Videncentre med succes mister penge

Nummer 03 11.02.2009 03 Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Mere købmandsbutik end videncenter S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere

26.02.09 Skattekommissionen: Finanssektoren er for stor Skattekommissionen foreslår at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor. Både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer tager skarpt afstand fra forslaget; Det vil få de i forvejen hårdt pressede banker og forsikringsselskaber til at flytte job til udlandet, forudser de. Ja, det er muligt, men finanssektoren er for stor i Danmark, lyder det fra Skattekommissionen Mens der har været stor blæst om skattekommissionens forslag om at ændre på SU en og boligejernes rentefradrag, har et andet forslag, som er med i det endelige udspil, foreløbig levet et relativt ubemærket liv. Dog ikke hvis man spørger ansatte og arbejdsgivere i den finansielle sektor - banker, forsikrings- og pensionsselskaber mv. Kommissionen foreslår nemlig at hæve den såkaldte lønsumsafgift kun for den finansielle sektor. I dag betaler en række erhverv, der samtidig er fritaget for moms, en afgift af den samlede lønsum for virksomheden. Det gælder fx tandlæger, privatpraktiserende fysioterapeuter, rejsebureauer, avissalg, lotteri og altså banker og forsikringsvirksomheder. De finansielle virksomheder betaler allerede den højeste lønsumsafgift med 9,13 procent af lønsummen. Den foreslår skattekommissionen nu hævet til 10,5 procent. Danmark og Frankrig er de eneste EU-lande, der har indført en lønsumsafgift på momsfrie aktiviteter. Vil koste danske arbejdspladser Forslaget om at hæve afgiften vil være en katastrofe for beskæftigelsen i banker og forsikringsvirksomheder, mener både lønmodtagere og arbejdsgivere i branchen. Der er tale om en særskat på beskæftigelse i en sektor, der i forvejen er presset. En højere lønsumsafgift vil motivere selskaber til flytte jobbene ud af Danmark en sektor, der med Nordea, Danske Bank, SEB, TrygVesta m.fl. allerede ER nordisk. Man flytter altså bare indenfor en eksisterende struktur, og det er nemmere end traditionel outsourcing. Det er helt uacceptabelt, at man vil lægge en skat på arbejde - ikke mindst set i lyset af, at kommissionen skal stimulere arbejde og virkelyst, siger Henrik Frimand, formand for Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Også formanden for Finansforbundet, Allan Bang, frygter, at sektoren vil flytte opgaver til lande uden afgift på arbejdskraften, hvis forslaget bliver vedtaget. Kunstigt støttet sektor Den frygt ER faktisk berettiget for finanssektoren er kunstigt stor i Danmark. Det mener Henrik Olejasz Larsen, medlem af Skattekommissionen og investeringsdirektør i Sampension. Ja, der er en risiko for, at en højere lønsumsafgift vil få sektoren til at flytte jobbene til andre nordiske lande. Men det er ikke et tilstrækkeligt argument at ville holde på jobbene ved hjælp af subsidier. Det kan ikke nytte, at man kunstigt støtter en sektor. Finanssektoren er for stor i Danmark, hvis man ser den i forhold til andre erhverv i landet, som ikke er fritaget for moms. Målet med at hæve lønsumsafgiften for den finansielle sektor er at rette op på den skævvridning i skattesystemet i dag, hvor dele af erhvervslivet får en særlig støtte ved momsfritagelse siger han. Vores udgangspunkt i kommissionen har været, at der var mangel på arbejdskraft vores opgave har været at løse et strukturelt problem IKKE at løse et aktuelt konjunkturproblem med stigende ledighed, siger Henrik Olejasz Larsen. Konkurrenceforvridning Når kommissionen begrunder en forhøjet afgift med, at den finansielle sektor i forvejen får en særlig støtte ved at være fritaget for moms, holder det ikke, mener direktøren for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Steen A. Rasmussen. Det nytter jo ikke at sammenligne os med typer af virksomheder, som vi ikke konkurrerer med. Vi konkurrerer ikke med Danish Crown eller Danfoss, som betaler moms. Vi konkurrerer med pengeinstitutter og forsikringsselskaber i udlandet - Tyskland, England og de andre nordiske lande. Og de betaler heller ikke moms, siger han. I modstanden mod en forhøjet afgift erklærer Steen A. Rasmussen sig derfor helt på linje med sektorens lønmodtagerorganisationer og frygter som dem, at en højere afgift vil betyde, at danske arbejdspladser flyttes ud af landet. Det overordnede mål for en skattereform må være mere arbejde i Danmark altså ikke at mindske antallet af finansjob her i landet, siger Steen A. Rasmussen.

