Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden 30.08.2016 Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen 1
Den tøvende start (1964-) Det først center i Danmark Tingene tager fart (1974-) Permanentgørelse Kort historie Internationaliseringen (1982-) Ekstensivt internationalt samarbejde Strukturen kommer på plads (1990-) Stort netværk BiomarCaRE Chances Fast bevilling (1996-) Og lokaler spirende forskningsinstitution Navlesnoren klippes (2002-) Virksomhed i Københavns Amt Region H (2007-) Decentral enhed (KPU, KPUK, CSU)
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Mission At være et videns- og forskningsmiljø inden for folkesundhed At fremme folkesundheden gennem forskning i forekomst af sygdom, sygdomsårsager, patientforløb, konsekvenser af sygdom, effekt af interventioner samt modeller for implementering. At formidler forskningsbaseret viden og præge debatten om folkesundhed både nationalt og internationalt. At yde forskningsbaseret rådgivning af regioner og kommuner 3
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Strategi Integrere basalforskning, klinisk forskning og samfundsforskning. Hvilke faktorer giver sygdom i befolkningen hos borgeren i nærmiljøet lovgivning nationalt og internationalt niveau Hvilke faktorer giver gode og dårlige patientforløb hos patienten i organisationen i behandlingen Kan det undgås (sundhedsfremme og forebyggelse) hvad virker? kan det implementeres i dagligdagen? 4
Enhedschef Torben Jørgensen Ledelsen består af: Enhedschef Fire sektionschefer Chefsekretær Birgitte Pickering Regnskabsmedarb. Joan M. Hansen Sektion for Befolkningsbaseret Epidemiologi Allan Linneberg Sektion for Klinisk Epidemiologi Charlotte Cerqueira Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse Ulla Toft Sektion for Statistik og Data Carsten Agger
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hovedformålet er at nedbringe sygdomsbyrden i samfundet Vi har i dag stor viden om årsager til sygdomme og dårlige patientforløb Tobak, alkohol, manglende bevægelse og dårlig mad (sukker, salt, fedt, junk-food) Vi kan derfor nedbringe sygdomsbyrden i samfundet Mindske belastningen af sundhedsvæsenet Spare på udgifter til sundhedsvæsenet 6
Patientforløb (Klinisk epidemiologi) FCFS med fra starten Klaringsrapport NIP I dag mere end 20 kvalitetsdatabaser Et af tre kompetencecentre for epidemiologi og biostatistik Landsdækkende faglig enighed stærkt nationalt netværk sikrer konsensus om måling af kvalitet Sikrer valide data til at følge udviklingen i kvalitet Binder bro mellem klinikere og forskningsinstitutioner Lang tradition for at genanvender data til at besvare forskningsspørgsmål
Årsager til den sociale ulighed i 30-dages dødelighed efter operation for tarmkræft? Livsstil Comorbiditet Stadie Operationstype Kirurgens specialiserings grad Uddannelse 30-dages dødelighed Alder, køn, årstal for operationen Frederiksen B 2003
Forebyggelse og sundhedsfremme Med i FCFS strategi siden midten af 90 erne 1990 erne PRECARD HeartScore Verdens første pc-baserede interaktive program (baseret både på observations- og interventionsstudier) Afprøves i Inter99 61.000 personer Ingen effekt på befolkningen Spild af penge Stoppet indførelsen i DK
Valg af adfærd er meget komplekst Det er ikke rimeligt at forvente at folk ændrer deres adfærd når omgivelserne ikke opmuntrer eller direkte modvirker sådanne ændringer (Schmid 1995) Land Region Kommune Lokalsamfundsprojektet SoL kombinerer strategierne Stor viden Stor mediedækning Ændret salg Boligområde Omgangskreds Individ
Hvad har vi lært? Individer kan ikke betragtes isoleret når vi taler sundhedsfremme Påvirkning af strukturen har enorm effekt Fx fødevareberigelse, afgifter, subsidier, ændringer i lokalsamfund Inddrage det politisk/administrative system Det hjælper ikke at gøre en rask borger til en patient (fx ved screening) Gener Individ lokalsamfund Folketing EU
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Bedrer strukturen et patientforløb? 12 Hvis områder som tobak og alkohol nedreguleres: Færre komplikationer til kirurgiske indgreb Mere optimal medicinsk behandling Bedre behandlingsresultater af psykiatriske patienter Bedre lokale rammer for sund levevis Færre syge Lettere at gennemføre rehabilitering (livsstilssamtaler virker ikke isoleret, men sammen med strukturelle tiltag) Mindre social ulighed
Hvor peger pilen hen? De kendte sygdomme (CVD, diabetes etc.) Forekomsten kan halveres vi skal i gang Dårlige patientforløb kan reduceres Kræver politisk mod De mindre kendte og nye sygdomme fx Allergi/astma og (andre) autoimmune sygdomme Funktionelle lidelser (fx kronisk træthed) DanFunD-studiet (funktionelle lidelser) Knap 10.000 personer undersøgt Stort interdisciplinært samarbejde Første data på vej Egen læge: 10 % mænd og 16 % kvinder har en funktionel lidelse
Publikationer 1964-2016 Mere end 3.000 videnskabelige artikler Mere end 160 ph.d./disputats afhandlinger www.fcfs.dk