, HH og Hill.) i Region H indgår. Afd. Fra BBH, HH og Hill indgår som kontrolafdelinger Tidslinje: BBH, HH og Hill. Fortsætter som kontrolhospitaler Okt 2015: Cut-off for data-analyse Nov 2012: Baseline periode start Okt 2014: Baseline periode stop Implementering Nov 2014: Interventi on start på HvH

Resultater Hovedresultat: Medicinsk afdelinger, Hvidovre Hospital

Konklusion Profylaktisk behandling med Saccharomyces boulardii til indlagte AB behandlede patienter reducerede forekomsten af CDI (64% reduktion) Kompliance når kun ca. 50 % (men chancen for at få Sb stiger dog signifikant med indlæggelsesvarighed) Andre faktorer har også været i spil i interventionsperioden, obs fald i CDI på kontrolhospital 1 (35 % reduktion) Der vil blive indført en rekommandation vedr. Sb profylakse i regional CDI vejledning

3. Når ulykken er sket: Recidiverende CDI Første tilbagefald Vancomycin i 14 dage (Fidaxomycin i 14 dage) Andet tilbagefald Vancomycin i 14 dage, fulgt af udtrapning over 5 uger Tre eller flere Vancomycin i måneder eller livslangt med lavest mulige dosering Fidaxomycin mab mod toxin A og B Probiotika, FMT, RBI

Fecal mikrobiota transplantation Fakta: Infusion af fæces (fortyndet) fra en rask donor i tarmkanalen på en patient med henblik på at kurere sygdom

FMT procedure Fremstilling af frisk transplantat, 50 g frisk fæces i 200 ml isotonisk saltvand

Opgørelse over FMT behandlede ved rcdi på HvH 78 behandlede pr 7/11-16 68 med 3 måneders opfølgning, 46 (68%) succes efter 1. behandling 22 behandlet med FMT x 2 af de 68 behandlede med 3 måneders opfølgning er 58 (85%) behandlingssucces efter op til 2 behandlinger yderligere 7 patienter med succes efter 3+ behandlinger dvs 63 af 68 (95%) succes, hvis man bliver ved "længe nok"

4. VRE-bærertilstand Hypotese; probiotika kan eliminere VRE fra mavetarmkanalen hos inficerede Baseret på litteraturen forventes reduktion i bærertilstand på 50 % ved probiotisk behandling vs 25 % uden behandling 132 VRE bærerer randomiseres til 4 ugers behandling med Lactobacillus rhamnosus GG og Saccharomyces boulardii eller placebo Kontrol af bæretilstand efter 4, 8 og 24 uger

Konklusion Saccharomyces boulardii anbefales hvis afdelinger oplever særligt høje CDI rater (obs. kontraindikationer; CVK, svær immunodepression, pancreas nekrose) Ved flere end 3 recidiver af CDI kan patienter henvises til Hvidovre hospital mhp Fæces transplantation Indsats med probiotika mod VRE bærertilstand planlagt på HvH og BBH