Almen studieforberedelse. 3.g

Relaterede dokumenter
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Naturvidenskabelig metode

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Københavns åbne Gymnasium

AT og elementær videnskabsteori

Københavns åbne Gymnasium

Videnskabsteoretiske dimensioner

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

Matematik i AT (til elever)

Naturvidenskabelige metoder

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

Falsifikation og paradigmer

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

Prøve i BK7 Videnskabsteori

SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Boganmeldelser. Einsteins univers

Gruppeopgave kvalitative metoder

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Skabelon for læreplan

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Videnskabsteori for naturvidenskab

Den videnskabelige psykologi

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

AKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

s Læseteknik, notatteknik

Fremtiden visioner og forudsigelser

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Naturfagenes egenart

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Matematik. Matematiske kompetencer

AT 2.4 i 2g. Nærum Gymnasium

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Videnskabelige metoder

Matematik i AT (til lærere)

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

AT årgang Almen studieforberedelse. Tværfagligt forløb fra 1.g til 3.g

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Undervisningsbeskrivelse

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Introduktion til klinisk forskning

AT- folder. Marselisborg Gymnasium Hvad er almen studieforberedelse? AS/EG/HG

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Læser side 54 til 56 i Gyldendals Studiebog. Siderne gennemgås grundigt. Naturvidenskab

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Konference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering og Modellering. Strukturering.

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

Undervisningsbeskrivelse

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

Zombier Hvad ved vi? Hvordan lærer vi mere? Af Helle Bogeto+e, ph.d.- studerende og Mike Barnkob, læge.

Metoder og produktion af data

Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME)

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed?

"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"

SCIENTIA. Naturvidenskab vs. filosofisk relativisme. Gruppe 14. Ian L.S.Hegner. Vejleder Jørgen Larsen. 3 semester, efterår 2004.

KRITIK, PÆDAGOGIK 06 VIDENSKAB

Grundbøger til Almen Studieforberedelse

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Den sproglige vending i filosofien

Velkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen

Hvad er formel logik?

Elevmanual. til det afsluttende eksamensforløb i Almen Studieforberedelse

Den samfundsvidenskabelige forskningsproces

Transkript:

Almen studieforberedelse 3.g. - 2012

Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi

Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet / problemet Indsaml information Formuler en hypotese Formuler en ny hypotese Hypotesen bliver ikke bekræftet Udfør et eksperiment Gør observationer Lav en konklusion Gentag mange gange Hypotesen bliver bekræftet

Vejen mod naurvidenskabelige teorier OBSERVATION - af fænomen, ofte gennem måling af data eller dagligdags undren HYPOTESE - en teori om sammenhæng eller forudsigelse af et eksperiments udfald evt. gennem matematisk modellering. VERIFIKATION - test af hypotesen ofte gennem eksperiment FORMIDLING - formulering af metoder, erfaring og konklusion

Observation af fænomen Objektet er det fænomen der studeres Eks. Frit faldende kugler Objektet og målemetoden beskrives i en målemodel Faldtiden af kugler med forskellig masse observeres ved slip fra samme højde Observationerne er de data der måles Masse og faldtid Observationerne giver sig udslag i - et teoretisk problem - et empirisk problem Eks: Kuglerne har samme faldtid, hvilken acceleration?

Hypoteser Hypoteser er ubekræftede teorier der kan inddeles i to kategorier - Induktive hypoteser: Sammenhængshypoteser der skal tolke eller forklare observationer. - Deduktive hypoteser: Eksistenshypoteser der skal forudsige nye observationer Hypoteser bør være så simple som muligt og de skal kunne bekræftes (verificeres)

Deduktion Deduktion er at slutte fra det generelle til det specielle d.v.s implicere Deduktion bruges til at forudsige nye observationer Hvis hypotesen er sand så kan den bekræftes af observation. Hvis observation imod så er hypotesen falsk. Logiske slutninger er gyldige, hvis de er logisk sammenhængende men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det.

