BIBLIOTEKSSTYRELSEN NYT FRA NYHAVN B I B L I O T E K S S T Y R E L S E N N U M M E R 3. S E P T E M B E R 2 O R I E N T E R E R 0 0 2. 1 2. Å R G A N G Tema: CB reform BS Ledermøde 2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek
NYT FRA NYHAVN Nr. 3 2002 12.årgang Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon 33 73 33 73 33 73 33 22 (Biblioteksafgiften) Telefax 33 73 33 72 33 73 33 21 (Biblioteksafgiften) Internet E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Reklame & Marketing Tryk: Trøjborg Bogtryk A/S Oplag 3.000 ISSN 0903-6342 Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna C.Rasch (red.) Vibeke Cranfield (red.sekr.) Charlotte C. Pedersen Herluf Henneberg Pedersen Tove Marie Andersen Foto: Tao Lytzen Redaktionen er afsluttet 15.september 2002 Publikationen kan også hentes på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Indhold DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov 3 Tema: CB reform 4-9 CB kontrakter for 2003 og rammevilkår 2004-2007 4 Musikoverbygning 7 Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder 8 Velkommen til Ledermøde 2002! 10 Fremtidige fælleskatalogfunktioner 11 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget,on time 12 Tidsskrifter på deff.dk 17 Udkast til lov om ændring af ophavsretsloven sendt til høring 18 bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade 20 Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne 21 Biblioteksafgift for faglitterære værker 22 Internationalt 24 Info 26 Puljer 28 Publikationer 30 Personnyt 31 Ved Helsingør Centralbibliotek
Kommentar: Jens Thorhauge DEF i drift! På regeringens forslag til finanslov Det var med stor glæde at jeg tirsdag den 27. august kunne konstatere at DEF optræder på regeringens forslag til finanslov for 2003. På den ene side bør det ikke være overraskende i betragtning af de overbevisende resultater forskningsbibliotekerne har skabt gennem samarbejdet i DEF, men i en tid med besparelser og hårde prioriteringer er der virkelig grund til at glæde sig over at DEF er et af de initiativer som regeringen har valgt at prioritere i Finanslovsforslaget. Såfremt forslaget vedtages uden ændringer på dette område, vil DEF overgå fra at være et projekt til permanent drift. Det er endnu ikke fastlagt hvordan DEF skal organiseres fremover, men der vil formentlig fortsat være et koordinationsudvalg med repræsentanter fra ministerierne, en styregruppe og et sekretariat placeret i Biblioteksstyrelsen. Koordinationsudvalget vil fastlægge retningslinjerne for styregruppens sammensætning i løbet af efteråret. Jeg forestiller mig at de gode samarbejdsfora der er i funktion, blandt andet på et område som valg af licenser, vil fortsætte. I forslaget til Finansloven optræder DEF med en bevilling for 2003 på 11,6 mio. kr., i 2004 er det 14,4 mio. kr. og derefter 13 mio. kr. pr. år. Det er det beløb der er beregnet til at sikre videreførelse af en række kerneopgaver. Slår man op i FFL 2003, skal man være opmærksom på at det store beløb der optræder på indtægtssiden, er en regulær gennemfakturering af bibliotekernes egenbetaling af licenserne. Fremover vil det som det er tilfældet i dag være bibliotekerne selv der betaler den store del af regningen for licenserne. DEF vil således have en mindre bevilling end den gennemsnitlige årlige bevilling i projektperioden. En af de tunge opgaver der bortfalder er økonomisk tilskud til opgradering af bibliotekssystemer. For den givne bevilling vil vi kunne fortsætte håndteringen af licenser der er DEFs primære opgave. Desuden vil arbejdet med national infrastruktur fortsætte. Her vil den nyåbnede nøgle, LDAP, være et centralt element. Den Danske Forskningsdatabase fortsætter ligeledes, og der vil være et beløb til retrokonvertering af kataloger. Endelig må det forventes at der gives support og værktøjer til fagportaler. Hvad vi ønsker os i DEF er udover finanslovsbevillingen penge til projekter. Styregruppens formand Kim Østrup peger på UMTS-midlerne som en mulig kilde til finansiering af projekter på i hvert fald tre områder: Der bør i DEF være et digitaliseringsprogram. Vi bør arbejde tæt sammen med bibliotekernes moderinstitutioner om projekter der udvikler e-læring og e-undervisning. Og vi bør arbejde på modeller for e-publicering for at skabe alternativer til den traditionelle - stadigt mere kostbare - publicering af forskningsresultater. I det hele taget vil det være vigtigt at der er midler til fortsat udvikling og der er læren fra DEF-projektet lige så klar som fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje: Projekter i bibliotekerne trækker udviklingen. Det er vigtigt at erindre sig at i de projekter der hidtil har været i DEF, er der reelt en betydelig egenfinansiering fra de medvirkende biblioteker. Det gælder for eksempel på fagportalområdet hvor der er medgået mange flere arbejdstimer end dem bevillingen har dækket. Sådan skal det naturligvis også være for DEF i drift. Med forslaget til Finansloven har både Regeringen og ministerierne sendt et klart signal om at de ønsker samarbejdet fortsat, og jeg er overbevist om at forskningsbibliotekerne og de øvrige deltagere i DEF-samarbejdet kan løse denne opgave. Sideløbende med DEF-opgaven vil Biblioteksstyrelsen i efteråret iværksætte et overordnet strategiarbejde for udviklingen af forskningsbibliotekerne generelt. Dette arbejde og DEF i drift vil være temaet for Danmarks Forskningsbibloteksforenings vinterkonference der i år i smuk overensstemmelse med samarbejdstankerne, arrangeres i et samarbejde med Biblioteksstyrelsen. Vi ser frem til løsning af opgaverne. 3
