National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

National handlingsplan for styrkelse af tosprogede elevers faglighed Indledning En af folkeskolens helt store udfordringer er at løfte fagligheden hos de tosprogede børn. Undersøgelser viser, at denne gruppe fortsat klarer sig markant dårligere end danske elever, og det kræver en særlig indsats at sikre, at de tosprogede elever forlader folkeskolen med færdigheder, motivation og lyst til fortsat uddannelse. De dårlige faglige færdigheder skaber risiko for, at en alt for stor andel tosprogede børn på sigt bliver blandt de voksne, der udgør samfundets marginaliserede gruppe, isolerede i et parallelsamfund og uden chance for at skaffe sig de færdigheder, der skal til for at komme tilbage på sporet mod selvforsørgelse og medindflydelse i det danske samfund. PISA Etnisk 2009 viser, at 38 pct. af de tosprogede elever forlader skolen uden funktionelle læsefærdigheder. I 2000 var det samme tal 49 pct., så der er sket en forbedring på 22 procent, men det er altså stadig næsten to ud af fem af de tosprogede elever, der, når de forlader folkeskolen, mangler basale færdigheder, der er nødvendige for at tage en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser samtidig, at der har været en tilbagegang i matematikscoren på 2 pct. hos de tosprogede elever. Indvandrerelevernes læsefærdigheder falder signifikant på skoler med over 10 pct. tosprogede elever og elevernes læsefærdigheder falder drastisk, når andelen af elever med indvandrerbaggrund kommer op over 60 pct. 1 Det er særligt 2. generation, der påvirkes af andelen af tosprogede på skolen. På skoler med under 20 pct. tosprogede læser 2. generation bedre end 1. generation. På skoler med mere end 20 pct. tosprogede læser 2. generation ikke bedre end 1. generation. Forskellen imellem 1. og 2. generation er således forsvundet, når andelen af tosprogede overstiger 20 pct. PISA Etnisk viser i øvrigt, at læsefærdighederne hos elever uden indvandrerbaggrund falder signifikant, når over 40 pct. af eleverne har indvandrerbaggrund. Der er behov for yderligere handling her og nu, hvis vi ikke fortsat skal tabe de tosprogede elever fagligt. Præstationsgabet mellem tosprogede og danske elever er blevet mindre i de seneste år, men det er stadig alt for stort. Vi skylder de tosprogede elever en særlig indsats så, at også de rustes til at klare den ungdomsuddannelse, der er vejen til en tryg tilværelse med job og økonomisk frihed. For at Danmarks folkeskole kan blive blandt verdens bedste, og vi kan nå målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det en forudsætning, at præstationsgabet mellem danske og tosprogede elever lukkes. Med regeringens udspil Ghettoen tilbage til samfundet gives kommunerne de nødvendige redskaber til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de tosprogede elever. Statens tilsyn skærpes i øvrigt i forhold til skoler med mange tosprogede elever. Med udspillet Faglighed og frihed skal den generelle faglighed og evalueringskulturen i skolen styrkes. Til sammen vil initiativerne i de to udspil på sigt skabe en bedre kvalitet i undervisningen, hvor det sikres, at alle elever når et højt fagligt niveau. 1 I undersøgelsen er skoleandelen beregnet ud fra skolelederens opgørelse af elevfordelingen i 9. klasse. 1

Men det er nødvendigt at supplere disse mere langsigtede tiltag med initiativer, der virker her og nu. Der er på den korte bane behov for at stille skarpt på de tosprogede elevers resultater. De skal følges tæt, så der opnås forbedringer hvert år. Der skal fokus på udviklingen i elevens, klassens og skolens resultater. Undervisningsministeren vil sikre, at der ikke er et eneste tosproget barn, som overses det skal ikke kunne undskyldes med manglende viden om resultater, når den tosprogede elev ved folkeskolens afslutning står med elendige karakterer og ringe lyst til at fortsætte på skolebænken. Det er vores fælles pligt, stat og kommuner, at tage vare på de tosprogede elevers fremtid ved at garantere dem de basale færdigheder, der skal til, for at de kan bidrage og deltage som ligeværdige borgere i det danske samfund. Af kommuneaftalen