7. søndag efter Trinitatis

Relaterede dokumenter
7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

3. søndag efter påske

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

3. søndag i fasten. Salmevalg

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

1. søndag efter trinitatis

12. søndag efter Trinitatis

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan Vor Frue kirke kl. 17

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

15. søndag efter Trinitatis

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

17. søndag efter Trinitatis

7.s.e.trin.A Luk 19,1-10 Salmer: Det er en pudsig lille historie om Zakæus i træet. Den rige mand, -overtolderen, -den

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Sidste søndag i kirkeåret

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

3. søndag efter påske

2. søndag efter påske

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. NOVEMBER SETRIN LUTHERMESSE VESTER AABY KL. 16 Tekster: Fil. 1,6-11; Matth. 18,21-25

Pinsedag 4. juni 2017

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

8. søndag efter trinitatis

1. Juledag. Salmevalg

Prædiken til 2. pinsedag

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Fastelavnssøndag den 7. feb. 2016

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Hvem var Jesus? Lektion 8

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

2. påskedag 28. marts 2016

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

Transkript:

7. søndag efter Trinitatis Salmevalg 492: Guds igenfødte, ny-levende sjæle 305: Kom, Gud Helligånd, kom brat 487: Nu fryde sig hver kristenmand 367: Vi rækker vore hænder frem 471: O glædelig dag Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Jesus kom ind i Jeriko og gik gennem byen. Dér var der en mand, som hed Zakæus, han var overtolder, og han var rig. Han ville gerne se, hvem Jesus var, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. Så løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ for at få ham at se, for han måtte komme den vej forbi. Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus. Så skyndte han sig ned og tog glad imod ham. Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: Han er gået ind som gæst hos en syndig mand.

Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage. Da sagde Jesus om ham: I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Prædiken I dag skal jeg være gæst i dit hus. Hvorfor går Jesus hen til træet, hvor Zakæus gemmer sig? Hvorfor går Jesus netop hen til den mand, der er så lille, at han ikke kan komme til at se Jesus. Sådan en lille grådig gnier, som folk sikkert fandt komisk, dengang han gik i skole. Sådan en lille snothvalp, der blev mobbet, fordi han havde ost med i madpakken. Sådan en lille, underlig, pengegrisk embedsmand, der endelig har fundet sin rette hylde: Der var ikke andre, der kunne lide ham, så han valgte pengene. Og så har han fundet sig et arbejde som

grisk embedsmand: Han er blevet overtolder og udnytter sit embede på det groveste til at skrabe rigdomme til sig. Zakæus var overtolder, rig og han var lille af vækst. Det er alt, vi ved om ham, og alligevel kan vi hurtigt danne os et billede af denne aldeles usympatiske mandsperson. Og han ved det jo også godt selv, altså at han er aldeles usympatisk, og at ingen bryder sig om ham. Han er overtolder, og det betød dengang, at han arbejdede for romerne, altså undertrykkerne, og han var derfor at regne for en landsforræder. Derfor ser man ham heller ikke mase sig igennem mængden, og sige, undskyld, jeg er lille og kan ikke se noget, kan jeg lige komme forbi her. Nej, Zakæus er lidt flov, og han gemmer sig derfor i et træ, hvorfra han får mulighed for at se Jesus. Jesus går rundt blandt folkene, en stor mængde mennesker, der omgiver ham. Der er uden tvivl alle mulige forskellige slags mennesker, og uden tvivl respekterede borgere, der nok kunne stable et måltid på benene; fromme mænd, der var et besøg værd. De går som en

kødrand omkring ham, og der er sikkert flere af dem, der allerede har budt mesteren selv, Jesus, indenfor i deres stuer. Så hvorfor går Jesus hen til det træ og kalder på Zakæus, idet han siger: Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.? Et svar kunne jo være: For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Jeg vil stille to spørgsmål nu, som, jeg mener, er essentielle, for at vi kan forstå fortællingen. Hvem i fortællingen identificerer vi os med? Hvad står imellem mig og min næste? Jeg vil forsøge at besvare spørgsmålene, og jeg begynder med nummer to spørgsmål: Hvad står imellem mig og min næste? Grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er, at Zakæus er en rig mand, der er blevet mere optaget af sin rigdom end af

sin næste. Han er afskærmet fra andre mennesker, der kalder ham en synder, og han har grisk raget al den rigdom til sig, han kunne slippe af sted med: Hans rigdom er blevet ham mere værdifuld end omsorgen for de fattige, ærlighed og næstekærlighed; hans rigdom er blevet ham mere værdifuld end samværet med andre mennesker. Men da Jesus kommer til ham og siger: Zakæus, I dag skal jeg være gæst i dit hus! da erkender Zakæus straks sit fejltrin; han erkender straks, at noget står i vejen, noget står mellem ham selv og hans medmennesker. Jesus siger to ting til ham i den sætning, der afslører anerkendelse: Han nævner Zakæus ved navn. Jesus ved, hvem Zakæus er. Zakæus er ikke blot en anonym, grå mand; Zakæus er et menneske, Jesus har lagt mærke til. Den anden ting, Jesus siger, er: Jeg skal være din gæst! At Jesus Kristus, Guds søn, vil være gæst hos en tolder, er for mig at se en aldeles vidunderlig og forunderlig ting. Det kunne aldrig falde denne tolder ind at indbyde Jesus et

