KVALITETSRAPPORT De sammenfattende helhedsvurderinger GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID 2007/08
1 Indhold 1 Indhold...1 2 Forord...7 3 Indledning...9 3.1 Formelle krav til kvalitetsrapporten... 9 3.2 Kvalitetsrapportens rolle i Gentofte Kommunes kvalitetsstyring... 9 3.3 Grundlag for den sammenfattende helhedsvurdering på kommuneniveau...10 3.4 Principperne bag rapporternes opbygning...12 3.5 Begrebsafklaring...12 4 Sammenfattende helhedsvurdering på kommuneniveau...14 4.1 Hvordan klarer eleverne sig generelt?...14 4.2 Forældrenes tilfredshed...17 4.3 Faktorer, der har betydning for elevernes trivsel og faglige niveau...18 4.4 Hvordan klarer de børn, der har særlige behov, sig?...22 4.5 Faktorer, der har betydning for trivslen og det faglige niveau blandt de børn, der har særlige behov 24 4.6 Hvordan klarer de tosprogede børn sig?...26 4.7 Faktorer, der har betydning for de tosprogede elevers trivsel og faglige niveau...27 4.8 Nøgletal samlet for Gentofte Kommune...14 5 Indledende bemærkninger til de sammenfattende helhedsvurderinger af skolerne...31 6 Sammenfattende helhedsvurdering for Bakkegårdsskolen...33 6.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...33 6.2 Vurdering af elevernes trivsel...36 6.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...37 6.4 Sygefravær blandt personalet...37 6.5 Linjefagsdækning...37 6.6 Nøgletal for Bakkegårdsskolen...38 6.7 Præsentation af Bakkegårdsskolen...40 7 Sammenfattende helhedsvurdering for Dyssegårdsskolen...42 1
7.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...42 7.2 Vurdering af elevernes trivsel...44 7.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...44 7.4 Sygefravær blandt personalet...45 7.5 Linjefagsdækning...45 7.6 Nøgletal for Dyssegårdsskolen...46 7.7 Præsentation af Dyssegårdsskolen...48 8 Sammenfattende helhedsvurdering for Gentofte Skole...50 8.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...50 8.2 Vurdering af elevernes trivsel...53 8.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...53 8.4 Sygefravær blandt personalet...53 8.5 Linjefagsdækning...53 8.6 Nøgletal for Gentofte Skole...54 8.7 Præsentation af Gentofte Skole...56 9 Sammenfattende helhedsvurdering for Hellerup Skole...58 9.1 Vurdering af elevernes trivsel...60 9.2 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...60 9.3 Sygefravær blandt personalet...60 9.4 Linjefagsdækning...61 9.5 Nøgletal for Hellerup Skole...62 9.6 Præsentation af Hellerup Skole... 64 10 Sammenfattende helhedsvurdering Maglegårdsskolen...66 10.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...66 10.2 Vurdering af elevernes trivsel...68 10.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...68 10.4 Sygefravær blandt personalet...69 10.5 Linjefagsdækning...69 2
10.6 Nøgletal for Maglegårdsskolen... 70 10.7 Præsentation af Maglegårdsskolen...72 11 Sammenfattende helhedsvurdering for Munkegårdsskolen...74 11.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...74 11.2 Vurdering af elevernes trivsel...76 11.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, behov og evner...76 11.4 Sygefravær blandt personalet...77 11.5 Linjefagsdækning...77 11.6 Nøgletal for Munkegårdsskolen...78 11.7 Præsentation af Munkegårdsskolen...80 12 Sammenfattende helhedsvurdering for Ordrup Skole...82 12.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...82 12.2 Vurdering af elevernes trivsel...84 12.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, behov og evner...84 12.4 Sygefravær blandt personalet...84 12.5 Linjefagsdækning...85 12.6 Nøgletal for Ordrup Skolen...86 12.7 Præsentation af Ordrup Skole...88 13 Sammenfattende helhedsvurdering for Skovgårdsskolen...90 13.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...90 13.2 Vurdering af elevernes trivsel...92 13.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, behov og evner...92 13.4 Sygefravær blandt personalet...93 13.5 Linjefagsdækning...93 13.6 Nøgletal for Skovgårdsskolen... 94 13.7 Præsentation af Skovgårdsskolen...96 14 Sammenfattende helhedsvurdering for Skovshoved Skole...96 14.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...99 14.2 Vurdering af elevernes trivsel...101 3
14.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...101 14.4 Sygefravær blandt personalet...101 14.5 Linjefagsdækning...102 14.6 Nøgletal for Skovshoved Skole...103 14.7 Præsentation af Skovshoved Skole...105 15 Sammenfattende helhedsvurdering for Tjørnegårdsskolen...107 15.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...107 15.2 Vurdering af elevernes trivsel...109 15.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov...109 15.4 Sygefravær blandt personalet...110 15.5 Linjefagsdækning...110 15.6 Nøgletal for Tjørnegårdsskolen...111 15.7 Præsentation af Tjørnegårdsskolen...113 16 Sammenfattende helhedsvurdering for Tranegårdskolen...115 16.1 Vurdering af elevernes faglige niveau...115 16.2 Vurdering af elevernes trivsel...117 16.3 Vurdering af i hvilket omfang der undervises med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, behov og evner...117 16.4 Sygefravær blandt personalet...118 16.5 Linjefagsdækning...118 16.6 Nøgletal for Tranegårdskolen...119 16.7 Præsentation af Tranegårdskolen...121 17 Sammenfattende helhedsvurdering for Ungdomsskolen...123 17.1 Indledning...123 17.2 AU2...123 17.3 Rejseholdet...124 17.4 10. klasse...124 17.5 Den koordinerede tilmelding marts 2008...125 17.6 Sygefraværsprocenten for personaler...125 17.7 Linjefagsdækning...125 4
17.8 Præsentation af Ungdomsskolen...126 18 Sammenfattende helhedsvurdering for Søgårdsskolen...128 18.1 Indledning...128 18.2 Nøgletal for Søgårdsskolen...129 18.3 Præsentation af Søgårdsskolen...131 5
6
2 Forord Velkommen til dette års kvalitetsrapport for skoleområdet i Gentofte Kommune. Rapporten tegner et billede af folkeskoler, der er præget af gode faglige resultater, øget brug af pædagogiske metoder, der understøtter undervisningsdifferentiering og ikke mindst af børn, der er glade for at gå i skole. Kvalitetsrapport 2008 indeholder ligesom rapporten fra sidste år en lang række data, der både dokumenterer kvaliteten i form af faktiske tal og den oplevede kvalitet af skoledistrikterne. Vi ønsker skoledistrikter, hvor hver enkelt barn lærer mere, lærer at lære og lærer, hvordan det lærer bedst. Den vision arbejder vi systematisk for at nå, og kvalitetsrapporten spiller her en central rolle som dokumentation og som afsæt for den videre udvikling af skoledistrikterne. Vi har siden sidste års kvalitetsrapport draget en lang række erfaringer med arbejdet med og opfølgning på en kvalitetsrapport. Vi har haft stor glæde af den dokumentation, rapporten giver. En dokumentation der danner grundlag for mange frugtbare drøftelser om, hvordan vi udvikler kvaliteten og naturligt nok også, hvordan kvalitetsrapportens koncept og indhold kan udvikles. 7