24.02.09 FTF: Opret voksen-su og afhjælp manglen på arbejdskraft Omskol de ledige fra den private sektor til mangelområderne i den offentlige sektor, lyder det fra FTF. Hovedorganisationen foreslår at støtte modne studerende økonomisk efter samme model som voksenlærlingene for at få flow i arbejdsudbuddet. Netop i en krisetid lyder forslaget fornuftigt, mener professor Per Kongshøj Madsen I løbet af 10 år vil der mangle 80.000 medarbejdere med en videregående uddannelse i den offentlige sektor. Den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser fx, at der allerede sidste år var 1.051 ubesatte stillinger som sygeplejerske og 1.188 ubesatte stillinger som pædagog. Samtidig viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, at det især er de ufaglærte og faglærte grupper fra den private sektor, der får en fyreseddel under den nuværende finanskrise. Det får FTF til at foreslår, at en del af de ledige fra den private sektor opkvalificeres gennem uddannelse, så de kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Også medarbejdere i den offentlige sektor uden videregående uddannelse skal have mulighed for at opkvalificere sig gennem uddannelse til professioner, hvor der mangler medarbejdere. Derved kan ledige fra arbejdsløshedskøen trækkes ind de job, som bliver ledige. Som voksenlærlingeordningen Den glidning kan ske ved at oprette en ordning for voksenstuderende. Ordningen skal i høj grad svare til voksenlærlingeordningen, hvor lærlinge, der er fyldt mindst 25 år, når de begynder en uddannelse, får en højere løn end deres yngre lærlingekollegaer. Kravet for at kunne benytte voksenstuderendeordningen er, at man kan få merit for sine erfaringer fra arbejdslivet og derved forkorte den oprindelige uddannelse med et halvt år. Kort om voksen-su Sådan skal voksen-su'en skrues sammen: - Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder på KVU- og MVU-områderne - Der udarbejdes en positivliste over uddannelse, hvortil der kan ydes støtte - Under uddannelsen udbetales en SU-ydelse, der svarer til mindstelønnen gennem et tillæg til den ordinære SU - Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst et halvt år på grundlag af forudgående formelle eller ikke formelle teoretiske og praktiske kompetencer - Det er uddannelsesinstitutionerne, der skal vurderer om den enkelte opfylder kravene for SU. Læs notat om ledighedens udvikling i 2008 Læs notat om voksen-su FTF s forslag kan være med til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de områder, hvor vi allerede nu ved, der kommer til at mangle medarbejdere i de kommende år. Forslaget kan gøre det mere attraktivt for også modne mennesker, der måske har stiftet familie eller på anden måde har økonomiske forpligtigelser, at uddanne sig, siger FTF s formand, Bente Sorgenfrey. Som eksempel nævner Bente Sorgenfrey en tidligere finansansat, der uddanner sig til folkeskolelærer eller en kontorassistent, der uddanner sig til socialrådgiver. Flest ufaglærte og faglærte er ledige Gennem de sidste fem måneder af 2008 steg ledigheden for ufaglærte lønmodtagere med 69 procent. For lønmodtagere med en erhvervsfaglig uddannelse steg den med 63 procent fra juli til december 2008. For danskere med en mellemlang videregående uddannelse, som typisk arbejder i den offentlige sektor, faldt ledigheden til gengæld med to procent.

