[Det talte ord gælder] 10-15 min. Jeg vil gerne starte med at sige, at det som altid er godt at være til generalforsamling i DTL. Det er godt at se Jer alle sammen. Jeg har set frem til, at vi skal have nogle gode timer sammen, høre nyt, tale om vores forretninger og få grinet. Og helst en hel masse. For nok er en organisation som DTL et fagligt fællesskab. Det handler om vilkårene for vores forretninger, for vores økonomi ja selve fundamentet for vores liv og familier. Det er politik. Men det er også et fællesskab, et socialt fællesskab, hvor vi har venskaber og stærke bånd på tværs. Så det er godt at se Jer. Jeg har glædet mig til vores generalforsamling. Vi er Danmarks vigtigste erhverv. 92 pct. af alt gods til og fra Danmark kommer med lastbil. Vi sørger for, at råvarer og halvfabrikata køres til, og at varerne herefter kommer ud i butikkerne eller hvor, de nu afsættes. Vi sørger for, at skraldet bliver kørt væk. Vi sørger endda for, at de veje, vi selv bruger, kan blive bygget og vedligeholdt. Jeg ved, at vi har politiske venner, der kan se nødvendigheden af, at en dansk transportbranche både overlever og trives. Og jeg ved, at vi har god grund til at være stolte over vores erhverv. Se blot på den frivillige indsats, I vognmænd gør for at undervise skolebørn i trafiksikkerhed. Eller når vi deler refleksveste ud til gående og cyklende børn sidst i oktober. Hvilken anden branche tager så stort et ansvar i samfundet? Alligevel føler vi os nogle gange ugleset. Man siger, at vi støjer og forurener. Men hvor er alternativet? Vi skal derfor vende vores synlighed til noget positivt. Hver gang! Vi kører ikke derude for sjov vi kører for at holde Danmark i gang. Vi er Danmarks vigtigste erhverv. Husk det og husk at være stolte af det. * * * Vognmændene er derude, selv om en hård økonomisk krise har kostet på medlemskontoen. Ja, der er nogen, der har måttet dreje nøglen om nogen, der synes, de må spare kontingentet nogen, der har overgivet sig og flaget ud Men der findes også danske vognmænd med vilje og dygtighed, opfindsomhed og arbejdsglæde. [1]
Det er dem, vi samler på, og fortsat skal samle på. Så jeg vil gerne lave en aftale med Jer! Jeg vil gerne, at vi sammen forpligter os på yderligere at styrke DTL. Jeg vil gerne, at vi i dag laver en aftale os her til DTLs generalforsamling om, at vi hver især vil gøre en indsats for at styrke udviklingen. At vi hver især forpligter os til at skaffe et nyt DTL-medlem. At vi allerede nu begynder at forberede os på, at samfundsøkonomien vender. For at samfundsøkonomien vender, betyder jo ikke, at så bliver alting nemmere For sagen er jo den for det første: At de ting, DTL opnår, de kommer ikke af sig selv! Er det så ikke rimeligt, at de andre vognmænd, der får fordele ud af Jeres kontingentkroner og DTLs benhårde arbejde er med til at betale? Og for det andet: Når økonomien vender så begynder de jo at røre på sig, nede i EU. Så vil de have yderligere liberaliseringer. Og dét ved vi godt, hvad betyder: Det betyder endnu mere unfair konkurrence fra øst! Det er jo ikke sådan, at der er kommet mindre transport vel? Transport-behovet er der også næste år. Og om 10 år. Men det betyder så også, at de yngre vognmænd må komme mere ind i kampen. Det betyder, at de får brug for en stærk interesseorganisation. Det betyder, at de ikke bare kan køre på frihjul, og lukrere på DTL-resultater det er ikke rimeligt. Det giver heller ikke mening. 40 procent af vognmændene i Danmark er uorganiserede. Så der er nok at tage af. Vi skal ikke gå på strandhugst hos dem, der har valgt ståsted. Vi skal tiltrække dem, der ikke ved, at DTL kan gavne dem selv og hele erhvervet. Så kommer resten af sig selv. Og derfor er det bare, jeg siger: Skal vi så ikke sørge for i den kommende tid at hive fat i de vognmænd, der ikke er med i DTL? Det skal styrke vores organisation. Det handler om den tyngde, vi kan tale med. Og det handler om de vilkår, vi skal drive forretning under. [2]
