Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige oplever presset. Her føler 73 pct. sig truet, hvorimod dette kun gælder for 36 pct. af dem med en lang videregående uddannelse. Frygten blandt de lavtuddannede virker velbegrundet, når man kigger på udviklingen i antal udenlandske arbejdere fordelt på brancher. Danskerne føler sig truet af den billige arbejdskraft fra udlandet Tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft udfordrer det danske arbejdsmarked. Sådan lyder nye tal fra tænketanken Cevea, der analyserer danskernes holdning til social dumping og udenlandsk arbejdskraft. Ifølge en analyse, som Userneeds har lavet for Cevea, så svarer over halvdelen af danskerne, at de frygter konsekvenserne af det øgede antal udenlandske arbejdere. Hvad sker der med det danske lønniveau, og hvordan vil arbejdsvilkårene blive i fremtiden? I figur 1 ses det, at 59 pct. af danskerne mener, at den udenlandske arbejdskraft trykker lønnen, mens kun 17 pct. er uenige eller helt uenige i, at den øgede arbejdskraft presser det danske lønniveau. Samtidig mener 54 pct., at udenlandsk arbejdskraft med tiden vil blive et problem for det danske arbejdsmarked. FIGUR 1: DANSKERNES FRYGT FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udenlandsk arbejdskraft er en udfordring for det danske arbejdsmarked enig/helt enig Hverken enig eller uenig Udenlandsk arbejdskraft trykker de øvrige lønmodtageres løn uenig/helt uenig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Cevea på baggrund af data fra Userneeds Kontakt Jens Jonatan Steen, Analysechef T. 41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfattere Jens Jonatan Steen, Maia Ebsen, analysepraktikant Christian Vedersø, publikationspraktikant Notat Tema: Arbejdsmarkedet Publiceret d. 17-10-2010 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

73 pct. af dem med en erhvervsfaglig uddannelse, frygter konsekvenser af udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked Dem, der især føler at deres arbejdsmiljø trues, er også dem, der i højest grad får nye østeuropæiske kollegaer. Det betyder at 73 pct. af dem med en erhvervsfaglig uddannelse, altså eksempelvis håndværkerne og bygningsarbejderne, erklærer sig enige i at udenlandsk arbejdskraft udgør en udfordring for det danske arbejdsmarked, mens kun 12 pct. er uenige i, at det er en udfordring. Fordelingen ses i figur 2. Blandt danskerne med en lang videregående uddannelse på 5 år eller længere, fordeler det sig ligeligt hvorvidt man ser tilstrømningen, som en trussel eller ej. 36 pct. mener således, at det bliver et problem og hele 34 pct. at det ikke er en udfordring for det danske arbejdsmarked. Denne fordeling ses også i figur 2. Det er altså dem med de korteste uddannelser, som frygter, hvad udenlandsk arbejdskraft kan gøre ved deres fremtidige arbejdsforhold, mens dem med længere uddannelser ikke på samme måde opfatter truslen. FIGUR 2: FRYGTEN FOR UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT FORDELT PÅ UDDANNELSESBAGGRUND Udenlandsk arbejdskraft er en udfordring for det danske arbejdsmarked 12% Uenig 15% 36% 34% Hverken enig eller uenig 73% 30% Enig Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse (5 år eller længere) Kilde: Cevea på baggrund af data fra Userneeds Ikke alle faggrupper bliver altså påvirket af det øgede udenlandske arbejdsudbud. I en undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø på tværs af brancher lavet af ugebrevet A4, belyses sammenhængen mellem dårligt arbejdsmiljø og frygten for at miste sit job. De faggrupper, der har det dårligste arbejdsmiljø, er samtidig også bekymrede for at miste deres arbejde. Dette gælder særligt medarbejdere i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, postbude og lastbilchauffører (ugebrevet A4). Det er derfor naturligt, at danskerne også mærker konkurrencen fra udlandet i deres daglige arbejde, og at det påvirker deres arbejdsmiljø. Udenlandsk arbejdskraft forårsager dårlige arbejdsmiljøer Tallene fra Userneeds belyser også denne sammenhæng. Danskerne giver udtryk for, at de oplever forringede arbejdsvilkår, og føler at de skal arbejde hårdere end tidligere for at leve op til arbejdspladsens krav. Ifølge figur 3, er henholdsvis 42 pct. enten helt enige eller enige i, at de skal arbejde hårdere for at leve op til kravene på arbejdspladsen end tidligere, mens kun 28 pct. er uenige eller helt uenige i at kravene er blevet sværere at leve op til. Samtidig mener 44 pct. at arbejdsvilkårene er blevet forringet inden for de seneste år. Yderligere erklærer 56 pct. sig enig eller helt enige i, at kommende generationer 2