En tidligere prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at Danmark frem til 2015 vil komme til at mangle omkring 5.800 sygeplejersker og 9.400 jordemødre, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet professionsuddannet sundhedspersonale. Manglen på folkeskolelærere vil ifølge prognosen fra AE være på 5.900 i 2015. I alt kommer Danmark i løbet af 10 år til at mangle 80.000 personer med en videregående uddannelse, viser tal fra AE. Vores forslag om voksenstuderende vil ikke kunne løse hele problemet med arbejdskraft, men det kan være et delelement. Det skal sammenkædes med en offensiv indsats for at få flere unge til at begynde en uddannelse på professionsområdet, siger Bente Sorgenfrey. FTF: Afsæt 300 mio. kr. Det er netop ufaglærte, faglærte og studerende, der allerede er faldet fra en anden videregående uddannelse, som skal have mulighed for at benytte sig af en ordning for voksen-studerende, foreslår FTF. Forslaget fra FTF indebærer, at en voksenstuderende vil få et tillæg på den oprindelige SU på cirka 12.500 kr. Det betyder, at den voksenstuderende i alt vil få udbetalt omkring 17.500 kr. om måneden i sin studietid et beløb, der svarer til mindstelønnen på arbejdsmarkedet. FTF foreslår, at der afsættes en pulje på finansloven til voksenstuderende. En pulje på 300 mio. kr. vil kunne uddanne 2.100 til de professioner, der allerede nu har ubesatte stillinger. Beløbet på de 300 mio. kr svarer til det beløb, der årligt afsættes til voksenlærlingeordningen. Krisen kræver ændret beskæftigelsespolitik Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning(CARMA) ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen, mener FTF forslaget om voksenstuderende kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft i mangelprofessioner. Man behøver ikke at være professor i arbejdsmarkedsforskning for at konkludere, at der skal gøres noget for at skaffe fx flere sygeplejersker og lærere i de kommende år. Derfor vil en ordning i stil med voksenlærlingeordningen for de fag, hvor der er mange modne medarbejdere i den offentlige sektor, være med til at løse arbejdskraftproblemerne, siger Per Kongshøj Madsen. Risikoen med ordningen er selvfølgelig, at nogle studerende kan gennemfører uddannelsen på 1. klasse, mens deres øvrige klassekammerater må nøjes almindelig SU. Derfor er det vigtigt, at der knyttes nogle legitime kriterier til ordningen, så det er klart, hvorfor nogle kan få voksen-su og andre ikke kan, fortsætter professoren fra Aalborg Universitet. Gennem de senere år er ledige nærmest blevet vendt i døren på vej ind i jobcenteret og sendt ud og søge job med det samme på grund af den store efterspørgsel på arbejdskraft. Den strategi kan ifølge Per Kongshøj Madsen ikke længere stå alene. I de kommende år, vil vi på grund af krisen opleve, at nedgang i nogle brancher vil betyde ændrede strukturer på arbejdsmarkedet. Derfor er det fornuftigt at begynde at uddanne og opkvalificere ledige over til andre brancher, siger Per Kongshøj Madsen.

11.02.09 Ledige lærere og pædagoger forsvinder i jobcentre Der mangler en beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne for fag med få ledige, mener a-kasseformænd. En opgørelse viser, at 460 pædagoger var ledige i mere end tre måneder sidste år trods pædagogmangel Hvis ledige pædagoger og lærere skal hurtigere i job, så er der brug for en ekstra beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænserne. I dag er der så få ledige lærere og pædagoger, at de 91 kommunale jobcentre har så sporadisk kontakt til de faggrupper, at de ikke kan have den nødvendige viden om, hvad der skaffer dem i job. Det mener både formanden for pædagogernes a-kasse BUPL-A, Lis Pedersen, og Stig Andersen, der er formand for Lærernes A-kasse En opgørelse fra FTF s ledighedsstatistik viser, at 74 ud af de 91 jobcentre kun havde registreret mellem 0-4 ledige lærere i september sidste år. Og 56 af jobcentrene havde registeret mellem 0-4 ledige pædagoger. Kun fem jobcentre havde registeret mere end 20 ledige lærere eller pædagoger i centeret i den måned. Ledige trods ubesatte stillinger I næsten samme periode var 460 pædagoger ledige i mere end tre måneder, og børneinstitutionerne slog i samme periode 1.188 stillinger op, som ikke kunne besættes med uddannede pædagoger. Det viser den seneste opgørelse om rekruttering fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opgørelsen viser også, at der var 461 folkeskolelærere ledige i mere end tre måneder, og skolerne forsøgte i 249 forgæves forgæves at få besat en stilling med en uddannet folkeskolelærer. Selv om lærerne i de fleste tilfælde selv finder job, så er der nogle der har brug for en kvalificeret