DE SELVSTÆNDIGE VINDERUP TRÆINDUSTRI - MARKEDSLEDER MED UDSYN... SIDE 16-17. Vækstfora skal være konkret, regional erhvervspolitik...

DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #3 - september 2005 VINDERUP TRÆINDUSTRI - MARKEDSLEDER MED UDSYN... SIDE 16-17 Vækstfora skal være konkret, regional erhvervspolitik... side 4-5 Undersøgelse fra Håndværksrådet: SMV erne er langt fremme på det digitale område... side 8-9

DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks 1990 2300 Købenahvn S Tlf.: 33 93 20 00 Fax: 33 32 01 74 www.hvr.dk ULOVLIGE PRISAFTALER? - SÅ ER DEN GAL IGEN! Sommerens store emne har været karteller i VVS-branchen. Noget tyder på, at især store virksomheder har været involveret i ulovlige prisaftaler til skade for kunder og branchen selv. Konkurrencestyrelsen har omgående reageret med razziaer og sat fuld kraft ind på at undersøge, om der er hold i beskyldningerne. Det er et nødvendigt arbejde, men spørgsmålet er, om det løser problemerne. REDAKTION Chefredaktør: Marie Scott Poulsen E-mail: scott@hvr.dk Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup E-mail: kalkerup@hvr.dk Grafik: Christian Wind Skaarup ANNONCER BK Media ApS: Hovedgaden 55 C, 2. 2970 Hørsholm Tlf.: 70 20 98 38 Fax: 36 30 62 61 E-mail: kh@bkmedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: 21.000 Medlem af Det interessante er, at mistankerne især retter sig mod en række af branchens største firmaer. Ifølge avisomtalen er der tale om en udvikling, hvor myndighedernes indsats gennem årene har ført til at priskoordinering i almindelighed er standset og nu kun finder sted mellem få og store virksomheder. Det betyder, at det bliver sværere at komme misbruget til livs. Jo større virksomhederne og jo større de udbudte opgaver bliver, jo sværere bliver det nemlig at opdage den slags samarbejde. Er der kun en håndfuld virksomheder, der er store nok til at løfte opgaverne, bliver det meget overkommeligt for dem at dele i porten. Der kræves ingen papirer, mødeindkaldelser eller andre spor, som myndighederne senere kan opdage. Den nye kommunale struktur kommer til at forstærke problemet. Vores analyser, der omtales i dette blad, viser, at de nye større enheder vil udbyde større opgaver. Det vil igen være en fordel for de store virksomheder, som vil kunne tage markedsandele. Konkurrencemyndighederne kommer på en umulig opgave, hvis de ikke får hjælp. Hjælpen må bestå i en bevidst udbudspolitik både fra offentlige og private kunder. Kun hvis der hele tiden kommer nye og små og mellemstore virksomheder til, som kan bide de store i haserne, får vi en effektiv konkurrence. Det er derfor endnu vigtigere end nogensinde, at kunderne tilrettelægger en udbudspolitik, som ikke på forhånd udelukker små og mellemstore virksomheder fra at byde. Kontrol gør det ikke alene... Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN: 1395-6396 Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet FORSIDEN Forsidefoto: Jasper Carlberg

INDHOLD FINGRENE SKAL I DEN LOKALPOLITISKE FRIKADELLEFARS SIDE 4-5 STRUKTURREFORMEN FØRER TIL STØRRE OPGAVER SIDE 6 MOD VERDENS MEST DIGITALE ERHVERVSLIV SIDE 8 DEN DIGITALE TØMRER SIDE 9 BUNTMAGER - ET TRENDY HÅNDVÆRK SIDE 10-11 SMV ER KAN TRÆKKE PÅ EN NY SERVICEPAKKE SIDE 13 MAN SKAL VÆRE PARAT TIL AT PRØVE NYT SIDE 15 KONGELIG HÆDERSPRIS TIL VINDERUP TRÆINDUSTRI SIDE 16-17 DET ER BLEVET ENDNU MERE FORDELAGTIGT AT VÆRE MED I BYGGEFAGENES FÆLLES GARANTISELSKAB SIDE 19 GÆSTEPENNEN: BOLIGBOBLEN KAN BRSITE SIDE 21 DET JURIDISKE HJØRNE: BETAL IKKE REGNINGER FRA ANNONCEHAJER SIDE 22 HÅNDVÆRKSRÅDET OPRETTER ANNONCEHAJ-HOTLINE SIDE 23 ÆNDRINGERNE I DEN NYE TILBUDSLOV SIDE 25 MARKEDSDREVEN KOMPETENCEUDVIKLING OG FYRAFTENSMØDER OM GLOBALISERING SIDE 26 FRISØR FÅR KØBENHAVNS MILJØPRIS 2005 SIDE 27 STOR EFTERSPØRGSEL EFTER VIDENPILOTER SIDE 27 SUCCES FOR TECHCHANGE PÅ FORMLAND SIDE 28 EU S FORFATNINGSTRAKTAT - HVAD SKAL DET ENDE MED? SIDE 29 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDET RABATORDNINGER SIDE 30 BLADETS NYE LAYOUT De Selvstændige er kommet til at se lidt anderledes ud. Vi håber, I kan lide vores nye layout, der lægger sig mere op ad et rigtigt magasinformat. Men selvom vi har ændret farver, skrifttyper og overskrifter, er formålet med vores blad stadig at informere og inspirere vores medlemsvirksomheder til at fortsætte udviklingen i den mangfoldige underskov af SMV er. Det gør vi fortsat ved at rapportere fra medlemsvirksomhederne og ved at skrive om relevante politiske tiltag, lovgivning og forslag, der har betydning for jeres hverdag. Og så fortæller vi selvfølgelig stadig om Håndværksrådets fortsatte kamp for at bedre vilkårene for SMV er.

FAKTA OM VÆKSTFORUM Et af de nyskabende elementer i strukturreformen er nedsættelse af regionale vækstfora i de fem regioner. Hvert vækstforum har ansvaret for erhvervsudviklingen i regionen. Vækstforummet skal bl.a. skabe en regional erhvervsudviklingsstrategi og afgive indstilling om medfinansieringen af regionale udviklingsaktiviteter. Der er foreløbigt afsat 200 mio. kr. i Nordjylland til det indledende arbejde og de økonomiske midler kommer dels fra EU s regionale puljer, dels fra forskellige statslige ordninger. Interessen for at etablere disse vækstfora har været så stor, at de fleste regioner har bedt økonomi- og erhvervsministeren om at nedsætte midlertidige vækstfora. Økonomi- og erhvervsministeren har derfor nu udpeget de personer, der kan indtræde i de fem midlertidige vækstfora, og de kommer fra regionen, kommunerne, erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt lønmodtager- og arbejdsgivere. Håndværksrådet er repræsenteret i dem alle - i de fleste oven i købet med to personer. De nye Vækstforas får til opgave - at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering. - at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. - inden for den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. FINGRENE SKAL I DEN LOKALPOLITISKE FRIKADELLEFARS Slagtermester Jens Munch, Skagen, er blevet medlem af Nordjyllands Vækstforum, som er nedsat af Erhvervsministeriet. Jens Munch er sammen med designer Lene Bjerre indstillet af Håndværksrådet af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen Vi møder Jens Munch i den kendte slagterforretning på Sct. Laurentii Vej midt i Gl. Skagen. Jens Munch står i baglokalet er og ved at færdiggøre nogle store udskæringer. Han står ikke dagligt i forretningen og ekspederer, men tager sig af forarbejdning af varerne og af produktudviklingen. Ønsket om hele tiden at prøve nyt og søge at forbedre slagtervarerne er den røde tråd i Jens Munchs arbejde. Det tager lang tid at afprøve alle ideerne, men engang imellem kaster det da lidt af sig, som Jens Munch udtrykker det. Slagtermester Jens Munch i Skagen var formand for Danske Slagtermestres Landsforening fra 1996 til 2002. Det var i den periode, hvor bl.a. Smiley-ordningen blev indført. Jens Munch kæmpede hårdt for at fjerne de værste tidsler i ordningen og er i dag faktisk glad for den, da den på sin vis er med til at give fødevareforretningerne et godt renommé. Men nu har vi aflagt et lille besøg i det Nordjyske for at høre mere om det nye arbejde i Nordjyllands Vækstforum.