for 2012 fremgår det, at regeringen og KL allerede er enige om at have særlig opmærksomhed på, at det faglige niveau for tosprogede elever hæves. Den afgørende forudsætning for at præstationsgabet kan lukkes er netop, at stat og kommuner i fællesskab erkender problemets enorme omfang, og nødvendigheden af en hurtig fælles indsats. Vi skal nå langt og tiden er knap, så vi må sigte højt med ambitiøse og detaljerede fælles mål for de tosprogede elever. Undervisningsministerens nationale handlingsplan Ministeren iværksætter en handlingsplan med fem initiativer, der tilsammen vil medvirke til at forbedre de tosprogede elevers resultater: 1. Et skærpet tilsyn med kvaliteten i folkeskolen med særligt fokus på de tosprogede elever. 2. En årlig præstationsanalyse af de tosprogede elevers faglige resultater. 3. Et forpligtende samarbejde om konkrete faglige mål med udvalgte folkeskoler der har særligt store udfordringer i forhold til at styrke fagligheden blandt tosprogede elever. 4. En kortlægning af indsatser og metoder på udvalgte skoler, hvor de tosprogede elever har særligt gode resultater. 5. En forlængelse af Tosprogs-Taskforcen. Initiativ 1. Et skærpet kvalitetstilsyn med særligt fokus på de tosprogede elever i folkeskolen Resultaterne af PISA Etnisk 2009 nødvendiggør, at barren for, hvornår skolerne gør det godt nok, hæves. Et skærpet tilsyn med kvaliteten i folkeskolen skal fremover sikre, at kommunerne i højere grad end i dag stilles til regnskab for skolernes dårlige resultater. Kun hvis kvaliteten er i orden på samtlige af landets skoler kan det sikres, at alle børn, både danske og tosprogede, kan forlade skolen med tilstrækkelige faglige forudsætninger til videre uddannelse. Kommunerne skal fortsat via kvalitetsrapporten og skolernes resultater løbende følge med i, om de lokale skoler gør det godt nok. Er dette ikke tilfældet, skal de gribe ind. Kommunerne har i dag for lidt fokus på den del af deres arbejde. Et skærpet tilsyn fra Undervisningsministeriets side skal både identificere de dårlige skoler og minde kommuner og skoler om, at det er deres ansvar at sikre den gode kvalitet på alle lokale skoler. I kvalitetsrapporten skal kommunerne allerede i dag oplyse, hvordan elever, der undervises i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til den samlede gruppe elever. Men at syn- 2

liggøre præstationsgabet er ikke i sig selv nok. Skoler og kommuner må også bruge informationen til at opstille mål for forbedringer og iværksætte initiativer for at nå disse mål. Faktaboks: Undervisningsministerens kvalitetstilsyn Undervisningsministeren fører ifølge folkeskoleloven et tilsyn med udviklingen i den faglige kvalitet i folkeskolen. Ministeren kan i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre det faglige niveau. Hidtil har kvalitetstilsynet koncentreret sig om skolernes resultater under ét. Der har således ikke været særligt fokus på udvalgte elevgrupper som fx de tosprogede elever. Tilsynet har blandt andet vurderet skolernes faktiske afgangskarakterer, afgangskarakterer i forhold til elevernes baggrund og overgangsfrekvenser. Kun i tilfælde, hvor skolernes resultater lå i den absolutte bund, er iværksat dialog med den enkelte kommune, og ministeren har endnu ikke pålagt en kommune at udarbejde en handlingsplan. I forhold til afgangskaraktererne har det fx været skoler, der i to ud af de fire fag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi lå i den laveste ene procent i landet i det seneste år samt i et eller flere af de tre forudgående år. Undervisningsministerens forslag Det eksisterende kvalitetstilsyn skærpes, således at flere skoler og kommuner vil være i tilsynets søgelys. Grænsen i tilsynet løftes, således at der fremover indledes dialog med kommuner med skoler, der vedvarende ligger blandt de laveste 5 procent i landet, og hvor der ud fra en samlet betragtning er tale om vedvarende dårlig kvalitet. De tosprogede elevers resultater vil blive et særskilt fokusområde for kvalitetstilsynet, herunder i forhold til skoler med en stor andel af tosprogede, hvor resultaterne i mange tilfælde er særligt dårlige. Tilsynet med de tosprogede elevers