Som noget nyt går vi i år mere i dybden i præsentation af data og vurderinger for det enkelt skoledistrikt, og vi har sammen med ledelsesteamene formuleret en sammenfattende helhedsvurdering for hvert enkelt skoledistrikt. Det skal gøre det lettere for hvert skoledistrikt at bruge rapporten til at udvikle kvaliteten, der hvor der er mest behov for det. Tosprogsområdet har fået et særligt kapitel i år, som vi håber kan bruges til at udvikle kvaliteten. Kvalitetsrapport 2008 er blevet en noget mere omfangsrig sag end dens forgænger. Derfor er den todelt: Første del, der indeholder konklusionerne i form af den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skoleområde og sammenfattende helhedsvurderinger for hver enkelt skole. Og anden del, der indeholder alle data. Det er vores håb, at vi på den måde gør data og vurderinger let tilgængelige for alle, og at kvalitetsrapport 2008 kan danne grundlag for mange gode dialoger i skoledistrikterne, i skolebestyrelserne og i det samlede skoleområde om, hvordan vi fortsat udvikler kvaliteten af vores skoledistrikter. God læselyst Børne- og Skoleudvalget 8
3 Indledning 3.1 Formelle krav til kvalitetsrapporten 9. juni 2006 vedtog Folketinget en ændring af folkeskoleloven, der betyder, at alle kommuner fremover skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Formålet er at skabe et grundlag for dokumentation af det kommunale skolevæsen, så kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen bliver styrket, (Lov om folkeskolen 40, stk. 1). I forlængelse af lovændringen vedtog Folketinget også en bekendtgørelse, der angiver, hvordan kvalitetsrapporten skal anvendes, og udstikker rammerne for kvalitetsrapportens indhold (Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i Kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen). Bekendtgørelsen angiver blandt andet, at kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af elevernes faglige niveau - på de enkelte folkeskoler og i kommunen som helhed. Bekendtgørelsen angiver også, at kvalitetsrapporter skal indeholde data, der dokumenterer resultater (output) og data, der handler om rammer og pædagogiske processer (input). Afsnit 3.3 i denne rapport beskriver, hvilke kvalitetsindikatorer der indgår i helhedsvurderingerne af elevernes faglige niveau i Gentofte Kommune. 3.2 Kvalitetsrapportens rolle i Gentofte Kommunes kvalitetsstyring I år er andet år med en kvalitetsrapport for Gentofte Kommunes skoledistrikter. I overensstemmelse med Bekendtgørelsen er rapporten udarbejdet for at give Kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at tage stilling til kvaliteten af det kommunale skolevæsen og træffe beslutninger om den videre udvikling. Vi har samtidig et ønske om, at kvalitetsrapporten kan være med til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvali- Politiske mål for Gentofte kommunes skolevæsen Børnenes skole og fritid fremmer høj faglighed. Alle børn opnår de bedst mulige faglige kundskaber og færdigheder. Kreativitet og selvstændighed fremmes aktivt hos alle børn. Børnenes skole og fritid udfordrer og inkluderer. Det enkelte barns potentialer, evner og behov er fundamentet for barnets læring og alsidige personlige udvikling. Børnenes skole og fritid fokuserer på sundhed. Alle børn får indsigt i og handlekompetencer inden for sund levevis og basale samfundsforhold. Alle børn får et varieret tilbud om idræt, motion og bevægelse (Gentofte Plan 2008). 9
tetsudvikling mellem de mange andre aktører i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten tager fat på de mest centrale områder, når det handler om resultater, rammer og pædagogiske processer. Som noget nyt er der i år udarbejdet et selvstændigt kapitel om tosprogsområdet. Skole og Fritid har valgt at gøre kvalitetsrapporten mere omfangsrig, end Bekendtgørelsen lægger op til, fordi kvalitetsrapporten er et vigtigt og højt prioriteret redskab i skoleudviklingen i Gentofte og derfor bør give et bredt dækkende billede af kvaliteten. I Gentofte Kommune arbejdes der systematisk med at udvikle kvaliteten af skolerne med udgangspunkt i et fælles kvalitetsstyringskoncept. Kvalitetsrapporten fungerer i den forbindelse som det dokumenterede vidensgrundlag, der tages afsæt i. Kvalitetsstyringskonceptet skal sikre, at der er sammenhæng mellem mål, visioner, det budget, som politikerne vedtager i Gentofteplanen, og den praktiske hverdag. Det sker ved, at mål og visioner omsættes til mål i en kontrakt mellem det politiske niveau og Skole og Fritid (Niveau 1-kontrakt) og en tilsvarende kontrakt mellem Skole og Fritid og de enkelte skoledistrikter (Niveau 2-kontrakter). Både indholdet i Gentofteplan (vedr. målområdet skole og fritid ) og kontrakterne på begge niveauer bygger på et grundlag af nyeste viden, herunder den dokumentation, der er samlet i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten skal understøtte læringsprocesser inden for Skole og Fritids kerneaktiviteter og sikre grundlaget for en god dialog mellem de mange aktører, der har ansvar for børnenes læring fra barnet til politikeren. Vi håber derfor, at kvalitetsrapporten vil blive brugt aktivt af politikere, ledere, skolebestyrelser og medarbejdere til at udvikle kvaliteten af vores skoleområdet, så der skabes optimale tilbud for de 7200 børn i kommunens folkeskoler. 3.3 Grundlag for den sammenfattende helhedsvurdering på kommuneniveau I dette afsnit gøres rede for de kvalitetsindikatorer, Skole og Fritid har lagt størst vægt på i udarbejdelsen af den sammenfattende helhedsvurdering på kommuneniveau. 10