Hvordan er arbejdet begyndt i Nordjyllands Vækstforum? Der har været afholdt tre møder, og der er allerede udarbejdet en rapport, der beskriver de indsatsområder, vi vil satse på. Det drejer sig om at fokusere på oplevelseserhvervene, fødevarer, fremstilling, service og højteknologi. Desuden har vi en pulje til analyser og kompetenceudvikling. Det er imidlertid kun de overordnede målsætninger, der er fastlagt. Vi mangler endnu at konkretisere, hvad vi specifikt vil gå i gang med. Det er en proces, der skal løbe henover efteråret, og hvor der altså skal konkrete ideer på bordet. Får Vækstforummet noget at skulle have sagt? Det er vanskeligt at sige endnu. Intentionerne er gode, men det kræver, at det hele ikke bliver for teoretisk. Vi skal holde os til de nære, konkrete ting, som man kan måle effekten af, og det er også min indgangsvinkel til arbejdet. Det hele må ikke gå op i analyser og store planer, som aldrig bliver til noget. Hvem er medlem af Vækstforummet? Der er 27 medlemmer. 10 medlemmer er indstillet af amter og kommuner og 12 medlemmer er indstillet fra erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne, en fra lønmodtagerorganisationerne og fire fra viden- og uddannelsesinstitutionerne. Derfor er udgangspunktet for arbejdet sådan set godt nok. Det må bare ikke kun blive ved snakken. Der skal ske noget. Hvordan følger du med i arbejdet? Nu har der jo ikke været afholdt så mange møder endnu, og det mere konkrete arbejde kommer først i gang i løbet af efteråret, men det er klart, at der er meget, der skal tages stilling og at der er meget at følge med i. På sigt har man som medlem nok brug for lidt back-up fra den organisation, som har indstillet én. Jeg har imidlertid ikke spurgt Håndværksrådet om assistance endnu, men det kommer jeg formentligt til. Og så tror jeg, det vil være godt, hvis man kunne få noget erfaringsudveksling med repræsentanterne i de andre regioner, når det hele falder på plads. Hvad vil du arbejde for i Nordjyllands Vækstforum? Det er klart, at netop fødevaresektoren har min store interesse, og jeg mener, at Nordjylland kan blive synonym med sundhed, velvære og kvalitetsprodukter - inden for flere sektorer. Og jeg synes, det kunne være sjovt at medvirke til, at Nordjylland fik ry som det område, der producerede det, I andre skal spise - hvis I skal spise godt! - siger Jens Munch med et smil på læben. Vi skal ikke konkurrere på pris, vi skal derimod konkurrere på kvaliteten heroppe i det nordjyske. Vi skal satse på kvalitetsturisme, oplevelsesturisme og sundhed. Hvis man kombinerer udvikling af ordentlige fødevarer med vores natur og turisme, så får man et stærkt varemærke for regionen. Der er noget, der hedder wellness - det er sådan et ord, der meget godt dækker, hvad jeg mener. Jeg tror på mange små initiativer i en region som vores. Fx vil jeg ønske, at vi genopliver Måltidets Hus, som regeringen skrottede for nogle år siden. Da skulle det i øvrigt ligge i København. Men vi har god plads til det i Nordjylland, og det vil passe fint ind i mine ideer og udvikling af regionen. Fotos: Martin Dam Kristensen

STRUKTURREFORMEN FØRER TIL STØRRE OPGAVER Kan du være med, hvis opgaverne i din kommune udbydes i større klumper? af økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt En af de seneste undersøgelser fra Håndværksrådet kommer med både gode og dårlige nyheder. Den gode først: To ud af tre tekniske chefer i kommuner, der står foran en sammenlægning forventer, at den nye, store kommune vil udbyde flere opgaver i licitation. Det ser med andre ord endelig ud til, at vi kan forvente en stigning i omfanget af udbudte opgaver. Den dårlige nyhed er, set med de små virksomheders briller, at 4 ud af 5 af de kommunaltekniske chefer forventer, at opgaverne bliver udbudt i større klumper. Det kan derfor blive sværere for de mindste virksomheder at komme i betragtning til offentlige opgaver. OPGAVETILDELINGEN PROFESSIONALISERES Kommunerne er dog meget interesserede i, at det lokale erhvervsliv forsat kan være en central del af kommunens opgaveløsning. Tildelingen af opgaver vil dog i fremtiden blive professionaliseret således, at kommunen kan dokumentere over for borgerne, at de har valgt det bedste tilbud. Samme postnummer som borgmesterkontoret vil derfor i fremtiden ikke blive det afgørende tildelingskriterium. Opløftende er det til gengæld, at de tekniske chefer i de kommuner, der står over for en sammenlægning, ikke er i tvivl om, at små og mellemstore virksomheder kommer til at løse nye typer af opgaver for kommunen. Virksomheder, der tænker nyt og forbereder sig på, at opgaverne i fremtiden kan blive større, kan derfor forvente vækst på det offentlige marked. UDBUD SKAL TILRETTELÆGGES FORNUFTIGT Resultaterne af undersøgelsen har givet Håndværksrådet to helt konkrete opgaver at arbejde med. For det første skal vi sikre, at regeringens målsætning om at sikre SMV er og nystartede virksomheder muligheden for at byde på offentlige opgaver tænkes ind i strukturreformen. Vi skal derfor arbejde på at få kommunerne til at tilrettelægge deres udbud på en sådan måde, at de ikke på forhånd udelukker de mindre virksomheder fra at byde på opgaverne. For det andet ligger der en informationsopgave i at forberede virksomhederne på, at opgaverne i fremtiden må forventes at blive udbudt i større klumper. Denne indsats er der brug for, da kun 1/3 af virksomhederne forventer, at opgavestørrelserne vokser - mod 80% af kommunerne. VIRKSOMHEDSSAMARBEJDER KAN VÆRE EN GOD MULIGHED Du bør derfor som virksomhedsejer spørge dig selv, hvad du vil gøre, hvis opgaverne i din kommune bliver udbudt i større klumper. Kan du være med, eller vil du ikke kunne løfte opgaverne? Det kan blive nødvendigt at gøre sig overvejelser om, i hvilket omfang du gennem samarbejde med andre virksomheder vil kunne løfte nogle af de opgaver, der bliver udbudt i større klumper. I dette nye marked er virksomhedssamarbejder en oplagt mulighed. Vi bragte i sidste nummer af De Selvstændige en artikel om et virksomhedssamarbejde i Glumsø, der havde sikret flere virksomheder mulighed for at være med til større opgaver. Det er der en række fordele ved. Det kan selvfølgelig have en gunstig indvirkning på ordrebøgerne, og det er jo altid positivt. Men det kan også betyde forretningsudvikling, samarbejde og nye input fra kolleger. Det kan kort sagt betyde, at virksomheden bliver klædt på til at klare fremtidens udfordringer. Du kan kontakte Håndværksrådet for at høre mere om virksomhedssamarbejder eller få tilsendt skriftligt materiale med gode idéer og værktøjer til at komme i gang.

MOD VERDENS MEST DIGITALE ERHVERVSLIV af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch Håndværksrådets nye undersøgelse viser, at SMV er er langt fremme på det digitale område og efterlyser flere IT-løsninger fra det offentliges side - men de skal være lette og fornuftige! Hvordan klarer jeg hurtigst muligt de administrative opgaver, så jeg får mere tid til at koncentrere mig om min virksomheds udvikling? Det spørgsmål optager de fleste selvstændige. Vi har i Håndværksrådet derfor gennem mange år arbejdet med, hvilke krav vi kan stille til offentlige indberetninger, så virksomhederne skal bruge mindre tid på denne opgave. En af de muligheder, vi ser store potentialer i, er at anvende intelligente, digitale løsninger. Det er baggrunden for, at Håndværksrådet sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har gennemført en undersøgelse af mindre virksomheders holdninger til digitale indberetninger. Det har været vigtigt for os, at en bred gruppe af vores medlemmer har haft mulighed for at bidrage med deres erfaringer med og ønsker til digital indberetning. Heldigvis har der også været meget stor interesse for emnet, så over 500 mindre virksomheder har meldt sig til at lade sig interviewe eller har svaret på et spørgeskema. Det gør, at vi har meget sikker grund under fødderne, når vi nu skal rådgive virksomheder, politikere og embedsmænd om, hvordan vi skal anvende digitale løsninger. TEKNOLOGI OG KOMPETENCER I ORDEN Hvad har undersøgelsen så vist? Først og fremmest er vi blevet meget positivt overraskede over, at vores medlemmer er så langt fremme på det digitale område. Langt de fleste har således både teknologien og kompetencerne til at indberette digitalt. En mindre gruppe på 6% af virksomhederne vil dog ikke uden investering i IT kunne foretage digitale indberetninger. Virksomhederne siger klart, at de ønsker, at det offentlige skal tilbyde flere IT-løsninger. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan løsningerne indrettes. Virksomhederne efterspørger indberetningsmuligheder, der ikke kræver investeringer i nye programmer, men som kan foretages af alle med adgang til internettet. Løsningerne skal være lette at anvende, og de skal gemme og genanvende oplysninger, så man ikke hver gang skal taste de samme oplysninger ind. De skal også selv kunne lave beregninger, og de skal indeholde små hjælpeprogrammer og automatisk opdage, hvis der bliver tastet forkert ind. HOTLINE OG KONSULENTHJÆLP Det er imidlertid ikke nok, at der bliver lavet flere løsninger. Der skal også laves en målrettet kampagne over for mindre virksomheder. Og så skal der etableres en hotline, så virksomhederne har et sted at henvende sig, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal anvende IT-løsningerne. Hvis det bliver obligatorisk at anvende IT-løsninger til indberetning, stilles der endnu flere krav. Det skal først og fremmest dreje sig om gennemprøvede ordninger, der i en længere periode har fungeret upåklageligt. Virksomhederne skal informeres i god tid, og løsningen skal trinvis gøres obligatorisk. Virksomheder med ringe digitale kompetencer skal have tilbudt konsulenthjælp, og der skal etableres en kompensationsordning til de ikke-digitale virksomheders omstilling. Disse krav og rapportens andre konklusioner vil Håndværksrådet i den kommende tid markedsføre over for politikere og embedsmænd. Hvis det offentlige går foran og etablerer gode og intelligente IT-løsninger på de vigtigste indberetningsområder, vil det nemlig ikke kun bidrage til at reducere virksomhedernes administrative arbejde, men også være et skridt i retning mod verdens mest digitale erhvervsliv. Læs hele rapporten og dens konklusioner på www.hvr.dk