Induktion Induktion er at slutte fra det specielle til generelle d.v.s generalisere Induktioner formuleres for at tolke eller forklare en iagttagelse Principielt umuligt at vise en induktion er sand, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt. Sandsynliggørelse. Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på Er målingerne korrekt udført? (reliabilitet) Når andre til det samme resultat? Undersøger man faktisk det, man ville måle? (validitet)

Hypotetisk-deduktiv metode problem hypotese deduktion afprøvning

Verifikation af hypoteser KVANTITATIV Alt bliver gjort måleligt Resultater præsenteres numerisk Undersøgelsens genstand betragtes som objekt Analytiske eller statistiske tests KVALITATIV Ethvert fænomen er unikt Man kan derfor ikke måle Undersøgelsens genstand betragtes som subjekt Case research, fortolkning

Naturvidenskabernes metoder Eksperimenter Variabelkontrol Randomisering Observationer Kategorisering Regressioner Analytiske metoder Numeriske metoder

Teorier og naturlove En naturlov er en traditionel betegnelse for en testet hypotese der gælder for en klasse af systemer. Eksempel Galileis faldlov s = g 2 t2 Det er typisk for naturlove at de kun gælder hvis man gør visse antagelser eller idealiseringer Eksempelvis ser bort fra luftmodstanden En sammenfatning af flere naturlove kaldes en teori. En teoris gyldighedsområde er større end en naturlovs. Eksempel Newtons gravitationsteori F = G M r 2 m

Teorier i fysik Bohrs atommodel Relativitetsteorien Kvantemekanikken Gravitationsteorien Klimamodeller Vejrmodeller

Eneren eller gruppen? Fra eneren til gruppen - bygger på hinandens indsats tværfagligt arbejde konkurrence og samarbejde Big science Stort apparatur (f.eks. Cern) Store projekter (f.eks. SONG) (Stellar Observations Network Group)

Formidling Naturvidenskabelig metode bygger på to fundamentale værdier Objektivitet - uafhængighed af observatøren Rationalitet - at være fri for selvmodsigelser Naturvidenskabelig metodes centrale begreb er Validitet - Troværdigheden og styrken af videnskabelige udsagn afgøres udfra mængden og kvaliteten af bekræftende tests.

Formidling Præcis formulering af betingelser for undersøgelsen og metoder benyttet i denne er vigtig for troværdigheden. Grundig analyse af resultater. I kvantitative undersøgelser bruges ofte regressionsanalyse til at sandsynliggøre konklusionen. Perspektivering - at sætte sin undersøgelse i en sammenhæng og sammenligne med andres undersøgelser.

Videnskaben som løsning Videnskaben sikrer fred og fremskridt og et bedre liv

Videnskaben som problem Tre mile øen (1979) Tjernobyl (1986) Silent Spring (1962) Bhopal (1984)

På den ene side Teorier udledes fra observationer Eksperimenter kan vise endegyldigt, om en teori er rigtig Videnskaben vokser hele tiden Videnskaben er objektiv og værdifri På den anden side Videnskabsmænd er jo hele tiden uenige Videnskabsmænd laver hele tiden anbefalingerne om Videnskabsmænd er nogle smagsdommere, som vil fremme egne holdninger

Naturvidenskabelig dannelse, fordi man får indsigt i naturvidenskabens enorme rolle i det moderne samfund indsigt i den naturvidenskabelige metodes betydning evnen til at genkende og anvende naturvidenskabelige begreber og teorier viden om hvad naturvidenskaberne kan og ikke kan forståelse af naturvidenskaben som en proces

AT, metoder og teorier Når man arbejder med metoder og teorier i AT er det vigtigt, at det knyttes direkte til SAGEN Til eksamen i AT skal man forklare de teorier og metoder, man selv har anvendt.

Videnskabsteori God fornøjelse!