Konference om mad og læring 12. maj 2014

Relaterede dokumenter
Kursusdag på Horne Efterskole Den 26. marts 2015

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Strategi for skolemad

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Den udfordrende skolemad

MYTER OG FORDOMME FACTS fra spæd til teenager (FORSIDE BILLED)

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Mad og måltidspolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

20. JAN Fagkonference 2014 VIRKSOMHEDER OG FRIVILLIGE KAN HJÆLPE SÅRBARE OG SKOLETRÆTTE ELEVER

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Kost- og sukkerpolitik 2017

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Kostpolitik i Valhalla.

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Børn og Læring, Lejre Kommune

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

EN SKOLE I FORANDRING

KOSTPOLITIK FOR BØRNEINSTITUTIONEN TJØRNEPARKEN

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Konference: Brainfood, sundhed og kvikkere børn (Aarhus)

Lokal kostpolitik for Børnehuset Bella Luna.

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Kost og sundhedspolitik

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Diagnosticerede unge

Mad- og måltidspolitik

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Madskolen på Kalvebod Fælled Skole SMAG

Principper for mad og måltider på Lyreskovskolen

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Kostpolitik ved egenproduktion

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

VI SØGER TALENTSPEJDERE PÅ JERES VIRKSOMHED!

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik i Dagmargården

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Alt-om-Kost Rejseholdet

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Deltag på et inspirerende seminar Meditation et effektivt værktøj i hverdagen - vejen til ro, fordybelse, udvikling og professionalisme

"Gut microbiota in Health and Disease" The 3th International Workshop i Maastricht september 2012.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

Transkript:

Konference om mad og læring 12. maj 2014 Landsforeningen Mad&Læring afholder konference om sammenhænge mellem mad, børns indlæringsevne og adfærd med fokus på ADHD og tilsvarende lidelser i Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense. 12. maj 2014 klokken 9.00-15.45

Folkeskolen står over for store udfordringer. Med den nye skolereform får eleverne en længere og mere krævende skoledag. Som konsekvens af inklusionsbølgen vil antallet af elever med ADHDsymptomer og tilsvarende lidelser vokse og dermed stille yderligere krav til velfungerende madordninger. Madordninger er ikke en del af skolereformen. Dermed undlader man at tage fat på helt centrale årsagssammenhænge. Når reformen engang er implementeret, vil elever fortsat møde frem i 0. klasse uden at være undervisningsparate, møde op uden sund morgenmad i maven samt medbringe usunde madpakker, gå i kiosken efter slik eller købe usundt i boden, hænge hen over bordene af træthed, møde frem om mandagen med tømmermænd. Uden mad og drikke duer skolereformen ikke. Derfor har behovet for gode kostordninger i skoler og institutioner aldrig været større. Flere børn får diagnoser, og mange unge taber på arbejdsmarkedet En sukkernarkomans dagskost Tal viser, at hver fjerde danske dreng og halvdelen af drenge med indvandrerbaggrund forlader skolen som funktionelle analfabeter. Hver anden ung dropper ud fra Teknisk Skole. Flere får diagnoser som ADHD og autisme. Til trods for, at der anvendes store ressourcer i systemet, lykkes det ikke at få bugt med den negative sociale arv. Undersøgelser bekræfter en nøje sammenhæng mellem disse problemer og børns kostvaner. Et højt indtag af sukker, tilsætningsstoffer, alkohol og junkfood skader børn indlæringsmæssigt. Omvendt er en sund og varieret kost en nødvendig forudsætning for at børn kan udvikle sig socialt og læringsmæssigt i skolen. Konferencens omdrejningspunkt vil være at belyse disse sammenhænge teoretisk samt bidrage til konkrete og helt lavpraktiske løsningsmodeller. Vi håber, at dagen vil give deltagerne inspiration, viden og mod til at starte lokale projekter op. 600 gram grønt

