FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

Relaterede dokumenter
FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Roskilde Centralbibliotek, den 18. juni 2014

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Segmenter og biblioteksbeliggenhed Regionale forskelle, afstande og brugerandele. Herning Bibliotekerne, den 22. januar 2015

Hvordan bruger de unge folkebiblioteket fysisk og digitalt

Segmenter og landdistrikter

Fremtidens Biblioteker

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Hellerup, den 20 april maj 2015

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

1.1 De unge børneforældre

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den unge arbejder

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Modne fra lavere middelklasse

Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K tel moos-bjerre.dk

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Børneforældre over 30

Familiefaderen. Mand. Mellem 20 og 35 år. Stor vægt på det familierelaterede. Bruger biblioteket ind i mellem og i forhold til børnerelaterede

Svendborg Bibliometer 2014 Resultater fra brugerundersøgelse. Svendborg Bibliotek, den 3. juni 2014

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker. målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling

Segmentering af biblioteksbrugere

Odense Centralbibliotek 2015

1 BILAG 3: INSPIRATION TIL VIDERE ARBEJDE Sammenfatning af input fra fokusgrupper, workshop, firerumsmodel og lokale biblioteker

NonUsers ikke-brugere på Fyn Hovedresultater og segmenter af ikke-brugere Odense Centralbibliotek, den 21. juni 2012

Hjælp Biblioteket til at blive bedre

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Undersøgelse af studerendes digitale præferencer og brug af biblioteket, juni 2014

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 ALBERTSLUND MARTS 2013 BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER

Epinion og Pluss Leadership

NonUsers - Fynske ikke-brugere DB-syd 24. september

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 EGEDAL BIBLIOTEKERNE

Udviklingstendenser for det fysiske og digital bibliotek

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Fremtidens Biblioteker Tænketanken Epinion og Pluss Leadership

Læsebølgen i Kongevænget

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Hvad giver værdi ved at bo i Frederikssund Kommune? Præsentation af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udvalget for By og Land, 27.

Bilag 2: Segmenter af ikke-brugere i det fynske

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER BEDRE BIBLIOTEKER 2013 VARDE BIBLIOTEKERNE

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Brugerundersøgelse 2018

Take Away Biblioteket

RESULTATER OG ANBEFALINGER BIBLIOTEKERNES BRUGERUNDERSØGELSER 2011 MAJ 2011 NATIONAL BENCHMARKUNDERSØGELSE

Svendborg Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

DIGITALE BIBLIOTEKSSTRATEGIER

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge

Resultater af spørgeskemaundersøgelse i Svenstrup og Haraldslund uge 10 og Deltagere Køn Alder Antal

Høje-Taastrup Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Vejen Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

SAMLET TABELRAPPORT BENCHMARKUNDERSØGELSE 2011

Rudersdal Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011

Brugerundersøgelser 2010

RESULTATER OG ANBEFALINGER

Netmedier med fjernadgang

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Elevundersøgelse

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

» Biblioteket er for mig i dag, hvad slikbutikken var, da jeg var barn«

Bilag 3 - Tabelrapport

KøgeBibliotekerne. Bibliometerrapport maj Moos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.

Bruger- og Borgerevaluering 2016 Behovs- og Tilfredshedsundersøgelse. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Frederikssund Bibliotekerne Bibliometerrapport maj 2014

Haderslev Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020

Odder Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Langeland Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Tårnby Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rødovre Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Aktivitetsoversigt okt ok. 2014

Fredericia Kommune National bruger- og benchmarkundersøgelse på folkebiblioteksområdet Slots- og Kulturstyrelsen. Oktober Side 1

Brugerundersøgelse på Kolt-Hasselager Kombi-bibliotek 2010

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2014

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Bibliotekets netmedier. Vejledning

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP

Historien: Hvorfor? Lukkede/rationelt Åbne/serendipitet

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Transkript:

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1

Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes forhold til det digitale bibliotek 4. De unge målgruppers forhold til biblioteket 5. Hvad kan få målgrupperne til at bruge fremtidens bibliotek 6. Hvem er fremtidens bibliotek til? 7. Spørgsmål til refleksion og debat 2

1. Undersøgelsens formål og metode 3

1. Formål med segmenteringsundersøgelsen 1. Vidensgrundlag: Målrettet arbejde med forskellige målgrupper i kommunikation, formidling og udvikling af differentierede tilbud 2. Strategisk og anvendelsesorienteret sigte Prioriteringsgrundlag (hvem og hvad) Brugerandele og brugertilfredshed Kompetencer og interne processer for at matche målgrupper Præcis formidling og relevant møde med borgerne 4