resultater vil være et supplement til det eksisterende tilsyn. Kvalitetstilsynet vil således specifikt undersøge, om de skoler, der i øvrigt har tegn på vedvarende dårlig kvalitet, lykkes med at styrke de tosprogede elevers resultater. Herudover vil der fremover være et særligt fokus på tosprogede elever i kommunernes kvalitetsrapporter, jf. regeringens ghettoudspil 2. Initiativ 2. En årlig analyse de tosprogede elevers resultater Vi mangler viden om udviklingen i de tosprogede elevers faglighed. Det er ikke godt nok, at det kun er hvert tredje år i forbindelse med PISA undersøgelserne, at vi får et mere præcist billede af, hvordan de tosprogede elever klarer sig i skolen. Om det går fremad eller tilbage. Udviklingen må i de kommende år følges langt tættere. Der er behov for et nationalt overblik, hvor vi kan følge den faglige udvikling hos de tosprogede elever på baggrund af flere resultater. 2 En ændring af bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen vil kunne træde i kraft fra skoleåret 2012/13. 3

Med mere viden om hvordan det går, vil det være lettere at sætte ind i tide, hvis udviklingen går for langsomt. Det vil også gøre det lettere at identificere, hvor skolerne gør det godt, og hvor der skal gøres mere for at styrke de tosprogede elever fagligt. Undervisningsministerens forslag Undervisningsministeriet vil fremadrettet årligt udarbejde en landsdækkende præstationsanalyse af de tosprogede elever i folkeskolen. Hensigten med analysen er at give politikere, kommuner, skoleledere, lærere og forældre viden om, om vi er på rette spor i indsatsen over for de tosprogede elever. En årlig præstationsanalyse Til analysen kan anvendes de tilgængelige data om skolernes faktiske og korrigerede resultater i forhold til Afgangskarakterer. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Resultaterne af de nationale test. Uddannelsesparathedsvurderingen. Oplysningerne om skolernes resultater kobles fx til koncentrationen af tosprogede på skolerne, oplysninger om elev- og lærerfravær, lærernes undervisningsfrekvens, linjefagsdækning, elevvandringer, planlagte og afholdte timer i dansk som andetsprog eller andet, der kan have relevans. Analysen opdeles på danskere uden indvandrerbaggrund, indvandrere og efterkommere 3 for at det kan belyses, om den faglige udvikling for både indvandrere og efterkommere går i den rigtige retning. Både folkeskoler og frie grundskoler vil indgå i den årlige afrapportering. Det er væsentligt, at også de frie grundskoler løfter deres del af ansvaret med at lukke præstationsgabet mellem danske og tosprogede elever. Analysen skal hjælpe regeringen og kommunalpolitikere til at sætte rettidigt ind og træffe vanskelige beslutninger om en eventuelt skærpet indsats i forhold til de tosprogede elever. Skoler og forvaltninger vil kunne bruge resultaterne til at se på, om den lokale udvikling følger resten af landets, eller om der er behov for en særlig lokal indsats for at styrke tosprogede elever. Initiativ 3. Forpligtende aftaler med udvalgte skoler om styrket faglighed for tosprogede elever Opgaven med at styrke de tosprogede elevers faglighed kan være særligt vanskelig nogle steder. På nogle skoler er andelen af tosprogede så høj, at det giver så store udfordringer i undervisningen, at der er behov for helt særlige initiativer. 3 Denne opdeling knytter sig til statistiske analyser, hvor oplysningen skabes på baggrund af cpr-nummeret. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende: o indvandrer, hvis personen er født i udlandet o efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 4