hjælp til at komme i arbejde, mener formanden for Lærernes A-kasse, Stig Andersen. Med så få ledige, der kommer ud på hver enkelt af de 91 kommunale jobcentrene, er det svært for jobcentrene at have det nødvendige overblik over, hvad der kan skaffe den ledige lærer i job. Jobcentrene vil naturligvis koncentrere sig de faggrupper med mange ledige. Derfor frygter vi, at vores medlemmer kommer til at ligge i periferien af de ledige, der har brug for hjælp, siger Stig Andersen. Kendskab til faget nødvendigt Også formanden for BUPL-A, Lis Pedersen, mener, at det er nødvendigt at få en indsats på tværs af kommunegrænserne. Vores frygt er, at de kommunale jobcentre ikke vil kigge ud over kommunegrænsen for at skaffe job til de ledige. Netop fordi der ikke er så mange, risikerer vores medlemmer at blive usynlige og få samme tilbud som ledige i fag med stor ledighed. Og det er en anden indsats, der er nødvendig for at skaffe job til en pædagog end til en ufaglært, siger Lis Pedersen. Derfor er der brug for en tværgående beskæftigelsesindsats. Vi er positive overfor et rammeudbud for de mellemlange videregående uddannelser. Vi ved fra de ledige som vores a-kasse har hjulpet i job, at netop kendskab og kontakter til et fag, gør det væsentligt lettere at lave det rette match. Det skal et privat firma leve op til, siger Lis Pedersen. Gode resultater indsats på tværs AC-gruppernes ledige har siden 2007 været omfattet af rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen for ledige akademikere, hvor private firmaer har overtaget opgaven med at skaffe de ledige i job. En endnu ikke offentliggjort rapport fra AC konkluderer, at ordningen virker efter hensigten. Omkring 50 procent af de ledige akademikere kommer i job inden for det tidsrum, som er aftalt med det private firma. Det går ganske pænt med skaffe job fra de private aktører. Vores bekymring for om det nu var løntilskudsjob, som ville blive tilbudt, har vidst sig ikke at være reel. Det er ordinære job, som vores ledige medlemmer tilbydes og det er job på det niveau, som de har kvalifikationer til, siger Niels Lykke Jensen, som er chef for AC s politiske afdeling. AC forventer at indgå aftale om rammeudbud med private aktører for de ledige akademikere, når den nuværende aftale udløber i år. Selv om AC er tilfreds med ordningen, så har det også været hårdt arbejde. Vi har meget nøje fuldt med i, hvilke private firmaer, der er blevet udvalgt til vores ledige medlemmer netop for at sikre, at jobcentrene ikke pr. automatik valgte de billigste, men også de mest kvalificerede tilbud, siger Niels Lykke Jensen.

05.02.09 S og SF imod at ændre fradrag for a-kasse Der skal ikke røres ved fradraget for kontingent til a-kasser og fagforeninger, mener Socialdemokraterne og SF, der går ind i forhandlingerne om en skattereform med det afsæt. Partierne vil dog ikke garantere noget Regeringens Skattekommission har stillet forslag om at sænke fradraget for kontingent til fagforeninger og a-kasser fra 33 til 25 procent. Til FTF s netmagasin Resonans siger både Socialdemokraterne og SF imidlertid, at de to partier er imod det forslag: Forslaget har allerede mødt stor modvind i fagbevægelsen, blandt andet fra FTF s formand Bente Sorgenfrey, der direkte har sagt, at oppositionen ikke bør indgå en aftale, hvis det forslag er med. FTF repræsenterer 450.000 lønmodtagere, bl.a. finansrådgivere, sygeplejersker, politifolk, pædagoger og lærere Nick Hækkerup, næstformand hos Socialdemokraterne, siger: Vi har et værdifællesskab med fagforeningerne og a-kasserne, og det er vores udgangspunkt i forhandlingerne om en skattereform. En stærk fagbevægelse med en høj organisationsprocent er grundlaget for den store fleksibilitet i den nordiske model. Og noget af det, der begrunder den høje organisationsprocent, er det høje fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser. Så et lavere fradrag er ikke noget, som Socialdemokraterne bare vil hoppe med på. Samtidig understreger Nick Hækkerup, at partiet ikke kan give nogen garantier: Vi har samtidig sammen med SF klart sagt, at vi ikke stiller nogen ultimative krav, når vi går ind i de her forhandlinger. Så vi kan ikke give nogen garanti for, at fradraget ikke bliver sænket. Vi kan ikke love, at hvis der bliver rørt ved fradraget, så er vi ikke med længere. SF går ind i forhandlingerne med samme indstilling: Et sænket fradrag for kontingenter til fagforeninger og a-kasser er ikke en blomst, der har groet i vores have, så i forhandlingerne vil vi søge at undgå, at det kommer med i en reform, siger SF s skatteordfører Jesper Petersen. Ligesom S vil SF dog heller ikke stille nogen ultimative krav forud for forhandlingerne.