Dagens program 08.15-09.00 Registrering og morgenbuffet 09.00-09.20 Bestyrelsesformand Frede Bräuner Velkomst og præsentation af dagens program Frede Bräuner lægger op til debat og præsenterer problematikker, løsninger og udfordringer vedrørende mad og læring. Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Aarhus Ungdomsskole. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen Kost adfærd indlæringsevne, der i 2010 udkom i 5. udgave. Frede Bräuner fungerer nu som konsulent, familievejleder og er en meget efterspurgt foredragsholder. Læs mere om Frede Bräuner:www.webkost.dk 9.20-9.30 Kostvejleder Mia Thorsø Lindegaard Mia Thorsø Lindegaard vil i sit indlæg berette om vejen væk fra et liv på medicin og overvægt til et aktivt liv med uddannelse og stor virkelyst. Mia Thorsø Lindegaard havde store problemer i skolen og senere på arbejdsmarked. Hun fik diagnosen ADHD og blev medicineret med ADHDmedicin og antidepressive midler. Mia ændrede kost-og motionsvaner, tabte sig 30 kg og er nu medicinfri. I 2013 tog Mia en kostvejlederuddannelse, har etableret sig med eget firma, hjemmeside og facebook-side. Læs mere om Mia Thorsø Lindegaard:facebook.com/KostSundhed 09.30-09.50 Ernæringsterapeut og forfatter Karen Nørby Karen Nørby vil i sit indlæg præsentere afgørende videnskabelige undersøgelser inden for kost, motion og søvn i relation til indlæring og adfærd. Karen Nørby er ernæringsterapeut, foredragsholder og forfatter til flere bøger om kost og ADHD. Læs mere om Karens Nørbys bøger om kost og ADHD på hendes hjemmeside www.karennorby.dk. Karen Nørbys seneste bog hedder "Kost og ADHD en nemmere hverdag trin for trin".

09.50-10.20 Specialskolen Bramsnæsvig v/ skoleleder Erik Holst samt afdelingsleder og sygeplejerske Pia Holm. Specialskolen Bramsnæsvig er en skole for børn og unge i alderen 0-25 år med hjerneskader eller neurologiske udviklingsproblemer. Det drejer sig bl.a. om børn med autisme, ADHD, epilepsi, Downs syndrom, spastikere og børn, der er udviklingshæmmede. Vi har et skoletilbud til de 6-18 årige, et særligt dagtilbud til de 0-6 årige og et STU tilbud til de 16-25 årige. Vores aflastning tilbyder aflastning til børn og unge i samme målgruppe i alderen 4-23 år. Vores mission er at hjælpe børn og unge med særlige behov til størst mulig udvikling fysisk, intellektuelt og socialt. Vi arbejder også med at udvikle og dokumentere nye behandlingsformer, samt at udbrede kendskabet til de behandlingsformer, vi anvender på skolen. Det drejer sig bl.a. om visuel læsning, krydsmønstertræning, kost, refleksintegration, sociale historier og facilitated communication. På Specialskolen Bramsnæsvig har vi en kostpolitik baseret på helt enkle principper. 1. Kosten, som serveres to gange dagligt, er en integreret del af skoleog aflastningstilbuddet og ikke noget, som forældre skal tilvælge eller betale ekstra for. 2. Kosten er tilberedt af friske uforarbejdede råvarer(frost bruges også). 3. Råvarer er så vidt muligt økologiske. I dag har vi guld-mærket i økologi. 4. Kosten tilberedes og serveres uden brug af sukker, mælk eller gluten. 5. Økologiske koldpressede olier og fisk to gange om ugen. Læs mere om Specialskolen Bramsnæsvig:www.bramsnaesvig.com 10.20-10.30 Pause 10.30-12.00 Ernæringsekspert og professor Umahro Cadogan Umahro Cadogan vil i sit indlæg formidle sin kolossale viden om kostens og næringsstoffers indvirkning på indlæringsevnen, adfærdsproblemer, ADHD, autisme og tilsvarende lidelser. Umahro henviser i sit indlæg til nye forskningsresultater på området. Umahro Cadogan (f. 1977) er ekspert i ernæring, Functional Medicine, madlavning, gastronomi, sundhed og high performance. Han har hjulpet tusindvis af mennesker i 1-til-1 konsultationer og lige så mange til kurser, foredrag og workshops. Umahro er konsulent og underviser for The Institute For Functional Medicine, hvor han bl.a. leder online undervisningsforløb, laver madlavningskurser og var en af flere fagredaktører på The Textbook of Functional Medicine. Han er fornylig blevet adjungeret professor i ernæring på mastersgraden i Nutrition and Functional Medicine på The University of Western States. Umahro har også undervist og været censor på flere af ernærings-uddannelserne i DK, både de etablerede og de "alternative". Umahro er forfatter til bestseller kogebøgerne i Køkkenrevolution-serien og har bidraget til mange andre kogebøger. Læs mere om Umahro Cadogan: www.umahro.dk eller blog.umahro.com

