Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Relaterede dokumenter
Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Gentofte Kommune 2015

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Projektbeskrivelse light

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Rehabilitering dansk definition:

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Reumatologisk rehabilitering

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.

Generel forløbsbeskrivelse

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Specialiseret neurorehabilitering

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget Munkebo

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?


Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Sundhedssamtaler på tværs

Indlæggelsesforløb for børn og unge med funktionelle lidelser

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Generel forløbsbeskrivelse

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Fagfestival d. 23.marts 2012

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

Fysio- og Ergoterapiafdelingen

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

SANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016

Center for Neurorehabilitering Næstved

Rehabilitering på ældreområdet

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

I N D S T I L L I N G S S K E M A

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Transkript:

Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af kroniske følger efter multitraume. Projektgruppe: Forskningsansvarlig Overlæge, klinisk lektor Sten Rasmussen, Ryg- og Bækkensektoren, Ortopædkirurgien, Region Nord Specialeansvarlig overlæge Charlotte Buch Gøthgen, Traumesektoren, Ortopædkirurgien, Region Nord. Chefterapeut Hans Erik Lind Madsen, Aalborg Sygehus Syd Udviklingsansvarlig fysioterapeut Peter Larsen, Aalborg Sygehus Syd Projektansvarlig: Overlæge Sten Rasmussen Klinisk ansvarlig: Charlotte Buch Gøthgen Korrespondance: Overlæge Sten Rasmussen Ortopædkirurgien, Region Nord E-post: sten.rasmussen@rn.dk

Rasmussen S. side 2/7 FORMÅL Primært Det primære mål er, at multitraumepatienter med kroniske skader når tilbage til samme socioøkonomiske status som før skade. Sekundært At vurdere livskvalitet med EQ-5D og SF-36 3, 6 og 12 måneder efter traumet At diagnosticere og behandle funktionelle deficit i form af kroniske smerter, samt fysiske og psykiske mén. STED FOR PROJEKTETS UDFØRELSE Aalborg Sygehus, Ortopædkirurgien, Region Nord UNDERSØGERE OG FORFATTERRÆKKEFØLGE Projektstyregruppen

Rasmussen S. side 3/7 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Vi modtager 1-2 patienter i døgnet som multitraume. Af disse vil cirka 1 om ugen være svært skadet med høj risiko for at blive kronisk lidende. Målgruppen er således 30-50 patienter per år. Udfordringerne for denne patientgruppe er, at de ikke modtager optimal genoptræning vejledt af fysioterapeut og ergoterapeut efter udskrivelsen, at de ikke modtager optimal smertebehandling, idet det ikke altid bliver taget alvorligt og resulterer i kroniske smerter, samt at psykologiske og sociale problemer overses. Kroniske følger efter multitraume er et meget stort problem for den enkelte og dennes familie, og har ofte meget store socioøkonomiske konsekvenser. De kroniske følger er varierende i sine præsentationer og spænder fra mindre fysiske problemer på kropsniveau til markant nedsat funktionsevne involverende både krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau, og de personlige konsekvenser kan være betydelige. Erfaringen viser, at det kan være meget vanskeligt at få patienterne tilbage på samme socioøkonomiske niveau som før traumet. Patienterne oplever under indlæggelsen, at der dagligt er et team af høj uddannet personale med særlig kompetence inden for traumatologi omkring dem. Efter udskrivelsen er det nuværende tilbud stærkt begrænset, der er således ikke mulighed for at henvise patienterne til specialiseret rehabiliteringsophold. Langt hovedparten af patienterne fortsætter trods massiv funktionsevnenedsættelse i et ikke specialiseret rehabiliteringstilbud gennem hjemkommunen. Dette tilbud er ofte ikke rettet specielt i forhold til de mangefacetterede problemstillinger, som patienter efter multitraume ofte præsenterer, og terapeuterne i kommunen og praktiserende læge har kun undtagelsesvis særlig kompetence inden for traumatologien. Formålet med dette projekt er at begrænse de kroniske følger på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau hos patienter, der modtages på Aalborg Sygehus som multitraumatiserede. Desuden er formålet at reducere de socioøkonomiske følger som konsekvens af kronificering. TIDSPLAN Projektstart 1. januar 2011 PL/CBG Orientering til sengeafdelingerne december 2010 PL/CBG Resultatopgørelse og artikelskrivning 2013 SR/CBG/PL

Rasmussen S. side 4/7 FORSØGSDESIGN Undersøgelsen er designet som en prospektiv kohorte undersøgelse. En sample size på cirka 40 patienter vil være tilstrækkelig til at vise effekten af indsatsen og sammenligne med en historisk kohorte før interventionen samt tidligere undersøgelser. Undersøgelse kan foregå regionalt med den angivne sample size og gennemføres i løbet af cirka 2 år. METODE Indsatsen er en tværfaglig, systematiseret, multimodal diagnosticering og behandling af smerter, funktionsbegrænsning inkluderende bevægeanalyse, samt psykiske, sociale og økonomiske problemer. De socioøkonomiske konsekvenser vil blive monitoreret og den sociale status opgjort. Projektgruppen vil udvikle standarder for diagnostiske og terapeutiske programmer samt monitorere, evaluere og formidle resultaterne. Desuden beregnes den samfundsmæssige gevinst. Dette projekt vil indskyde et specialiseret rehabiliteringstilbud i op til 6 måneder umiddelbart efter udskrivelsen fra Traumecenteret. Mens patienten stadig er indlagt udpeges en fysioterapeut og læge som kontaktperson for patienten. Fysioterapeuten skal sammen med lægen sikre en bedre sammenhæng og koordineret indsats i den første tid efter udskrivelsen. Fysioterapeuten er ansvarlig for, at indsatsen efter udskrivelsen tilpasses og justeres således, at patienten har optimale muligheder for fortsat træning og støtte i rehabiliteringsprocessen med at komme tilbage til samme socioøkonomiske status som inden traumet. Kontaktpersonerne er således ansvarlig for en bred og helhedsorienteret tilgang, hvor fokus er at støtte patienten i hurtigt at komme tilbage til arbejdsmarkedet og genoptage sit normale hverdagsliv. Projektet arbejder ud fra følgende definition af rehabilitering, og sikre relevant inddragelse af relevante fagpersoner alt efter behov. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Fysioterapeuten, som er kontaktperson for patienten efter udskrivelsen, deltager ved de løbende ambulante kontroller efter udskrivelsen. I forbindelse med kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium sikres mål og retning for rehabiliteringen i et tæt samarbejde mellem patient, ortopædkirurg,