Elevernes faglige niveau Vurderingen af elevernes udbytte af undervisningen og de øvrige pædagogiske aktiviteter bygger på elevernes faglige niveau. Det vurderer vi med udgangspunkt i en række nedslag i elevens skoleforløb. Vurderingen af elevernes faglige niveau tager udgangspunkt i: Elevernes præstationer undervejs i skoleforløbet ved de kommunale læse- og matematiktest og børnenes evner til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Elevernes præstationer ved Folkeskolens Afgangsprøver, vurderet på baggrund af hhv. gennemsnittet i de enkelte fag og elevernes karaktermæssige spredning i de obligatoriske afgangsprøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Vurderingen af, hvordan det går eleverne efter endt skolegang, foretages med udgangspunkt i resultaterne af den koordinerede tilmelding hvor går eleverne hen efter 9. klasse? Skolernes effektivitet Endelig foretager vi en vurdering af skolevæsenets og de enkelte skolers effektivitet. Denne vurdering foretages med udgangspunkt i: En vurdering af "undervisningseffekten", dvs. elevernes præstationer ved Folkeskolens Afgangsprøve korrigeret for forskelle i elevernes sociale baggrund En vurdering af nettodriftsudgiften pr. elev holdt op imod undervisningseffekten og elevernes faglige niveau Elevernes trivsel Det er Skole og Fritids holdning, at helhedsvurderingen også skal medtage en vurdering af børnenes trivsel og en vurdering af, i hvilken udstrækning skolerne tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov. Vurderingen af børnenes trivsel foretages ved hjælp af dokumentation for: Elevernes egen oplevelse af deres trivsel i skolen Elevernes sygefravær Elevernes ulovlige fravær 11
Udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov Vurderingen af, i hvilken udstrækning skolerne tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, evner og behov, tager udgangspunkt i ledelsesteamenes egne vurderinger af, i hvilket omfang, der anvendes elevplaner, holddannelse, arbejds- og læringsstile, fleksibelt skema og selvstyrende lærer- eller lærer-/pædagogteam som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. I Gentofte Kommune har vi en ambition om at være blandt landets tre bedste kommuner på skoleområdet. Dér, hvor det kan lade sig gøre at foretage en sammenligning med andre kommuner, indgår disse data derfor i den sammenfattende helhedsvurdering for kommunens skolevæsen. Det er på længere sigt vores ambition, at data, der beskriver elevernes alsidige udvikling, skal indgå i kvalitetsrapporten og i grundlaget for den sammenfattende helhedsvurdering. Det er vi ikke i stand til på nuværende tidspunkt, da vi mangler en brugbar metode. Maglegårdsskolen er i gang med at udvikle og afprøve en metode, der kan dokumentere elevernes alsidige udvikling. Vi håber, at resultatet vil kunne bruges i det videre arbejde med at udvikle kvalitetsrapporten. 3.4 Principperne bag rapporternes opbygning Skole og Fritid har valgt at opdele kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 i to dele. Den ene kvalitetsrapport hedder Kvalitetsrapport Sammenfattende helhedsvurderinger og den anden kvalitetsrapport hedder Kvalitetsrapport Dokumentation. Kvalitetsrapporten om de sammenfattende helhedsvurderinger består af Skole og Fritids vurderinger af henholdsvis det samlede skolevæsen og af de enkelte skoler. Ønsker man et mere detaljeret billede af, hvordan Skole og Fritid er nået frem til vurderingerne i denne rapport, fremgår et detaljeret datagrundlag i Kvalitetsrapporten Dokumentation. 3.5 Begrebsafklaring Skole og Fritid anvender en række begreber i kvalitetsrapporten, der kan kræve en forklaring: Skoledistrikt. Når vi bruger ordet skoledistrikt, henviser vi til den samlede organisation, skolen udgør: skolen, GFO en og rritidscenteret. Det er skolelederen, der har ledelsesansvaret for skoledistriktet. Skoler. De skoler, der er omtalt i denne rapport, er kommunens folkeskoler, Ungdomsskolen og Søgårdsskolen. Indskoling. Indskoling dækker over undervisning og fritid i 0. - 3. klasse. 12
Mellemtrin. Mellemtrinnet dækker over undervisning i 4. - 6. klasse. Udskoling. Udskoling dækker over undervisning i 7. - 9. klasse. Forkortelser af skolernes navne. I de fleste tabeller er skoledistrikternes navne forkortet. Forkortelserne dækker over: BA DY GE GKU HE LTJ MA MU OR SG SH SØ TJ TR Bakkegårdsskolen Dyssegårdsskolen Gentofte Skole Ungdomsskolen Hellerup skole Lille Tjørnegård Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Søgårdsskolen Tjørnegårdsskolen Tranegårdskolen 13
4 Sammenfattende helhedsvurdering på kommuneniveau 4.1 Hvordan klarer eleverne sig generelt? I Gentofte Kommune har vi en vision om, at alle børn skal lære mere, de skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Data i denne kvalitetsrapport viser, at folkeskoleeleverne i Gentofte klarer sig rigtig godt. De fleste elever er glade for at gå i skole, har et højt fagligt niveau og vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter 9. eller 10. klasse. Skole og Fritid vurderer dog, at der eksisterer et potentiale for at øge elevernes udbytte af undervisningen. Uddannelsesvalg i forlængelse af grundskolen Langt hovedparten af de unge fra skolerne vælger at fortsætte i uddannelsessystemet efter endt grundskoleuddannelse. Kun 5 % af de unge i Gentofte Kommune, årgang 2005 og 2006, var ikke i gang med en ungdomsuddannelse halvandet år efter endt grundskoleuddannelse (9. eller 10. klasse). Flertallet af de unge i Gentofte Kommune vælger en gymnasial uddannelse i forlængelse af enten 9. eller 10. klasse, og tendensen er stigende. Halvandet år efter endt grundskoleuddannelse var 87 % af de unge med bopæl i Gentofte Kommune, årgang 2006, tilmeldt en gymnasial uddannelse. 7 % var tilmeldt en erhvervsuddannelse og 2 % en anden uddannelse. 3 % var ikke under uddannelse. Uddannelsesstatus for de sidste 2 % var ukendt. Data fra de seneste tre år viser, at mellem 26 og 30 % af kommunens 9. klasseelever vælger at fortsætte i 10. klasse. Skole og Fritid antager på baggrund af ovenstående, at Gentofte Kommune lever op til regeringens mål for 2010 om, at mindst 85 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Skole og Fritid har igangsat et projekt med henblik på at skaffe mere viden om, hvordan det går de unge fra Gentofte efter endt grundskoleuddannelse. Formålet er at blive i stand til at dokumentere, hvor stor en andel af de unge der gennemfører hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Projektet vil også give viden om, hvordan særlige grupper af kommunens børn og unge såsom de tosprogede elever og børn med særlige behov klarer sig efter endt grundskoleuddannelse. Elevernes faglige niveau ved afslutningen af hhv. 9. og 10. klasse Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse er generelt højt. Langt hovedparten af 9. klasseeleverne på skolerne deltog i Folkeskolens Afgangsprøver 2008. Kun 1 % (seks elever) deltog ikke i nogen af Folkeskolens Afgangsprøver. De øvrige 99 % af eleverne deltog i alle de obligatoriske afgangsprøver. 6 % af 9. klasseeleverne (33 elever) deltog på særlige vilkår - typisk på grund af læsevanskeligheder. 14