DEN DIGITALE TØMRER Preben Rasmussen fra P.R. Byg har fra starten været meget interesseret i at gøre flest mulige af virksomhedens indberetninger digitale, og det har han ikke fortrudt! Det er gået over al forventning med at indberette digitalt. Det sparer masser af tid i administration og sagsbehandling. Vi har fx lige sendt en ansøgning af sted til kommunen i en asbestsag. Jeg havde svar inden for en time på mailen, og det ville normalt have taget flere dage med besøg hos kommunen, ansøgninger, spørgsmål osv. Preben Rasmussen så gerne, at området for digital indberetning blev udvidet på grund af de mange åbenlyse fordele, det giver: Sygedagpenge er et område, vi ser frem til. Vi bruger meget tid på indberetning her, og det sker af og til, at nogle af medarbejderne har skemaerne liggende i deres bakke lidt for længe, og at vi derfor går glip af kompensation ifm. sygefravær, fordi vi er for sent på den. Jeg er sikker på, at også det ville lette med digital indberetning. Det går virkelig godt på alle andre områder, fortsætter Preben Rasmussen, der også er gået over til elektronisk bogføring, hvor det kan lade sig gøre. Og så fremhæver han lønområdet, som et sted, der også har givet betydelige lettelser: Vi sender bare lønsedler hjem på mail og slipper for kuverter, stempler og alt det andet besvær. Så det har været en virkelig god investering at bruge nogle ressourcer på at sætte sig ind i mulighederne for digital indberetning. For at få endnu flere virksomheder til at føle sig fortrolige med mulighederne anbefaler Preben Rasmussen oprettelse af en Hotline, som vi bl.a. kender fra bankverdenens introduktion til e-banking. Men han fortæller dog, at et hurtigt kig på skrivebordet vidner om, at der stadig er langt til den papirløse virksomhed.

BUNTMAGER - ET TRENDY HÅNDVÆRK af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Dette er det 3. portræt i DE SELVSTÆNDIGE s serie om kvinder i smv er Det lå i kortene, at Pia Christensen skulle i lære som buntmager, for allerede længe inden hun skulle tage stilling til uddannelsesvalg og fremtidsudsigter, kendte hun faget fra sin far, Nels Erichsen, som har en fin butik med værksted i Store Kongensgade i Københavns centrum. Men det var ikke en selvfølge, at Pia stort set samme dag, hun stod med svendebrevet i hånden, åbnede sit eget lille kælderværksted: Jeg kunne jo sagtens være fortsat hos mine forældre, hvor jeg har haft en god læretid. Men jeg ville meget gerne udvikle min egen stil, og hvis det skal lykkes, er det afgørende, at jeg får mulighed for at prøve tingene af selv, for en buntmagers design og arbejdsmetoder er meget personlige og individuelle. BRANCHE I RIVENDE UDVIKLING Der var ikke nogen barrierer for at blive selvstændig erhvervsdrivende - heller ikke som ung kvinde med små børn. Men til gengæld mærker Pia Christensen lige nu barriererne for at udvikle forretningen i det tempo, hun ønsker: Med to små børn er der begrænsninger i forhold til at udvikle egne designs. Jeg lever godt af at være med til at lave nye ting bl.a. for Birger Christensen, som typisk bruger mig til en del af processen, når de skal have fremstillet fx nye jakker. Men det er jo ikke det samme som at lave mit eget. Og netop nu er branchen i enorm udvikling. Pels er blevet in, mange tøjdesignere bruger vores ting og materialer, og der er i det hele taget et stort potentiale for yngre buntmagere lige nu. Så det er med blandede følelser, at jeg står lidt på sidelinien for at få familieliv og hverdag til at fungere. udviklingen vender, og at der for fremtiden vil være flere kvinder at se i faget, som kombinerer tradition, håndværk, mode og kreativitet på en måde, der også appellerer til kvinder. KVALITET UD OVER DET SÆDVANLIGE Der går mange, mange arbejdstimer med processerne fra skindet bliver købt på den store pelsauktion, Copenhagen Fur i Glostrup, hvor Pia fem gange om året køber ind bl.a. til forældrenes butik og værksted, til der hænger en færdig pels på bøjle i et klædeskab. Det står klart, når man et par timer har set Pia over skulderen, mens hun bl.a. har fugtet skind, zwekket dem op og skåret skind sammen. Og arbejdstimer er forholdsvis dyre i Danmark. Derfor er man i branchen meget bevidst om de billige pelse, der kommer fra fjerne markeder til en tredjedel af den pris, danske buntmagere kan levere til. Prisen er en væsentlig parameter, og derfor bliver dygtige, danske buntmagere nødt til at kunne tilbyde kunderne noget andet og mere end at hive en kinesisk pels ned fra en bøjle i Føtex. Til det siger Pia Christensen: Det optimale for mig ville være at sælge en oplevelse sammen med mit produkt. Med det mener jeg, at jeg ville inddrage kunden i hele tilblivelsesprocessen, fra pelsen bliver designet, skindene bliver udvalgt og købt på auktion, til den færdige pels bliver samlet. Det gælder kort sagt om at kunne tilbyde kunden noget mere end blot et dyrt stykke overtøj. Fx godt, dansk design, håndværk i særklasse og kvalitet ud over det sædvanlige. Branchen har i mange år været domineret af mænd, og der er stadig mandlige direktører i de store pelshuse, men Pia Christensen tror, at

FOR MIG VILLE DET OPTIMALE VÆRE AT KUNDEN VAR MED I HELE TILBLIVELSESPROCESSEN - FRA PELSEN BLIVER DESIGNET OG SKINDENE BLIVER UDVALGT PÅ AUKTION TIL DEN FÆRDIGE PELS HÆNGER I KLÆDESKABET, SIGER BUNTMAGER PIA CHRISTENSEN Foto: Jasper Carlberg

HI Industri 6.- 9. september 2005 Skandinaviens største industrimesse Besøg HI Industri 6.-9. september 2005 Skandinaviens største industrimesse 2005 Alt til industrien på ét sted Besøg HI Industri 2005 og få det store overblik. Oplev fremtidens nyheder til hele industrien. Overvær inspirerende foredrag spækket med nye idéer og impulser. Mød over 1.000 udstillere klart og overskueligt inddelt i 5 separate delmesser. Fokusområder og aktiviteter Opfinder- og InnovationsForum Produktudvikling Move.it telekommunikation Globalisering FremtidsForum Konferencer Automation, Proces- & Robottek nologi Emballage, Logistik & Intern Transport 2005 Print gratis adgangskort Nu skal du selv printe dit eget gratis adgangskort. Det er nemt og hurtigt og sparer tid ved indgangen. Når du printer dit adgangskort på www.hi-industri.dk, er du med i lodtrækningen om 5 gavekort à 10.000 kr. til SAS. Få rabat på rejsen Hvis du og dine kolleger skal rejse langt for at besøge Skandinaviens største industrimesse, tilbyder vi nogle nemme rejseløsninger med rabat. Der er penge at spare, uanset om du vælger tog, fly, færge eller bil. Læs mere på www.hi-industri.dk Hver dag kl. 9-17 Velkommen til HI Industri 2005 www.hi-industri.dk

SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER KAN TRÆKKE PÅ EN NY SERVICEPAKKE Hvad enten det handler om adgang til nye markeder, bedre konkurrenceevne eller om at følge de store kunder, når de flytter ud, kan der være behov for professionel assistance af afdelingschef i Håndværksrådet John Aagaard og afdelingschef i IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene,Torben Huss Globaliseringen stiller nye krav til små og mellemstore virksomheder, SMV er, fordi et færdigt produkt ikke længere er et resultat af en produktion på en fabrik i Nørre Snede - men kulminationen på en lang global kæde af underleverancer, der føjes sammen til et produkt eller er frembragt ved, at den danske virksomhed har flyttet hele eller væsentlige dele af produktionen til et produktionssted i et lavtlønsområde. Derfor har Ingeniørforeningen, Dansk Metal, Håndværksrådet og konsulentvirksomheden Muusmann udarbejdet en rapport, der sætter tal og ord på globaliseringens konsekvenser og beskæftigelse. VIGTIGT STRATEGISK VALG Rapporten peger på, at SMV er oftere outsourcer hele aktivitetsområder frem for dele af aktiviteterne, fordi omkostningerne til undersøgelser, planlægning og implementering er betydelige, så den mindre virksomhed er tvunget til at inddrage relativt store aktivitetsområder for at kompensere for omkostningerne. For SMV er er beslutningen derfor af strategisk betydning, og jo mindre virksomheden er, jo færre ressourcer har den til at analysere muligheder og trusler. Kombineret med den større sårbarhed bliver det relevant at sikre adgang til professionel rådgivning om outsourcing og etablering - og det vil Håndværksrådet og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Østlandene (IØ) sammen sætte fokus på. RÅDGIVNING OM FORBEREDELSE, DRIFT OG START Vi har længe mærket en stigende interesse for produktion i udviklingslande og Østeuropa. Hvad enten det handler om adgang til nye markeder, om at forbedre virksomhedens konkurrenceevne eller om at følge de store kunder, når de flytter ud, kan der være behov for assistance. Især de SMV er, der ikke har erfaring med at etablere produktion uden for Danmark, kan have glæde af at trække på IFU/IØs nye pakke med rådgivning, når projektet skal forberedes og gennemføres samt i den efterfølgende drift og start. PROJEKTUDVIKLINGSMØDE IFU/IØ tilbyder som det første et projektudviklingsmøde, hvor virksomheden kan trække på fondens erfaringer om behov for ledelse og finansiering, hvordan man fx sikrer miljø- og arbejdsmiljø og undgår korruption. Det gælder om hurtigt at få overblik over et projekt. SMV erne kan trække på vores rådgivere, som hver især har indgående kendskab til og erfaring med virksomhedsetablering i de enkelte lande. Når investeringen begynder, udpeger fonden et medlem af projektselskabets bestyrelse til at støtte projektet. IFU/IØ har styrket samarbejdet med Håndværksrådet for at støtte SMV ers globalisering. VOKSENDE INTERNATIONAL ORIENTERING SMV ernes voksende samarbejde med udlandet er analyseret i en dugfrisk undersøgelse blandt Håndværksrådets industrimedlemmer. Den viser, at hele 70% af virksomhederne eksporterer, og at eksporten udgjorde 75-100% af omsætningen for 20% af de adspurgte. Virksomhederne oplyser, at større eller mindre dele af produktionsomkostningerne i dag stammer fra udenlandske underleverandører - primært fra vore nærmarkeder og Østeuropa - og at denne andel er stigende. Måske overraskende er også fjernere markeder som Indien og Kina pænt repræsenteret. Undersøgelsen peger på, at små og mellemstore danske virksomheder i stort tal er involveret i produktionssamarbejde med udenlandske forretningspartnere i helt eller delvist ejede produktionsselskaber både i Østeuropa, Asien og ikke mindst i mange af de lande, som Danidas privatsektor program omfatter, og som også IFU er aktive i. Danske SMV er er internationalt orienterede. Det kræver mange kontakter i udlandet, det kræver talent, teknik og tolerance, som netop SMV erne har, og så kræver det risikodeling og rådgivning - netop det IFU/IØ kan tilbyde.

Få et godt kort på hånden Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge op af lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel på AUTOMATEN og få det lidt lettere i hverdagen. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en over - skuelig regning én gang om måneden. Nærmere oplys - ninger og bestilling af kontokort med rabat: Håndværksrådet, tlf. 33 93 20 00, Tina Funder og Ulla Lindeløv.

MAN SKAL VÆRE PARAT TIL AT PRØVE NYT I Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og omegn, der med mere end 500 medlemmer er en af landets største foreninger af sin art, er man klar til nytænkning og udvikling af konsulent i Håndværksrådet Lars Kvistskov Larsen Flemming Hansen har været formand for Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og omegn siden 1984 og medlem af foreningen siden 1966. Det afholder imidlertid ikke Hansen fra at være en fremsynet formand. Og så er han ikke bange for at anvende ny teknologi i foreningsarbejdet. GENERELLE ERHVERVSINTERESSER Foreningen har flere end 500 medlemmer, hvilket gør den til en af de største i landet. Ikke alle medlemmer er erhvervsaktive, men bruger foreningen som et mødested og benytter sig meget af de medlemstilbud, foreningen kan tilbyde medlemmerne. Foreningen deltager i debatten, når det drejer sig om lokale, erhvervspolitiske spørgsmål, og er repræsenteret i kommunale og amtskommunale udvalg og sammenhænge, men partipolitik holder man sig naturligvis fra. Vi repræsenterer udelukkende de generelle erhvervsinteresser, siger Flemming Hansen. Vi har sat formanden Flemming Hansen stævne i foreningens lokaler i Tinggade midt i Ringsted, til en snak om fremtidens udfordringer for håndværker- og industriforeningerne - særlig i relation til anvendelse af ny teknologi i fremtidens foreningsarbejde. SAMLINGSSTEDET FOR SELVSTÆNDIGE Udsigten til ny, kommunal struktur, stiller endnu større krav til information af borgere, der vil følge med. Flemming Hansen er meget engageret i, at håndværker- og industriforeningerne skal spille en afgørende rolle for både at være samlingspunkt for selvstændige, og interesseorganisation for det lokale erhvervsliv. Ikke mindst efter at Dansk Arbejdsgiverforening har lukket deres lokale kontorer, for nu er der kun håndværker- og industriforeningerne tilbage til at varetage de lokale erhvervsinteresser. Den situation fordrer nytænkning og udvikling, og det er netop nogle af Flemming Hansens forcer, og han vægter bl.a. de nye, elektroniske informationsmuligheder højt. NYE TIDER PÅ VEJ Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og omegn har indstillet sig på de nye tider, når det drejer sig om information til medlemmerne. Den skriftlige information skal i videst muligt omfang fremover ske pr. e-mail som erstatning for brevudsendelser. Vi er endnu ikke gået i luften med nyhedsbrevene, men er i gang med at indsamle e-mailadresser fra medlemmerne. Jeg tror, at ca. 85% af foreningens medlemmer har e-mailadresse, og de sidste 15% kommer snart med; indtil da får de informationerne med post. Der er mange fordele ved den elektroniske information: Det er arbejdsbesparende, og så er der mulighed for at intensivere informationerne, så medlemmerne bliver endnu bedre informeret om, hvad der rører sig på de områder, der interesserer dem. Variationsmulighederne er utallige, når det gælder elektronisk information. Foreningen arbejder også med at få sat gang i kontingentopkrævninger via internettet, altså e-handel på foreningsbasis, kan man kalde det. KOORDINERET INDSATS ER AT FORETRÆKKE Men det kræver grundig forberedelse og rådgivere, der kan sætte sig ind i foreningsarbejde og de termer, der arbejdes i. Flemming Hansen er selv godt inde i sagerne, men han står - som de fleste andre - med et ønske om, at blive rådgivet korrekt og af de rette. Og det går fint i Ringsted. Målet er, at der etableres et fælles program, som håndværker- og industriforeningerne kan anvende til deres medlemsregistreringer og dermed til den totale kommunikation med medlemmerne via nettet. Det er vigtigt, at det bliver et ensartet system, der gælder for hele landet og kan anvendes af alle foreninger, så ikke hver enkelt forening skal ud og bruge konsulenttimer på at opbygge eget system. Man kan formentlig anvende en del af programmeringen af de nuværende hjemmesider som grundlag for opbygning af noget nyt, så det ikke bliver så omkostningskrævende. Alle håndværker-og industriforeninger fik jo for nogle år siden tilbudt at få udarbejdet en lokal hjemmeside ud fra et fælles koncept, og det er dette koncept, jeg mener, man kan bygge videre på. På et spørgsmål om Flemming Hansen synes, der er forskel på foreningens synlighed i lokalsamfundet nu og for tyve år siden er svaret, at foreningen faktisk er mere synlig i dag. Vi bliver taget alvorligt fra kommunens side, og vi har en fin pressedækning og gode kontakter til lokalavisen. Desuden tillader foreningens økonomi også, at vi kan gå ind som medsponsor i forskellige sammenhænge - for eksempel inden for sport, hvor Ringsted er markant repræsenteret på håndboldområdet. De nye tider er for længst kommet til Ringsted - og med den udvikling, der er i gang i foreningen, bliver fremtiden spændende og med mange nye tilbud til medlemmerne.

