Knopsvane Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Knopsvane han i imponerepositur Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og i det sydlige Skandinavien. Desuden i et område nordøst for Sortehavet, og ved den nordvestlige del af det Kaspiske Hav. I Kasakhstan og enkelte lommer i det østlige Asien. I Danmark yngler knopsvanen over hele landet, men bestandstætheden er størst på øerne og i Østjylland. Der er imellem 5700 og 6300 ynglepar (2014), og udviklingen er stabil til positiv, specielt ser det ud til, at bestanden i det mere tyndt besatte Vestjylland vokser i disse år. På grund af jagt var knopsvanen ellers, i 1920erne, på randen af udryddelse som dansk ynglefugl. Der var under 10 individer tilbage, da den i 1926 blev jagtfredet. Fredningen blev en succes for knopsvanen, og bestanden voksede støt derefter. Det samme skete over det meste af Europa. Den blev i 1984, på baggrund af en afstemning, valgt til at være Danmarks nationalfugl. Dataoversigt #Vægt (kg) Længde Vingefang Vingelængde Ældste* Generationslængde Ynglepar i DK** Status*** Art Han Hun (cm) (cm) (cm) År År Antal Knopsvane 8,5-15 6,5-12 125-160 210-240 53-60 42 7 5700-6300 YS/VG alm. * Ringmærkede fund - **2014 (kilde: beregnet/estimeret fra DOF angivelser) ***Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-trækgæst, VG-Vintergæst Status: De danske knopsvaner er i langt overvejende grad standfugle, selvom nogle ungfugle kan spredes til Nordtyskland og Holland. Oveni vore egne fugle får vi en del gæster fra nabolandene i Østersøområdet. Navnligt vore lavvandede fjorde, vige og kystlaguner er vigtige fældnings og overvintringsområder, og der kan på de tidspunkter være over 50.000 knopsvaner i DK. Svanerne fælder bl.a. deres svingfjer i sensommeren og det tidlige efterår, og i den periode kan de ikke flyve. Vore lavvandede fjorde og vige, hvor der er let adgang til føde, dvs. rigeligt med tang, f.eks. søsalat og plantevækst som ålegræs, udnyttes derfor i stor udstrækning af både vore egne, men som nævnt også af svaner fra vore nabolande. 1
På samme måde blander knopsvaner fra østersølandende, om vinteren, sig med vore egne i de danske fjorde og vige. Hårde vintre med isdække på fjordene kan, trods det at velnærede svaner nok kan klare 2-3 måneder uden føde, være hård ved svanerne, og en del, i særdeleshed ungfugle, går til. I meget hårde vintre sker det undertiden, at nogle af svanerne flygter fra kulden, og tager en tur lidt længere syd på, men det er sjældent en lykkelig vinterferie, og kun en mindre del når tilbage. Man kan se flokke af svaner på de samme kystlokaliteter næsten året rundt, og det drejer sig om ikke ynglende svaner. Knopsvanen bliver først ynglemoden i 4-6 års alderen og de flokke man, uden for fældnings og vinterperioden, ser langs kyster, i fjorde og vige, er ikke ynglende knopsvaner. Levested (habitat): Knopsvanen yngler typisk i søer og moser med åbent lavt vand og rørskov, men i takt med at populationen voksede, begyndte knopsvanen også at yngle på øer i vore lavvandede fjorde, f.eks. Roskilde og Odense fjorde. Der skal være tilstrækkeligt store lavvandede områder hvor knopsvanen kan græsse bundvegetation. I dag er det vel omkring halvdelen af ynglebestanden, der yngler på øer i vore fjorde. På ferskvandslokaliteter er knopsvanen meget territorial og aggressiv, både over for artsfæller og andre vandfugle, f.eks. ænder og blishøns, men i fjordene yngler den i kolonier med meget kort afstand imellem rederne. En forklaring på denne forskel i adfærd er sikkert, at tilgængeligheden og rigeligheden af føde i de næringsrige fjorde er så stor, at det ikke er nødvendigt at etablere et territorium. Fældning: De voksne svaner fælder fuldstændigt en gang om året. Fældningen påbegyndes i yngletiden og er