For udvalgte skoler med en særligt høj andel tosprogede elever og meget dårlige faglige resultater vil Undervisningsministeren i fællesskab med skolerne sætte konkrete forbedringsmål, der forpligter skolerne til at lukke gabet mellem tosprogede og danske elever. Undervisningsministerens forslag Der indgås i en treårig periode forpligtende samarbejder med udvalgte skoler, der har særlige udfordringer i forhold til de tosprogede elevers faglige niveau. I aftalen skal der opstilles konkrete forbedringsmål for udviklingen i de tosprogede elevers faglighed i sammenligning med landsgennemsnittet og de danske elevers landsgennemsnit. Mere præcist skal der sættes mål for Afgangskarakterer. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. Resultaterne af de nationale test, herunder også de frivillige test i dansk som andetsprog. I kontrakten samles nationalt sammenlignelige, objektive resultatdata for elevernes faglige præstationer for de deltagende skoler. På baggrund af den enkelte skoles udgangspunkt opsættes ambitiøse resultatmål for den forbedring, skolen skal nå inden for de kommende tre år i perioden 2011-2014 med specifikke delmål for hvert år. Det er afgørende, at elevernes faglige resultater ikke blot følges med afgangsprøveresultaterne, fordi vi ved, at det allerede der er for sent at sætte ind. Resultaterne af læsetesten i de nationale test der obligatorisk aflægges fire gange i skoleforløbet, nemlig i 2., 4., 6. og 8. klasse, vil således være et væsentligt omdrejningspunkt for, at progressionen for den enkelte elev og klasse/årgang kan følges. Der vil i kontrakten være fokus på effekten af undervisningen. Kontrakten vil derfor ikke indeholde procesmål. I kontrakten redegøres der for, hvilke redskaber skolen vil anvende for at styrke de tosprogede elevers faglighed, idet redskaberne udvælges på baggrund af en vurdering af, hvad der skal til for at styrke fagligheden hos den aktuelle elevgruppe. Et sted er der måske behov for at styrke skole-hjemsamarbejdet med familieklasser og it-bistand til forældrene. Et andet sted vil det være undervisningsassistenter ind i klassen eller efteruddannelse af lærerne i naturfag, der er de nødvendige håndtag, der skal skrues på. Høj koncentration af tosprogede elever har en negativ effekt på både danske og tosprogede elevers faglige resultater. Initiativet retter sig derfor mod skoler med en høj andel af tosprogede elever og dårlige faglige resultater. De skoler, der indgår i initiativet er udvalgt blandt alle de skoler i landet, der har afgangselever, som ikke kun er 10.-klassestilbud og som har mindst 40 pct. elever med indvandrerbaggrund 4 4 Ved denne udvælgelsesmetode kan der være et vist sammenfald med de kommuner, der identificeres i ministerens tilsyn med udviklingen i kvaliteten i folkeskolen, jf. initiativ 1 i den nationale handlingsplan. Skoler, der ikke har afgangselever, indgår ikke i udtrækket. 5

Skolerne opfylder tre ud af følgende fire kriterier: 1. Overgang til ungdomsuddannelse: Under 80 pct. af elever med indvandrerbaggrund går på en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter de har taget afgangsprøven i 9. klasse. 2. Karaktergennemsnit i de bundne fag i afgangsprøverne: elever med indvandrerbaggrund har under 4,5 i gennemsnit. 3. Karaktergennemsnit i læsning i afgangsprøven: elever med indvandrerbaggrund har 3 eller derunder i gennemsnit. 4. Mindst 10 pct. af de karakterer, som elever med indvandrerbaggrund har fået ved afgangsprøverne er 00 eller -3 svarende til ikke-bestået andre steder i uddannelsessystemet. Følgende 14 skoler opfylder disse kriterier 5 : Skole Kommune Charlotteskolen Høje-Taastrup Gildbroskolen Ishøj Klostervængets Heldagsskole København Hillerødgades Skole København Tingbjerg Skole København Blågård Skole København Grøndalsvængets Skole København Bavnehøj skole København Rådmandsgades Skole København H. C. Andersen Skolen Odense Nørrevangsskolen Slagelse Tovshøjskolen Århus Ellekærskolen Århus Skjoldhøjskolen Århus Samtlige seks kommuner er i øvrigt ghettokommuner. Bonus til skolerne Der afsættes en samlet pulje på 42 millioner kr. til de skoler, der ønsker at indgå en kontrakt. Skolen tilbydes i alt 1 million om året i de tre år aftalen løber til at sikre den faglige udvikling. Der ydes et opstartsbeløb til skolerne. Herefter udbetales pengene som bonus for, at skolen har nået de mål, der er fastsat i den forpligtende aftale. Hjælp til skolerne For at kunne opstille relevante ambitiøse mål for de tosprogede elevers faglige udvikling, er det nødvendigt med præcise og detaljerede data om fagligheden. Skolerne har indtil nu manglet nogle af de centrale data, der skal til for at følge de tosprogede elevers faglighed helt tæt. 5 Hummelhaveskolen i Odense Kommune opfylder ligeledes udtrækskriterierne, men skolen er planlagt lukket i sommeren 2011. 6