Tema: CB reform CB kontrakter for 2003 og rammevilkår 2004-2007 Jonna Holmga a rd Lars e n Kontrakter for 2003 Biblioteksstyrelsen har i løbet af maj og juni måned gennemført forhandlinger med de 16 centralbiblioteker om resultatkontrakt for 2003 og rammer for en kommende kontrakt for perioden 2004-07. Forhandlingerne har været gennemført under hensyntagen til en tidsplan hvorefter Biblioteksstyrelsen har lovet udmelding om de overordnede rammer fra 2004 pr. 1. juli 2002. År 2003 bliver et overgangsår mellem de gældende udviklingskontrakter og strukturreformen som træder i kraft fra 2004. Kontrakterne for 2003 er derfor udformet som et justeret tillæg til udviklingsko n t r a k t e rne for perioden 2001-02. Den væsentligste ændring består i at der er foretaget en reduktion af kontraktbeløbet (med friholdelse af personale) med henblik på at frigøre midler til en musikoverbygning. Samtidig får Lov om biblioteksvirksomhed fuld virkning fra 1. januar 2003 hvilket vil sige at overbygningsforpligtelsen kommer til at gælde alle materialetyper. De resultatmål der er opstillet i kontrakterne, er justeret som følge af disse ændringer. Til opbygningen af overbygningssamlinger (i fastform) på musikområdet under den ny struktur er de fire centralbiblioteker som er tildelt rollen som tovholdere, tildelt et ekstra beløb til musikindkøb. Det gælder Herning, Odense, Frederiksberg og Roskilde. Biblioteksstyrelsen har derudover friholdt et beløb til køb af nationale licenser til netbåren musik i tilfælde af at der bliver mulighed for at indgå sådanne aftaler. Som forberedelse til den ny struktur er det aftalt at der i 2003 skal gennemføres et projekt som skal belyse mulighederne for i højere grad end i dag at koordinere material evalget centralbibl i o t e ke rne imellem. Det nordjyske Landsbibliotek har påtaget sig at stå for gennemførelsen af projektet. De 10 niveau 1 og 2 biblioteker og Statsbiblioteket vil være deltagere. Der arbejdes nu løbende med at gøre alle kontrakter klar til underskrift. Når det er sket, vil de blive gjort tilgængelige på Biblioteksstyrelsens og de enkelte bibliotekers hjemmesider. Rammevilkår 2004-2007 En vigtig opfølgning på beslutningen om den ny overbygningsstruktur har været fastlæggelsen af ny betjeningsområder for den grundlæggende materialeforsyning. Dette er sket efter høring af kommunerne og er tidligere offentliggjort. (Se også særskilt omtale side 8). Et andet vigtigt element i reformen er ændring af kriterierne for tildeling af bevilling til grundydelserne som de 10 centralbiblioteker med brede materialesuppleringsfunktioner skal levere. På et møde mellem centralbibliotekarerne og Biblioteksstyrelsen i foråret hvor emnet blev diskuteret, var der enighed om at lægge større vægt på aktiviteter som fx interurbanlån end det hidtil har været tilfældet. Biblioteksstyrelsen har herefter udarbejdet en model hvor kriterier som antal kommuner, antal indbyggere, udlån af faste materialer, brug af elektroniske ressourcer og med den største vægt: interurbanudlån indgår. Modellen er blevet præsenteret for de enkelte centralbiblioteker under forhandlingerne og er blevet mødt med en bred accept. Enkelte kritikpunkter har dog givet anledning til justering, f.eks. medtages en informationstjeneste som en grundydelse for alle 10 centralbiblioteker med bred opgaveportefølje. En endelig udmelding af modellen afventer en finjustering af vægtningen på de enkelte parametre. Der er sat et arbejde i gang hen over efteråret om opgørelse af bibliotekernes online informationsressourcer. To arbejdsgrupper er nedsat, en af teknisk IT-kyndig karakter med et praktisk sigte og en af mere overordnet rådgivende karakter. Desuden ønskes en analyse af bibliotekernes fremtidige kørselsordning. Også her er en arbejdsgruppe nedsat. Biblioteksstyrelsens vision på området er at få en velsmurt kørselsordning der som en understøttelse af bibliotek.dk, betjener alle biblioteker. 4
Tema: CB reform De seks biblioteker med smal opgaveportefølje vil fra 2004 få en fast årlig bevilling på 750.000 kr. Hertil kan eventuelt føjes et beløb der er aftalt for ydelser der fastlægges via kontraktforhandlingerne. Det Sønderjydske Landsbibliotek er desuden tildelt en bevilling på 1 mio. kr. årligt til varetagelse af særlige opgaver i grænseregionen. Det er aftalt at de seks biblioteker sigter mod løsning af følgende opgaver: Med disse beslutninger, er centralbiblioteksreformen bragt et godt stykke videre mod realisering. Efterårets og vinterens arbejde skal gerne bringe de sidste overordnede rammer på plads så kontraktforhandlingerne kan gennemføres i 2003. Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa: varetagelse af grænseregionssamarbejde mellem en række biblioteker, herunder opbygning af en Grænseportal på internettet i samarbejde med en række andre institutioner i grænselandet. Aabenraa skal desuden have et landsdækkende ansvar for indkøb af materialer om Sønderjylland. Endelig er det tanken at bibliotekets samlinger skal stå til rådighed for gratis interurbanlån bestilt gennem centralbibliotekerne i Vejle og Esbjerg, ligesom en opgave på lydbogsområdet er under overvejelse. Viborg Centralbibliotek skal varetage rådgivnings- og udviklingsopgaver vedrørende børnekultur samt opbygning af lokalhistoriske portaler. Helsingør Kommunes Biblioteker skal varetage opgaver i relation til nettjenester, og det overvejes om Helsingør kan indgå i musikoverbygningen. Slagelse Centralbibliotek skal have en rolle som lydbogsoverbygning. Frederiksberg Kommunes Biblioteker skal indgå i musikoverbygningen. Bornholms Centralbibliotek skal have begrænset supplerende materialeoverbygningsfunktion og så vidt muligt være selvforsynende på øen. 5
Tema: CB reform Børnekulturen er nu også på plads i den nye Centralbiblioteksstruktur
Tema: CB reform Musikoverbygning Jonna Holmga a rd Lars e n På folkebibliotekernes overbygning bliver musikområdet eksponent for fornyelse. For det første er området i det hele taget nyt. I og med at Lov om biblioteksvirksomhed får fuld virkning fra 2003, træder også en forpligtelse til at stille musik til rådighed som en overbygning på folkebibliotekernes samlinger i kraft. I 2003 deles den af samtlige 16 centralbiblioteker, men fra 2004 etableres en ny struktur på området. Et andet nyt forhold er det at musikformidlingen står over for et medieskift. Det betyder at overbygningsopgaven skal tage højde for både fast og flydende form, dvs. såvel for cd er og dvd er som netbåren musik. Den forventede udvikling på området vil formentlig medføre at der på sigt vil være et begrænset behov for indkøb af fastformseksemplarer, men et stort behov for nationale licenser. For ikke at opbygge nye store samlinger af et medie som måske om få år vil blive afløst af en anden formidlingsform, er det derfor besluttet at afprøve en ny model for overbygning hvor fire centralbiblioteker får ansvaret for at organisere musik- og multimediedistributionen i netværk med andre biblioteker, herunder Statsbiblioteket. Idéen er at de fire centralbiblioteker får de statslige midler til opgaven tildelt via deres resultatkontrakt, og at de til støtte for løsning af opgaven kan indgå kontrakt med andre biblioteker, f.eks. store kommunale biblioteker og andre centralbiblioteker. De fire tovholderbiblioteker har allerede i maj indledt arbejdet med at tilrettelægge opgaven hvis organisering kommer til at foregå i dialog med Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen. I august har det første møde hvor også Statsbiblioteket og Biblioteksstyrelsen deltog, fundet sted. Her er drøftet forhold som afgrænsning af opgaven og formen for kontrakter med de andre biblioteker der ønsker at indgå i netværket. I løbet af efteråret arbejdes der videre med organiseringen af musikoverbygningen, først og fremmest på fastformsområdet. Sideløbende med det følges udviklingen med den netbårne musikformidling hvor en række forsøg er i gang på nogle folkebiblioteker, og hvor Phonofile projektet begynder at tage form. Hvad organiseringen af fastformsområdet angår, er det aftalt at de fire tovholderbiblioteker skal formulere et bud på en mediepolitik og på afgrænsningen af opgaven, samt at Biblioteksstyrelsen til et møde med centralbibliotekarerne i oktober måned skal udmelde den endelige snitflade mellem de midler der afsættes til fastformsoverbygning og til køb af licenser. 7