Folkeskoleeleverne i Gentofte klarer sig i gennemsnit væsentligt bedre ved Folkeskolens Afgangsprøver end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev og på niveau med eleverne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Ved de obligatoriske prøver i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøver i 2008 opnåede eleverne i Gentofte i gennemsnit relativt høje gennemsnit i dansk og matematik og et meget højt gennemsnit i engelsk. Eleverne klarede sig i gennemsnit mindre godt i fysik/kemi. Data vedr. elevernes karaktermæssige spredning i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøver 2008 viser, at hovedparten af kommunens folkeskoleelever klarer sig godt. Det gælder således for alle de obligatoriske prøver, at størstedelen af eleverne fik 7 eller derover (svarende til 8,5 på 13-skalaen eller derover). En lille procentdel af eleverne fik enten 0 eller -3 ved folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Der var flest elever, der fik under 2 ved prøverne i matematisk problemløsning og fysik/kemi. 3 % (svarende til 17 elever) opnåede mindre end 2 ved prøven i matematisk problemløsning. 6 % (svarende til 34 elever) opnåede under 2 ved prøven i fysik/kemi. Langt de fleste elever på kommunens 10. klassecenter deltog i 10. klasseprøven. Det faglige niveau blandt eleverne på kommunens 10. klassecenter er på niveau med landsgennemsnittet. Det giver anledning til at sætte fokus på eventuelt uudnyttede potentialer. Elevernes præstationer ved Folkeskolens Afgangsprøver sammenholdt med deres sociale baggrund De seneste data vedr. skolernes undervisningseffekt viser, at undervisningseffekten på skolerne i Gentofte Kommune var neutral i 2006. Gentofte-eleverne i årgang 2006 præsterede med andre ord som forventet ved Folkeskolens Afgangsprøver i dansk og matematik. Der var ingen systematiske forskelle med hensyn til undervisningseffekten mellem kommunens folkeskoler og privatskolerne, så Skole og Fritid antager, at undervisningseffekten også var neutral, hvis man ser isoleret på kommunens folkeskoler. I nabokommunerne Lyngby-Taarbæk og Søllerød var undervisningseffekten svagt positiv. Ingen af folkeskolerne i Gentofte Kommune har i perioden 2002 til 2006 været stabilt lavt præsterende vurderet ud fra undervisningseffekten. Skole og Fritid vurderer på baggrund af data om undervisningseffekten i den femårige periode fra 2002 til 2006, at seks ud af ti af skolerne bør have fokus på at øge undervisningseffekten. 1 1 Hellerup Skole er så ny, at der endnu ikke findes data vedr. skolens femårige undervisningseffekt. 15
Elevernes faglige niveau undervejs i skoleforløbet Data fra de kommunale læse- og matematiktest tyder på, at det faglige niveau blandt kommunens folkeskoleelever undervejs i deres skoleforløb er højt. Læseresultaterne blandt eleverne i 1. og 2. klasse er som følge af en særlig indsats for at forbedre læseundervisningen i de små klasser blevet markant forbedret over en årrække: fra 21 % usikre læsere i 1. klasse i 1998 til 8 % usikre læsere i 1. klasse i 2008. Eleverne i 1. klasse er dog ikke lige så sikre læsere som eleverne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner, hvor en meget målrettet satsning på læseundervisningen i de små klasser har givet gode resultater. Når eleverne i Gentofte kommer op i 3. klasse, har de imidlertid indhentet eleverne i Lyngby-Taarbæk og overhalet eleverne i Rudersdal. På 3. til 5. klassetrin er der ikke sket en forbedring af elevernes læseresultater siden indførelsen af de kommunale læsetest på disse klassetrin i hhv. 1999, 2001 og 2004. Skole og Fritid vurderer, at der fortsat er potentiale for at forbedre læseundervisningen på alle klassetrin, og at det derfor er vigtigt fortsat at have fokus på læseundervisningen. Skole og Fritid vurderer, at otte af kommunens folkeskoler bør have særligt fokus på at forbedre læseundervisningen. Skole og Fritid vil i de kommende år følge effekten af, at alle skoler nu har fået uddannet læsevejledere. Eleverne på kommunens folkeskoler klarer sig godt i matematik på 1. til 4. klassetrin. Der er dog ikke sket nogen signifikant udvikling i elevernes matematikkompetencer på disse klassetrin siden indførelsen af de første kommunale test i 2004. Skole og Fritid vurderer, at der er potentiale for at forbedre elevernes kompetencer i matematik, og anbefaler skolerne at sætte særligt fokus herpå. Gentofteelevernes kompetencer inden for innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde er at dømme ud fra Statusanalyse 2007 - ikke markant anderledes end i de øvrige 33 kommuner i KLsamarbejdet. Det kan enten skyldes, at gentofteeleverne på dette punkt ikke adskiller sig fra eleverne i de øvrige kommuner, eller at metoden, som er baseret på hhv. elevernes og lærernes subjektive vurderinger, gør det vanskeligt at påvise de faktiske forskelle i elevernes kompetencer. Elevernes trivsel Skole og Fritid vurderer på baggrund af data vedr. elevernes sygefravær og ulovlige fravær, at den generelle trivsel blandt kommunens folkeskoleelever er høj. Data fra Statusanalysen og skolernes undervisningsmiljøvurderinger i 2007 viser, at ca. 75 % af børnene på skolerne (0. 9. klasse) ifølge egen vurdering er glade for at gå i skole. En mindre gruppe elever trives tilsyneladende ikke. 3 % af eleverne i 4. til 9. klasse og mellem 0 og 3 % af indskolingsbørnene giver således udtryk for, at de ikke er glade for at gå i skole. Resten af eleverne har valgt en mere neutral svarkategori. 16