glimt er nok for Zakæus. Alligevel er det hos Zakæus, Jesus vil være gæst. Da Jesus viser Zakæus den anerkendelse og tillid, opstår det øjeblik af klarhed, hvor Zakæus ser, hvad der står i vejen for hans frelse, hvad der står mellem ham og hans næste: Nemlig rigdommen. Jesus siger ingenting, Jesus gør som sådan ikke noget, andet end et være til i mødet med et andet menneske. Og som et lyn fra en klar himmel slår det ned i Zakæus: Han skænker sin rigdom bort. Her er det for mig at se uden betydning, om det drejer sig om rigdom og hvilket beløb, Zakæus giver afkald på; det drejer sig om at løsrive sig fra de ting og magter, der får os til at stræbe efter noget andet end nærheden med vores næste. En klog teolog sagde engang til mig, at synd er, når du ikke henter dit barn i børnehaven; når din karriere bliver vigtigere Jo, det er et eksempel på synd; på samme måde som Zakæus og hans rigdomme er et eksempel når noget som helst bliver vigtigere end samværet med andre mennesker: Hvad står imellem mig og min næste?

Og nu til det første spørgsmål: Hvem i fortællingen identificerer vi os med? Mest nærliggende for mange af os er det nok at identificere os med Zakæus. Det er Zakæus, der får besøg, og jeg tror gerne, vi vil identificere os med denne fortællings hovedperson. Og så kan vi jo begynde at overveje, hvilket træ, vi skal klatre op i, for at Jesus kommer på besøg; når Jesus nu kommer igennem Jerlev/Ødsted, hvilket træ kommer han så forbi, og hvilket træ kan vi klatre op i, så vi på en gang kan se og er skjult og dog ikke så skjult, at Jesus ikke finder os? Hvad skal vi gøre for at møde Jesus? Hvilken indstilling er den rigtige? Hvilken bøn er den korrekte? Men hvis identifikationen med Zakæus går ud på at regne ud, hvordan jeg får besøg af Jesus, så er jeg bange for, at dem, jeg ligner mest i fortællingen, er folkene omkring Jesus, der siger: Han er gået ind som gæst hos en syndig mand!

Det er usandsynligt at folk på Jesu tid ville identificere sig med en tolder. I dag er toldere ikke marginaliserede mennesker, men det var de sandelig dengang, og det svarer muligvis til krigstidens stikkere. Og derfor er det yderst provokerende, at Jesus besøger netop tolderen. Alligevel står spørgsmålet tilbage i forhold til, hvem i fortællingen, vi identificerer os med: hvad er det, jeg skal gøre, for at Gud vil gæste mit hus? Svaret er, at Gud allerede er gæst. Svaret er, at Gud er til stede i dåben og i nadveren. I de to ritualer, hvor det drejer sig om det mellemmenneskelige: hvor det eneste fokus er kærligheden og det livgivende møde med Gud og vores næste; de to ritualer, hvor vi kun kan komme, som vi er; for vi er kendt og anerkendt som uperfekte, elskende, marginaliserede, undertrykkende, fordømmende, syndige og egocentriske mennesker af Gud! og alligevel er dåben det sted, hvor Gud vælger at være gæst i vores liv helt og aldeles ufortjent, og nadveren er det sted, hvor vi møder Gud og opdager, at det vigtigste er de mennesker, vi er

bænket med. Nadveren er det møde med Gud, som Zakæus oplever, og ved nadveren er vi både værter og gæster. I nadveren kan vi erkende, at vi bør give halvdelen af alt, hvad vi ejer, til de fattige. Eller sagt med andre ord: Vi skifter fokus fra at stræbe efter mere og mere, til at stræbe efter nærhed og omsorg og fællesskab: For al virkeligt liv er møde. I dag er der kommet frelse til dette hus, fordi også han er en Abrahams søn. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Det er ikke Zakæus gerning, at give halvdelen af sine rigdomme til de fattige, der er frelsen. Frelsen er, at Zakæus bliver en del af fællesskabet; at Zakæus også er Abrahams søn, og ikke fordømt og marginaliseret. Det siger mig, at Guds frelse sikkert rækker langt ud over de grænser, jeg kan acceptere. At hvad mennesker fordømmer, det er Menneskesønnen kommet for at opsøge og frelse.

Og når vi nu ved, at vi nok hører til de fortabte, så forstår vi måske også, at vi er kaldet til at følge Jesus ind i den omsorg for de fattige, som Zakæus kaldes til. For at være fortabt er i virkeligheden at være fundet af Gud; og at være fundet er at finde sin næste. At finde vores næste er at lade Gud tage bolig i vores fattigdom.