HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Relaterede dokumenter
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Nye afgrøder fra mark til stald?

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Danske forskere tester sædskifter

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter


B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

BÆLGSÆD Markært, sorter

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Potentialet for økologisk planteavl

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

vårsæd og efterafgrøder

VÅRSÆD Jacob Hansen, Nordic Seed

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

ØKOLOGISKE HESTEBØNNER I MARK OG STALD

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Foders klimapåvirkning

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Sådan benchmarker vi!

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Kornproduktion foder og salgsafgrøder

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Økologimøde. 24. februar 2015

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Danske råvarer & proteinkilder

Økologimøde. 25. januar 2017

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Økonomi i kernemajs. - fra mark til krybbe i en svineproduktion. Rådgiver Jes Callesen Syddansk Svinerådgivning. når enden er go

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Større udbytte hvordan?

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Forenklet jordbearbejdning

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Økologi uden konventionel gødning og halm

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Vårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Transkript:

HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1

Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter kan være interessant som en delvis erstatning for soja til foder GMO fri Større selvforsyningsgrad Marked for human ernæring I dag importeres der hestebønner fra Sverige I 2016 er der etableret 10.600 ha hestebønner i DK, det er en stigning på 54% siden 2015, ca. 5.000 ha forventes at være økologiske 3 Afsætning skal være på plads inden etablering Er i dag ikke en generel handelsvare, der bliver aftaget af grovvaren men nogle firmaer er interesseret Der bruges en del hestebønner til fiskefoder Er oplagt at dyrke til opfodring i egen stald eller til handel direkte mellem landmænd Til human ernæring, et marked der skal opdyrkes og der stilles øget krav til kvalitet Fremavl 4 2

Økonomi Ifølge kornbasen følges prisen på hestebønner og ærter I øjeblikket 131-134 kr. i øst DK + 5 kr. i vest DK, for høst 17 Der er tale om et meget lille marked Proteinprocenten i hestebønner varierer en del og derfor vil det aktuelle proteinindhold påvirke den pris, stalden kan betale Hvis hestebønner kan anvendes til Human ernæring, kan der forventes et tillæg på ca. 25. kr. pr. 100 kg Til fremavl vil der ligeledes være tillæg 5 Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 6 3

Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 7 Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 8 4

Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 9 Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 10 5

Kalkuler lavt udbytte middel udbytte lavt udbytte Markært Udbytte i hkg 50 30 65 50 35 45 Pris pr hkg 300 300 150 135 120 135 Protein indhold - - 28 25 22 - Salg 15.000 9.000 9.750 6.750 4.200 6.075 Forfrugtsværdi 0 0 250 225 200 150 Udbytte i alt 15.000 9.000 10.000 6.975 4.400 6.225 Udsæd 425 425 1.150 1.150 1.150 500 Gødning 1.992 1.992 370 370 370 640 Planteværn 1.857 1.857 960 960 960 525 Tørring + leveringsomkostninger 748 748 825 825 825 675 Stykomkostninger i alt 5.022 5.022 3.305 3.305 3.305 2.340 DB I 9.978 3.978 6.695 3.670 1.095 3.885 Maskin og arbejde 2.918 2.918 2.487 2.487 2.487 2.733 DB II 7.060 1.060 4.208 1.183-1.392 1.152 11 til svin Særligt relevant når prisen på soja er høj og kornprisen er lav Proteinindholdet svinger husk altid råvareanalyse indeholder Tanninerog Glycosider, derfor kan kun en del af proteinbehovet opfyldes med hestebønner Enkelte sorter er tannin-fri, men disse sorter har lavere udbytte De sidste års forsøg hvor man har brugt op til 25% hestebønner til smågrise og slagtesvin har vist at betydningen er langt mindre end tidligere antaget 12 6

Hvad kan grisen betale for hestebønner Gefions svinerådgivning har lavet en foderoptimering, hvor prisen på soja, korn og hestebønner er sammenlignelige, når prisen på en FE er uændret Sojaskråpris 90 110 130 150 Kornpris 250 116 126 136 146 300 137 146 155 164 350 158 167 176 184 13 til Kvæg Giver både protein og stivelse Derfor bedst økonomi når både korn og sojapris er høj kan i kombination med rapskager erstatte soyaskrå Er meget interessant da Arla ønsker at producer GMO fri mælk skal forarbejdes inden udfodring Øger omkostningen skal valses skal varme behandles, toastede, for at forbedre proteinkvaliteten. Bedst økonomi ved at toaste halvdelen 14 7