1. Den største undersøgelse af sin art i Danmark 1. Kilder: Foranalyse blandt 30.000 respondenter, tdl. undersøgelser Personinterviews borgere, politikere, eksperter og stakeholders Spørgeskemaundersøgelse: 2.000 danskere Fokusgruppe- og personinterviews i segmenterw Workshops bibliotekssektor 2. Kvantitativ segmenteringsanalyse 10 segmenter gennem klyngeanalyse Ny type segmentering og med nye variable 5

1. Dagens udvalg og spørgsmål 1. Udvalgte hovedresultater i kort form. 2. Yderligere områder og resultater findes i rapport og pixi 3. Opklarende spørgsmål er velkomne undervejs, men 4. Efter oplæg spørgsmål til salen: Hvem vil I satse på Erfaringer med indsatser over for nogen af de 10 målgrupper 6

2. Præsentation af 10 målgrupper 7

2. Ungesegmenterne Unge under ungdomsuddannelse: Er mellem 15 og 19 år, i gang med en ungdomsuddannelse og er meget sociale. 90% brugere, viden. Unge på videregående uddannelse: Er 20-29 år og i gang med en videregående uddannelse. 77% brugere, viden. De unge børneforældre: Er 20-29 år, har børn under 15 år og lever i parforhold. 63% brugere, børn. Den unge arbejder: Er 20-29 år, ungesegment med færrest under uddannelse, flest i beskæftigelse (og ledige), særligt faglært eller ufaglært arbejder. 51% brugere, viden. 8

2. Voksen segmenterne Den kulturelle superbruger: Kulturelle interesser, herunder sin store interesse for bibliotekets tilbud, som giver hende stor personlig værdi. 86% brugere, oplevelser. Børneforældre over 30: Har hjemmeboende børn under 15 år, er veluddannede og har høj indtægt. 58% brugere, børn. Individualisten: Meget interesseret i individuel sport og rejser, til gengæld mindre interesseret i socialt samvær. Veluddannet og høj indtægt. 49% brugere, oplevelser. Nørden: Overvejende mænd med stor interesse for computerspil, rollespil og fantasy. Mindre interesseret i socialt samvær og den gruppe, hvor flest er singler. Er lavt uddannet. 39% brugere, viden. Modne fra lavere middelklasse: Primært kvinder mellem 50-59 år, der er på efterløn eller arbejder som faglært eller ufaglært arbejder. 34% brugere, oplevelser. Senioren: Det ældste segment med en overvejende andel mænd, der er på efterløn eller pension. 30% brugere, oplevelser. 9

2. Segmenterne som befolkningsandele 10

3. Målgrupperne og det digitale bibliotek 11

3. Borgernes kendskab til udvalgte digitale bibliotekstilbud Bibliotek.dk 41% Filmstriben.dk 19% ereolen.dk 13% Netlydbog.dk 11% Litteratursiden.dk 9% BibZoom.dk 9% Biblioteksvagten.dk 8% 12

3. Manglende kendskab til digitale bibliotekstilbud 13

3. Interesse for e-ressourcer i hvert segment 14

3. Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks Fysisk bibliotek (0,44) Forklaringsevne=33% Læser skønlitteratur (0,02) Inspiration fra hjemmeside (0,15) Kvinde (0,04) e-indeks Digitalisering (0,12) Ift nyere digitale medier: apps til smartphones og tablets, sociale medier og digital underholdning (netflix, spotify ) Uddannelse (0,06) Indkøb via nettet (0,08) 15

3. Kendskab- og teknikudfordring Jeg vidste faktisk ikke, der var noget andet end søgefunktion. Jeg tror ikke, man får nok viden om, hvor mange muligheder der er. Ung under ungdomsuddannelse, bruger Lydbøgerne er meget besværlige også at downloade til fx min mors helt almindelige mp3-afspiller. Jeg måtte hacke systemet og fjerne det her DRM det er jo ikke alle, der kan det. Mandlig Nørd, ikke-bruger 16

4. De unge målgruppers forhold til biblioteket 17

Undersøgelsen har særligt fokus på unge Kulturvaneundersøgelsen viser faldende brugerandel blandt unge De unge udgør fremtidens brugere eller ikke-brugere Der er forskel på unge! 18

Der er forskel på unge! Gennemsnit for de 10 grupper: 55 % brugere 70 % deltagelse og udbytte 19

