Beskæftigelsesudvalgsmøde d. 19. oktober 2015
Proces vedr. resultatmål, beskæftigelsesplan og implementeringsplan I dag: Opfølgning på resultatmål for 2015 Beskæftigelsesplan for 2016 m. oplæg til 2016-mål Drøftelse af prioritering og retninger Januar: Resultatmål for 2016 fastlægges endeligt Januar februar: Jobcentret og Ungeenheden udarbejder indsatsplaner for, hvordan målene nås April: Udvalget orienteres om overordnet implementeringsplan Hvert kvartal: Udvalget orienteres om målopfyldelsen
Beskæftigelsesplan 2016 Kommunen er forpligtet til at udarbejde en Beskæftigelsesplan, og den skal godkendes i Byrådet Beskæftigelsesplanen udmønter Udvalgsplanen 2014-2017 og de vedtagne strategiske mål Nyt fra 2016: Planen kan tilpasses lokale forhold og udfordringer, og skal ikke efterleve de årligt udmeldte ministermål Form og proceskrav til udformningen af planen er afskaffet Høringen i LBR er afskaffet
Beskæftigelsesindsatsen 2016 Drøftelse af prioritering og retning Oplæg ved Frode Fårup og Birgitte Salling Beskæftigelsesudvalgsmøde 19. oktober 2015
De fem brændende platforme 1. Sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne 2. For mange unge er på uddannelseshjælp 3. Antal personer omfattet af integrationsprogrammet stiger 4. Antal aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere stiger 5. Antal personer på sygedagpenge og jobafklaringsforløb stiger Vi skal målrette og prioritere! Virksomhedsrettet indsats Kontaktforløb / samtaler Vejledning og tilbud Mentorstøtte Uddannelse
Hvad ved vi virker? Den virksomhedsorienterede indsats med initiativer som HORSENS ALLIANCEN og virksomhedsrettede tilbud har høj beskæftigelseseffekt. Kontaktforløb med samtaler, jobmesser mv. virker i en intensiv form overfor jobparate. Derudover bidrager kontaktforløb til den progressionsindsats overfor borgere længere fra arbejdsmarkedet. Effekten af mentorstøtte er usikker. Et virksomt redskab til at skabe progression. Har størst effekt, når den gives ifm. virksomheds- eller uddannelsesrettet tilbud. Vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen bidrager til at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet, men der kan ikke påvises tydelig beskæftigelseseffekt af. Der er ikke entydighed om effekten af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse målrettet konkrete jobåbninger og revalidering viser god effekt.
Et øjebliksbillede af bruttoudgifterne Den lovbestemte opgave har stor indflydelse på udgiftsfordelingen!
Refusionsreformen Fokus på varighed trappemodellen Ens for alle ydelser Understøtter Beskæftigelsesplanens mål om fokus på resultater frem for proceskrav Understøtter en langsigtet investeringstankegang Træder i kraft 1. januar 2016 80 % 40 % 30 % 20 % 4 uger 26 uger 52 uger
Investeringstankegangen Øgede udgifter på kort sigt kan medføre besparelse på længere sigt Fokus på effekter af vores indsatser Prioritering af indsatser med størst mulig effekt pr. krone Udgifter I beskæftigelse efter 16 uger I beskæftigelse efter 19 uger Besparelse Indsats Tid
Den svenske model = eksempel på investeringstankegangen Uddrag fra Budgetaftalen 2016:
Matrix: Indsatsen overfor særligt udfordrede ydelsesgrupper Matrix Rækkerne - De fem udfordringer Kolonnerne - De fem redskaber Kasserne Initiativer, udvalgte redskaber og eksempler på tilbud + Udgiftsøkonomi
Fem retninger for indsatsen 2016 1. For at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, skal indsatsen gøres efterspørgselsorienteret. 2. I ungeindsatsen skal der rettes et særligt fokus på de uddannelsesparate unge, der er over 18 år. 3. Indsatsen for sygemeldte skal fortsat være målrettet fastholdelse og forebyggelse og for de ledige sygemeldte, skal det jobrettede fokus styrkes. 4. Integrationsindsatsen orienteres mod branchepakke-konceptet. 5. Indsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal være yderligere virksomhedsrettet.
1. Sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft Indsatsen skal styres efter virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og Jobcentrets behov for at understøtte virksomhederne i at tage et socialt medansvar Eksempler på, hvad retningen kan indebære: Udrulning og implementering af HORSENS ALLIANCEN Mere brug af løntilskud, praktik, jobrotation og personlig jobformidler Jobrettet uddannelse eller opkvalificering Nytteindsats Emnebanker, Branchepakker
2. Ungeindsatsen Uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv er vigtigt! Virksomhedsrettede indsatser kan danne perspektiv for uddannelse og træne manglende sociale kompetencer. Virksomhedspraktik kan suppleres med kognitiv læring og faglig undervisning ved behov. Indsatsen skal være målrettet uddannelse og ikke understøtte den unge i at fortsætte i ufaglært arbejde. Unge m. indlæringsvanskeligheder/manglende sociale kompetencer udfordres af Erhvervsskolereformens karakter- og overgangskrav.
3. Indsatsen for sygemeldte fokus på fastholdelse og virksomhedsrettet Eksempler på, hvad retningen kan indebære: Fastholdelse gennem tidlig indsats og kontakt mellem arbejdsgiver og sygemeldt. Styrket service overfor virksomheder, hvor sygemeldte er ansat. Virksomhedsrettet indsats for ledige sygemeldte, herunder praktik, løntilskud, virksomhedscentre. Udrulning af pilotprojekt inspireret af den svenske model. Styrket tværfagligt samarbejde.
4. Integrationsindsatsen Eksempler på, hvad retningen kan indebære: Branchepakkekoncept og værkstedstilbud implementeres. Koordinerende sagsbehandler for flygtninge. Bruge erfaringerne fra projektet Integrationspålæg med intensivt samtaleforløb, målrettet formidling af ordinære job eller længevarende praktikker kombineret med jobstøttementor. Forstærket tværfaglig indsats mellem fagområderne i kommunen Sikre sammenhæng med Udvalget for Internationalisering og Integration og gøre brug af lokal samskabelse i indsatsen.
5. Virksomhedsrettet indsats for de aktivitetsparate Eksempler på, hvad retningen kan indebære: Styrke den virksomhedsvendte indsats, bl.a. ved implementering af branchepakkekonceptet og læring af erfaringerne fra projekt Hop Job. Mentorindsats koblet på den virksomhedsvendte indsats. Styrket tværfaglig indsats til de mest udsatte borgere. Udrulning af pilotprojekt inspireret af den svenske model jf. budgetaftale. Socialøkonomiske virksomheder til de mest udsatte.