Et flertal af eleverne på 4. til 9. klassetrin føler sig trygge både i klassen og i skolen, og et stort flertal giver udtryk for, at de har det godt med deres kammerater i skolen. Mellem 14 og 30 % af eleverne føler sig ikke trygge i klassen, ligesom der er 2 %, der efter egen vurdering ikke har det godt med deres kammerater i klassen. Skole og Fritid vurderer, at det er vigtigt, at børnene trives i skolen, og vurderer samtidig, at det er muligt at hæve det faglige niveau blandt en del af kommunens folkeskoleelever ved at øge trivslen blandt de børn, der ikke er glade for at gå i skole og ikke føler sig tilstrækkeligt trygge hhv. i klassen og på skolen. 2 Skole og Fritid hæfter sig også ved, at 23 % af eleverne på 4. til 9. klassetrin er uenige i, at de har ro til at arbejde i timerne. Det er Gentofte Kommunes ambition, at læringsmiljøet skal understøtte den enkelte elevs læring (jf. Gentofte Kommunes overordnede læringsgrundlag). 4.2 Forældrenes tilfredshed Den seneste tilfredshedsundersøgelse fra oktober 2006 viser, at 73 % af forældrene i Gentofte Kommune var tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole, da undersøgelsen blev gennemført. 14 % var utilfredse eller meget utilfredse. Privatskolefrekvensen i Gentofte Kommune er relativt høj. Det er der sandsynligvis mange grunde til, heriblandt et stort udbud af privatskoler inden for kommunens grænser. Forældreutilfredshed baseret på førstehåndskendskab til en af skolerne er næppe hovedårsagen til den høje privatskolefrekvens, for ganske mange af kommunens privatskoleelever begynder deres skolegang på en privatskole og har aldrig gået på en af skolerne. Data viser imidlertid, at knap 10 % af de børn, der starter deres skolegang på en af skolerne, skifter til en privatskole i løbet af deres skoleforløb. Og at knap 4 % af kommunens folkeskoleelever skiftede til en anden (folke- eller privat)skole i løbet af skoleåret 2006/07 uden at det umiddelbart kan forklares som følge af flytning, visitation til specialskole eller lignende. Skole og Fritid vurderer på denne baggrund, at de fleste af forældrene er tilfredse med skolerne. Skole og Fritid vurderer dog også, at der er nyttig viden at hente både for de enkelte skoler og skolerne generelt - i de konkrete begrundelser for, at knap 10 % af kommunens folkeskoleelever skifter til en privatskole i løbet af deres skoleforløb. 2 At der er en sammenhæng mellem børns trivsel og deres udbytte af undervisningen understøttes af flere undersøgelser, se f.eks. Hilbert Meyer, Hvad er god undervisning?, Gyldendal 2005 og Mads Hermansen (red.), Læringsledelse. Løft til læring i skolen, Forlaget samfundslitteratur 2007. 17
4.3 Faktorer, der har betydning for elevernes trivsel og faglige niveau Rammebetingelser vedr. børnene Børnene i Gentofte Kommune er generelt sunde og raske. Hhv. 10 % af pigerne og 8 % af drengene er overvægtige, når de starter i skole, og andelen af overvægtige børn stiger i takt med børnenes alder. Gennemsnitseleven på kommunens folkeskoler var i skoleåret 2007/08 fraværende i 12 dage, svarende til 6 % af skoletiden. Sygdom er den primære årsag, men også bevilget frihed giver anledning til en del fraværsdage. Rammebetingelser vedr. medarbejderne Data fra skolerne tyder på, at 42 % af lærernes arbejdstid anvendes til undervisning og andre undervisningsopgaver, der giver undervisningstillæg. Det svarer til 22,7 ugentlige lektioner. Den reelle undervisningstid er lidt mindre og svarer formentlig nogenlunde til de i gennemsnit 21 ugentlige undervisningslektioner pr. lærer, som er aftalt med Gentofte Kommunelærerforening. En tre uger lang stikprøveundersøgelse i efteråret 2007 tyder på, at lærerne er fraværende fra den planlagte undervisning i ca. hver syvende lektion. Stikprøveundersøgelsen tyder også på, at knap 10 % af elevernes undervisning læses af ikke-uddannede vikarer eller aflyses. Skole og Fritid vurderer, at elevernes udbytte af undervisningen vil kunne øges gennem en mere fleksibel og målrettet planlægning på skolerne af undervisningen i de lektioner, hvor læreren er fraværende. Forskning tyder på, at én af de faktorer, der har signifikant indflydelse på elevernes resultater, er, om lærerne underviser i deres linjefag. Skole og Fritid finder det på denne baggrund uhensigtsmæssigt, at linjefagsdækningen generelt er faldet fra 2006/07 til 2007/08. Det gælder både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen og for alle tre faggrupper: de humanistiske fag, naturfagene og de praktisk-musiske fag. Skole og Fritid finder det særlig uhensigtsmæssigt, at liniefagsdækningen udviser en faldende tendens i naturfagene - set i lyset af elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøver i matematisk problemløsning og fysik/kemi. I sidste års kvalitetsrapport påpegede Skole og Fritid, at der burde iværksættes en indsats for at hæve linjefagsdækningen i historie, samfundsfag, biologi, geografi og evt. natur/teknik. Målet er kun blevet opfyldt i biologi og geografi. Skole og Fritid vurderer, at det vil være nyttigt at foretage en undersøgelse af årsagerne til den faldende linjefagsdækning og til, at det ikke er lykkedes at hæve linjefagsdækningen i historie, samfundsfag og natur/teknik. Det er Gentofte Kommunes ambition, at kommunen skal være en attraktiv arbejdsplads. Det gælder også kommunens skoler, GFO er og fritidscentre. Skole og Fritid vurderer, at medarbejdernes trivsel er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel og udbytte af undervisningen. 18
Skole og Fritid vurderer, at data vedr. korttidssygefravær og personaleomsætning blandt medarbejderne på kommunens skoler, GFO er og fritidscentre ikke giver anledning til generel kommentarer omkring medarbejdernes trivsel. Dog er medarbejdernes korttidssygefravær relativt højt på seks GFO er og et enkelt fritidscenter. Skole og Fritid vurderer, at resultaterne bør give anledning til særlig opmærksomhed omkring medarbejdernes trivsel på de pågældende arbejdspladser. To GFO er og et fritidscenter havde en høj personaleomsætning i skoleåret 2007/08. Skole og Fritid vurderer ikke, at dette forhold giver anledning til særlig opmærksomhed omkring medarbejdernes trivsel. Skole og Fritid vurderer på baggrund af data om lærernes tilfredshed med skoleledelserne (Statusanalyse 2007), at der fortsat er behov for at understøtte ledelsesrollen som pædagogisk leder og sparringspartner for skolernes pædagogiske medarbejdere. Lærerne efterlyser især ambitiøse mål, der er tydelige for alle i organisationen, og at ledelsens rolle som pædagogisk sparringspartner og overordnet ansvarlig for skolens læringsmiljø opprioriteres. Der er derfor god grund til at fortsætte den planlagte indsats for at styrke skolernes ledelsesteam. Rammebetingelser vedr. økonomi Den gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. elev