Hvad kan koen betale for hestebønner Ved helt aktuelle priser på alternative fodermidler Hvede 105 kr. Soyaskrå 293 kr. Rapskager 211 kr. Rapsskrå 192 kr. med 25 % protein må koste 170 kr., når de er klar til udfodring Herfra trækkes omkostning til valsning 15 kr. og toastningaf den halve mængde 30 kr./2 Herefter kan koen betale 140 kr. pr 100 kg hestebønne 15 Fordele ved hestebønner i sædskiftet Fortrinlig forfrugt til vinterhvede Efterlader kvælstof i jorden Kan indgå i samme sædskifte som raps blot der er mindst 2 år med korn imellem angribes ikke af rodrådaphanomyces, derfor kan hestebønner dyrkes på ærtetræt jord Ukrudt kan bekæmpes med andre midler Forårssået, bredbladet art Radrensning Fordeler høsten Økologiske forsøg har givet højere udbytte, når hestebønner etableres efter vintersæd end efter vårsæd 16 8

Udfordringer ved dyrkning af hestebønner Svingende udbytter er tørkefølsom Kan dyrkes på lerjord, sandmuldet lerjord og vandet sandjord, men aldrig på uvandet sandjord Sortsvalg, vælg tidlige sorter med et Sund udsæd der er analyseret for frøbårne sygdomme 17 Sortsvalg 2014-2016 FHT. Udbytte Udbytte 2016 Afgrøde højde Dato for Blomster Sort gennemsnit Hkg/ha % Protein TKV ved høst modenhed farve Fuego 99 64,9 26,8 551 119 1/9 Broget Tiffany 104 1 64,5 27,5 511 119 11/9 Broget Lynx 1012 64,0 27,2 528 123 9/9 Broget Vertigo 98 63,2 26,9 577 121 11/9 Broget Fanfare 100 62,3 27,3 528 117 1/9 Broget Trumpet 97 1 60,5 27,0 475 127 12/9 Broget Scoop 97 1 60,1 26,5 612 129 9/9 Broget Boxer 100 59,1 27,1 529 119 11/9 Broget Taifun 88 53,6 27,5 489 111 2/9 Hvid 18 9

Udfordringer ved dyrkning af hestebønner Svingende udbytter er tørkefølsom Kan dyrkes på lerjord, sandmuldet lerjord og vandet sandjord, men aldrig på uvandet sandjord Sortsvalg, vælg tidlige sorter med et Sund udsæd der er analyseret for frøbårne sygdomme skal sås dybt, og ensartet, 6-8 cm, første gang jorden er klar, i løs jord med godt luftskifte, lav hastighed ved såning Plantetal på min 40 planter/m 2 19 Plantetal, gen. af 5 DK forsøg, 2015-2016 Hkg/ha 70 60 50 40 30 20 10 0 20 40 60 planter/m2 Bruttoudbytte Nettoudbytte 20 10

30-11-2016 Sygdomme Vikkeskimmel ust Chokoladeplet 21 Pea necrotic yellow dwarf 22 11

Bønnefrøbillen 23 Høst Bør høstes første gang vandprocenten er under 25% Gode erfaringer med at nedvisne, så hestebønner bliver høstet inden 12. september Nem at høste, når bælgene er sorte og frøene er brune I fugtigt vejer bliver stængler og bælge hurtigt overflade tørre Sen høst giver mere hestebønnebladplet Ved høst inden stænglen er visnet kan det give øget arbejde med rengøring af mejetærsker Tærskning af hestebønner til fremavl skal gøres meget forsigtigt, med lav cylinderhastighed og stor broafstand, da frøene kan skades af for hård behandling Håndtering i høst Skal tørres til 15% -langsomt ved maks. 40 grader og det kan være en udfordring 24 12

Konklusionen revolutionere ikke den danske planteavl Men er en mulig vekselafgrøde på nogle ejendomme og kan give et mere bæredygtigt sædskifte Vi må forvente stigende efterspørgsel både til foder og human ernæring Der skal være styr på afsætning inden etablering Dyrkningssikkerheden øges, når man er omhyggelig med etablering 25 31 13