12.00-12.45 Frokost frokostbuffet 12.45-13.35 Søren Flytlie, Lægen uden receptblok Lægens guide til NATURLIG sundhed - også i børnehøjde. Mød lægen, som fravælger medicin og tilvælger sundhed til behandling af sygdom. Vidste du, at f. eks. komælk er sundt for nogle børn, men for andre kan være årsag til øreproblemer og snotnæser? Ja, endda rugbrød kan for nogle børn være sundhedsbelastende. Læge Søren Flytlie vil netop fortælle om, hvorfor børn ikke er ens - både hvad angår kost og personlighed. Læs mere om Søren Flytlie: http://www.flytlie.com 13.35-14.05 Skæring Skole v/administrerende leder Jens Sønderbæk På Skæring Skole har vi den vision, at skolen er vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder styrker og udvikler krop, hjerne og hjerte. Her udvikler vi bæredygtige mennesker til den virkelighed, som kommer dem i møde. På Skæring Skole arbejder vi som én skole, med én opgave og ét personale i tidsrummet 6.30-17.00. Skæring Skole er et LÆRE- og VÆREsted. En skole for livet, hvor det er sejt at være sund og sundt at ha det sjovt. Formålet med Skæring Skolemad er næringsrig mad med smag, smil, og samvær. Herunder stiler vi mod: at skabe gode og fornuftige kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. at fremme elevernes koncentrations- og energiniveau med henblik på øget udbytte af læringssituationer. at skabe rammerne for hyggelige spisemiljøer, hvor eleverne trives og sikres ordentlig tid til at nyde maden. Vi lægger vægt på at anvende sæsonens friske råvarer, og økologi hvis muligt. at lave mad fra bunden uden brug af halvfabrikata. et spændende og varieret udbud af såvel traditionelle retter som mere moderne menuer. velsmagende mælkeprodukter med lavt fedtindhold. hellere lidt, men godt, specielt når det gælder kød, fisk, smør og lign. friskbagt økologisk brød. masser af grønt og groft. Læs mere om Skæring Skole: http://skaering-skole.skoleporten.dk 14.05-14.20 Pause-eftermiddagskaffe

14.20-14.50 Den sikrede døgninstitution Grenen v/afdelingsleder Karen Mortensen og afdelingsleder på Kronen Kaj Steinsli. På Grenen spiller kost og motion en afgørende rolle i hverdagen. De unge deltager i obligatoriske måltider, og man arbejder aktivt på at begrænse de unges indtag af sodavand og slik. De unge bliver i dagligdagen tilbudt kosttilskud i form af en multivitaminpille og fiskeolie. Grenen har opnået rigtig gode resultater og ligger i top, når der måles på de unges tilbagefald til kriminalitet. Grenen blev etableret som sikret institution tilbage i 2001 i den gamle arrest i Grenaa. I dag består Grenen af to sikrede afdelinger, afdeling Kronen og afdeling Nord, samt den særligt sikrede afdeling Syd, alle beliggende i Dalstrup på Djursland. Grenen består endvidere af to åbne afdelinger, afdelingerne Roden og Toppen, samt specialafdelingen Stammen beliggende i Glesborg, ligeledes på Djursland. 14.50-15.35 Københavns Madhus v/direktør Anne-Birgitte Agger(Gigger) Om mad til børn og unge, som omsorg, pædagogik og kultur Et oplæg om hvorfor og hvordan madordninger og måltider kan etableres de steder, hvor børnene og de unge er. Oplægget bygger på de erfaringer Københavns Madhus har med at etablere og igangsætte succesfulde madtilbud i skoler, børnehjem... Om maddannelse og madkultur, om mad og læring, om folkesundhed og ernæring Om ikke blot at tale om men skabe via maden. Om de voksnes og de professionelles rolle. Københavns Madhus er et projekt- og forandringshus, som er sat i verden for at skabe resultater, der kan aflæses i dagligdagen. Ambitiøse visioner for fremtidens mad og et tæt samarbejde med køkkener og beslutningstagere er opskriften. Vores opgave er at forandre spisekulturen og bringe sanselighed og madglæde ind i de offentlige køkkener - både i gryder og hoveder. Denne opgave kan ikke løses på traditionel vis, og derfor arbejder vi heller ikke helt traditionelt. Vi involverer hele institutionen for derved at forbedre måltiderne ernæringsmæssigt og kulinarisk samt at skabe bedre måltidsoplevelser for den enkelte borger. Vi arbejder for, at forandringen skal kunne ses direkte i køkkenernes adfærd og handlinger, kompetencer og faglige stolthed. Og de, der spiser maden, skal opleve en forbedring. De skal kunne dufte, smage og se, at måltiderne bliver anderledes - og bedre. Københavns Madhus største samarbejdspartner er Københavns Kommune. Herudover har Fonden samarbejder med andre og udfører projekter, der er eksternt finansierede, primært via statslige eller kommunale puljer. Læs mere om Københavns Madhus: http://kbhmadhus.dk 15.35-15.45 Afrunding v/landsforeningen Mad&Læring