Når et politisk slag skal udkæmpes, er det ofte sammen med ligesindede, som kan styrke budskaberne fra DTL. For vi har mange venner blandt andre organisationer også dem vi ikke lige deler tankegods med. DTL har indflydelse i Norden gennem NLA-samarbejdet, og vi er fremtrædende placeret i IRU-samarbejdet. DTL betyder noget. Vognmændene har en stemme! Men vi må også sande, at folk komme ikke rendende af sig selv. Vi skal selv hive nye medlemmer ind og vi skal drøfte vores vilkår som branche med hinanden, så flere kan se nytten af at være med i DTL. Og dermed slås for de rammebetingelser og de værdier, vi synes, der skal være bærende for vores forretning. Så skader det i øvrigt ikke, at den enkelte vognmand kan blive serviceret professionelt, når der opstår et problem i forhold til myndigheder, kunder eller leverandører. DTL er nemlig også organisationen, der rækker hånden frem og støtter i det daglige med service, der er tæt på. Kun et opkald væk. Jeg foreslår, at næste gang, der er et arrangement i DTL, tager hvert DTL-medlem en kollega med, som I ved, ikke er organiseret. For vores regning. Og jeg opfordrer både foreninger og DTLs øvrige organer til at tage vel imod de ny-ankomne. Vi er allerede nået langt i rekrutteringen som det kaldes til DTL. Startskuddet gik ved årsskiftet. Og siden har DTL folk høj som lav, valgte som ansatte arbejdet hårdt på at få flere til at interessere sig for foreningsarbejdet. Særarrangementer i både Region Øst og i Region Midt/Nord har trukket nye medlemmer til. Fordi de oplever, at vognmænd møder vognmænd. Og der er flere arrangementer i kalenderen! Gennem vognmandens dag viser vognmændene selv, at de er bedst til at hverve nye til vores organisation Vi gør det også løbende lettere for interesserede at få overblik over måden, man kan tilknytte sig DTL på. Et eksempel er fra min hjemstavn Fyn. Her er de to foreninger på øen blevet enige om at slå sig sammen i Fyns Vognmandsforening. Det tog tid, men det kom i stand. Ikke, at jeg taler for, at foreninger absolut skal blive større. Det bestemmer man selv. Men man kan godt tænke over, hvad berettigelsen er for foreningens eksistens. Hvis den er til for det sociale, så fint. Hvis den vil have indflydelse, så også fint. [3]
Men vi skylder at kunne fortælle kommende medlemmer, hvorfor de skal melde sig ind andet end fordi geografien tilsiger det. Og nu til noget helt andet Jeg er formand for DTLs uddannelsesråd. Rådet består af repræsentanter fra DTLs bestyrelse, sekretariat, foreninger samt servicekontorer og Dansk Erhverv. Som navnet antyder, så rådgiver vi DTL og Dansk Erhverv om, hvad vognmænd mener om forholdene på uddannelsesområdet. Og hvad mener vi så? Først og fremmest, at det gør en forskel, hvis ens medarbejdere har en erhvervsuddannelse. Det er der bare ikke tradition for. Og det er synd Jeg kunne sige meget om, at de danske vognmænd er presset af andre vognmænd, der bruger ofte ikkeuddannede, øst- eller sydeuropæiske chauffører. Jeg kunne også sige meget om, hvordan de chauffører opfører sig på vejene og på rastepladserne. Men den del lader jeg så andre om i dag. Jeg vil til gengæld gerne slå fast, at det nytter ikke at pibe over konkurrencen, hvis man ikke