KONGELIG HÆDERSPRIS TIL VINDERUP TRÆINDUSTRI - FOR FORNEM EKSPORTINDSATS Fotos: Jasper Carlberg af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Kernekomptencen var fra starten et vigtigt element i eksportstrategien: Produktion af limtræ og intet andet Vi har øget vores omsætning på eksporten fra 1,6 mio. kr. i 1992 til op mod 100 mio. kr. her 13 år senere. Sådan starter adm. direktør Bjarne Andersen sin beskrivelse af VTI Vinderup Træindustri, der tidligere på året blev hædret med Kong Frederik Den Niendes Hæderspris. Det lyder som et rent eksporteventyr, men der ligger meget hårdt arbejde bag de flotte resultater, både fra ledelsen og fra de 120 medarbejdere, der er beskæftiget i VTI. FOKUS PÅ KERNEKOMPETENCERNE Det hele startede med, at virksomhedsledelsen tilbage i 1992 lagde en strategi for, hvordan man ville udnytte eksportmuligheden. Og den strategi viste sig at være rigtig - og egentlig ganske fremsynet, da den blev lagt på et tidspunkt, hvor der ikke var synderlige vanskeligheder ved at afsætte produkterne i Danmark. Eksportomsætningen dækker nu mere end 50% af den samlede omsætning, og dermed er VTI ikke så presset af den afmatning, dansk og vesteuropæisk møbelindustri oplever i disse år. Strategien blev fulgt nøje, og et af hovedtemaerne var, nok ikke overraskende for mange virksomhedsledere, at holde fokus på kernekompetencerne. Derfor har VTI altid udelukkende produceret limtræ og intet andet. HØJ DANSK KVALITET Eksportmarkedet dækker hele verden, men VTI afsætter mest til Vest- og Østeuropa, og det er netop i Øst, der er mest vækst i øjeblikket. Det tager Bjarne Andersen som et tegn på, at der trods lave lønninger i Østeuropa stadig er et marked for dansk kvalitet - og som han konstaterer: Der kommer ikke meget limtræ fra Asien til Danmark - og det på trods af, at lønningerne ligger langt under de danske. Det betyder dog ikke, at man ikke er opmærksom på de udfordringer, globaliseringen stiller os overfor. Det er klart, at de lave lønninger på et tidspunkt kan blive en trussel for det danske marked. Men vi prøver at differentiere os på noget andet end pris: Kvalitet, leveringssikkerhed og service. Selvom vores produkt er et par kroner dyrere end de billigste på markedet, kan det betale sig for møbelproducenterne at benytte det, fordi de i sidste ende har langt mindre spild. DET GLOBALE FOKUS Det globale fokus er med til at holde virksomheden skarp, fortæller Bjarne Andersen: Når hele verden er et potentielt marked, er alle virksomheder inden for dette område potentielle konkurrenter. Derfor bliver vi nødt til at være knivskarpe på det, vi kan. Om den hædrende pris fortæller Bjarne Andersen, at det bestemt har gjort indtryk på både medarbejdere og ledelse med en anerkendelse af den slags. Det er en stor glæde at få - og helt fortjent, mener han!

VTI VINDERUP TRÆINDUSTRI BLEV STIFTET I 1976 AF FLEMMING NIELSEN OG ER I DAG EN AF VERDENS STØRSTE PRODUCENTER AF LIMTRÆ TIL MØBELINDUSTRIEN MED EN ÅRLIG KAPACITET PÅ 2.5600.000 M2 LIMTRÆ. EKSPORTEN UDGØR OVER 50% AF DEN SAMLEDE OMSÆTNING

DET ER BLEVET ENDNU MERE FORDELAGTIGT AT VÆRE MED I BFG - BYGGEFAGENES FÆLLES GARANTISELSKAB BYGGEFAGENES FÆ L GARANTISELSKAB af kontorchef i Håndværksrådet Peter Andersen Den 1. juli 2005 er der sket betydelige forbedringer for virksomheder, som deltager i BFG, Byggefagenes Fælles Garantiselskab s.m.b.a. BFG er oprettet og drevet af de væsentligste byggeorganisationer i Danmark - herunder Håndværksrådet. Formålet med BFG er udelukkende at sikre medlemsvirksomhederne bedst mulige vilkår, når de skal stille arbejdsgarantier efter AB 92. Man kan optages som medlem af BFG, hvis man er medlem af en af de tilknyttede organisationer. Deltagelse i BFG koster kun 500 kr. om året. ÆNDRINGER I A-ORDNINGEN BFG har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Kaution, som er det selskab, der stiller de konkrete arbejdsgarantier. Dansk Kaution er landets største og mest erfarne garantiselskab. I den hidtidige ordning, A-ordningen, er gennemført flg. ændringer: * Der opkræves ikke længere indskud for deltagelse i BFG - tidligere indskud var på enten 10.000 eller 20.000 kr. afhængig af garantirammen. * Den maksimale garantiramme forhøjes fra 8 mio. til 20 mio. kr. * Årsgebyret reduceres fra 870 kr. til 500 kr. + moms. * Provisionssatsen på A-ordningen er fortsat 0,95% p.a. Samtidig med forbedringerne i A-ordningen indføres et fordelagtigt og efterspurgt nyt produkt - GarantiPakkenPlus. MANGE FORDELE Uanset hvilken BFG-ordning man vælger, kan virksomheden forbedre sin likviditet, idet den kan aflaste sit engagement i banken og på den måde få bedre mulighed for kreditter til finansiering af driften, anlægsinvesteringer o. lign. Administrationen af garantierne er enklere der kan bl.a. gives et overblik over garantierne via internettet - og der skal kun bogføres mellem et og fire omkostningsbilag om året. Når en virksomhed har en garantiramme i Dansk Kaution, skal der ikke søges om bevilling af den enkelte garanti. Garantierne kan blot bestilles via internettet eller fax, og der skal ikke underskrives yderligere dokumenter ved hver garantibestilling. Sidst, men ikke mindst, er priserne meget fordelagtige sammenlignet med, hvad de fleste mindre virksomheder selv kan opnå i deres bank. GARANTIPAKKENPLUS ET NYT PRODUKT Dansk Kaution har i samarbejde med BFG udviklet den nye løsning, GarantiPakkenPlus, som på en enkel og overskuelig måde dækker virksomheders garantibehov op til 3 mio. kr. Den nye løsning er attraktiv for virksomheder, der ønsker en standardiseret løsning med faste vilkår, hvor alle omkostninger er kendt på forhånd. I GarantiPakkenPlus opkræves der ikke gebyrer og provisioner for hver enkelt garanti. I stedet betaler virksomheden et fast årligt beløb, der står i forhold til den valgte garantiramme. Man kan vælge mellem en blanco garantiramme på op til 500.000 kr. og en ramme på op til 3 mio. kr. med 10% sikkerhed, hvilket er mindre, end hvad mange banker kræver. HVAD KOSTER GARANTIPAKKENPLUS? Prisen for GarantiPakkenPlus svinger mellem 4.500 kr. om året for den mindste garantiramme og 33.300 kr. om året for den største garantiramme. Prisen dækker alle omkostninger for hele garantirammen der vil ikke blive opkrævet ekspeditionsgebyrer, minimumsprovisioner eller andet, som ofte er med til at fordyre et garantiengagement. Som deltager i BFG får man 10% rabat på GarantiPakkenPlus. Med GarantiPakkenPlus vil mange virksomheder kunne opnå pæne besparelser i forhold til deres nuværende garantiomkostninger - nogle helt op til 40%. LEMPELIGE KREDITKRAV Overordnet skal en virksomhed være overskudsgivende og have en positiv egenkapital for at blive godkendt til en ramme i Garanti- PakkenPlus. Ønskes der en mindre ramme - op til 500.000 kr. - kræves der som nævnt ovenfor ingen sikkerhed, mens der for større rammer kræves 10% sikkerhed. TO GARANTILØSNINGER TIL MEDLEMMER AF HÅNDVÆRKSRÅDET Efter lanceringen af GarantiPakkenPlus er der altså nu to konkurrencedygtige BFG-garantiløsninger for medlemmer af Håndværksrådet. Og vi står som din organisation bag BFG, der udelukkende er etableret for at sikre de deltagende virksomheder bedst mulige vilkår. Få flere oplysninger på www.garantipakkenplus. dk og www.bfggaranti.dk.