Staten vil som en hjælp til skolerne stille nye oplysninger til rådighed: Testresultater på klasseniveau for de tosprogede elever i sammenligning med de danske elever i klassen, skolen, kommunen og landets gennemsnit. En beregnet socioøkonomisk reference for de tosprogede elevers afgangskarakterer, der sammenholdes med de tosprogede elevers faktiske karaktergennemsnit. Herved kan det belyses, hvordan skolen klarer sig i sammenligning med andre skoler med et lignende elevgrundlag. Disse data stilles årligt til rådighed for skolerne i en samlet oversigt, hvoraf graden af målopfyldelse for samtlige mål, der er opstillet for skolen også fremgår. Ved dispensationer gives skolerne lov til at anvende de redskaber, der ligger i regeringens folkeskole- og ghettoudspil, så de kan gå i gang med det samme. Skolerne bør have den nødvendige frihed til at organisere undervisningen mest hensigtsmæssigt i forhold til de tosprogede elever. Hvis skolerne har brug for flere dispensationer, vil undervisningsministeren se positivt på dette. Undervisningsministeriet vil tilbyde skolerne vejledning, hvis der er behov. Ministeriet driver for satspuljemidler Tosprogs-Taskforcen, der på baggrund af eksisterende viden og erfaringer blandt andet vejleder kommuner landet over om, hvordan fagligheden for de tosprogede elever bedst kan styrkes. Tosprogs-Taskforcens rådgivning stilles til rådighed for de skoler, der indgår kontrakter. Tosprogs- Taskforcens pædagogiske konsulenter er eksperter på, hvad der skal til, for at præstationsgabet mellem danske og tosprogede elever lukkes. Skolerne skal sikre, at arbejdet med at sætte mål og iværksætte specifikke indsatser dokumenteres systematisk. Her ud over er skolerne forpligtet til løbende at tilvejebringe dokumentation om fremdriften i de lokale indsatser, således at dokumentationen løbende kan offentliggøres på ministeriets og skolens hjemmeside. Initiativ 4. Metoder og indsatser på skoler med højt præsterende tosprogede elever Rundt omkring i landet er der skoler med mange tosprogede elever, som gør et fantastisk stykke arbejde, og som lykkes med at styrke de tosprogede elever til trods for store faglige udfordringer. Vi kan lære meget af disse skoler i forhold til, hvad der virker, når det handler om at sikre de tosprogede elevers faglighed. Undervisningsministeren iværksætter derfor en effektmåling/kortlægning af indsatser og metoder på udvalgte skoler med en høj andel tosprogede elever, hvor de tosprogede elever har særligt gode resultater. Formålet er at få identificeret hvilke redskaber, der i særligt høj grad anvendes, hvilke faglige kompetencer disse skoler råder over, hvordan skole-hjemsamarbejdet er organiseret osv. Resultaterne af kortlægningen skal blandt andet komme de skoler, der indgår i de forpligtende samarbejder i initiativ tre til gode. Formandskabet for Skolerådet igangsætter i øvrigt i sommeren 2011 en undersøgelse, der har til formål at identificere god praksis på tosprogsområdet. Projektet gennemføres i tre faser. Den første fase inde- 7

holder kortlægning og analyse af forskellige indsatser for tosprogede elever. Fase 2 omhandler igangsættelse af kontrollerede forsøg i et udvalg af kommuner og skoler, mens fase 3 omhandler formidling af god praksis. Det sikres, at de skoler, som undervisningsministeren indgår forpligtende kontrakter med, jf. initiativ 3, vil kunne få glæde resultaterne af undersøgelsen. Initiativ 5. Forlængelse af Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce Tosprogs-Taskforcen blev etableret i 2008 for satspuljemidler. Tosprogs-Taskforcen giver både landsdækkende rådgivning og samarbejder med fem specifikke kommuner om at styrke fagligheden hos de tosprogede elever. Tosprogs-Taskforcen indsamler viden om, hvad der virker i kommuners og skolers arbejde med at styrke tosprogede elevers faglighed og udvikler konkrete redskaber til området. I 2010 lancerede taskforcen blandt andet kampagnen To sprog én udfordring, hvor mere en 160 skoler fra over 40 forskellige kommuner har tilmeldt sig. Skolerne