afsluttet fra september til midten af oktober. Hos ynglende knopsvaner fælder hunnen først, og begynder allerede fældningen når ungerne har forladt reden. Hannen følger efter ca. 1 måned senere. Det er svingfjerene og vingedækfjerene der fældes først, derefter følger hale, haledækfjer og kropsfjer. Prøv at lægge mærke til de mange hvide fjer man hyppigt ser ved bredderne i fjorde, vige og kystlaguner i august/september, det er knopsvanefjer. Den første juvenildragt (ungfugledragt) er hos knopsvanen gråbrun. Ungfuglene har en partiel fældning der påbegyndes fra slutningen af september, hvor de små kropsfjer fældes, og allerede i løbet af vinteren kan man se at kropsfjerene udskiftes og fuglene bliver mere brogede med lyse felter. Den første svingfjersfældning påbegyndes som 1 årige i juni/juli (2K). I en ca. 6 ugers periode, medens svingfjerene fældes og vokser ud, kan svanerne ikke flyve. Knopsvane, velvoksen han med markant udviklet næbknop. Hanner kan blive meget store, op til 15-16 kg. Billedet er taget i første halvdel af maj. 2
Knopsvane han og hun. Hannen er betydeligt større end hunnen og har også større næbknop. Billedet er taget 28.7 Knopsvane. Et udmærket kendetegn til at skelne knopsvanen fra de to andre svanearter (når de ligger på vandet) er, at knopsvanen ofte holder sin hale skråt opadrettet, de andre to arter holder halen vandret. Billedet er taget 2.7 3
To ad og en 2K knopsvane (midterste fugl). Man kan se rester af den brunlige juvenil dragt, at næbfarven er mere mat og at næbknoppen er tydeligt mindre end hos de to adulte fugle. I flugten frembringer vingerne den karakteristiske hvinende lyd der adskiller knopsvanen fra de to øvrige svanearter. Billedet er taget 2.7 Knopsvanen er en stor fugl og kræver god plads til start og landing. Det går ikke stille for sig. Billedet er taget 18.6. Man kan se at svingfjersfældningen er i gang, armsvingfjerene er ved at vokse ud. Imponere og true positur hos knopsvanen. Det er kun knopsvanen der løfter vingerne på denne m Knopsvanen er let genkendelig med sin store størrelse og hvide fjerdragt. Om sommeren hvor sangsvaner og pibesvaner er på deres nordligere ynglepladser er der ingen forvekslingsmuligheder. Sangsvanen er dog begyndt at yngle i Jylland, og er under generel udbredelse fra de traditionelle nordlige ynglepladser. 4
Ynglebiologi: Knopsvanerne bliver ynglemodne i 2-4 års alderen, men yngler i Danmark sjældent før de er 5-6 år. I Storbritannien, som i øvrigt har den største ynglepopulation i Europa, begynder de dog lidt tidligere. Selvom om de først yngler som 5-6 årige danner de par, allerede som 2-3 årige. Knopsvanerne er almindeligvis monogame og holder sammen som par for livstid. Skilsmisse og partnerskift finder dog, som hos andre arter os selv inklusive, også sted, men hovedreglen er dog livslangt monogami. I ferskvand anlægges den store (1,5-2 m i diameter) rede ofte i kanten af rørskoven, den består af forskellige plantedele. I fjorde og vige anlægges reden åbent på bredden af øer. Det er hunnen der bygger reden mens hannen hjælper med at indsamle materiale. Som nævnt ovenfor er knopsvanen på deres traditionelle ferskvandslokaliteter meget territorial og aggressiv både over for artsfæller og andre vandfugle, men i fjordene yngler den i kolonier med meget kort afstand imellem rederne. En forklaring på denne forskel i adfærd kan muligvis være at tilgængeligheden og rigeligheden af føde i de næringsrige fjorde er så stor at det ikke er nødvendigt at etablere et territorium. Lægningen af de 5-8 æg finder sted fra april til begyndelsen af maj, afhængigt af vejret. Æggene vejer hver især ca. 340 g og den samlede vægt af et kuld kan således komme over 2,5 kg. Hunnen ruger, mens hannen vogter. I denne periode får hun ingen føde, og skal derfor