- et stærkt alternativ Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - skift til ProLøn 0,- kr. i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger. Interesseret? - indsend nedenstående kupon - eller ring 87 10 19 30 Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken branceforening: Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca. 14 dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox 59 8900 Randers - Tlf. 87 10 19 30 - Fax 86 42 37 95 proloen@proinfo.dk - www.proloen.dk

GÆSTEPENNEN: BOLIGBOBLE KAN BRISTE Denne gæstepen er ført med det formål forholdsvist entydigt at argumentere for, at boligpriserne er overvurderede Boligpriserne i Danmark fortsætter på 12. år i træk deres himmelflugt, og byggebranchen boomer. I hovedstadsområdet bliver den ene boliglotto-millionær udklækket efter den anden. Hvad er det, der sker for tiden med de boligpriser? Vil de fortsætte deres himmelflugt? FEDE TIDER - LUKRATIVE LÅNETYPER Aldrig er der blevet talt, formidlet og forbrugt så meget bolig som netop nu. Der hersker en stor fremtidstro i befolkningen. Ifølge Instituttet for Fremtidsforsknings befolkningsundersøgelser stiger danskernes tro på fremtiden, og bekymringen falder. Danskerne synes i stigende grad, at samfundet forandrer sig i den rigtige retning, og vi har i stigende grad vænnet os til ny teknologi og udvikling. Vi er mere villige end nogensinde til at købe villaer og lejligheder og foretage investeringer i boligen, der om noget repræsenterer fremtiden forbrugsmæssigt. Boliginteressen er også drevet af de økonomisk set fede tider, vi får mere i lønningsposen at investere for, flere kommer i arbejde og kan hoppe med på boligvognen. Velsignet af politikkerne introducerer realkreditinstitutterne i flæng nye lukrative lånetyper, og det er billigere at låne penge, end det har været så længe, vi kan huske. Vi kaster penge i boligen som aldrig før, og drømmesamfundet, som Instituttet for Fremtidsforskning lancerede for ca. 10 år siden, er i den grad blevet til virkelighed. Vi iscenesætter os i boligen, der danner rammerne om den permanente iscenesættelse over for omgivelserne, vi køber køkkener og møbler af de rigtige designere i lange baner og snakker og skriver om hjemmet, så vi er ved at miste pusten. Man fornemmer, at det er ved at kamme over, vi er ved at blive mætte, og trænger til en ny modebølge. FORSKELLIGE FARESIGNALER Økonomisk set er der da også en række faresignaler, der peger i retning af, at boligboblen kan briste. Et langt stykke hen ad vejen er prisudviklingen bestemt af økonomiske forhold, men ifølge de økonomiske vismænds seneste analyser, kan det ikke forklare hele den stigning, vi har set det sidste år. Psykologien, flokadfærden og fremtidstroen er også på spil. Kommer der et skifte i konjunkturerne, eller stiger renten, kan luften lukkes ud af boblen. Det er sket flere gange tidligere i historien. Boligpriserne er begyndt at falde i Norge, og flere steder i Danmark - især i provinsen - er priserne faldet det sidste kvartal, og naturligvis kan de også falde igen i hovedstadsområdet. Hvis det nuværende byggeboom fortsætter, vil det på længere sigt udvide boligmassen, og have en dæmpende effekt på prisstigningerne. Befolkningen aldres, og de store generationer fra 2. verdenskrig begynder så småt at nærme sig en alder, hvor helbredet skranter, eller de bliver enker og enkemænd og sælger deres villaer. Der er tale om en stor generation, der i højere grad end andre også er boligejere, så der kan forventes at komme en lang række boliger på markedet i løbet af de kommende år, hvilket ligeledes taler for, at prisstigningerne ophører. Instituttet for Fremtidsforskning ser en udvikling i retning af et samfund, der i stigende grad vil supplere drømmesamfundet. Creative Man samfundet, hvor befolkningen selv vil være med til at sætte dagsordenen, hvor vi selv vil præge boligen, vores hverdag og vores drømme, og hvor vi ikke kun vil lade os nøje med massefremstillede designede drømme og historier. Som drømmen om kernefamilien lever boligdrømmen i bedste velgående. Ifølge undersøgelser vil de fleste danskere helst bo i en fritliggende ejerbolig. Vidensarbejde udgør en fortsat stigende andel af det samlede arbejde. Når hjemmene bliver intelligente nok, og teknologien bliver social moden til distancearbejde, kan udrykningen fra storbyerne til kreative hjem i naturskønne omgivelser tage fat og bidrage til, at boligprisstigningerne i hovedstaden ophører. Denne gæstepen er ført med det formål forholdsvist entydigt at argumentere for det scenarie, at boligpriserne er overvurderede. Det skyldes dels, at det er det scenarie, jeg selv tror mest på, og dels at det er det mest interessante og dramatiske scenarie. af Troels Theil Eriksen, Instituttet for Fremtidsforskning

BETAL IKKE REGNINGER FRA ANNONCEHAJER GODE RÅD For at undgå at blive fanget i gabet på en annoncehaj kan man benytte sig af flg. råd: 1) Sig altid nej. Du kan senere ændre til ja. 2) Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales bevidstløst - specielt i ferier. 3) Overvej reklameværdien af optagelse i mediet. Ville du selv søge informationer dette sted? 4) Tjek, om virksomheden, som vil sælge, er tilmeldt FDIM og som sådan får registreret trafikken på deres hjemmeside. 5) Tjek, om virksomheden er omfattet af FDIM s etiske regler. 6) Tjek, om firmaet er opført på www.unfairpris.dk. 7) Tjek den pågældende virksomheds hjemmeside - ikke kun forsiden, men prøv at søge på siden. Virker det som en reel erhvervsportal? Bed altid telefonsælgeren om navn, firmanavn og telefonnummer. 8) Modtager du ordrebekræftelser på ydelser, du ikke har bestilt, så gør skriftlig indsigelse, hvor du afviser kravet. Betal ikke! 9) Har du sagt ja, men føler dig fuppet, så søg juridisk rådgivning i din organisation eller via Håndværksrådets hotline på tlf. 70 25 37 00. 10) Føler du dig særlig groft behandlet og forsøgt bedraget, så anmeld sagen til politiet. Som omtalt af Peter Andersen på næste side i dette blad har Håndværksrådet oprettet en hotline med rådgivning om annoncehajer, og hvordan man kommer ud af gabet på dem. Her i det juridiske hjørne vil vi benytte lejligheden til kort at forklare de regler, der beskytter mod annoncehajerne. Aftaleloven fastlægger de grundlæggende regler for aftaleindgåelse. Ifølge Aftaleloven er en mundtlig aftale lige så bindende som en skriftlig. Man er derfor som udgangspunkt bundet, hvis man mundtligt har sagt ja til at annoncere - også hos en annoncehaj. Dette gælder dog ikke, hvis annoncehajen ved hjælp af snyd og vildledende oplysninger har overtalt dig til at sige ja til aftalen. Da dette ofte er tilfældet, når annoncehajer skal sælge deres annoncer, vil man ofte ikke være bundet af sit mundtlige tilsagn. Det er desuden annoncehajen der skal bevise, at man har indgået en mundtlig aftale. Herudover findes reglerne i Markedsføringsloven, der i 1forbyder markedsføring i strid med god markedsføringsskik. Det er efter 2 i strid med god markedsføringsskik at anvende urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde oplysninger, for at få en køber til at købe varer eller tjenesteydelser. Annoncehajer forsøger tit at sælge deres annoncer ved at påstå, at en potentiel annoncør tidligere har indrykket en annonce hos annoncehajen og at den nu skal fornys mod betaling - også selvom det ikke er rigtigt. Det er i strid med god markedsføringsskik. Overtrædelse af Markedsføringslovens regler kan bl.a. medføre, at annoncehajen kan blive idømt en bøde. I tilknytning til Markedsføringsloven har Forbrugerombudsmanden i samarbejde med Dansk Annoncørforening, Dansk Fagpresse, Dansk Handel og Service, Dansk Industri og Håndværksrådet vedtaget nogle retningslinier for god skik ved telefonisk annoncesalg. Seriøse annoncesælgere holder sig til disse retningslinier. Så hvis man er ude for et firma, der ikke benytter sig af disse retningslinier, er der grund til at være på vagt. Ifølge Forbrugerombudsmandens retningslinier skal en mundtlig indgået annonceaftale bekræftes skriftligt af annoncesælgeren, ligesom en annoncesælger skal opnå købers skriftlige bekræftelse af aftalen, såfremt der ikke i forvejen består et aftalt kundeforhold mellem parterne forud for aftalens indgåelse. Annonceregningen må heller ikke udsendes samtidig med ordrebekræftelsen, men skal sendes ud sammen med en kopi af publikation efter annoncen har været bragt i telefonbogen, henholdsvis på internettet. Håndværksrådet har i 2003 indgivet politianmeldelse mod IT Support Danmark A/S, som er den virksomhed Håndværksrådet har fået flest henvendelser om. IT Support Danmark A/S sælger annoncer og registreringer i opslagsværker under navnene IT-Registret Danmark og IT-Telefonbogen. IT Support Danmark A/S søsterselskab Dansk Telesupport A/S har til huse på samme adresse og sælger annoncer og registreringer under navnet IT-Fagregistret efter samme koncept som IT Support Danmark A/S. af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer

HÅNDVÆRKSRÅDET OPRETTER ANNONCEHAJ-HOTLINE Håndværksrådet har oprettet en åben hotline for alle virksomheder, der har problemer med annoncehajer. Formålet med hotlinen er - udover at hjælpe de konkrete virksomheder - mere systematisk at indsamle og formidle informationer om annoncehajer Det har gennem årene vist sig, at Håndværksrådet modtager identiske forklaringer fra mange virksomheder, som uafhængigt af hinanden fortæller den samme historie. Ved at samle historierne kan vi skabe et helhedsbillede af de enkelte annoncehajers salgsmetoder, som dokumenterer, at der er tale om en annoncehaj. Annoncehajer er karakteriseret ved, at de sælger deres ydelser gennem en aggressiv markedsføring, og at man groft vildleder virksomheder til enten at acceptere en aftale eller til at betale, selv om der ikke er aftalt noget køb. Og så er annoncehajernes ydelser som regel værdiløse. Flere og flere har gennem årene rettet henvendelse til Håndværksrådet om annoncehajer. Det er virksomheder, amter og kommuner, institutioner og advokater, og også myndigheder henviser sager til Håndværksrådet. SAGER I SØ- OG HANDELSRETTEN I praksis bruger vi vores viden om annoncehajer, bl.a. når advokater kontakter os, fordi de repræsenterer en virksomhed, som har problemer med annoncehajer. Vi kan orientere advokaten om andre tilsvarende henvendelser, og vi kan oplyse, hvilke andre tilsvarende retssager vi kender og oplyse advokaten om navn og telefonnummer på andre advokater med tilsvarende sager, så de kan koordineres. Vi kan også fortælle om eventuelle syns- og skønsrapporter fra forskellige retssager, og vi kan, som det er tilfældet med nogle verserende retssager, formidle og medvirke til, at de bliver samlet og overført til Sø- og Handelsretten i København. Dette beviser værdien af denne informationsindsamling og formidling. SAMARBEJDE MED FDIM Når det nu er muligt for Håndværksrådet at oprette denne åbne hotline for alle, skyldes det, at Foreningen af Danske InternetMedier, FDIM, yder tilskud til hotlinen. FDIM s interesse i dette skyldes, at FDIM organiserer de lødige firmaer inden for internetannoncering mv. Samtidig har FDIM selv indført etiske retningslinjer, der skal sikre, at de lødige firmaer distancerer sig fra annoncehajerne. Når Håndværksrådet har oprettet hotlinen, skyldes det, at det fortsat ikke er muligt at rette henvendelse andre steder, fx til Forbrugerombudsmanden eller politiet. Forbrugerombudsmanden tager sig kun af forbrugersager, mens politiet ofte afviser at gøre noget ved anmeldelser vedrørende annoncehajer. POLITIANMELDELSE OG EFTERFORSKNING I ét tilfælde har Håndværksrådet ved systematisk indsamling af informationer og forklaringer fra en lang række virksomheder kunnet indgive en politianmeldelse, som politiet nu har behandlet og efterforsket siden 2003. Netop ved at gøre en del af efterforskningen og forarbejdet har det været muligt at få politiet til at iværksætte en egentlig efterforskning. Det er Håndværksrådets håb, at der vil blive rejst tiltale, så der kan statueres et eksempel. For den væsentligste årsag til, at annoncehajer er blevet et vedvarende problem, er, at de indtil videre har oplevet, at de ikke risikerer noget, for ingen myndigheder har grebet ind og ingen er blevet dømt. Og værst af alt - annoncehajerne tjener mange penge på deres plattenslageri. af kontorchef i Håndværksrådet Peter Andersen WWW.HAJNETTET.DK De informationer, Håndværksrådet forventer at indsamle, vil blive offentliggjort på en særskilt hjemmeside, der senere oprettes under navnet www.hajnettet.dk. Her vil vi lægge artikler fra aviser, radio- og TV-indslag, så man ét samlet sted kan finde informationer om de enkelte annoncehajer. Håndværksrådet har samtidig ansøgt Datatilsynet om tilladelse til at oprette en egentlig observationsliste over de virksomheder, Håndværksrådet modtager flest henvendelser omkring, og som med rimelighed må karakteriseres som annoncehajer. Endelig fortsætter samarbejdet med andre organisationer og foreninger omkring hjemmesiden www. annoncehajer.dk. Håndværksrådet håber, at det gennem disse initiativer vil være muligt at begrænse en del af annoncehajernes hærgen. SIG NEJ! Men husk! Den enkelte virksomhed er nærmest til selv at løse problemet: Sig nej - og lad være med at betale, hvis du føler dig snydt - du holder annoncehajerne i live, hvis du fodrer dem! Håndværksrådets annoncehaj-hotline har tlf. 70 25 37 00, telefontid mandag-torsdag kl. 13-16, fredag kl. 13-15, e-mail: hajnettet@hvr.dk.

ÆNDRINGERNE I DEN NYE TILBUDSLOV af jurist i Håndværksrådet Niels Jørgen Oggesen For entreprenører, der deltager i udbud, er det vigtigt at være opmærksom på den nye lov, da den på en række områder indeholder væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler Folketinget vedtog den 10. maj 2005 en ny tilbudslov, der træder i kraft den 1. september 2005. I det følgende kan du læse en kort beskrivelse af de væsentligste ændringer. Reglerne er blevet ændret på 3 forskellige områder. Det drejer sig om reglerne for underhåndsbud, begrænset licitation uden prækvalifikation og tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud. 1) UNDERHÅNDSBUD I dag kan udbyder som udgangspunkt indhente 4 underhåndsbud, hvis den samlede anslåede værdi af bygge- og anlægsarbejderne er på 2 mio. kr. ekskl. moms eller derunder. Ifølge de nye regler kan der som udgangspunkt kun indhentes 3 underhåndsbud. Der kan dog indhentes et 4. underhåndsbud, hvis udbyder på forhånd har forbeholdt sig ret hertil, og hvis dette kommer fra en tilbudsgiver uden for lokalområdet. Samtidig hæves tærsklen fra 2 til 3 mio. kr. 2) BEGRÆNSET LICITATION UDEN PRÆKVALIFIKATION I de gældende regler har udbyder ved en begrænset licitation uden prækvalifikation ikke pligt til at oplyse tilbudsgiverne om hvor mange der vil blive opfordret til at afgive tilbud. Fremover bliver udbyder ved en begrænset licitation uden prækvalifikation forpligtet til at oplyse tilbudsgiverne om hvor mange, der vil blive opfordret til at afgive tilbud. 3) DET ØKONOMISK MEST FORDELAGTIGE BUD Ved anvendelse af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud ved en licitation sker der væsentlige ændringer på 3 områder med indførelsen af den nye tilbudslov. De områder man skal være opmærksom på er reglerne vedrørende vægtning af underkriterier, forhandling og begrundelser. 3.1) VÆGTNING AF UNDERKRITERIER Efter de gældende regler skal udbyder ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud så vidt muligt angive underkriterierne i prioriteret rækkefølge. Fremover er dette som udgangspunkt ikke længere tilstrækkeligt. Efter de nye regler er udbyder forpligtet til så vidt muligt at angive, hvordan han relativt vil vægte de kriterier, der er valgt. Det betyder typisk, at udbyder skal sætte procenter på de forskellige underkriterier - eventuelt med et passende udsving. Udbyder kan helt undtagelsesvis nøjes med at angive underkriterierne i prioriteret rækkefølge med det vigtigste først. 3.2) FORHANDLING I dag kan udbyder, når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, forhandle om de modtagne tilbud, medmindre der i licitationsbetingelserne er givet afkald herpå. Såfremt udbyder vælger at forhandle, har han dog pligt til at tilbyde forhandling med alle konditionsmæssige tilbudsgivere. Fremover kan udbyder kun forhandle med de 3 - eller færre - tilbudsgivere, der på licitationstidspunktet har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Endvidere frigøres alle ikke-inviterede tilbudsgivere fra deres tilbud, så snart udbyder har valgt forhandlingspartnere. 3.3) BEGRUNDELSE Efter de gældende regler skal udbyder kun begrunde sit valg, hvis en tilbudsgiver konkret anmoder om det. Fremover skal udbyder i forbindelse med licitationer, hvor tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud, automatisk give ikke-inviterede tilbudsgivere en begrundelse for, hvorfor de ikke er inviterede til forhandling. Udbyder skal også automatisk give tilbudsgivere, som han har forbeholdt sig at forhandle med, oplysninger om det vindende tilbuds egenskaber og relative fordele. YDERLIGERE INFORMATION Du kan læse mere om den nye tilbudslov på www.netsevice.hvr.dk, hvor der er en nærmere gennemgang af ændringerne og loven i øvrigt.