får blandt andet hjælp til at udarbejde en handlingsplan for, hvordan det faglige niveau for de tosprogede elever kan styrkes på skolen. Taskforcens bevilling udløber medio 2012. Midtvejsevalueringen af taskforcen fra 2010 viser, at arbejdet i de fem samarbejdskommuner har givet gode resultater men også, at der er et stykke vej igen. Der er brug for at intensivere og udbrede rådgivning til skoler og kommuner om, hvad der virker, og hvordan udfordringen med at styrke de tosprogede elevers faglighed kan gribes an. Undervisningsministeren vil derfor i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2012 søge satspuljepartiernes tilslutning til, at Tosprogs-Taskforcens bevilling forlænges i en 3-årig periode. 8

Bilag. Iværksatte og planlagte initiativer Iværksatte initiativer Fremrykket og obligatorisk sprogstimulering til alle tosprogede småbørn med behov herfor fra 3 års alderen (Lovændringer gennemført i 2002 og 2004). Med en lovændring i 2010 blev sprogstimulering af alle småbørn samlet i et fælles regelsæt. Styrket dansk som andetsprog for tosprogede elever i folkeskolen, herunder udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen. (Lovændringer gennemført i 2005) Reform af pædagog- og læreruddannelsen, som bl.a. vil sikre, at nyuddannede pædagoger og lærere har viden om sprogstimulering og undervisning af tosprogede elever. (Lovændring gennemført i 2006) It-baserede test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin. Materialet stilles til rådighed for kommunerne. (Stilles til rådighed for kommunerne i skoleåret 2010/2011) Etablering af en Tosprogs-Taskforce i forlængelse af projekt Dette virker på vores skole. Tosprogs-Taskforcen er etableret i november 2008 og arbejder for at højne de faglige kvalifikationer hos tosprogede elever i grundskolen, således at disse kan påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. (2008 medio 2012) Regeringen har derudover taget en række initiativer for at styrke fagligheden i folkeskolen, som også vil gavne de tosprogede elever. Der er tale om bl.a. følgende: Skolerne skal inddrage bindende trin- og slutmål for folkeskolens fag i vurderingen af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Evalueringen er styrket bl.a. med obligatoriske nationale test og udarbejdelse af elevplaner. Kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter bl.a. med fokus på indsatsen vedrørende dansk som andetsprog. Folkeskolens afgangsprøver er gjort obligatoriske. Der er afsat midler til flere timer i en række fag og til efteruddannelse af lærere og ledere. Fælles mål er revideret for alle folkeskolens fag. (Offentliggjort august 2009) Initiativer i faglighed og frihed og Ghettoen tilbage til samfundet Læseløftet: et skærpet fokus på læsning igennem hele skoleforløbet med udvikling af redskaber og særlig støtte til de, der har vanskeligheder tidligt i forløbet (Faglighed og frihed). Målrettet efteruddannelse af lærerne, styrket integrationsindsats i skolen med skærpet tilsyn på skoler med mange tosprogede, øgede frihedsgrader til skoler i ghettoområder (styrket mulighed for at skabe en hensigtsmæssig elevfordeling og for at oprette heldagsskoler), styrket undervisning i dansk som andetsprog (herunder i grunduddannelsen af lærere)og et større ansvar over på de frie grundskoler (Faglighed og frihed og Ghettoen tilbage til samfundet). Opprioritering af skole-hjem-samarbejdet blandt andet ved forsøg med familieklasser (Faglighed og frihed). En lang række initiativer i Faglighed og frihed målrettet en styrket almenundervisning: En præcisering af folkeskolens mål Flere timer Linjeopdelt udskoling Strategi for anvendelse af it i skolen. Mere støtte til talentudvikling Styrkede kompetencer hos lærere og leder herunder uddannelse af flere ressourcepersoner. Frihed til kommunerne mhp. at give mulighed for at skolen kan indrettes mest hensigtsmæssigt i forhold til at skabe resultater. Her ud over retter flere initiativer i Faglighed og frihed sig mod forskning og bedre resultatdata: Mere forskning om, hvad der virker i praksis Nye data om elevtilfredshed og elevtrivsel Skærpet fokus på fravær Mere dokumentation af resultater 9