Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH)

Relaterede dokumenter
Brugerinddragelse i forskning

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH projektet et af 5 prioriterede projekter i regeringens telemedicinske handlingsplan (2012)

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH)

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Tjek temperaturen på telemedicin

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH)

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

TELEMEDICIN UDBREDELSE. Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 2. Maj 2017 Center for Social og Sundhed, Konsulent Poul Erik Kristensen

Herlev Hospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling. Min egraviditet Aktiv inddragelse

Dagsorden og indstillinger for 13. styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Jan Petersen MedCom Informationsmøde om FKD 27/2-2012

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

ProjektinitieringsDokument - PID

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

Telemedicin kommunikation og standardisering - fra innovative siloløsninger til udbredelse og integration Lars Hulbæk

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Center for Telemedicin

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom

Tjekliste til vurdering af telemedicin

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra Styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version nov

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

Dagsorden og indstillinger for 6. styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Center for Sundhedsinnovation

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

Min egraviditet. Brugernes erfaringer med OpenTele og fremtidsperspektiver for implementering og drift

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN. Pia Jespersen Thor Schliemann

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Referat fra Styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Telemedicin konference, Region Midt den 26. juni Shared Care Platform. Projektleder Allan Nasser, Region Syddanmark

NNIT Empower Patients

REFERENCEARKITEKTUR FOR OPSAMLING AF HELBREDSDATA HOS BORGEREN

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

BUSINESS CASE FOR NATIONAL UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME- MONITORERING TIL ØVRIGE DIAGNOSER

Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital

Hvordan telemedicin kommer ud af dødvandet?

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist

Status på telemedicin i Danmark

Dagsorden og indstillinger for 8. styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Telemedicin / digital velfærd

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konference om telemedicinsk sårvurdering, 30. oktober 2015.

MedComs indflytningsreception i Forskerparken, 13. september 2012

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Opdateret juni Titel Status/Hvad Hvor Kontaktperson

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

Samlet statusliste opdateret april 2019

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Fælles Forside Servicecenter

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Dagsorden og indstillinger for 11. styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Health Care Asset Tracking

Evaluering af velfærdsteknologier

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Referat fra koordineringsmøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

Referat fra Styregruppemøde i Klinisk Integreret Hjemmemonitorering

FÆLLES UDBUD AF TELEMEDICIN EN PIXIBOG OM FUT

Min egraviditet Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH

Transkript:

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) 2012-2014 Anne Lee, Enhed for Brugerperspektiver, IST, SDU alee@health.sdu.dk, 65503086

Formål Udvikle og afprøve telemedicinske løsninger, der: Understøtter patienters aktive inddragelse i eget behandlingsforløb Muliggør behandling i eget hjem Understøtter den nationale infrastruktur 2

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH) NetKOL Gravide med komplikationer TELEMEDICIN Monitorering e-læring Videokonsultation Telefonkonsultation egastro Min egraviditet Diabetes 3

Den telemedicinske platform Patienter laver hjemmemålinger Patientens måledata registres og vises via webadgangen OpenTele. Måledata opsamles i national måledatabase, som sygehus og kommune har adgang til og som er integreret med www.sundhed.dk 4

MedCom: Evalueringsteam og opgaver Projektledelse Evaluering af organisatoriske forhold Socialstyrelsen: Evaluering af det arbejdskraftbesparende potentiale i kommuner Tilfredshed blandt kommunalt personale Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning: (SDU) Evaluering af det arbejdskraftbesparende potentiale på hospitaler Evaluering af patienttilfredshed 5

Arbejdskraftbesparende potentiale Aktivitetsbaseret omkostningsanalyse; funktioner/ydelser udvælges på baggrund af projektets forandringsteori Arbejdsgangsanalyser Vanlig ambulant behandling (kontrol) Hvilke funktioner og personale indgår Telemedicinsk behandling (intervention) Hvilke funktioner og personale indgår Tidsstudier Optællinger Tidsforbrug per personalekategori Antal ydelser i inklusionsperioden Tidsforbrug per personalekategori Antal ydelser i inklusionsperioden Interview Erfaring på baggrund af få, komplekse og heterogene forløb (Diabetes gr. 3)