Tema: CB reform Centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder Jonna Holmga a rd Lars e n Høringen blandt kommunerne vedrørende centralbibliotekernes geografiske betjeningsområder for trykte materialer m.v. er afsluttet. Biblioteksstyrelsen har modtaget ca. 60 høringssvar i alt. Det udsendte forslag til inddeling er revideret på baggrund af høringssvarene, og der er nu tegnet et Danmarkskort hvor landet er delt ind i 10 betjeningsområder for den generelle forsyningsforpligtelse af trykte overbygningsmaterialer med tilhørende rådgivning og vejledning, varetagelse af lånesamarbejdet m.m. Fastlæggelsen af grænserne mellem betjeningsområderne er sket i en balance mellem kommunernes ønsker og en tilstræbt fornuftig fordeling af kommuner blandt de 10 centralbiblioteker med den generelle forsyningsforpligtelse. Oversigt over geografiske betjeningsområder Høringen har resulteret i en række mindre justeringer og desuden i et par tilfælde givet anledning til nærmere forh a n d l i n g e r. Resultatet af justeringer og forhandlinger fremgår af kort og oversigt over fordeling af indbyggere i de ny betjeningsområder. Den fastlagte struktur for betjeningsområderne indgår i de igangværende forhandlinger med de 10 centralbiblioteker som g rundlag for en beregningsmodel for bevillingstildeling. 8
9 Tema: CB reform
Velkommen til Ledermøde 2002! Hellen Niega a rd Årets ledermøde gennemføres under overskriften "Digitale biblioteker & aktuelle opgaver" i dagene mandag den 25. og tirsdag den 26. november i år på Nyborg Strand. Invitation og program udsendes til alle biblioteksledere medio oktober. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. I et forsøg på at imødekomme nogle af de ønsker der tidligere har været fremsat omkring program og afvikling, planlægges enkelte ændringer. Blandt andet afkortes årets mundtlige beretning ved direktør Jens Thorhauge til at omfatte mere overordnede spørgsmål, mens en mere detaljeret beretning i skriftlig form udsendes sammen med deltagerlisten to uger før mødet. Også når det gælder den praktiske tilmelding er der i år foretaget en ændring. Tilmelding til mødet skal nemlig ske elektronisk via BS hjemmeside, hvorfra man i øvrigt linker sig direkte til Hotel Nyborg Strand for selve værelsesbestillingen. Det betyder at der vil være mulighed for at reservere store eller mindre værelser med tilsvarende differentiering i selve værelsesprisen. Årets program sætter fokus på emner der vedkommer stort set alle biblioteker og som på forskellig vis har med overgangen til det digitale bibliotek at gøre. Allerede nu er planlægningen af programmet så langt fremme at mødets hovedindlæg og temamødeindhold, bortset fra et enkelt indslag af mere rekreativ og oplevelsesmæssig art, kan præsenteres nu. Ikke overraskende har BS inviteret Peter Schiønning, kontorchef i Kulturministeriet, til at give en status for den igangværende ophavsretslovsrevision som foretages i overensstemmelse med EU-direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (det såkaldte Infosoc-Direktiv), og som skal være gennemført i dansk ret inden den 22. december 2002. Et andet selvskrevet indlæg er vicedirektør Bo Öhrströms bidrag om hvad der planlægges i forlængelse af afslutningen af det femårige projekt: Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF). Såfremt den del af regeringens forslag til Finanslov som vedrører DEF godkendes, får DEFområdet fra årsskiftet status af fast driftsopgave og vil blive integreret i den samlede BS virksomhed. Bo Öhrström fortæller hvordan. Uanset hvilken bibliotekstype eller -størrelse man kommer fra, står alle biblioteksledere i dag over for to opgaver som ikke er til at komme uden om når det drejer sig om effektiv og fremadrettet ledelse, og hertil har styrelsen inviteret to aktuelle forfattere og samfundsdebattører til at komme med indspark. Begge er stærkt involveret i debatten om den informationsteknologiske udvikling. Det første foredrag drejer sig om nydefinering af bibliotekets rolle i relation til de opgaver der skal løses i en hybrid virkelighed og i en hverdag hvor der både skal tages højde for traditionelle og nye virtuelle tjenester. Lars Qvortrup, professor i multimedier ved Syddansk Universitet i Odense, ser på baggrund af sin nyeste bog Det lærende samfund - Hyperkompleksitet og viden (2001) nærmere på bibliotekernes rolle og rollemuligheder - lige nu. Det andet indspark står organisationspsykolog Stig Kjerulf for, når han på baggrund af sin og Markus Bjørn Krafts bog Den engagerede leder - lidenskabens magt tager fat på moderne lederskab og den engagerede leder anno 2002 generelt og i bibliotekssektoren. Endelig er der i temamødesektionen lagt vægt på indslag 10
Konference Fremtidige fælleskatalogfunktioner Jens T h o r h a u g e som afspejler nogle af de aktuelle udviklingsspørgsmål og opgaver der lægger op til ny eller fornyet indsats i bibliotekerne. Der er emner hvis målgruppe er både folke- og forskningsbiblioteker og andre der mest relaterer sig til den ene eller den anden bibliotekstype. Der planlægges møder for seks forskellige temaer: En stille revolution? Ændringer i brugeradfærden/forskydninger i lånesamarbejdet afledt af bibliotek.dk og deff.dk Opgørelse af brugen af bibliotekernes elektroniske ydelser Bibliotekerne & brugerundervisningen herunder e-learning Hvad skal en dansk arkiveringspolitik vedr. web-publikationer omfatte? Børnene og kulturinstitutionerne herunder den nye Kultur Task Force i BS regi Musikoverbygningen. Planlægningsgruppen bag ledermøde 2002 består af direktør Jens Thorhauge, fuldmægtig Vibeke Cranfield og chefkonsulent Hellen Niegaard; programmet er dog planlagt på baggrund af input fra Biblioteksstyrelsens øvrige konsulenter og forslag udefra. For den praktiske afvikling i år står Vibeke Cranfield og Hellen Niegaard, suppleret af sekretær Susanne Sievert. Velkommen til Nyborg Strand den 25.