kommer til at opleve dårlige løn- og arbejdsvilkår. Danskerne oplever et forringet arbejdsmiljø og føler de sig mere presset end tidligere, samtidig mener de ikke at fremtiden ser lys ud. FIGUR 3: DANSKERNEOPLEVER FORRINGEDE ARBEJDSVILKÅR PÅ DERES ARBEJDSPLADSER Jeg føler, at jeg skal arbejde hårdere end tidligere for at leve op til kravene på min arbejdsplads Helt enig/enig Jeg oplever, at arbejdsvilkårene er blevet forringet på min arbejdsplads inden for de seneste år Hverken enig eller uenig Helt uenig/uenig Kommende generationer kommer til at opleve dårligere løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked fremover 0% 50% 100% Kilde: Cevea på baggrund data fra Userneeds De udsatte føler sig ikke hørt af politikerne Udover at føle sig presset på arbejdet, er den gruppe, der bekymrer sig om udenlandsk arbejdskraft, også dem, som ikke føler sig hørt af det politiske samfund. I figur 4 ses forskellige gruppers bekymringer om social dumping. Det ses, at den gruppe, som i højest grad bekymrer sig om indflydelsen fra udenlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet ligeledes er den gruppe, som i lavest grad mener, at politikerne beskæftiger sig med de vigtigste problemer i samfundet. I alt er cirka en tredjedel enige i, at politikerne beskæftiger sig med de rigtige spørgsmål, mens en tredjedel er uenig. Den sidste tredjedel er hverken enig eller uenig. Dem der er uenige i, at politikerne beskæftiger sig med det rigtige, er altså samtidig bekymret for udenlandsk arbejdskraft. Det er ligeledes denne gruppe, som i videst udtrækning ikke kategorisk afviser ikke at stemme ved næste valg. Omkring hver femte afviser ikke, at de ikke skulle stemme næste gang. I modsætning til dem der mener dette, står en gruppe, der ikke føler sig presset af udenlandsk arbejdskraft og som føler, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. I figur 4 er de to grupper skitseret. De fordeler sig særligt ud fra uddannelsesbaggrund. Beregninger fra Cevea viser, at dem, der bekymrer sig om udenlandsk arbejdskraft, ikke føler at politikerne tager deres bekymringer alvorligt. 3

FIGUR 4: FORHOLD TIL POLITIK OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAAFT Udsagn Erhvervsfagligt uddannede Folk med lange videregående uddannelser Jeg er bekymret for udenlandsk 73 pct. 36 pct. arbejdskraft Politikerne beskæftiger sig med de 23 pct. 50 pct. største problemer i samfundet Det er for mig ikke fjernt ikke at stemme 22 pct. 16 pct. Note: I alle tre tilfælde ovenfor er udsagnene testet for uafhængighed mellem udsagnet og uddannelsesbaggrunden ved brug af en chi-test. Den undersøger, om der er statistisk sikre forskelle i besvarelserne eller om de er tilfældigt fordelt. I alle tilfælde er besvarelserne statistisk sikkert forskellige ud fra uddannelsesbaggrund, og vi kan afvise, at der er uafhængighed mellem uddannelsesbaggrund og de forskellige udsagn. Kilde: Cevea på baggrund data fra jobindsats.dk Der er også en række andre uddannelsesgrupper. Folk med grundskole eller gymnasiet som sit højeste uddannelsesniveau ligner i højere grad de erhvervsfagligt uddannede, mens folk med videregående uddannelser i højere grad ligner dem med lange videregående uddannelser. Således ses det på tallene, at dem der føler sig presset, heller ikke føler sig hørt. De udfordringer, som udenlandske arbejdere skaber for det danske arbejdsmarked, kalder derfor på mere politisk opmærksomhed. Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft Frygten for at blive udkonkurreret af arbejdskraft fra udlandet er reel, hvis man kigger på udviklingen i antallet af udenlandske arbejdere i Danmark. Antallet har bevæget sig fra 131.000 personer i 2008 til 167.000 personer i starten af 2013, altså en stigning på næsten 28 pct. på bare fem år (jobindsats.dk). Stigningen er i høj grad en konsekvens af en markant stigning i østeuropæiske arbejdere; denne er vist i figur 5. Der ses en fordobling i antallet af arbejdere fra Østeuropa fra 25.000 til 51.000 personer (jobindsats.dk) 1. FIGUR 5: UDVIKLINGEN I ØSTEUROPÆISKE ARBEJDERE I DANMARK 2008-2013 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: Cevea på baggrund data fra jobindsats.dk 1 Østeuropa udgøres af Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Lithauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien 4