Personlig værdi (brugere) Brugerandel 20

Jeg bruger det i hvert fald langt mindre til at søge konkret viden ( ) man kan bare slå det op på nettet Ung børneforælder, kvindelig bruger 21

Udfordringer i forhold til unge Primære brugsformål er vidensrelateret. Brug af nødvendighed og måske ikke i lige så høj grad af lyst. Tendens: Bedre vurdering og tilfredshed når brugsformålet er oplevelsesrelateret eller børnerelateret. Fra hjerne til hjerte Risiko for, at de ikke bliver fastholdt som brugere efter endt skole og uddannelse. Kombineret med faldende brugerandel blandt unge giver det en væsentlig udfordring for fremtidens bibliotek. 22

5. Hvad kan få målgrupperne til at bruge fremtidens bibliotek? 23

7 generelle fokusområder der har betydning for brug 1. Stor interesse for bogtilbud 2. Fleksible åbningstider 3. Stor interesse for digitalt at låne materialer hjemmefra 4. Borgernes præferencer for selv at finde information på nettet 5. Borgernes præferencer for selv at købe materiale 6. Manglende kendskab til bibliotekets tilbud 7. Transporttid 24

25

Fokusgrupper understøttede vægtning af bog og åbningstid Når jeg kommer på biblioteket kommer jeg som regel kun for at hente bøger mit lokale bibliotek er et nyt fancy bibliotek. Der er ikke så mange bogreoler, så det kan være lidt underligt ( ) Jeg tænker, bibliotek og bøger er lig med hinanden, og det er pga. bøger, man kommer der. Der er mere fokus på, at der er printere, udlejningscykler og service. Moden kvindelig bruger fra lavere middelklasse Jamen; lang tid åbent, for jeg klarer mig stort set selv, jeg har ikke så tit behov for personale. Jeg plejer at bestille over nettet og så hente. Det er sjældent, jeg har behov for hjælp. Kvindelig kulturel superbruger 26

27

Transporttid gør en forskel Bibliotek <10 min: 59% 11-20 min: 53% 21-30 min: 47% 31-40 min: 41% 28

Særlige fokusområder for unge 1. De generelle fokusområder har (også) stor betydning for de unge 2. Biblioteket som mødested kan øge de unges biblioteksbrug 3. Forbedringer af de digitale tilbud kan øge de unges biblioteksbrug 4. De unge mangler et ungebibliotek 5. De unge vil gerne have forbedret bibliotekets musik- og filmtilbud 6. De unge vil gerne have flere arrangementer målrettet unge På mit lokale bibliotek skulle der komme en balletinstruktør, og så tænkte jeg, at det var noget, jeg aldrig havde prøvet, det kunne godt nok være skægt. Så tog jeg derop og så fandt jeg ud af, at det var altså for 3-5-årige så var det ligesom lidt lige meget. Ung mand på videregående uddannelse 29

6. Hvem er fremtidens bibliotek til? 30

Børneforældrene som lavthængende frugt Unge børneforældre er meget mere positive end de andre unge Begge grupper af børneforældre ligger kun lidt over den gennemsnitlige brugerandel (63 % og 58 %) Udfordring: Tiltrækning. Særligt via kendskab til tilbud til børnefamiler, tilbud der kan lette en travl hverdag. De unge børnefamilier vil kunne tiltrækkes via øget kendskab til digitale tilbud. 31

Eksempler på fastholdelse eller tiltrækning Superbrugersegment med den højeste brugerandel 90 %. Ligger i bund i vurdering af biblioteket. Udfordring: Fastholdelse! Mødested (37 %), cáfetilbud (36 %) og bedre muligheder for at downloade hjemmefra (29 %). Lav brugerandel (34 %). MEN brugerne er meget positive. Udfordring: Tiltrækning Største segment (19 %). 40 % ved ikke hvad der kan få dem til at bruge biblioteket mere. Fokus på det fysiske og det sociale samt interesse for skønlitteratur. 32

Den unge arbejder er en svær men vigtig målgruppe Laveste brugerandel blandt de unge. Ligger i bund i vurdering af biblioteket. Udfordring: Tiltrækning og fastholdelse. Den unge gruppe, der har mest brug for indsats i forhold til formål om oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet Kun 14 % under uddannelse, 23 % i ufaglært arbejde og 18 % uden arbejde 33

Spørgsmål til debat og reflektion 1. Hvilke målgrupper vil I gøre en ekstra indsats overfor? 2. Har I gode/dårlige erfaringer med indsatser over for nogen af de 10 målgrupper? 34

35