Analyser Forskel mellem vanlig og telemedicinsk behandling opgøres i form af sparede årsværk for de inkluderede faggrupper og værdisættes (løn) Ambulant behandling: - Et effektivt årsværk er beregnet til 66.900 minutter, svarende til en effektiv arbejdstid på 5 timer dagligt i 223 dage om året for en fuldtidsstilling (37 timer) - Gennemsnitlige lønsatser fra overenskomststatistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Stationær behandling: - En indlæggelsesdag prisfastsættes på baggrund af lønsumsandele af DRG-taksten 7

8 Ambulant behandling Forskelle i ressourceforbrug (ex. NetKOL)

Arbejdskraftbesparende potentiale Delprojekt Beregning s grundlag (patienter/ år) Lønudgifter (vanlig behandling) Lønudgifter (telemedicinsk behandling) Årlig besparelse (procent) NetKOL 140 1.625.445 1.965.834-340.388 (-21) egastro 100 469.116 561.908-92.792 (-20) Min egraviditet 120 230.468 191.467 39.001 (17) Diabetes (Reg.) 54 47.550 45.441 2.109 (4) Diabetes (Int.) 15 59.428 46.419 13.009 (22) Gravide (Diab.) 28 67.137 78.186-11.049 (-16) Gravide (Svan. forg.) 36 278.870 226.126 52.745 (19) Gravide (Tidl. vand) 10 299.495 68.571 230.923 (77) 9

Evaluering af patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse om patienters tilfredshed med almindelig behandling vs. telemedicinsk behandling Tilfredshed med og accept af behandling Helbred og livskvalitet Livsstil og viden Egenomsorg Spørgeskemaer indeholder: Validerede generiske instrumenter Validerede sygdomsspecifikke instrumenter Spørgsmål udarbejdet specifikt til projekterne Kvalitativt studie for mindre grupper (gravide med komplikationer). 10

Demografiske data NetKOL egastro Diabetes Gravide m. komplikationer Enkelte spørgsmål Enkelte spørgsmål Enkelte spørgsmål Enkelte spørgsmål Min egraviditet Enkelte spørgsmål Tilfredshed med ambulant behandling Tilfredshed med telemedicin LUP LUP LUP LUP LUP SUTAQ* SUTAQ* SUTAQ* SUTAQ* SUTAQ* Helbredsrelateret livskvalitet 15D CAT Ét overordnet spørgsmål Ét overordnet spørgsmål, PAID - - Livsstil & Viden om sygdom LINQ DES KRAM faktorer Medicin compliance - MARS - - - Egenomsorg empowerment & empowering heiq* heiq* Diabetes specifikt instrument PCD, HCCQ Enkelte validerede spørgsmål 11

SUTAQ Subskala 1-6* Tilfredshed og accept NetKOL (n=123) egastro (n=99) Diabetes (n=52) Gravid (diab.) (n=14) Min egrav. (n=114) 1 Forbedret 5.07 4.95 5.12 4.41 4.51 omsorg 2 Øget adgang 4.69 4.53 3.82 3.95-3 Privatliv og 1.49 1.62 1.44 1.84 1.43 ubehag 4 Overvejelser 1.72 1.83 1.74 1.74 - ift. personale 5 Teknologi som 4.24 3.91 3.79 4.02 - erstatning 6 Tilfredshed m. udstyr 5.20 5.51 5.54 5.57 5.44 12

Positive og mindre positive resultater Etablering af fælles IT platform og database Erfaring fra fem forskellige delprojekter (storskala?) Generel tilfredshed og accept blandt patienter og personale Usikkerhed om reelt besparingspotentiale usikkert beregningsgrundlag og tidspunkt (manglende teknisk/organisatorisk modenhed/stabilitet), kort tidshorisont, små grupper, usikkerhed om etablerings- og driftsomkostninger. Stort læringspotentiale ift. fremtidig udvikling, afprøvning og vurdering af tiltag indenfor telemedicin 13