10.02.09 Videncentre med succes mister penge Undervisningsministeriet har fået valuta for pengene på de 21 videncentre på professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har fået særlig støtte til udvikling, konkluderer en ny evauleringsrapport. Alligevel stoppes den eneste bevilling, som er gået direkte til videncentrene. Derved mister nogle centre op til 70 procent af deres nuværende budget Læs mere om evaluering af videnscentre Læs FTF-notat om EVA's evaluering Læs EVA's evalueringsrapport af de 21 videnscentre Samlet set går det rigtig godt for 21 videncentre på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. Centrene lever i høj grad op til en række lovmæssige forpligtigelser om at sprede ny viden ud til både egne undervisere, virksomheder og studerende til fx sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør og de andre professioner, der uddannes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det konkluderer en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Spørgsmålet er om de gode resultater kan fortsætte. Den særlige pulje til videncentrene på 182 mio. kr. som Undervisningsministeriet i perioden 2004-2007 ialt øremærkede til videncentrene bortfaldt med finansloven for 2008, og de sidste udbetalinger stopper med udgangen af 2009. Bevillingen har ifølge den nye evalueringensrapporten typisk udgjort mellem 43 procent og 70 procent af videncentrenes budgetter. De særlige videncentermidler har betydet meget for etableringen videncentrene og givet dem et godt udgangspunkt. Udfordringen for videncentrene bliver at skaffe penge til driften fremover, siger Christel Sølvhjelm, der er evalueringskonsulent hos EVA og har været med til at udarbejde rapporten om videncentrene. Lever op til målsætningen Siden 2000 er der blevet knyttet videncentre til de uddannelsessteder, der uddanner professionsbachelorer. Da professionshøjskolerne blev oprettet i 2007 blev deres opgaver udvidet og præciseret. Det samme gælder lovgivningen om erhvervsakademier fra 2008. En væsentlig opgave for centrene er udviklingsarbejde, kvalitetssikring og formidling af ny viden, både igennem grund-, efter- og videreuddannelser og gennem deltagelse i diverse udviklings- og forskningsprojekter. Undervisningsministeriet så tidligt behovet for at sætte gang i etableringen af videncentre og afsatte i en årrække en særlig pulje, som 21 videncentre har fået del i. Det er videnscentre både på det pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske og merkantile område forankret i professionshøjskoler og erhvervsakademier, der er deres partnerinstitutioner. Evalueringen af de 21 videncentre viser, at centrene gør et godt stykke arbejde i forhold til at indsamle og formidle viden, kompetenceudvikle medarbejdere gennem deltagelse i udviklingsprojekter og samarbejde med offentlige og private virksomheder. Videncentrene lever endnu ikke op af til sine forpligtigelser om til at skabe lokal udvikling. EVA-rapporten konkluderer, at det endnu er for tidligt at måle centrene på dette område. Der ud over peger rapporten på, at videncentrene skal gøre mere for at nå ud til grunduddannelserne. Videnscentrene skaber arbejdsglæde Evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm fra EVA oplevede i forbindelse med besøg på videncentrene, at alle parter var utrolig engageret i de projekter, der blev sat i værk. Vi mødte et utroligt engagement blandt dem, der arbejdede enten som faste eller som en del af et projekt stort set alle steder, hvor vi var. Vores vurdering er, at der bliver genereret utrolig meget positiv energi til professionsområdet via videncentrene, som fx de undervisere fra professionshøjskolerne, som er med i forskellige projekter, også tager med sig tilbage til deres uddannelsesinstitution, siger Christel Sølvhjelm. Kludetæppe-økonomi Et videnscenter er typisk tilknyttet en eller flere partnerinstitutioner. De forskellige ejer- og samarbejdsforhold kan gøre det besværligt for videncentrene at få økonomien på plads, vurderer Christel Sølvhjelm. Især nu hvor der ikke længere er penge, som er øremærket direkte til videncentrene. Fx kan det være en udfordring for de videncentre, som er nationale centre, at finde en strategi for centeret, som alle partnerinstitutionerne kan bakke op, siger Christel Sølvhjelm. Partnerinstitutionerne på professionshøjskolerne er med til at betale for driften af videncentrene blandt andet gennem de samarbejdsprojekter, som de har med centrene.