i kommunens folkeskoler (ca. 45.000 kr. om året) er fortsat markant lavere end gennemsnittet for Region Hovedstaden og også noget lavere end gennemsnittet på landsplan (57.600 kr. om året). Udgifterne til administration og kontorhold er fortsat relativt lave. Gennemsnitsudgiften pr. barn i GFO er ca. 15.000 kr. om året. Gennemsnitsudgiften pr. medlem på fritidscentrene er ca. 8.000 kr. om året. Klassekvotienten har i de seneste ti år ligget relativt stabilt på 21 til 22 elever pr. klasse, hvilket er lidt over gennemsnittet på landsplan. På grund af de store årgange er klassekvotienten lidt højere i de små klasser. De forholdsvis høje klassekvotienter er en af årsagerne til, at Gentofte Kommune har en relativt lav nettodriftsudgift pr. elev. På skolerne er der ca. 12 elever pr. fuldtidsunderviser (lærere og børnehaveklasseledere). I GFO erne er der ca. 14 børn pr. fuldtidsmedarbejder. På fritidscentrene er der ca. 31 medlemmer pr. fuldtidsmedarbejder. Skole og Fritid vurderer, at Gentofte Kommune har et effektivt skolevæsen, der for relativt få ressourcer leverer resultater, der (vurderet på baggrund af elevernes præstationer ved Folkeskolens Afgangsprøver i dansk og matematik) svarer til det, som kan forventes set i lyset af elevernes sociale baggrund. 19
På folkeskolerne i Gentofte Kommune er der i gennemsnit flere elever pr. nyere computer end på landsplan. Folkeskolerne i Gentofte råder dog også over en del ældre undervisningscomputere, der har internetadgang m.m. En brugerundersøgelse fra efteråret 2007 viser, at både medarbejdere og elever på daværende tidspunkt oplevede problemer med knaphed på it-udstyr og for lav hastighed på netværk og pc er. Der er i forlængelse af disse resultater iværksat en omfattende indsats med henblik på at løse disse problemer. Pædagogiske processer En del forskning har påvist, at børn lærer mere, når undervisningen tager udgangspunkt i deres individuelle behov og potentialer. 3 Data vedr. skolernes arbejde med at tilrettelægge undervisningen fleksibelt med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, udvikling og behov viser imidlertid, at kun 60 % af de lærere, der deltog i Statusanalysen, er enige i, at de i lærerteamet tager stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov. Skole og Fritid vurderer på denne baggrund, at elevernes udbytte af undervisningen vil kunne øges ved at styrke skolernes arbejde med differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, udvikling og behov. Skole og Fritid har i kvalitetsrapporten forsøgt at dokumentere, hvordan skolerne arbejder med at tilrettelægge undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter fleksibelt med udgangspunkt i det enkelte barns potentialer, udvikling og behov. Vi har i den forbindelse kigget på skolernes arbejde med elevplaner, anvendelsen af holddannelse og fleksibel skemalægning, arbejdet med udgangspunkt i børnenes læringsstile og anvendelsen af selvstyrende lærer- eller lærerpædagogteam som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. Skole og Fritid vurderer på baggrund af data om dette, at skolerne arbejder mere bevidst og systematisk med pædagogiske metoder til undervisningsdifferentiering end sidste år, men at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til undervisningsdifferentieringen. Skole og Fritid vurderer desuden, at skolerne generelt vil kunne øge elevernes udbytte af undervisningen ved at intensivere arbejdet med holddannelse. Endelig vurderer Skole og Fritid, at der er behov for fælles definitioner af begreber som læringsstile, holddannelse og fleksibel skemalægning for at opnå et mere homogent udgangspunkt for at kunne vurdere skolernes anvendelse af disse metoder. Skole og Fritid vurderer, at elevernes udbytte af undervisningen vil kunne øges gennem en styrkelse af skolernes evalueringspraksis. På baggrund af data fra Statusanalysen, vurderer Skole og Fritid, at forventningerne til elevernes præstationer med fordel kan være mere tydelige og ambitiøse, og at skolerne bør arbejde mere systematisk med at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med resultater af evalueringer af 3 Se f.eks. Hilbert Meyer, Hvad er god undervisning?, Gyldendal 2005 og Mads Hermansen (red.), Læringsledelse. Løft til læring i skolen, Forlaget samfundslitteratur 2007. 20
hhv. undervisningen og elevernes udbytte heraf. På baggrund af ledelsesteamenes oplysninger om evalueringspraksis, vurderes det, at skolerne generelt bør arbejde mere systematisk med at inddrage børnene i evaluering af det pædagogiske personales praksis i undervisningen. Endelig vurderer Skole og Fritid på baggrund af evalueringen af skolernes arbejde med elevplaner i foråret 2008, at arbejdet med elevplaner bør styrkes, bl.a. i form af en hyppigere opfølgning på den årlige elevplan, så børnene til enhver tid kan overskue de konkrete mål for deres arbejde. Data tyder på, at ledere og medarbejdere har forskellige forventninger til ledelsens rolle i forhold til at give pædagogisk sparring. Skole og Fritid vurderer på denne baggrund, at der er behov for en drøftelse mellem lærere og ledere af, hvordan og hvor ofte der skal gives pædagogisk sparring og af hvem. Skole og Fritid vurderer på baggrund af data om omfanget af samarbejde mellem lærere og pædagoger om børn på mellemtrinnet, at der kan være behov for at styrke dette samarbejde med henblik på at øge elevernes trivsel og udbytte af undervisningen. Data om skolernes anvendelse af it viser, at anvendelse af it i undervisningen endnu ikke er tilstrækkeligt udbredt på kommunens folkeskoler, selvom mange elever og lærere er positivt indstillede over for målet om at inddrage it i undervisningen. Skole og Fritid vurderer, at elevernes udbytte af undervisningen vil kunne øges gennem øget anvendelse af it og medier i undervisningen (jf. PIL-rapporten, der dokumenterer, at anvendelse af it og medier som en integreret del af undervisningen på grundskoleniveau fremmer elevernes faglige læring). Lærerne udtrykker behov for både mere og bedre pædagogisk it-vejledning og for kurser og/eller kompetenceudvikling især inden for anvendelse af it i undervisningen. Skole og Fritid vurderer på denne baggrund, at der er behov for at udbrede den viden om it-baseret læring, som blev genereret i forbindelse med PIL-projektet til mange flere lærere og pædagoger i kommunens skoledistrikter. Skole og Fritid vurderer desuden, at der fortsat er behov for at styrke den pædagogiske it-vejledning, som i dag varetages af skolernes pædagogiske udviklingscentre. Hermed styrkes it-kompetencerne blandt de lærere og pædagoger, for hvem integration af it og medier i undervisningen og de øvrige pædagogiske aktiviteter endnu er forholdsvis ukendt land. Data vedr. skolernes organisering af arbejdet med børnenes sundhed og bevægelse viser, at ikke alle skoler har en nedskrevet kostpolitik. Data viser desuden, at fire skoler enten slet ikke eller kun i mindre grad tilrettelægger idrætsundervisningen og børnenes bevægelse i øvrigt med udgangspunkt i skolens idræts- og bevægelseshandleplan. Skole og Fritid vurderer, at elevernes sundhed og trivsel vil kunne øges ved, at de skoler, der endnu ikke har en nedskrevet kostpolitik, udarbejder en sådan, og ved, at alle skoler tilrettelæg- 21