-26. november. I 2002 har vi fået en ny og web-baseret udgave af DanBib netpunkt.dk. Samtidig med dette er der med starten af september lanceret en ny og mere dækkende udgave af DEFkat gateway som en del af deff.dk. På jævnt biblioteksdansk betyder det at vi i Danmark har både en fysisk fælleskatalog og ansatsen til noget der kan blive til en virtuel fælleskatalog, som hver for sig er noget af det ypperste, som findes på kloden. Samtidig runder vi de 100 biblioteksdatabaser, tilgængelige via Z39.50, og derfor er virtuelle kataloger nu inden for rækkevide. Det er således oplagt at vi nu standser op og overvejer nærmere hvilken vej vi skal gå i fremtiden med den nationale fælleskatalog. DanBib opdragsgiverne staten, KL samt København og Frederiksberg kommuner har derfor nedsat en arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark. På grundlag af gruppens resultater er det tanken at DanBib opdragsgiverne i fællesskab skal lægge en national ramme for den fremtidige fælleskatalogfunktion både for den professionelle bruger og den almindelige borger. Der formuleres en række scenarier for den fremtidige udvikling af fælleskatalogfunktionen som en række internationale eksperter vil vurdere og kommentere. På baggrund af scenarier og reviews arrangerer Biblioteksstyrelsen en konference, Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle, som afholdes den 28. og 29. oktober 2002 på Hotel Munkebjerg, Vejle. Scenarier og de internationale vurderinger sendes til høring blandt en række centrale parter. På grundlag af det samlede materiale beslutter DanBib opdragsgiverne den videre håndtering. Jeg vil håbe det lykkes at få en bred debat om dette afgørende spørgsmål. 11
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek On budget, on time 12
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Anna C. R a s c h DEF-nøglen den stedsuafhængige adgang til forskningsbibliotekernes ressourcer blev lanceret på DEF-seminaret Viden, forskning og internet mandag d. 2. september i Bella Center. Direktør i Biblioteksstyrelsen Jens Thorhauge bød velkommen med en kort status for DEF-projektet, hvorefter seminarets hovedtaler Ove Poulsen, NKT Research A/S, gav DEF og portalen deff.dk ord til eftertanke med på vejen. Til slut gav centerchef ved Danmarks Tekniske Videncenter Mogens Sandfær en smagsprøve på den nye og forbedrede udgave af deff.dk og naturligvis den såkaldte DEF-nøgle. Mogens Sandfærs Power Point-præsentation og yderligere oplysninger om arrangementet kan hentes på: www.deflink.dk. Nedenfor følger en opsamling på hovedpunkterne fra Ove Poulsens tale. Fortiden er historie, morgendagen lurer med nye udfordringer, men DEF har med held været med til at sætte rammen om den fortsatte afklaring i den mellemtid, vi altid synes at leve i, Ove Poulsen, DEF-seminar d. 2. september i Bella Center. Tidligere direktør i Forskningsministeriet Ove Poulsen har været en af de toneangivende aktører i DEF siden projektets spæde start i 1998. Et projekt der som han erindrer det, havde nogle startvanskeligheder ikke kun politisk som et unikt tværministerielt samarbejdsprojekt, men som et ITprojekt der startede midt i en krisetid. - DEF blev født i de store IT-projekters krisetid. Alt gik galt og endog store investeringer i modernisering af offentlig administration gik op i offentlig storvask. At indføre IT-baserede løsninger inden for et gammelt kulturområde burde derfor være selvmord! Men det gik godt (!), fastslår han. Ove Poulsen betragter i dag projektet som et bemærkelsesværdigt barn der alligevel lykkedes on budget on time. Dette hænger sammen med to ting: For det første at biblioteker traditionelt set altid har været baseret på IT og for det andet at DEF-projektet fra starten har været opbyg- get som et selvstændigt forretningsområde med klar ejerstruktur. - Der er al mulig grund til at kvittere for de fine resultater der er opnået indtil nu. Ordene on budget- on time har mening, styregruppen har taget beslutninger, forskningsbibliotekerne har taget medejerskab og sekretariat og daglig ledelse i Biblioteksstyrelsen har knoklet og koordineret, siger Ove Poulsen. Viden - er kommet for at blive Tilbage på sporet af seminarets tema Internet og forskning reflekterer Ove Poulsen et øjeblik over to af de begreber der ofte berøres i denne diskussion, nemlig paradigmeskift og vidensdeling. Er det i virkeligheden det der er det centrale i det her, spørger han, eller er disse begreber måske mere et udtryk for fascinationen over den fagre nye e-verden. En fascination som har meget lidt at gøre med nye udviklingstendenser i forskning, idet han påpeger at dansk forskning traditionelt set har været sammenfiltret med resten af verden hvor deling af viden har været en uadskillelig del af videnskab og (god) forskning. Ifølge Ove Poulsen har det dog altid været sådan, og det er vigtigt at holde sig fokus nøje for øje ved at bekende kulør og definere præmisser. Det drejer sig nemlig ikke om begreber som informationssamfund og adgang til alt, men derimod om det som det altid har drejet sig om: mennesker og værdiskabelse. - Det drejer sig om struktureret adgang til sorteret viden her har netop DEF en stor opgave at løse. Søgemaskiner er jo at sammenligne med klunsere på en losseplads. Eller mere positivt, som arkæologer i cyberspace, understreger han. Og det er her at Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek på linie med andre elektroniske biblioteker på den internationale scene gør sig gældende som et e-bibliotek der imødekommer brugerens ændrede behov med en tidssvarende modernisering, men ikke desto mindre med fast forankring i den traditionelle biblioteksopgave: at sikre vidensproducenter adgang til viden. Ifølge Ove Poulsen 13