HÅNDVÆRKSRÅDET KLÆDER VIRKSOMHEDER PÅ TIL FREMTIDEN Vil du ruste din virksomhed til fremtiden, styrke din virksomheds konkurrenceevne og være på forkant med globaliseringen? Håndværksrådet tilbyder et helt nyt udviklingsforløb tilpasset din virksomhed med gratis konsulentbistand Den stigende internationalisering, digitalisering og de nye storkommuner vil stille store krav til ledelse og medarbejdere i mange SMV er. Tømrermesteren vil opleve konkurrence fra udenlandske håndværkere, industrivirksomheden outsourcer, og anlægsgartneren er for lille til at kunne byde på kommunale opgaver - for bare at nævne nogle eksempler. SKRÆDDERSYET BISTAND Fremtidens udfordringer betyder nye krav til emdarbejderne. Derfor tilbyder Håndværksrådet virksomheder at være med i projektet Markedsdreven kompetenceudvikling. Med markedsdreven menes udfordringer, der kommer fra virksomhedens kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Vi tilbyder helt nye former for kompetenceudvikling målrettet din virksomhed og tilrettelagt på dine præmisser. Det kan fx ske ved personlig undervisningsbistand i virksomheden, når det vel at mærke passer jer. Det kan også ske ved fjernundervisning og netværksbaseret undervisning i samarbejde med flere mindre virksomheder. PROJEKTFORLØBET 1. Kortlægning af udfordringer: Hvad skal virksomheden blive bedre til? 2. Analyse af medarbejdere: Hvad kan de og hvad skal de kunne fremover? 3. Kompetenceudvikling: Ejeren og alle medarbejdere klædes på til fremtidens udfordringer. 3 FYRAFTENSMØDER OM GLOBALISERING 4. KompetenceGuide: Virksomheden klædes med konkrete værktøjer på til selv at kunne fortsætte arbejdet med at tænke kompetenceudvikling. Ved at deltage i projektforløbet får din virksomhed et overblik over de største fremtidige udfordringer og muligheden for at handle aktivt i forhold til dem. Dermed forbedres både konkurrenceevne og markedsposition. Både ejer og medarbejdere klædes på til disse udfordringer, og derudover tilbydes gratis konsulentbistand. AL DELTAGELSE ER GRATIS Det er gratis at deltage i projektet, der løber frem til 31/12 2006. Som virksomhed skal man investere, hvad der svarer til ca. 2-3 dages kompetenceudvikling pr. medarbejder i 2005 og 7-8 dage i 2006 - vel at mærke fordelt over længere tid, og når det passer virksomheden. Kontakt Anne Holm Sjøberg i Håndværksrådet på mail: anne_sjoeberg@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00, hvis du ønsker at vide mere, eller din virksomhed vil være med. af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet NÅR NØDEN ER STØRST... Håndværksrådet har sammen med nogle af medlemsorganisationerne ydet støtte til det vigtige genopbygningsarbejde i det sydlige Indien efter katastrofen i december 2004. Vi støtter opførelsen af en håndværksskole hvor elever kan uddanne sig, så de på sigt igen kan tilføre værdi til lokalsamfundet. Byggeriet af skolen forventes at starte her til efteråret, når selve genhusningen af de mange, der har mistet deres hjem og ejendele er endeligt på plads. Særligt de landsbyer, der ligger som perler på en snor i den sydligste stat Tamil Nadu blev hårdt ramt. Efter den første katastrofeindsats, som indbefatter mad, vand, medicin og husly, der skal sikre at folk overlever, er det vigtigt så hurtigt som muligt at få normaliseret livet. Og på sigt er det altafgørende at sikre, at den lokale befolkning kan uddanne sig Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med en partner, Arcot Lutheran Church - ALC, der planlægger opførelsen af skolen. Der er fundet en grund i landsbyen Swamiyarpettai, og der er lavet en tegning af, hvordan skolen skal se ud. ALC har lavet en undersøgelse i en række fiskerlandsbyer, som afdækker behovet blandt de unge. Der er tilknyttet en indisk konsulent med stor erfaring inden for fagskoler. Hvis alt går vel, vil byggeriet kunne iværksættes her i efteråret 2005. Vi informerer løbende, når projektet for alvor skydes i gang. I forbindelse med Håndværksrådets projekt omkring markedsdreven kompetenceudvikling afholdes tre fyraftensmøder om globalisering under overskriften Styrk din virksomheds konkurrenceevne. Møderne afholdes 14/9 2005 i Fredericia, 22/9 i Horsens og 27/9 i Slagelse. Her får man mere at vide om, hvad globalisering er, og hører om konkrete erfaringer fra mindre virksomheder.

KØBENHAVNS MILJØPRIS 2005 Frisøren Anne-Sophie Villumsen blev årets modtager af Københavns Miljøpris på 25.000 kr. for vedvarende arbejde for at forbedre miljøet inden for sit fag Det begyndte for 7 år siden, hvor jeg blev det, vi kalder frisørallergiker. Det betød, at jeg skulle gøre mig nogle overvejelser om, hvad jeg skulle bruge min fremtid på. Men jeg har altid været meget glad for mit fag, så jeg måtte gå alternative veje og startede derfor en økologisk frisør. Det blev starten til Anne-Sophies store arbejdsindsats for at sætte fokus på miljø en i en branche, der ifølge Anne-Sophie Villumsen nok kommer til at gennemgå en hastig udvikling i retning af større miljøbevidsthed. Undervejs har Anne-Sophie Villumsen haft samarbejder med bl.a. Grøn Information og Forbrugerrådet. Med den nye pris kan jeg vise, at miljøbevidsthed også er noget, man tager alvorligt i vores branche, og det er jeg utrolig glad for efter de mange års spændende arbejde med at udvikle et sundt og miljørigtigt koncept, siger Anne-Sophie og fortsætter: I mine to saloner arbejder vi med rene naturprodukter, og det betyder, at jeg kan have ansatte, som aldrig troede, at de kunne blive frisører igen pga. allergi. Og så har vi også masser af kunder, der har oplevet allergiske reaktioner tidligere, men som nu kan gå til frisøren igen. Det er jo en stor tilfredsstillelse. Se mere om Københavns Miljøpris på www.miljoe.kk.dk/miljoepris STOR EFTERSPØRGSEL EFTER VIDENPILOTER Videnskabsministeriets tilbud til mindre virksomheder om at ansætte en akade-miker med tilskud er blevet en meget stor succes. Små og mellemstore virksom-heder over hele landet har fået øjnene op for, hvordan deres virksomhed kan få gavn af at ansætte en akademiker i deres virksomhed. Mange mindre virksom-heder har med videnpilotordningen fået mulighed for at få igangsat nye projekter, fået et løft i deres markedsføringsindsats eller strømlinet deres organisation. Det er vores klare vurdering, at de positive erfaringer fra de første virksomheder nu breder sig som ringe i vandet. Videnpilotordningen er efter vores mening en god håndsrækning til virksomheder, der gerne vil udvikle deres forretningsområde, siger vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch. Videnpilotordningen giver virksomheder med mellem 3 og 100 ansatte mulighed for ved ansættelse af en højtuddannet medarbejder at få et månedligt tilskud på 10.000 kr. i op til 12 måneder samt yderligere et tilskud på 25.000 kr. til køb af ydelser fra en vidensinstitution. Ansøgningsskema og yderligere information om ordningen kan fås på www.videnflytterud.dk. Vælg Holbæk Go-Kart Land Firmafester Salgsmøder Temadagen Familiefester etc. Vi klarer let arrangementer med op til 100 deltagere. Dette gælder både go-kart kørsel og bespisning. 1200 meter udendørs go-kartbane 20 hurtige Dino karts 18 huls international minigolfbane Hyggelig Pit restaurant, med god mad Stor overdækket terrasse med grill Se www.gokartland.dk, eller ring og få et uforpligtende tilbud på 59446444. Husk vi har åbent hele året mod forudbestilling. Holbæk Go-Kart Land I/S Omfartsvejen 27 4300 Holbæk Telefon.: 59446444 Telefax: 59446453 www.gokartland.dk