ger idrætsundervisningen og børnenes bevægelse i øvrigt med udgangspunkt i skolens egen idræts- og bevægelseshandleplan. I 2007 bevilgede Gentofte Kommune midler til at oprette et frivilligt undervisningstilbud til børn med særlige forudsætninger i en toårig periode på henholdsvis Tjørnegårdsskolen indskoling og mellemtrin - og Ungdomsskolen udskolingen. Motivationen til at iværksætte projekter for denne gruppe børn var, at vi i Gentofte ikke i øjeblikket har tilstrækkelig viden om, hvilken uddannelse og hvilke materialer, der skal til for at også disse børn kan lære mere i hele skoleforløbet, ligesom der heller ikke eksisterer solide erfaringer i andre kommuner, vi vil kunne trække på. Overordnet er projektet forankret i Skole og Fritid for at resultater og viden kan spredes til kommunens øvrige skoler, som alle skal interessere sig for gruppen af dygtige elever både i forhold til folkeskolelovens krav om udfordringer for alle børn og undervisningsdifferentiering og i forhold til Gentofte Kommunes indsats for en rummelig skole, hvor alle skal lære mere. Tjørnegårdsskolens arbejde følges af en psykolog for at sikre en opsamling og formidling af den (nye) viden, der genereres i projektet. På Ungdomsskolen blev Master Class, som projektet hedder, gennemført og evalueret første gang i foråret 2008. Undervisningen foregår uden for den almindelige skoletid og er målrettet børn fra 7. klasse og opefter. De første erfaringer fra tilbuddet om Master Class blev evalueret medio 2008. Data fra evalueringen viser tydeligt, at tilbuddene ifølge både deltagerne selv og deres forældre opfylder et stort behov for faglige udfordringer, anerkendelse og møde med ligestillede. Skole og Fritid vurderer på denne baggrund, at Master Class-tilbuddet er med til at understøtte både trivsel og fagligt niveau blandt de af kommunens elever fra 7. klasse og opefter, som har særlige forudsætninger på et eller flere felter. 4.4 Hvordan klarer de børn, der har særlige behov, sig? I skoleåret 2007/08 modtog 2,6 % af kommunens grundskoleelever specialpædagogisk bistand i den overvejende del af undervisningstiden. 5,8 % af kommunens folkeskoleelever modtog specialpædagogisk bistand i en mindre del af undervisningstiden i enten kortere eller længere forløb 4. I alt 57 elever med behov for specialpædagogisk bistand i den overvejende del af undervisningstiden var i skoleåret 2007/08 integreret på skolerne med en relativ jævn fordeling mellem de enkelte skoler. Skole og Fritid vurderer, at det er positivt, at så mange af disse elever er integreret på kommunens folkeskoler. 4 Den overvejende del af undervisningstiden svarer til over 12 timer og den mindre del af undervisningen svarer til under 12 timer. 22
Uddannelsesmønstret efter 9. klasse er anderledes for de elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand, end for kommunens folkeskoleelever generelt. I alt 52 elever, som afsluttede 9. klasse på en af skolerne, Søgårdsskolen eller ungdomsskolen i 2008, havde modtaget specialpædagogisk bistand af kortere eller længere varighed i løbet af 9. klasse (enten i en mindre del af undervisningstiden eller den overvejende del af undervisningstiden). 52 % af disse elever valgte i forbindelse med den koordinerede tilmelding at fortsætte i 10. klasse. 27 % valgte en erhvervsuddannelse, 4 % en gymnasial uddannelse og 17 % andet : en kategori, der kan dække over elever, der vælger at arbejde eller rejse, som endnu ikke har besluttet sig, eller som ikke har afleveret et tilmeldingsskema i forbindelse med den koordinerede tilmelding. I alt 35 folkeskoleelever årgang 2008 modtog specialpædagogisk bistand i løbet af 9. klasse. Skole og Fritid ved ikke, hvordan disse elever klarede sig ved Folkeskolens Afgangsprøver. Data viser imidlertid, at over halvdelen af de 35 elever aflagde en eller flere af Folkeskolens Afgangsprøver på særlige vilkår, og at tre af eleverne blev helt fritaget for deltagelse i prøverne. Af i alt 16 9. klasseelever på Søgårdsskolen deltog 13 elever i de obligatoriske skriftlige prøver ved Folkeskolens Afgangsprøver og otte elever i de obligatoriske mundtlige prøver. De elever, der gik til prøve, klarede sig i gennemsnit lidt dårligere end kommunens øvrige folkeskoleelever bortset fra prøven i dansk læsning, hvor de i gennemsnit klarede sig en anelse bedre. Af de syv 9. klasseelever fra Søgårdsskolen, som deltog i den koordinerede tilmelding i foråret 2008, valgte fire at fortsætte i 10. klasse (uden for Søgårdsskolen), en valgte en erhvervsuddannelse, og to blev rubriceret i kategorien andet. Skole og Fritid vurderer, at det er vigtigt, at Søgårdsskolen ruster børnene bedst muligt både fagligt, personligt og socialt. Rejseholdet på Ungdomsskolen er ikke er et specialpædagogisk tilbud, men et særligt undervisningstilbud for elever i 8. og 9. klasse, som af forskellige årsager er kørt trætte i undervisningen og trænger til et skoleskift: en ny start, nye lærere, nye kammerater og nye måder at få undervisning på. De 11 9. klasseelever, som var tilmeldt Rejseholdet i juni 2008, klarede sig i gennemsnit dårligere ved Folkeskolens Afgangsprøver end kommunens folkeskoleelever generelt især i de skriftlige prøvediscipliner, hvor en del af eleverne fik enten 0 eller -3. Skole og Fritid vurderer, at Rejseholdets vigtigste funktion er at understøtte, at eleverne udvikler en positiv tilgang til undervisning/uddannelse, og at de lærer at håndtere de særlige problemer, som de har i deres skole- eller fritidsliv. Skole og Fritid finder, at der er behov for at opnå et mere helhedsorienteret billede af, hvordan de børn, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig hhv. undervejs i, ved afslutningen af og efter endt skoleforløb. I den forbindelse, at der behov for at kunne supplere vurderingen af børnenes faglige kompetencer med en vurdering af det enkelte barns sociale og personlige kompetencer. Skole og Fritid har som tidligere 23
