Den pårørende i fokus



Relaterede dokumenter
Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

At tale om det svære

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

SORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Guide til praktisk stresshåndtering

Stress, sygdom og sygefravær

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Epilepsi, angst og depression

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Når far eller mor får kræft

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Psykiske signaler på stress

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

Stress er en tilstand

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

WORKSHOP OM DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1


1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Pårørende - reaktioner og gode råd

INFORMATION TIL FAGFOLK

depression Viden og gode råd

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske og de psykiske... 5

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Opfølgningsspørgeskema

HVOR BEFINDER DU DIG PÅ AUTISMEBJERGET?

Fysioterapi mod stress

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst og depression hos unge. Anna Blindum PsykiatriFonden, Børn og Unge

Hvad er stress?

Arbejdsrelateret stress

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Arbejdsmiljø OK 2005

Hvordan kan man som sundhedsprofessionel støtte barnet og familien ved alvorlig sygdom?

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Forandringsprocesser. Psykoterapeut/Organisationskonsulent Kurt Rasmussen ARBEJDSMILØEksperten August 2014

Transkript:

Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital

Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende

Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed > < Nødvendigh. Nærhed > < Distance Partner/ven > < Sygepasser Involveret > < Udenfor Vores liv > < Dit/mit liv Hensyn til selv > < Hensyn til den anden

Krop Forstyrrelse Socialt Psyke Uvished Gen-kendelse Praktisk

Reaktioner - tankeplan Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Manglende overblik Nedsat planlægnings-, prioriteringsog beslutningsevne Tankemylder, forvirring Uoverskuelighedsfornemmelse Uoverkommelighedsfornemmelse Manglende fokus Tab af interesser Katastrofetanker, spekulationer (f.eks om økonomi, fremtiden) Nedsat opmærksomhed/ hyperopmærksomhed Glasklokkefornemmelse Tvivl, meningsløshed Fokus Øget planlægning, handlen, styring

Reaktioner - følelsesplan Tristhed, vrede Frygt, afmagt, angst Humørsvingninger, irritabilitet Håbløshed Hjælpeløshed, kaosfornemmelse Uoverskuelighedsfornemmelse Uvirkelighedsfornemmelse Ensomhed, tomhed Følelsesfladhed Fastlåsthed Ulyst Kynisme, misundelse Flugttrang Isolationstrang Handletrang Dårlig samvittighed, skyldfølelse

Reaktioner krop og adfærd Kropslige Uro, rastløshed Jagethedsfornemmelse Tab af energi, træthed/udmattelse Spændinger, anspændthed Smerter, f.eks i maven, rumlen i maven, diarré Hovedpine, svimmelhed Hjertebanken, trykken for brystet Vægttab Nedsat/øget sexlyst Blodtryksforhøjelse Appetitforstyrrelser, kvalme Adfærdsmæssige Vredesudbrud, grådlabilitet Isolation Undgåelse af aktiviteter/kontakt Nedsat/øget arbejdsfokus Øget forbrug af tobak/alkohol/ sovemedicin/smertestillende med. Søvnproblemer, mareridt Ændring af opgave-/rollefordeling Passivitet >< Aktivitet, handlen Planlægning, orden, oprydning, systemopbygning

Rolle: Pårørende Det er normalt at reagere og at savne det gamle liv Hvad kan kontrolleres og hvad kan ikke? Hvad har I lyst til og brug for - når det går godt? - når det er svært? (situationer, perioder) Hvordan kan I bede om hjælp? - og ikke-hjælp? Hvem/hvad kan hjælpe? Husk at skelne mellem at have sygdom og at være syg

Livsperspektiv Ikke alt i livet har ændret sig - Hvad er der ellers i livet? giv ikke-sygdom plads - Hvad er/var du/i tidligere glade for? Sammen? Alene? - Hvad vil du/i gerne i dit/jeres liv? - Hvad har ændret sig? - Og hvad har ikke? - Hvor gen-kender du dig selv - I er ikke kun syg / pårørende, men partner, barn, forældre, ven... Træk historien med op til gen-kendelse!

De andre pårørende Praktisk støtte: god mad i fryseren, snerydning, indkøb, hente børnene, gøre rent, slå græsset, køre til hospitalet m.v. Social støtte: tage børnene med i Tivoli/bio, tage den nære pårørende med i bio/cafe/skoven (adspredelse), sende et kort m.v. Følelsesmæssig støtte: kigge forbi med kaffe og kage, gå en tur og snakke, lytte, sende en blomst m.v. Gør hvad du har overskud til lidt er bedre end intet

Ét skridt ad gangen Man kan ikke lære kinesisk hvis man er ved at drukne. Det her er også en læringsopgave

Tak for jeres opmærksomhed! www.camillaschroder.dk

Afdelingens personale Hjælp udefra Kræftens bekæmpelse www.cancer.dk Psykolog sygesikringstilskud, sundhedsforsikring, Danmark, anden forsikring Unge & Sorg www.bornungesorg.dk App til ipad/iphone (i-tunes): Børn i Sorg

Børn som pårørende Giv alderssvarende information Børn registrerer mere end I tror, og skaber mening med fantasi Børn bliver bange, utrygge og føler sig ensomme, hvis de hører om sygdommen fra andre Hvorfor fik jeg det ikke at vide? Er jeg ikke lige så vigtig? Hvad fortæller de heller ikke? Ingen opdragelsespauser det skaber utryghed; børn har brug for struktur, genkendelse, normalitet i det unormale Børn har brug for at vide, om symptomer er alvorlige eller ikke Børn kan bl.a reagere ved at ændre deres lege, holde op med at lære, holde sig hjemme, få smerter Undlad at lukke børnene ude