Rasmussen S. side 5/7 fysioterapeut og evt. andre involverede faggrupper. Andre faggrupper kan ved behov også deltage ved kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium. Dette projekt er en accession af den allerede bestående indsats for målgruppen. Specialiseret eller almen genoptræning via genoptræningsplan fortsætter således som tidligere. Projektet giver mulighed for at tilbyde patienten et ekstra tilbud om mere træning og støtte i processen til at genoptage et normalt liv hurtigt efter traumet. Det konkrete indhold i rehabiliteringsprocessen skal i høj grad tilpasses og justeres individuelt i et tæt samarbejde med patienten. Både kommune og egen læge inddrages tidligt i forløbet. Inden projektets start skal fysioterapeuterne som deltager i projektet have ekstra uddannelse i rehabiliteringsprocessen. Der afsættes ½ arbejdsdag for cirka ti terapeuter til den undervisning. Terapeuterne skal opnå viden og forståelse for, at rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Forstå formålet med at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Desuden undervises i rehabilitering som baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger. Endvidere skal terapeuterne have viden om rehabiliteringsprocessen som en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Fysioterapeut Peter Larsen er ansvarlig for denne undervisning. Det kommunale sundhedsvæsen er en vigtig medspiller for at sikre en optimal og sammenhængende indsats for patientgruppen. For at sikre solid forankring til de kommunale samarbejdspartnere, som skal indgå i rehabiliteringsprocessen, tilbydes inden projekt start en temaeftermiddag på Aalborg Sygehus Syd, med særligt fokus på behandlingen og træning af multitraumepatienter. Overlæge Charlotte Buch Göthgen og fysioterapeut Peter Larsen er ansvarlig for denne undervisning. Eksempler på indhold i rehabilitering: patienten kan i en overgang mellem det specialiserede tilbud på hospitalet og det almen tilbud i kommunen træne både i kommunen og på hospitalet på samme tid. træningen på sygehuset kan intensiveres således at patienten i en periode kan komme alle ugens 5 dage til træning samarbejdet til de kommunale terapeuter kan sikres ved at fysiotererapeuten og ergoterapeuten fra hospitalet deltager i et par træning i kommunen eller de kommunale terapeuter komme ind på hospitalet ergoterapeuten eller fysioterapeuten fra hospitalet kan tage på hjemmebesøg mhp. at justere barrierer i hjemmet. ergoterapeuten eller fysioterapeuten fra hospitalet kan være behjælpelig med at justere barrierer på arbejdspladsen.

Rasmussen S. side 6/7 sikre at der inddrages relevante faggrupper efter behov og indsatsen koordineres. være aktiv i forhold til at sætte mål/delmål for rehabiliteringsforløbet De socioøkonomiske konsekvenser vil blive sammenlignet for projektgruppen og for 40 tidligere traumepatienter retrospektivt. De samfundsøkonomiske gevinster beregnes. Resultaterne publiceres i videnskabeligt tidsskrift. PERSPEKTIV Ved at minimere følgerne af multitraume vil et stort flertal af patienterne kunne bevare livskvalitet og socioøkonomisk status. Den samfundsmæssige gevinst vil være meget stor. ETIK Undersøgelsen overholder de i Helsinki-deklaration III nævnte forhold. INKLUSIONSKRITERIER 1. Patienter, der modtages som traumepatient på Aalborg Sygehus med 2 eller flere svære skader 2. Injury Severity Score > 16 EKSKLUSIONSKRITERIER 1. Svær hjerneskade - Patienter med hovedtraume og efterfølgende behov for neurorehabilitering eller intra craniel deficit. BUDGET Der forventes et forbrug af ergo- og fysioterapi på 1 dag per uge i 3 måneder og ½ dag per uge i de efterfølgende 9 måneder, foruden psykolog- og lægehjælp.

Rasmussen S. side 7/7 Projektet organiseres som et samarbejde mellem Ortopædkirurgien og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen. Som kompensation for de ressourcer, som anvendes i projektet, ansættes ekstra personale i projektperioden. Økonomi anvendt i projektet kommer fra kronikerpuljen. Der er tildelt projektet 954.000.00 kr., som anvendes efter følgende fordeling: Udvidet fysioterapeutisk indsats i to år: 650.000.00 kr. Udvidet ergoterapeutisk indsats i to år: 20.000.00 kr. Udvidet socialrådgiver bistand i to år: 20.000.00 kr. Udvidet ortopædkirurgisk indsats i to år: 150.000.00 kr. Sekretær hjælp og dokumentation: 70.000.00 kr.