NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Transkript

1 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de nationalt formulerede mål, målene formuleret i Børne- og Ungepolitikken, og mål genereret gennem FFF. 2. Arbejdsgruppen skal beskrive et samlet koncept for resultatopfølgning politisk og administrativt. Målene skal være: Få, enkle, retningsgivende, målbare, langsigtede, ambitiøse og realistiske. Målene skal kunne differentieres, så de tilpasses forudsætningerne for den enkelte skole og det enkelte team. Arbejdsgruppen skal sikre at kvalitetsrapporterne giver mulighed for løbende opfølgning på de opstillede mål. Tovholder: Sanne Dan Jensen, konsulent udviklingsafdelingen Faglige resultater i skolen Målsætning dansk og læsning - skolereformen Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk ifølge de nationale test skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år Målsætning matematik - skolereformen Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik ifølge de nationale test skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for matematik skal reduceres år for år 2/5

3 Status på målsætninger NATIO- NALE TEST 1 Dansk læs 2. kl. 4. kl. 6. kl. 8. kl. Matematik 3. kl. Matematik 6. kl (80% målsætningen) 5 (bedste) 1 (dårligste) 86% 76% 76% 8% 4% 6% 2% 3% 4% 77% 76% 73% 5% 4% 5% 6% 4% 6% 77% 74% 75% 9% 6% 8% 4% 4% 5% 74% 70% 77% 5% 4% 8% 5% 8% 5% 74% 72% 70% 5% 4% 5% 3% 6% 6% 71% 73% 76% 7% 7% 9% 5% 4% 4% Forudsætninger vedr. brug af resultater af nationale tests For at kunne bruge de nationale tests som et brugbart evalueringsredskab er det vigtigt, at der bliver fastlagt et niveau, der kan måles op imod, og at det bliver muligt at offentliggøre de enkelte skolers resultater i Folkeskolens Kvalitetsrapport. Anbefalinger vedr. test og målsætninger Det samlede skolevæsen i Frederikssund Kommune skal efterleve de nationale mål på området. Målet kan differentieres for den enkelte skole, så det tilpasses skolens forudsætninger, eksempelvis forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund. Det anbefales at fortsætte med at gennemføre en fælleskommunal læsetest som supplement til de nationale test i dansk/læsning. Skolerne har gode erfaringer med at bruge de fælleskommunale læsetest som evalueringsredskab, og resultaterne af læsetestene vil fortsat fremgå i Folkeskolens Kvalitetsrapport. Arbejdsgruppen anbefaler, at de nationale tests i matematik i 3. og 6. klasse suppleres med fælleskommunale matematiktests på andre klassetrin - som minimum på 8. klassetrin. Arbejdsgruppen anbefaler, at der på sigt ud fra erfaringer på matematikområdet sættes fokus på at udbrede en tilsvarende evalueringskultur på naturfagsområdet. Eksempelvis kunne den nationale test i biologi og geografi suppleres med test i natur-teknik på yngre klassetrin. Det anbefales, at de fælleskommunale tests indgår for at understøtte arbejdet med at nå de nationale målsætninger. Der sættes ikke særskilte mål for resultaterne de fælleskommunale læse- og matematiktests. På kommuneniveau anbefales det, at resultaterne af de nationale test præsenteres i den årlige kvalitetsrapport pr. skole og for hele kommunen og der foretages en vurdering af kommunens samlede niveau. 1 Der arbejdes på at få tallene for andelen af elever der ikke gennemførte testen eller blev fritaget skalaen opdelt i 5 grupper:1 gives for 0-10, 2 for 11-35, 3 for 36-65, 4 for og 5 for /5