præcis den samme opgave som altid. Det der imidlertid har ændret sig, er naturligvis de præmisser som denne opgave varetages på baggrund af, og han peger her på den stigende informationsmængde, økonomiske hensyn og kravene til tids- og stedsuafhængig adgang. Herudover kommenterer Ove Poulsen de tydeligt mærkbare forandringer i de vidensproducerende led der gør at viden i dag mere har status af at være en vare der forhandles end en klassisk public good, dvs. noget som alle har adgang til. DEF-erfaringen Med dette i baghovedet fastslår Ove Poulsen at DEF-erfaringen har givet os en værdifuld lektion: At det er de klassiske dyder og den klassiske biblioteksopgave der før som siden og også i fremtiden vil være afgørende. Forskellen ligger ikke i en ændring af varetagelsen af biblioteksopgaven, men derimod i de økonomiske rammer som viden i dag forhandles under. - Udgangspunktet må være den enkelte forsker, dennes vaner og den arbejdssituation som bedst kan understøtte forskeren i arbejdet. Det er der ikke noget nyt i. Det nye kommer ind i de økonomiske transaktioner som understøtter denne industri. Hvor universiteter og forskningsråd betaler for biblioteker der er kunder hos forlag, og hvor de samme forlag ofte tager sig direkte betalt for i det hele taget at trykke et arbejde, ja, det er en økonomi som ikke i det lange løb er bæredygtig, udtaler Ove Poulsen. DEF-projektets relevans træder i denne forbindelse klart frem som en understregning af hvor vigtig en rolle bibliotekerne spiller som forhandler, formidler og kvalitetskontrollør af viden på et marked der efter Ove Poulsens mening, økonomisk set trænger til at blive reformeret. I hvert fald hvis det skal bringes til at spille sammen med mere traditionelle økonomiske markeder. Ifølge Ove Poulsen vil dette i praksis dreje sig om at iværksætte gennemgribende betalingsreformer, hvis e-bibliotekernes potentiale skal udnyttes til fulde og værdikæden af vidensproducerende, for- arbejdende og formidlende industrier på sigt skal kunne løbe rundt. Denne problemstilling træder tydeligt frem i den uudnyttede kilde til viden, e-bibliotekerne i dag er for erhvervslivet. Efter Ove Poulsens synspunkt er det således på tide at se nærmere på konsekvenserne for forskning som ud fra en økonomisk vinkel bliver dyrere og dyrere at købe, hvilket betyder at videnskredsløbet får sværere og sværere ved at løbe rundt. Hertil ytrer Ove Poulsen: - Det er på tide at tage fat på hele prisstrukturen og værdiskabelsen i behandlingen af den videnskabelige litteratur. Vi taler om intellektuel kapitalisme, om værdien af et videnskabeligt arbejde og om værditilvæksten i de forskellige led i forædlingsprocessen fra manuskript til peer reviewed dokument, til tilgængelighed og til den markedsplads som definerer spilleregler for hvad vi må og kan med denne vare (videresælge, bygge videre på, referere, lægge i ny database, lave ny forretning herpå, etc.). Ove Poulsen fremhæver her et væsentligt problem som ikke kun dansk forskning står overfor, og han kommer med følgende forslag til hvorledes det voksende udbud af nye tidsskrifter kan begrænses: - Ville det fx være helt utopisk at bringe publiceringen af danske forskningsartikler i et internationalt udbud hvor de kommercielle forlagshuse og de faglige sammenslutninger da måtte forholde sig til værdien af videnskabeligt arbejde, samt vurdere hvilke markedsandele de kunne sikre sig? Et sådan arrangement ville efter Ove Poulsens opfattelse være i de flestes interesse. Forskningsproducenter ville kunne spare væsentlige midler, sikre parallel offentliggørelse af homolog viden samt få et værktøj til kvalitetssikring, mens forlagene ville kunne sikre en national og ensartet platform for deres produktsortiment. Det der mangler er ifølge Ove Poulsen en afstemning af markedet, og at vidensproducenterne lærer at behandle viden som et afgørende forskningsredskab på linie med et hvilket som helst andet forskningsinstrument. - Forskere og videnskabsfolk skal lære at viden er ligeså 14
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek central som et nyt instrument. Men vi er ikke i tvivl om hvorledes vi skal købe og forhandle pris på videnskabeligt udstyr. Det er vi derimod når det drejer sig om videnskabelig litteratur. Problemet forværres af det simple forhold at der ikke er konkurrence. Vi kan vælge mellem instrumenter fra forskellige producenter, men det kan vi ikke, da vi jo ideelt set skal have adgang til al ny viden, udtaler Ove Poulsen. DEF-erfaringen skal her være med til at ruste biblioteker og forskningsinstitutioner til den store opgave det i de kommende år kan blive at forhandle viden som en afgørende grundsten i dansk forskning. Ove Poulsen understreger i den forbindelse nødvendigheden af at plukke tidsskrifter ud af abonnementer for at tilpasse de offentlige bevillinger. En udvikling han kalder for livsfarlig, såfremt den ikke er baseret på en bevidst strategi, en såkaldt policy. - Traditionen har været på må og få at skære tidsskrifter bort, lidt afhængig af de offentlige bevillinger det pågældende år. Dette er livsfarligt, fordi der ikke ligger en bevidst policy bag. Hvor er det Danmark vil være i front og hvor er det vi vælger ikke at være førende. Hvor opretholder vi en stærk national base og hvor henviser vi den enkelte forsker/institution til selv at købe ydelsen i udlandet, fastslår han. I denne kontekst peger han på etableringen af nationale licenser og DEF-samarbejdet som et skridt i den rigtige retning mod defineringen af en national vidensstrategi og hermed grundstenen i en vidensinfrastruktur der kan støtte, styrke og skabe de bedste betingelser for dansk forskning og danske forskere. På et marked der er købers marked, og hvor det er kravet om kvaliteten af viden der er den afgørende produktionsfaktor. 15
16
Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Tidsskrifter på deff.dk Anette Schneider Tidsskriftstjenesten på deff.dk er en vejviser over titler som er tilgængelige i kraft af de licensaftaler der er indgået af forskningsbibliotekerne i DEF-licenssamarbejdet. Tjenesten består af en titelliste som giver mulighed for at søge på emneområde (DEF-emnegrupper) i tidsskrifttitlerne eller på hvilke titler et bibliotek eller en udvalgt gruppe biblioteker tilbyder. Afhængigt af de lånerettigheder man har som bruger af et specifikt forskningsbibliotek, er det muligt via titellisten at få online adgang til den fulde tekst fra tidsskrifterne, dvs. de titler af de i alt 7200 tidsskrifter i licenssamarbejdet som ens lokale bibliotek har købt licens til. Stedsuafhængig adgang DEF-nøglen Den første milepæl i udviklingen af den stedsuafhængige adgang til elektroniske tidsskrifter er etableringen af adgangskontrol. Den stedsuafhængige adgang er et stort skridt for DEF-projektet som i praksis betyder at ansatte og studerende fra bl.a. universiteterne fra DEF-nøglens lancering d. 2. september, har mulighed for at få adgang til licensbelagte ressourcer uafhængig af tid og sted, dvs. adgang til artikler i fuld tekst selvom man befinder sig uden for campusområdet. Projektet med adgangsstyring hedder LDAP (Lightweight Directory Access Protocol), se Nyt fra Nyhavn nr. 2/2002 for yderligere detaljer. Via