kvalificerer sig selv som virksomhed og tager kampen op på kvalitet. Og rammerne må stort set siges at være i orden til, at uddannelse og efteruddannelse er med til at højne kvaliteten: Generelt er transportområdet nemlig et af de fagområder, hvor AMU-aktiviteten har et stabilt og tilfredsstillende niveau. Det er certifikat-uddannelser og den obligatoriske efteruddannelse, der tiltrækker personer til AMU. Jeg kunne måske godt ønske mig, at uddannelsen omfattede andre elementer end de rent lovpligtige. Men jeg forstår godt, hvis krisen har kradset så meget, at der ikke er luft til det. Skal der siges noget om kvaliteten på uddannelserne, så er det indtrykket, at lærerkvalifikationerne på dele af kurserne kunne være bedre. Og barriererne i forbindelse med brugen af AMU vedrører for det meste de administrative byrder ved tilmelding til kurserne og søgning af kompetencefonde og andre tilskud. Her forekommer processerne at være særdeles omstændelige. Og det er måske også her, at vi skal finde meget af årsagen til, at vognmændene ikke lige får gjort noget ved efteruddannelsen. [4]
Hvad angår grunduddannelsen er der som bekendt indgået en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne. Effekten af den reform holder vi godt øje med. Men jeg må indrømme, at 20 ugers generelt skoleforløb og 20 ugers fagrettet skoleforløb kan lyde som en ordentlig omgang skolebænk. Vi ved jo godt, at de personer, der søger ind på transportuddannelserne, ofte er skoletrætte. De vælger netop en erhvervsuddannelse, da de så kan gennemføre en uddannelse med overvægt at praktik og praktisk indlæring. Frem for teoretiske og boglige fag på skolebænken. Det kan måske afholde nogen fra at vælge transport som deres fremtid. Og så er der ikke langt til, at nomadechauffører fra øst banker på døren. Men bortset fra denne bekymring udfordrer reformen ikke branchen væsentligt. Det afgørende nu er at få det korrekte og fagligt relevante ind i undervisningen på grundforløbet, så eleverne er klædt på til praktikken i virksomhederne. Jeg vil godt runde af med genkendelsens glæde for mange af jer. Sidste år sagde jeg, at alt er nyt, men det bedste er bevaret. Vi havde foretaget ændringer af strukturen ved at fjerne kredsene. Men i år har vores rådgivende organer regionsrådet og regionsrepræsentanterne også set på vores såkaldte branding. Se, nu har DTL jo for længst haft 10 års jubilæum. Og man skulle jo tro, at både navn og logo var brændemærket ind i offentligheden og hos beslutningstagerne. Det er sådan set også tilfældet. For eksempel var DTLs flag fast baggrund til næsten alle landsdækkende nyhedsudsendelser på TV fra Folkemødet på Bornholm i juni sidste år. Alligevel var der nogen, der spurgte: Hvem er i? hvem repræsenterer I?. Der mangler med andre ord lige den del, der fortæller hvem, det er, organisationen repræsenterer. Det råder vi bod på nu! Bestyrelsen har nemlig besluttet at tilknytte betegnelsen Danske Vognmænd til organisationens logo og forkortelsen DTL. Det bringer jo minder om en svunden tid, og vi har da også hørt mange argumenter for, at vi skulle genoplive navnet fra den gamle hovedorganisation. Men vi gør ikke dette her for nostalgiens skyld. [5]
Vi gør det fordi, vi er en organisation for danske vognmandsvirksomheder. Der er etableret i Danmark. Der betaler skat i Danmark. Det er dér, vi adskiller os fra andre vores vognmænd er leverandører af transport med danske biler på danske vilkår. Nu står det så skrevet. Med de to ord, der siger alt: Danske Vognmænd. Det kan vi godt være stolte af! Tak, fordi I lyttede Hav en god fest i aften. [6]