"Eksterne samarbejdspartnere, kan videncentrene godt få finansieret, siger Christel Sølvhjelm. Økonomien strammer til Hvis professionshøjskolerne skal bidrage yderligere til driften af videncentrene så skal pengene hentes i deres egne uddannelsestaxameter-tilskud eller de puljer, som højskolerne har fået fra Globaliseringspuljen her i 2008-2009. Men både erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes økonomiske råderum er blevet meget mindre end forventet: bevillingen til højskolerne på finansloven for 2008 blev beskåret, så de måtte skære over fem procent ned på budgetterne sidste år - kun få måneder efter, at de var blevet dannet. Og for erhvervsakademierne så det endnu værre ud med en besparelse på over 8 pct. i 2008 set i forhold til de forventede tilskud.

05.02.09 Forskere: Vigtigt at folk er med i en a-kasse Forslaget om at sænke fradraget for kontingent til a-kasser risikerer at skræmme folk væk fra a-kasserne - og dermed rokke ved mobiliteten og dynamikken på det danske arbejdsmarked, advarer forskere Skattekommissionens forslag om at sætte fradraget for kontingent til fagforening og a-kasse ned fra 33 til 25 procent svækker den danske model på arbejdsmarkedet, advarer flere forskere, som FTF s netmagasin Resonans har talt med. Dermed svækker forslaget også et vigtig fundament under den danske økonomi, der i forvejen er presset af krisen. Med a-kasserne er der udspændt et fornuftigt sikkerhedsnet under det danske arbejdsmarked. Vores flexicurity-model, hvor arbejdsgivere har let ved at hyre og fyre, mens lønmodtagerne til gengæld er sikret en rimelig arbejdsløshedsunderstøttelse, får måske ikke ligefrem dødsstødet med et sænket fradrag, men forslaget trækker i den forkerte retning, siger Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet. Afgørende for stærk dansk økonomi Netop flexicurity-modellen er af mange blevet udråbt som et afgørende fundament under den stærke danske økonomi. Høj fleksibilitet til arbejdsgiverne og relativt høj sikkerhed til lønmodtagerne ses som to vigtige forudsætninger for, at der bliver skabt mange nye job, og at folk tør skifte job. Hvis forslaget fra skattekomissionen får færre til at være med i en a-kasse, forringes lønmodtagernes tryghed, der er en vigtig brik i den danske model, påpeger Per Kongshøj Madsen. Folk vil i stigende grad overveje, om det er pengene værd at være medlem af en a-kasse. Præcis, i hvor høj grad et lavere fradrag vil skræmme folk væk, er svært at sige. Men forslaget peger i den forkerte retning i forhold til at bevare lønmodtagernes sikkerhed på det danske arbejdsmarked, siger Per Kongshøj Madsen, der i høj grad mener, at den danske flexicurity-model på arbejdsmarkedet er en vigtig forklaring på den lave danske arbejdsløshed og stadig relativt stærke danske økonomi. Medlemmerne siver fra a-kasserne Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, professor Jesper Due, er heller ikke overbevist om fordelene ved Skattekommissionens forslag: Han står sammen med professor Jørgen Steen Madsen bag en ny analyse, der viser en massiv tilbagegang for a-kasserne under LO. På 11 år er 350.000 medlemmer forsvundet, og i dag står op imod en tredjedel af lønmodtagerne uden for a-kasserne. Jesper Due mener, at opbakningen ikke bare til a-kasserne, men også til fagforeningerne er vigtig for det danske arbejdsmarked: Det kan ikke undgås, at et lavere fradrag vil indgå i folks bevidsthed. Og det vil ikke ligefrem styrke forsøget på at hverve flere medlemmer til a-kasserne. Hvis a-kasserne får endnu færre medlemmer, kan det have konsekvenser for den danske model. Når vi har et arbejdsmarked, der reguleres af kollektive overenskomster, så forudsætter det en stor tilslutning til både fagforeninger og a-kasser. Hvis medlemstallet falder, vil det direkte true flexicurity-modellen, siger Jesper Due. Samfundsmæssigt sikkert Jørgen Søndergaard, der er formand for regeringens Arbejdsmarkedskommission, er enig i vurderingen af, at a-kasserne er et centralt element i den danske model, og at det er vigtigt, at folk medlem af en a-kasse: Der er en samfundsmæssig sikkerhed i, at folk er medlem af en a-kasse. Det er godt for dem, og det er godt for samfundet, siger Jørgen Søndergaard, der tidligere har opfordret fagforeningerne til at oplyse folk bedre om de økonomiske omkostninger, det kan have at stå uden for en a-kasse. Søndergaard: Sæt kontingentet ned Jørgen Søndergaard er til gengæld ikke så bange for, at et sænket fradrag vil skræmme folk væk fra a-kasserne: Hvis man sænker fradraget for a-kasse-kontingent uden samtidig at sænke kontingentet, kan jeg godt forestille mig et vist pres på a-kasserne, men kun blandt de yngste, siger Jørgen Søndergaard. Han mener, at a-kasserne snarere bør nedsætte kontingentet end kæmpe for fradraget: Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type

Jeg har helt forståelse for, at ændringer i ligningsmæssige fradrag må behandles på samme måde, uanset hvilken type fradrag det gælder; rentefradrag, kørselsfradrag osv. Her er skattekommissionens udspil helt logisk. Hvis man vil motivere folk til at være medlem af en a-kasse, skal man snarere nedsætte kontingentet., siger han.