tidsskriftstjenesten på deff.dk er det således muligt at få adgang til licensbelagte ressourcer uden for campus. Allerede på indgangssiden er der mulighed for at logge ind ved hjælp af det brugernavn og password som udleveres af det lokale bibliotek, eller at vente med at logge ind og derved få en oversigt over samtlige DEF-tidsskrifter. De brugere der vælger at logge ind allerede fra starten, vil efter indlogning kun få en oversigt over de tidsskriftstitler som deres egen institution stiller til rådighed. Datagrundlag Næste milepæl i udviklingsplanen for tidsskriftstjenesten er forbedring af datagrundlaget. Repræsentanter fra Statsbiblioteket, Aalborg Universitetsbibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Unive r s i t e t s b i bliotek, Danmarks Te k n i s ke Videncenter og DEF-sekretariatet arbejder på flere muligheder for at få forbedrede data. Målet er at forbedre muligheden for at supplere de eksisterende data med oplysninger om tidligere titel, fortsat titel, indgået i o.s.v. samt at få bedre emnedata og beholdning tilføjet posterne. Der er flere muligheder for at få datagrundlaget bedret, og p.t. er der forhandlinger i gang med flere udbydere om adgang til grunddata. Tidsplanen peger på lancering af en ny version omkring oktober måned 2002. Andre elektroniske tidsskrifter Samtidig med at der ydes en indsats for at forbedre datagrundlaget, er der et arbejde i gang i samarbejde med DBC om udveksling af data. Både DBC og DEF er interesserede i at få så mange og så korrekte oplysninger ind i baserne som muligt. DBC vil gerne have oplysninger om alle elektroniske tidsskrifter inkl. ejerskab, og DEF vil gerne have oplysninger om andre elektroniske tidsskrifter som findes i Danmark. Tanken er at det senere vil blive muligt for bibliotekerne at importere poster til lokale bibliotekssystemer eller websider fra DEF-tidsskriftstjenesten. Udviklingen af DEF-tidsskriftstjenesten fortsætter ind i 2003. Fremtidige tiltag Systemarkitekturgruppen bag deff.dk har som et punkt i deres lange liste over forbedringer, foreslået at tidsskriftstjenesten udvides med følgende faciliteter: Oversigt over elektroniske tidsskrifter uden for DEFlicens dvs. tidsskrifter som bibliotekerne individuelt har indgået aftale om Oversigt over beholdningen af trykte tidsskrifter Adgangskontrol (remote access) Mulighed for kopibestilling 17
Udkast til lov om ændri A n d e rs K. J e n s e n Ophavsretsloven står over for at skulle ændres (se nærmere om baggrunden herfor i Nyt fra Nyhavn nr. 4,2001).Kulturministeriet har medio juni måned sendt et udkast til forslag om ændring af lov om ophavsret til høring. Høringsfristen var 2.september 2002. Hovedformålet med lovændringen og dermed med lovudkastet, er at implementere Infosoc-direktivet i dansk ret. Derudover indeholder udkastet forslag til nye aftalelicenser på biblioteks- og radiofoniområdet samt en række forslag til ændringer af overvejende teknisk karakter. Som noget nyt på ophavsområdet indeholder forslaget udkast til regler om tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Disse er udformet med baggrund i Infosoc-direktivet. Kulturministeriet har valgt at tilpasse den danske ophavsretslov til direktivet således at der dermed også introduceres nye begreber og definitioner. Denne tilpasning har teknisk karakter og ændrer ikke umiddelbart ved gældende ret. Det må imidlertid betegnes som yderst fornuftigt at begreberne i ophavsretsloven tilpasses de fælleseuropæiske begreber således at eventuelle tvivlspørgsmål undgås. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at udkastet indeholder en række forslag der er til gavn for det samlede biblioteksvæsen. Biblioteksstyrelsen er positivt indstillet over for forslaget om en ændring af lovens 16, således at der via en aftalelicensordning bliver mulighed for at anvende den digitale kommunikationsteknologi til elektronisk forsendelse i bibliotekernes lånesamarbejde og direkte i forhold til slutbrugerne. Biblioteksstyrelsen har imidlertid konstateret at der ikke åbnes mulighed for at stille digitaliserede værker til rådighed for brugerne on demand (f.eks. via elektronisk adgang fra en hjemmearbejdsplads). Det fremgår af udkastet at Kulturministeriet har anset det for at være for vidtgående at lade aftalelicensen omfatte sådanne udnyttelsesformer. For at fremtidens virtuelle biblioteker kan fungere optimalt, er det afgørende at brugerne får mulighed for adgang til materialet on-demand. Dette er også tilfældet i de aftaler der i DEF-regi indgås med leverandører af elektroniske tidsskrifter og databaser ( remote access ). 18
Ophavsretsloven Biblioteksstyrelsen finder det meget tilfredsstillende at det fremgår af udkastet at forpligtelsen til at ændre konsumpng af ophavsretsloven sendt til høring For så vidt angår digitaliseret materiale medfører dette at der bør etableres mulighed for kollektive klareringsordninger. Er sådanne ordninger ikke til stede vil det ikke være muligt for bibliotekerne at stille relevant materiale til rådighed for brugerne. Som også påpeget af bibliotekssektoren har det ikke været muligt for bibliotekerne via individuelle klareringsaftaler at opnå ret til at stille relevant materiale til rådighed on-demand. Bibliotekerne har ikke ressourcer til først at finde frem til hver enkelt rettighedshaver og derefter indlede forhandling med de pågældende. I øvrigt har det i praksis vist sig særdeles vanskeligt at identificere rettighedshaverne. Initiativer såsom Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek har bl.a. til formål at stille alle relevante elektroniske ressourcer til rådighed for brugerne med henblik på forskning og undervisning. Både af hensyn til forskning og undervisning bør bibliotekerne få adgang til at stille deres materiale til rådighed for brugerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er derfor af stor vigtighed at brugerne kan få adgang til materiale på et individuelt valgt sted og tidspunkt. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at en aftalelicensordning er den mest smidige måde at håndtere den vigtige opgave det er at give brugerne adgang til digitaliseret biblioteksmateriale. På undervisningsområdet ( 13) findes der en aftalelicensordning. Der foreligger imidlertid endnu ikke en aftale for anvendelse af værker i digital form. Status er at lovgivningen opfattes som værende til hinder for gennemførelsen af mange af de projekter som er sat i værk eller ønskes igangsat i DEF-regi, specielt internetbaserede uddannelsesforløb. I sit høringssvar vil Biblioteksstyrelsen derfor bede Kulturministeriet om at overveje at udvide ordningen til også at omfatte tilrådighedstillelse on-demand. tionsprincippet i 19, stk. 1, til EU-konsumption, kun gælder for så vidt angår salg, gave og lign. Når der er tale om udlån og udlejning gælder princippet om international konsumption stadig. Man må på denne baggrund formode at bibliotekerne kan fortsætte deres hidtidige praksis om fælles indkøb af bøger i lande uden for EØS med det formål at udlåne bøgerne i Danmark. Biblioteksstyrelsen har med glæde konstateret at udkastet indeholder et forslag om at Ophavsretslovens 21, stk. 3 ændres således at adgangen til personligt gennemsyn eller studium af værker på offentlige biblioteker skal gælde alle offentliggjorte værker. En sådan ændring har længe været et ønske i bibliotekssektoren og vil medvirke til at bibliotekerne kan leve op til deres formidlingsforpligtelse. Sammen med Samrådet for Ophavsret har Bibliotekssektoren sendt en fælleshenvendelse til Kulturministeriet i forbindelse med den forestående revision af ophavsretsloven. Udover forslaget til ændring af 16 (se ovenfor) indeholder fælleshenvendelsen et forslag om aftalelicensbestemmelser for: udlån af film til instruktionsformål og eksemplarfremstilling af noder. Derudover har bibliotekssektoren og Samrådet for Ophavsret anbefalet at der etableres mulighed for at edb-programmer i digitaliseret form der udgør bilag til trykte værker, kan udlånes sammen med disse. Biblioteksstyrelsen har imidlertid måttet konstatere at disse forslag ikke er indeholdt i det foreliggende udkast. Biblioteksstyrelsen vil i forbindelse med høringen anmode Kulturministeriet om at genoverveje forslagene. 19
bibliotek.dk nye faciliteter og ny brugergrænseflade Leif A n d re s e n Nu har bibliotek.dk snart været i luften i to år, og derfor er et nyt design af brugergrænsefladen på vej. En brugergrænseflade på en webtjeneste bliver slidt, og udvikling i teknik og mode inden for området indebærer at det efterhånden er på tide at der sker en udskiftning. DBC har ved den løbende håndtering af bibliotek.dk i sagens natur indhøstet nogle erfaringer, og brugerundersøgelsen sidste efterår indgår også kraftigt som baggrund for udviklingen af den nye brugergrænseflade. Men princippet om en enkel og overskuelig brugergrænseflade fastholdes. For at gøre ændringen tydelig er der valgt en lidt ændret farvepalet. På tilsvarende vis som ved udviklingen af den oprindelige brugergrænseflade indgår et brugerpanel i udviklingen. Og helt som ved den oprindelige udvikling lægges der vægt på at brugergrænsefladen er udformet til den almindelige bruger. Der lægges derfor særskilt vægt på at bibliotekarer ikke har en rolle som brugere. Bibliotekernes nettjenester som lidt påklistret kom på nogle måneder efter åbningen af bibliotek.dk, får nu en fast knap på alle sider og bliver på den måde integreret i designet. Der bliver én normal søgeside, idet den enkle og den avancerede side er slået sammen. Det bliver muligt at afgrænse en søgning til faglitteratur alene. En ny facilitet er en særskilt søgeside til brug for artikelsøgning. Et af formålene er fortsat at sikre at den normale søgeside er enkel at overskue. Det er en koncept som vil blive fulgt nøje, idet det naturligvis er en overvejelse om andre typer materiale på tilsvarende vis kan gøres bedre tilgængeligt ved at etablere en særlig side til søgning. Samtidig med den nye brugergrænseflade bliver der taget en række nye faciliteter i brug, herunder: en udvidet personalisering i form af Mit bibliotek.dk der bliver tydeligere eksponeret og med en udvidet funktionalitet. Lidt senere på efteråret får brugeren mulighed for at tilknytte op til fem biblioteker hvis beholdningsoplysninger han får nem adgang til søgehistorien bliver tilgængelig. Det skyldes bl.a. at logning af søgninger viser at brugerne ofte søger det samme igen og igen opsamling af poster til mail, print, download og bestilling. Der arbejdes forsat med en såkaldt Værkpræsentation. Ideen er at samle flere udgaver af samme værk og præsentere dem samlet for brugeren. Det er et område hvor DBC faktisk udfører grundforskning, og lidt senere på året forventes en præsentation af de første muligheder. På tilsvarende vis eksperimenteres der med forskellige muligheder for at sortere poster således at de mest relevante præsenteres først. Det forventes endvidere at den såkaldte Kan købes knap kommer i luften omkring nytår. De første aftaler er ved at være på plads, og systemtilpasningen er i gang. En anden service under konkret forberedelse er leverance af fotokopier af artikler med posten mod betaling. 20
Netværk skal sikre øget samarbejde mellem kulturinstitutionerne Bente Buchhave I forsommeren offentliggjorde Kulturministeriet den fremtidige strategi for det børnekulturelle område (pressemeddelelse dateret 7. juni 2002). Der skal skabes et nyt netværk i samarbejde mellem Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut og det nye kunstråd. Netværket indleder arbejdet til januar 2003 og får 5 mio. kr. om året til at koordinere og igangsætte nye projekter mellem de mange kulturinstitutioner. Netværket har flere overordnede pejlemærker: at børnekulturprojekter får større gennemslagskraft i dansk kulturliv at skabe en mere helhedsorienteret indsats for børnekultur til glæde for både børnene og kulturinstitutionerne. Forudsætningerne for at realisere disse visioner er at kulturinstitutionerne samarbejder og derved optimerer værdien af deres investeringer i børnekultur. Baggrunden for den nye strategi er iflg. Kulturministeriet: beslutningen om at nedlægge Kulturrådet for Børn i sommeren 2003 et ønske om at netværket overtager nogle af Kulturrådets opgaver og skaffer tid til overlevering at kulturinstitutionerne ifølge nye opgørelser i Kulturministeriet bruger over 300 mio. kr. om året på kulturaktiviteter for børn. I Biblioteksstyrelsen er vi glade for pladsen i netværket, og vi ser det som udtryk for folkebibliotekernes dygtige arbejde med børnekultur og udvikling af nye metoder (i de seneste år i lyset af redegørelsen Børn og Kultur). I øjeblikket kender vi ikke det nærmere indhold i samarbejdet eller formen, men vi ser netværket som en god anledning til at forfølge Biblioteksstyrelsens ambition (jf. bemærkninger til forslag om Lov om biblioteksvirksomhed): Formålet er primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og døgninstitutioner, folkeskolen, kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at skabe mere helhed i børns hverdag. (Kilde: Lov om biblioteksvirksomhed; Biblioteksstyrelsen 2000, s. 52).