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft har således været støt stigende siden 2008. Danskernes frygt for at miste deres jobs, kan derfor siges at være velbegrundet, hvis det kan antages at udlændige bejler direkte til danskernes job. Uanset hvad, vil tilstrømningen betyde, at der bliver flere og flere om buddet på det danske arbejdsmarked. Stigningen i den østeuropæiske arbejdskraft har ikke ramt alle brancher lige hårdt, hvilket ses i figur 6. Her er udviklingen i forskellige brancher vist, både for den samlede beskæftigelse, for den østeuropæiske beskæftigelse, samt udviklingen i andelen de østeuropæiske arbejdere udgør af den samlede beskæftigelse. Særligt brancher som landbrug, skovbrug og fiskeri, bygge og anlæg, hoteller og restauranter, og rengøring har oplevet en markant vækst i andelen af Østeuropæisk arbejdskraft af den samlede beskæftigelse. Yderligere ses det, at den samlede beskæftigelse i Industri, Bygge og anlæg, samt Transport er faldet markant, mens antallet af østeuropæiske arbejdere i samme branche omvendt har været stigende. Indenfor de anførte brancher kan vi altså antage at det i høj grad er østeuropæere, der bliver bliver ansat, når danskerne mister deres arbejde. FIGUR 6: UDVIKLINGEN I ANTAL ØTEUROPÆISKE ARBEJDERE I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE 2008-2013 Brancher Ændring i samlet beskæftigelse (pers.) Ændring i antal østeuropæiske arbejdere (pers.) ændring i andel af østeuropæiske arbejdere (pct.point) Landbrug, skovbrug og fiskeri 405 3.622 12 Rejsebureauer, rengøring og anden -6.180 4.799 5 operationel service Hoteller og restauranter 573 2.027 4 Bygge og anlæg -31.960 3.059 3 Råstofindvinding 710 26 1 Vandforsyning og renovation -175 88 1 Information og kommunikation -4.701 552 1 Undervisning 9.396 678 1 Sundhed og socialvæsen 14.259 1.437 1 Industri -74.688 1.597 1 Transport -20.076 1.666 1 Energiforsyning -532 22 0 Handel -28.519 1.769 0 Finansiering og forsikring -5.223 11 0 Ejendomshandel og udlejning -899-22 0 Videnservice 2.900 623 0 Offentlig administration, forsvar 277 534 0 og politi Kultur og fritid 83 251 0 Andre serviceydelser mv. -1.064 277 0 Kilde: Cevea på baggrund data fra jobindsats.dk og Danmarksstatistik Når danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft er en udfordring for det danske arbejdsmarked, så virker det velbegrundet, hvis man kigger på en række udvalgte brancher. Udviklingen i den samlede 5

beskæftigelse over for udviklingen i antal af østeuropæiske arbejdere viser yderligere, hvordan nogle brancher er mere truet end andre. Årsagen til at 73 pct. af dem med erhvervsfaglige uddannelser, ser udenlandsk arbejdskraft som en udfordring, mens kun 36 pct. af dem med lange videregående uddannelser føler sig udfordret, kan dermed antages at hænge sammen med de brancher hvori medarbejderne er tættest på truslen. Social dumping kræver ekstra opmærksomhed Når der bliver spurgt om hvad social dumping egentlig er, kan man kigge nærmere på tallene i forrige afsnit. Social dumping handler om, hvad udenlandsk arbejdskraft gør ved vores arbejdsmarked. Ikke fordi udenlandsk arbejdskraft i sig selv er et problem, men fordi de virksomheder, der bruger den, i høj grad stadig ikke evner at følge de danske regler i tilstrækkeligt omfang. Under den sidste koordinerede aktion d. 5.september mod social dumping foretaget af SKAT, Arbejdstilsynet og politiet viste det sig, at problemerne med dårlige arbejdsforhold for udenlandske arbejdere langt fra er løst. Aktionen var rettet mod udenlandske virksomheder inden for byggebranchen og det grønne område og bestod af i alt 93 kontrolbesøg. Resultatet blev 57 anklager for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, og syv udenlandske virksomheder var ikke anmeldt korrekt i RUT 2 (SKAT pressemeddelelse). På den baggrund synes det åbenbart at danskerne oplever social dumping, som et konkret og reelt problem. Vi har derfor brug for en øget indsats mod brugen af udenlandsk arbejdskraft, så vi kan sikre, at den unfair konkurrence danskerne oplever, når virksomheder udnytter billig udenlandsk arbejdskraft ved at sænke standarden for arbejdsforhold i Danmark. I stedet skal vi tilbyde de udlændinge, der vælger at komme til Danmark for at arbejde, ordentlige forhold, der lever op til den standard, det danske arbejdsmarked burde have. i Metode Analyseinstituttet Userneeds har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Userneeds Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i juni 2013. Kilder: Jobindsats.dk (2013) (http://www.jobindsats.dk/sw9795.asp) Pressemeddelelse fra SKAT (sep. 2013) (http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2131479&vid=0) Ugebrevet A4 (20. sep. 2013) (http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/201338/fredag/ser_stort_paa_arbejdsmiljo.aspx) 2 RUT: Registret for Udenlandske Tjenesteydelser 6