nævnt igangsat et projekt med henblik på at skaffe mere viden om uddannelsesmønstret blandt unge i Gentofte efter endt grundskoleforløb. Projektet vil også give nyttig viden om, hvordan de børn, der har modtaget specialpædagogisk bistand i grundskoleforløbet, klarer sig efterfølgende. 4.5 Faktorer, der har betydning for trivslen og det faglige niveau blandt de børn, der har særlige behov Rammebetingelser De samlede udgifter til specialpædagogisk bistand for elever i Gentofte Kommune beløber sig til ca. 100 mio. kr. om året. Beløbet dækker alle udgifter til specialpædagogisk bistand internt i kommunen og eksternt samt afledte opgaver såsom kørsel. Beløbet dækker dog ikke de specialpædagogiske ressourcer, som indgår i skolernes grundnormering. Fra 1. januar 2009 har Gentofte Kommune én specialskole med plads til ca. 110 børn. Kommunen er på nuværende tidspunkt afhængig af køb af specialpædagogiske pladser uden for kommunen og netværket med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Der arbejdes i øjeblikket på en sammenlægning med netværk 5, hvor mange af de specialskoler, som Gentofte Kommune benytter, ligger. Formålet er at skabe et netværk, der er leveringsdygtigt i en bred vifte af specialpædagogiske tilbud. Skole og Fritid vurderer, at denne løsning vil understøtte nærhedsprincippet (dvs. målet om, at alle børn så vidt muligt kan tilbydes et relevant undervisningstilbud i nærheden af deres bopæl) og gøre Gentofte Kommune mindre sårbar over for andre kommuners dispositioner på det specialpædagogiske område. Oplevet kvalitet Gentofte Kommune har igennem en årrække gjort en aktiv indsats for at understøtte de specialpædagogiske kompetencer blandt medarbejderne i skoledistrikterne, og indsatsen fortsætter i de kommende år med uddannelse af flere vejledere i adfærd, kontakt og trivsel (AKT) på alle skoler. Ledelsesteamene på kommunens skoler er generelt tilfredse med lærers og pædagogers kompetencer på det specialpædagogiske felt, men efterspørger samtidig en række specifikke kompetencer vedr. bestemte diagnoser. På de fleste skoler arbejdes der ifølge ledelserne systematisk på at udvikle medarbejdernes kompetencer i retning af at den specialpædagogiske indsats kan ske tæt på børnenes daglige miljø, ligesom der på hovedparten af skolerne i enten nogen eller i høj grad sker en systematisk drøftelse af den specialpædagogiske indsats og vejledning af de medarbejdere, der er involveret i den. Skole og Fritid vurderer, at der fortsat er behov for at udvikle medarbejdernes specialpædagogiske kompetencer, og at der derudover er behov for videndeling både på tværs af kommunen og med de institutioner uden for kommunen, som vi samarbejder med. Data vedr. den oplevede kvalitet af de specialpædagogiske netværk og sundhedsteamene i de enkelte distrikter viser, at hverken netværkene eller sundhedsteamene ifølge skolernes ledelsesteam fungerer opti- 24
malt. Over halvdelen af ledelsesteamene mener, at netværksorganiseringen kun i mindre grad eller slet ikke er med til at kvalificere den specialpædagogiske indsats. Alle ledelsesteam vurderer, at arbejdet i sundhedsteamene slet ikke eller kun i mindre grad er med til at kvalificere den specialpædagogiske indsats og inklusionsarbejdet. Det er vigtigt, at organiseringen omkring den specialpædagogiske indsats og skolernes arbejde med inklusion fungerer. Data vedr. den oplevede kvalitet af visitationen til specialpædagogisk bistand viser bl.a., at det kun er et mindretal af skolelederne og de lærere, som deltog i Statusanalysen, der er enige i, at kommunen har klare retningslinjer for, hvornår elever med særlige behov skal modtage hhv. et alment undervisningstilbud og specialpædagogisk bistand. Gentofte Kommune har klare retningslinjer på området. Skole og Fritid vurderer derfor, at der er behov for at undersøge, hvorfor lærerne svarer, som de gør. Syv skoler har ifølge skolelederne formuleret tydelige mål for, at skolen skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning. De fleste af de skoleledere og lærere, som deltog i Statusanalysen, er enige i, at der tages stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almindelige undervisning. Det ser også ud til, at der på næsten alle skoler udarbejdes planer for, hvordan hver enkelt elev kan fastholdes i det almene undervisningstilbud, og at lærerne har relativt gode muligheder for at prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen til gavn for de elever, der har særlige behov. Knap 20 % af den tredjedel af kommunens lærere, som deltog i statusanalysen, giver imidlertid udtryk for, at skolens ledelse ikke i tilstrækkeligt omfang prioriterer, at lærerne hurtigt får hjælp i form af f.eks. faglig sparring omkring et barn med særlige behov. Skole og Fritid vurderer på baggrund af disse data, at skolerne generelt er gode til at understøtte inklusionen af elever med særlige behov. Skolernes rummelighed vil muligvis kunne understøttes ved at forbedre lærernes adgang til akut faglig sparring omkring børn med særlige behov. Der bør formuleres tydelige mål for arbejdet med rummelighed på de skoler, hvor dette endnu ikke er sket. Data vedr. den oplevede kvalitet af undervisningen af elever med særlige behov viser, at 17 % af lærerne i Statusanalysen er uenige i, at undervisningen af disse elever sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode. Samtidig er 14 % af lærerne i Statusanalysen uenige i, at undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø. Skole og Fritid ved ikke, hvordan de pågældende lærere fordeler sig på skolerne. Skole og Fritid vurderer, at det er vigtigt for elevernes udbytte af undervisningen, at undervisningen af elever med særlige behov tilrettelægges professionelt med udgangspunkt i didaktiske overvejelser om det enkelte barns særlige behov og potentialer, og at undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø, hvis det er det optimale for barnet. 25