Biblioteksafgift for faglitterære værker C. H. H e n ri k s e n Arbejdet med biblioteksafgift kan føre til meget, sommetider også nye interessante oplysninger. Biblioteksstyrelsen er af et folketingsmedlem blevet spurgt om fordelingen af biblioteksafgift for faglitterære værker. Svaret er nedenstående skema der viser: Faggruppen, antallet af faglitterære titler og bind indberettet fra folke- og skolebiblioteker i 2001 som har udløst biblioteksafgift, og procentdel af den samlede udbetalte biblioteksafgift for 2001 til faggruppen. (Gruppe 82-88 er ikke medtaget, fordi de omfatter dansk og udenlandsk skønlitteratur). Fordeling af biblioteksafgift til faglitteratur Skemaet giver et, om end ikke fuldstændigt, billede af bibliotekernes bestand af faglitteratur. En statistik som ikke foreligger andre steder. For en bibliotekar rummer den måske ingen overraskelser, men det kan også være interessant at få sine formodninger bekræftet. Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 00 Bogvæsen og boghåndværk 362 18.005 0.05 01 Bibliografi 203 9.253 0.05 02 Biblioteks- og arkivvæsen 527 26.728 0.07 03 Encyklopædier. Konversationsleksika 225 48.929 0.12 04 Samlinger. Skrifter af blandet indhold 1.198 103.008 0.35 05 Aviser. Periodica af blandet indhold 41 143 0.00 06 Museumsvæsen i alm. 125 5.781 0.04 07 Pressevæsen 202 19.920 0.06 10 Filosofi i alm. 222 17.398 0.09 11 Logik 15 999 0.00 12 Erkendelsesteori.Metafysik 166 9.317 0.04 13 Psykologi i alm. 1.361 174.919 0.57 14 Okkultisme 497 58.797 0.16 15 Etik i alm. 491 73.893 0.18 16 Religionsfilosofi i alm. 303 51.189 0.12 17 Æstetik 28 1.295 0.00 19 Videnskab og forskning i alm. 1.574 152.260 0.51 20 Den kristne religion i alm. 356 169.039 0.28 21 Naturlig teologi 6 121 0.00 22 Bibelen 993 305.091 0.66 23 Dogmatik 238 20.604 0.05 24 Trosliv. Opbyggelse.Prædikener 589 42.465 0.11 25 Mission 48 1.690 0.00 26 Kirkens institutioner og arbejde 327 42.896 0.07 27 Kirkehistorie 316 48.765 0.10 28 Kristne kirker og sekter. Kirkelig enhed 216 13.652 0.05 29 Religionsvidenskab 895 261.098 0.62 30 Samfundsvidenskaberne i alm. 2.790 383.270 1.12 31 Statistik.Demografi 199 26.109 0.09 32 Politik 1.979 215.950 0.70 33 Økonomi 3.726 172.266 0.52 34 Lov og ret.lovgivning 3.066 153.909 0.62 35 Statsforvaltning 541 35.587 0.12 36 Lokalforvaltning og -politik.foreninger 461 23.534 0.06 37 Opdragelse og undervisning 5.491 558.327 1.60 38 Forsikring.Forsorg.Omsorg 2.438 105.911 0.35 39 Folketradition og folkeliv 1.952 879.797 1.63 40 Geografi og rejser i alm. 921 252.623 0.49 41 Europa 75 16.722 0.04 42 Frankrig 234 40.760 0.13 43 England 143 35.453 0.10 44 Mellemeuropa 223 58.481 0.15 45 Norden i alm. 203 70.352 0.14 46 Danmark 3.496 408.877 1.40 47 Andre europæiske lande 743 164.731 0.47 22
Biblioteksafgift Antal titler Antal bind % af biblioteksafgift 48 Andre verdensdele 1.610 477.726 1.12 49 Polarlandene 43 16.534 0.03 50 Naturvidenskab i alm. 790 201.154 0.48 51 Matematik 2.308 214.429 0.61 52 Astronomi og astrofysik 275 114.140 0.15 53 Fysik og kemi 720 162.001 0.26 54 Kemi 247 31.193 0.08 55 Geologi og geofysik 562 214.869 0.29 56 Biologi 1.224 609.022 1.13 57 Botanik 419 178.109 0.52 58 Zoologi 1.761 909.788 1.62 59 Antropologi.Etnografi og etnologi 348 107.721 0.21 60 Teknik i alm. 2.559 90.223 0.34 61 Medicin.Hygiejne 6.220 933.446 2.17 62 Maskinlære. Varmeteknik.Elektroteknik 2.153 389.091 0.71 63 Landbrug.Skovbrug.Havebrug.Fiskeri 2.793 658.478 1.34 64 Hjem og husholdning 3.323 668.195 1.48 65 Handel og samfærdsel.søfart 3.930 303.950 0.93 66 Kemisk industri 1.094 220.651 0.44 67 Mekaniske industrier 276 42.450 0.07 68 Håndværk 381 121.258 0.24 69 Byggeteknik 1.148 172.936 0.29 70 Kunst i alm. 816 79.443 0.25 71 Arkitektur 1.441 77.886 0.22 72 Gengivelser af enkelte kunstneres værker 1.270 36.813 0.06 73 Skulptur 102 5.797 0.02 74 Malerkunst. Tegnekunst 659 104.863 0.26 75 Grafisk kunst.fotografi.reprografi 377 37.617 0.10 76 Kunsthåndværk.Kunstindustri.Antikviteter 1.161 415.222 0.83 77 Teater. Film.Radio.Fjernsyn 798 121.418 0.45 78 Musik 3.809 430.828 1.67 79 Forlystelser. Spil.Idræt 3.602 1.013.154 2.36 80 Litteraturteori og litteraturforskning i alm. 651 132.363 0.37 81 Litteraturhistorie 1.052 183.791 1.24 89 Sprogvidenskab 5.288 896.181 3.45 90 Historie i alm. 1.068 336.618 1.13 91 Enkelte historiske perioder 1.720 498.857 1.17 92 Frankrigs historie 66 12.846 0.04 93 Englands historie 63 17.746 0.04 94 Mellemeuropas historie 183 45.585 0.14 95 Nordens historie 220 74.059 0.16 96 Danmarks historie 2.099 594.594 2.50 97 Andre europæiske landes historie 324 62.232 0.18 98 Andre verdensdeles historie 1.062 304.343 0.78 99 Personalhistorie.Genealogi 10.086 1.123.029 4.63 23