Landsforeningen Mad&Læring Hvem er vi? Vi arbejder aktivt for at udbrede viden om mad og motions betydning for børn, unge og udsatte gruppers livsvilkår; eksempelvis adfærd, indlæringsevne og psykiske lidelser som ADHD, autisme, angst og depressioner. Foreningen arbejder for, at sund mad og motion bliver en obligatorisk del af alle børn, unge og udsatte gruppers hverdag og dermed skabe de nødvendige forudsætninger for at bryde den negative sociale arv. Foreningens medlemmer og bestyrelse arbejder frivilligt. Vi er upolitisk og en ikke-religiøs forening, der er uafhængig af økonomiske interesser. Bliv medlem af foreningen. Det koster 200 kr. om året for et personligt medlemskab. Et årligt medlemskab for skoler og institutioner koster 1000 kr. Som medlem støtter du et godt formål. Desuden vil du løbende blive opdateret med nyheder og henvist til relevante kurser og foredrag. Du vil som medlem få rabat på udvalgte arrangementer. Indbetal beløbet via din bank. Husk at angive dit navn, adresse, mailadresse samt telefonnummer. Reg. nr. 7320, konto nr. 0001361620. Tilmeld dig på info@madoglaering.dk

Praktiske oplysninger: Konferencen finder sted Mandag den 12. maj kl.9.00-15.45 Odense Congress Center Ørbækvej 350 5220 Odense + 4565560100 www.occ.dk Odense Congress Center ligger placeret i Odense. Med kun 5 minutters kørsel fra motorvejen og 15 minutters kørsel fra Odense Banegård er det nemt og hurtigt at komme til og fra. Målgruppe Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge, herunder forældre, undervisere, pædagoger, vejledere, sundhedsplejen, behandlere, politikere og repræsentanter for de sociale myndigheder. Tilmelding Skal ske senest 10. april eller så længe så længe, der er ledige pladser. Skriv til info@madoglaering.dk eller ring på 30 91 39 90. Tilmelding vil foregå efter først-til-mølle princippet. Konferencegebyr Kr. 1695 Beløbet dækker deltagelse i konferencen, materialer, fuld forplejning og et års medlemskab af Landsforeningen Mad&Læring. Tilmeld fem og betal for fire. Skoler og institutioner, der er medlem af foreningen, får 1000 kr. og privatpersoner 200 kr. i medlemsrabat. Tilmeldingen er bindende. Der bliver fremsendt en elektronisk faktura. Ved tilmeldingen bedes EAN-nummer, adresse, mailadresse og telefonnummer oplyst. Et eventuelt overskud vil gå til Landsforeningen Mad&Lærings arbejde med at udbrede viden om madens betydning for læring og adfærd. Spørgsmål til tilmelding og konferencens indhold Kontakt Landsforeningen Mad&Lærings konferencekoordinator Frede Bräuner på info@madoglaering.dk eller 30913990 Overnatning kan ske på Odense Congress Center i enten enkelt- eller dobbeltværelser. På konferencen deltager Specialskolen Bramsnæsvig, Københanvs Madhus, Skæring Skole og Den sikrede døgninstitution Grenen Landsforeningen Mad&Læring Gernersvej 4 8260 Viby J Telefon 30913990 info@madoglaering.dk www.madoglaering.dk Landsforeningen Mad&Læring samarbejder med Landsforeningen Talentspejderne