11.02.09 Mere købmandsbutik end videncenter Centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning forudser at uden fast bevilling til videncentrene, så vil centrene skulle satse på at sælge kurser og konferencer frem for at indsamle og formidle ny viden En mobiltelefon og en bærbar PC. Det var det, som sammen med hendes arbejdskraft udgjorde Nationalt Center for Læsning, da Klara Korsgaard blev udpeget som leder for centeret. Derefter blev der ansat en studentermedhjælp, siden en fleksjobber, som var der en tredjedel af ugen. Og 1. februar 2009 fik centeret sin første fuldtidsmedarbejder. Nationalt Videncenter for Læsnings opgave er at højne viden om læsning på alle niveauer. Men direktøren synes, at hun står overfor en udfordring, da de fleste af de penge, som hun indtil nu har haft til at få centeret til at fungere, falder bort med udgangen af 2009, hvor. Undervisningsministeriets bevilling til etablering af videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier ophører. Klara Korsgaard ved i hvert tilfælde ikke lige nu, hvordan fremtiden tegner, og hvor hun skal skaffe penge til den del af centerets virke, som handler om at indsamle og formidle ny viden. Vi regner fortsat med at kunne tjene penge fra indtægtsdækket virksomhed og har også fået bevilliget tre en halv million kr. til nye projekter fra Undervisningsministeriet. Men der skal findes en løsning, så vi også fremover kan t leve op til vores forpligtigelse som videncenter og ikke er henvist til at skulle overleve som købmænd,siger Klara Korsgaard Håber professionshøjskolerne vil spæde til Bag Nationalt Videncenter for Læsning står flere professionshøjskoler, som centeret har forskellige udviklingsprojekter med. Professionshøjskolerne er allerede i dag med til at finansiere projekterne og de lønudgifter til undervisere, som er med i projekter. Men fra 1. december mangler der en basisbevilling til de generelle driftsomkostninger ved centret. Fra den dag vil pengene fra professionshøjskolerne sammen med penge fra mindre puljer og indtægtsdækket virksomhed være de primære indtægtskilder for videncenteret, og det er ikke nogen sikker levevej for et videncenter, når professionshøjskolerne samtidig oplever besparelser og faldende studentertal. Jeg håber meget, at professionshøjskolerne fortsat vil satse på ét nationalt center i stedet for at profilere sig regionalt med andre samarbejdspartnere i forhold læsning, siger Klara Korsgaard. Videncentre på finansloven? Nationalt Videncenter for Læsnings centerleder håber på, at det ikke kun er professionshøjskolerne, der kan finde penge til hendes center, men også at Undervisningsministeriet vil se en interesse i at videncentret fortsætter i en eller anden form. Lige nu virker det som en utopisk tanke, men tænk hvis der var en selvstændig bevilling på finansloven til videncentrene. Så vil vi for alvor kunne leve op til vores forpligtigelse om at være videncenter. Det koster at indsamle og formidle viden", siger Klara Korsgaard. FTF Niels Hemmingsens Gade 12 postboks 1169 1010 København K Telefon: 33 36 88 0