Læring og betragtninger i forhold til fremtidig evaluering af tiltag indenfor telemedicin 14

Teknologi skal give mening i - og i organisering af hverdagen for dem der skal anvende den Hvis teknologiske tiltag skal give ressourcebesparelser skal der anvendes mindre tid end tidligere. Det sker ikke automatisk Hvis der ikke finder organisatoriske ændringer sted, bliver telemedicin et add-on og en ekstra udgift Teknologi kan øge tilgængelighed til sundhedsvæsnet og datamængde; hvad er udbyttet (kvalitet, sikkerhed, tryghed, økonomi) og vil vi betale for en evt. merudgift Teknologi skal udvikles, indkøbes, læres, vedligeholdes og opdateres, hvad koster det, og vil vi betale hvad det koster Teknologiske tiltag er mere end teknik, det er organisationsændringer medieret af teknologi 15

Organisationsændringer medieret af teknologi Nye måder at organisere sundhedsydelser på fordrer evaluering af strukturer og organisationen(r) - de involverede aktørers forudsætninger og incitamenter - det samspil, og gensidige påvirkninger der sker på tværs af aktører ved implementering af teknologi. De involverede aktører findes på mange organisatoriske niveauer - inkluderer både tekniske og humane aktører - beslutningstagere, ledelser, udviklere og teknikere - daglige brugere (sundhedspersonale, patienter og evt. pårørende). 16

Teknologiske tiltag handler om både teknologi og organisation Fordrer overvejelser om type, tidspunkt og omfang af evaluering, hvad skal inkluderes og hvilken rolle kan/skal evalueringen spille i forhold til udvikling, implementering og beslutningstagen: - Hvilke beslutninger skal evalueringen bidrage til (stop/fortsæt/tilpas/implementer) - Hvornår er det relevant at teste og med hvilket formål (udvikling, implementering, drift) - Hvilke studiedesigns for afprøvning er relevante, på hvilke tidspunkter (feasibility/rct) - Hvilke typer af evaluering er anvendelige (formativ, proces, effekt) og på hvilket tidspunkt (tidligt/sent/løbende/punktvis) 17

Sundhedsvæsnet er komplekse organisationer Der er ingen lineær kausalitet mellem input, output og effekt - Fordrer udvikling, implementering og evaluering der har forståelse for kompleksitet og kontekst, herunder de strukturerer, interesser og interessenter der er involveret og som (inter)agerer i organisationer 18

Evaluering kan bidrage med evidens for telemedicin Virker det, eller virker det ikke Hvornår og for hvem virker det/virker det ikke Hvad virker det på Hvad koster det og er det økonomisk rentabelt 19

Evaluering kan også bidrage med Viden om behovet for et tiltag Viden der kan bidrage til at udvikle solide tiltag Viden der kan bidrage til implementering og drift af tiltag Viden om hvorfor/hvorfor ikke et tiltag virker for hvem og under hvilke omstændigheder, dvs. åbne den sorte boks ift. evt. effekt/udebleven effekt 20

Evaluator Evaluator kan have forskellige roller med forskellig involvering og på forskellige tidspunkter Som udenforstående Som en del af projektteamet med løbende mulighed for at påvirke udviklingsprocessen 21

Hvad vi vil med telemedicin? Hvad vi forventer vi af telemedicin? Har betydning for hvordan vi evaluerer telemedicin og hvilke forskningsmetoder der er relevante at anvende 22

Teknologier er ikke neutrale, der er andre end monetære omkostninger Technologies involved in treatment are taken to be means, to serve an end, but: Technologies always have unexpected effects Technologies do more than is expected Technologies change expectations (Mol AM. The logic of care. Health and the problem of patient choice. Routhledge. London & New York. 2008) Technologies are human, they are a product of human design, they bring pleasure and pain and they restructures social relations in positive and negative ways. (Lehoux P. The problem of Health Technology. Routledge. 2006) 23

24