være i god næringsstand før rugningen begynder. Der ruges i 35-36 dage og ungerne passes derefter af parret i 3-4 måneder, undertiden kan de holde sammen i længere tid. Ungfugle samles og holder ofte sammen i mindre grupper. Nedenstående figur viser dels yngleforløbet for et enkelt knopsvanepar, samt den periode hele ynglesæsonen varer. Den kan begynde allerede i marts, og strække sig til godt ind i maj. Tidspunktet varierer som nævnt ovenfor, dels på grund af vejret, er det en lang vinter begynder de senere, dels afhængigt af hunnens næringstilstand, da hun ikke tager føde til sig i den periode hun ruger, hvilket sammen med ægproduktionen kræver over 3 kg at tære på. Yngleforløbet hos knopsvane Æglægningen begynder fra slutningen af marts, de fleste over midten af april ( ), men nogle et stykke ind i maj. Knopsvanen lægger imellem 5 og 8 æg, med intervaller på 1-2 dage. Det er kun hunnen der ruger, men hannen kan sætte sig på reden hvis hunnen er borte, ellers dækkes æggene med dun eller andet redemateriale. Der ruges fra sidste æg, og de klækkes synkront. *Ungerne forlader reden første dag, men i begyndelsen overnatter de ofte i reden, eller på en andet sikkert tørt område. Begge forældrefugle deltager i føringen af ungerne, og hannen forsvarer familien aggressivt. En ynglesæson for et enkelt knopsvanepar varer godt 5 måneder. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: ca. 10 dage Rugning: 35-36 dage Klækning: 4-6 dage, synkront Redetid: *0-1 dage Føringstid: 3-4 måneder Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September Fuglehåndbogen på nettet 5
Knopsvanefamilie, far forrest. Knopsvanefamilie med grå dununger. Øverste billede er taget 28.7. Nederste 1.8 En ad og to juvenile knopsvaner. Bemærk den brungrå juvenildragt og næbfarven. Et godt kendetegn for knopsvanen i forhold til ungfugle af de to gulnæbbede arter er den sorte vokshudstrekant ved næbroden. Billedet er taget 24.11. 6
Nærbillede af juvenil knopsvane. Bemærk den rosa næbfarve og sorte vokshudstrekant. Billedet er taget 24.11. Ung knopsvane (forrest) sammen med ung sangsvane og to ad sangsvaner. Bemærk farve- Forskellen på de to ungfugle, og knopsvanens mørke vokshudstrekant ved næbroden. Billedet er taget 24.1 hvor en flok sangsvaner, sammen med enkelte knopsvaner, fouragerede på vinterraps. Føde: Knopsvanen er planteæder, og føden består hovedsagligt af vandplanter, deres stængelknolde og rodskud, ved kysten og i fjorde er planter som ålegræs og tang som søsalat vigtige fødemener. Knopsvanen kræver derfor tilstrækkeligt med lavvandede områder, hvor den kan nå ned og få fat i planterne. I takt med de mange vinterafgrøder er knopsvanen nu, i lighed med sangsvanen, i højere grad begyndt at fouragere på markerne om vinteren, hvor de tidligere stort set udelukkende benyttede fjorde og kyster. 7
Toprovdyr Knopsvane Knopsvanen er udelukkende planteæder, om sommeren vandplanter og sumpplanter, bredvegetation, græs etc. Desuden rod og stængelknolde af vandplanter. Om vinteren på marker med raps og andre vinterafgrøder. Langs kysterne, hvor større flokke ofte raster indgår planter som ålegræs og algen søslat som en væsentlig del af føden Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Knopsvane fouragerer på vandplanter, deres stængel og rodknolde, på lavt vand. Billedet er taget 9.3. 8
Knopsvaner fouragerende i lavvandet bugt. Billede taget 14.10 Alder/levetid: Knopsvaner kan blive gamle, generationslængden er omkring 7 år, men højest sandsynlig varierende fra region til region, og man har kendskab til svaner der med succes har ynglet i 18 års alderen. Den ældste kendte fritlevende svane blev 42 år gammel. Under menupunktet populationsdynamik findes en beskrivelse af udviklingen og dynamikken hos en engelsk knopsvanebestand. 9