4 På skoleniveau anbefales det, at kommunens læsekonsulent fortsat afholder en samtale med hver skole, når årets læseresultater foreligger. Det anbefales, at der på sigt udvikles en lignende procedure på matematikområdet. Derudover afholdes fortsat en årlig udviklingssamtale mellem skoleledelsen og skoleafdelingen med udgangspunkt i bl.a. resultater af nationale test, læsetest og afgangsprøver samt de indsatsområder, som skolen har arbejdet med og planlægger at arbejde med i kommende skoleår. Udviklingssamtalen bruges til at justere den udviklingsrapport, som hver skole udarbejder som en del af den årlige kvalitetsrapport. På klasseniveau anbefales det at fortsætte med den systematiske evaluering og brug af læseresultaterne, hvor skolens læsevejleder sammen med teamet er en vigtig nøgleperson i opfølgningsarbejdet for hver enkelt klasse. På matematikområdet anbefales det, at der udvikles samme systematiske opfølgning i takt med, at der udvikles et fælleskommunalt testsystem, der kan supplere de nationale tests. På elevniveau anbefales det, at alle testresultater omsættes til læringsmål, der kan indgå i elevplanen. Det skal desuden sikres, at elevplanen bliver brugt (og har en brugbar form), så den fungerer som et løbende evalueringsredskab. Elevernes trivsel i skolen Målsætning for elevernes trivsel ifølge skolereform Elevernes trivsel skal øges i DCUM termometer-undersøgelsen. (der vil blive udviklet en obligatorisk robust målindikator for trivsel med udgangspunkt i bl.a. DCUM s Termometertal) Anbefalinger vedr. målsætning Arbejdsgruppen anbefaler, at det vurderes, hvorvidt DCUM-undersøgelsen kan suppleres med spørgsmål, der har fokus på trivsel i læringen, hvorvidt de bliver udfordret passende osv. Der arbejdes desuden på at undersøge, hvorvidt billedet af elevernes trivsel kan suppleres med andre indikatorer, f.eks. antallet af PPR-indstillinger med adfærdsproblematikker og omfanget af ulovligt fravær. På kommuneniveau indgår tal for DCUM trivselsmåling i den årlige kvalitetsrapport for og 8. klasse pr. skole og for hele kommunen, og der foretages en vurdering af kommunens samlede niveau. På skoleniveau afholdes en årlig udviklingssamtale mellem skoleledelsen og skoleafdelingen med udgangspunkt i bl.a. DCUM trivselsmåling samt de indsatsområder, som skolen har arbejdet med og planlægger at arbejde med i kommende skoleår. Udviklingssamtalen bruges til at justere den udviklingsrapport, som hver skole udarbejder som en del af den årlige kvalitetsrapport. Segregering af børn/elever til specialtilbud Målsætning for segregering Højst 4% af alle elever må være segregeret i specialtilbud i 2015 ifølge regeringen og KL s økonomiaftale for. 4/5

5 Status på målsætning i Frederikssund Kommune: Frederikssund Kommune 1. januar : 5,5% På kommuneniveau anbefales det, at tallene for segregering fortsat præsenteres i den årlige kvalitetsrapport, og at tallet indgår som en del af udviklingssamtalen mellem hver skole og skoleafdelingen. Der arbejdes på, hvorvidt målsætningen kan differentieres på skoleniveau og evt. klasseniveau. Gennemførelse af ungdomsuddannelse Målsætning Af regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Status på målsætning 92% af ungdomsårgang 2011 i Frederikssund Kommune vil få en ungdomsuddannelse ifølge tal fra Profilmodellen, som er en fremskrivning af uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. På kommuneniveau anbefales det, at tallene fortsat indgår i den årlige kvalitetsrapport. Der arbejdes på, hvordan målsætningen kan differentieres, så der kan arbejdes med den på skole- og klasseniveau på en meningsfuld måde. Andre målsætninger der arbejdes med: Målsætninger for børn i dagtilbud På dagtilbudsområdet arbejdes der med 5 pejlemærker for den fremtidige udvikling: Forældreinddragelse/forældresamarbejde, god pædagogisk praksis, læring/læringsmiljøer, inklusion og god ledelse. Der vil fremadrettet blive arbejdet på, hvordan de pejlemærker kan omsættes til konkrete målsætninger, der bl.a. har fokus på børnenes læring, sundhed og trivsel samt forældresamarbejdet. Mulige indikatorer: Resultater af sprogvurderinger Trivselsmålinger i børnehaven Motoriske tests Forældretilfredshedsundersøgelse Målsætninger for skole-hjem samarbejdet på skolerne Målsætninger for dannelse og sociale kompetencer i skolen Målsætninger for bevægelse og sundhed på skoleområdet 5/5