Professionshøjskoler

Professionshøjskoler Modul 2 Master i Voksenuddannelse Hold 5 April 2007 Astrid Høgh Olsen og Marianne Bredberg 1

INDHOLD 1 SUMMARY IN ENGLISH AND DANISH... 3 2 FORDELING AF BIDRAG TIL MASTERAFHANDLINGEN... 4 3 INDLEDNING OG PROBLEMFELT... 5 3.1 PROBLEMFORMULERING... 7 4 TEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER OM BRUG AF TEORI OG EMPIRI. 7 4.1 TEORIVALG... 7 4.2 METODEVALG... 9 4.3 VALG AF EMPIRI... 9 5 TEORI... 10 5.1 BOURDIEU... 10 5.1.1 Bourdieus epistemologi... 10 5.1.2 Felt.... 13 5.1.3 Kapital... 15 5.1.4 Positioner... 18 5.2 PROFESSIONSTEORI... 19 6 METODE... 21 6.1 VORES FORSØG MED OBJEKTIVERING AF OBJEKTIVERINGSSUBJEKTET... 23 6.2 VÆSENTLIGE TRIN I ANALYSEMETODEN... 24 6.2.1 Optegning af feltet: Identifikation af mulige agenter og dokumenter... 25 6.2.2 Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentligste dokumenter... 26 6.2.3 Agentanalyse med udvælgelse af væsentlige pointer... 26 6.2.4 Agenternes og positionernes interesser... 27 6.2.5 Konfliktlinier... 27 6.2.6 Agenternes og positionernes anvendelse af kapital... 27 7 FELTANALYSE... 28 7.1 OPTEGNING AF FELTET: IDENTIFIKATION AF MULIGE AGENTER OG DOKUMENTER... 28 7.2 KONSTRUKTION AF POSITIONER SAMT UDVÆLGELSE AF VÆSENTLIGSTE DOKUMENTER... 29 7.2.1 Udvælgelse af væsentlige positioner... 30 7.2.2 Udvælgelse af væsentligste dokumenter... 31 7.3 AGENTANALYSE MED UDVÆLGELSE AF VÆSENTLIGE POINTER... 32 7.3.1 Bertel Haarders ministerbrev med bilag... 32 7.3.2 Høringssvar fra Professionshøjskolen i Jylland... 34 7.3.3 Høringssvar fra CVU København & Nordsjælland... 35 7.3.4 Høringssvar fra Ingeniørhøjskolen København... 36 7.3.5 Agenter i den udgrænsede position... 37 7.4 AGENTERNES OG POSITIONERNES INTERESSER... 39 7.4.1 Markedsøkonomisk orienterede position: Agenternes interesser... 39 7.4.2 Monofagligt orienteret position: Agentens interesse... 45 7.4.3 Flerfagligt orienterede position: Agentens interesse... 46 7.4.4 Konfliktlinier... 48 7.5 AGENTERNES OG POSITIONERNES ANVENDELSE AF KAPITAL... 49 8 KONKLUSION... 55 8.1 PERSPEKTIVERING... 58 8.2 REFLEKSIONER... 59 9 REFERENCER... 62 9.1 PRIMÆRE REFERENCER... 62 9.2 SEKUNDÆRE REFERENCER... 66 10 BILAGSFORTEGNELSE... 67 2

1 Summary in English and Danish The present master thesis investigates an educational reform in which the education of the Bachelor levels is combined in order to obtain few University Colleges with multiprofessionalism. Based on Bourdieus field theory- and analysis, conflicts of different interests are the objectives of the study. Additionally professional theory is used to highlight professional problems within Danish educational system. Empirical part consists of substantial documents from significant agents in which important positions between the conflicts are constructed. Furthermore a profound analysis is made, on agents and their different positions interests and a possible difference in agent s access to capital, leading to reach their goals. Based on the field analysis, it is concluded that educational reform is depending on a rational economy, and educational fields are made market orientated. The reform seems to be a centralized political act with which the future University Colleges will be administrated on the basis of contracts for development with ministry of education. Finally it is likely that the educational reform will contribute to changes in special knowledge identity of professions and their rational action. Keywords: University Colleges, Bourdieu, field analysis, conflict of interests, professions Denne masterafhandling tager sit udgangspunkt i en uddannelsesreform, hvor de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner fusioneres til få, flerfaglige professionshøjskoler. Interesser og modsætninger er omdrejningspunktet i afhandlingen. Teoretisk tages der udgangspunkt i Bourdieus feltteori. Desuden inddrages professionsteori til at belyse specifikke danske professionsproblematikker. Ud fra analysegenstand og teoriramme foretages der en feltanalyse, med fokus på interessemodsætninger og magt i feltet. Empiren består af væsentlige dokumenter fra væsentlige agenter. Der konstrueres væsentlige positioner og konflikter positionerne imellem. Der foretages desuden en dybdegående analyse af agenternes og positionernes interesser, samt deres anvendelse af forskellige kapitalformer som led i at få deres interesser igennem. Ud fra feltanalysen konkluderes, at uddannelsesreformen er styret af et økonomisk rationale, hvor der sker en markedsgørelse af uddannelsesfeltet. Reformen fremstår som et centralistisk tiltag fra politisk side, hvor de kommende professionshøjskoler vil blive styret på baggrund af udviklingskontrakter med Undervisningsministeriet. Desuden er der tegn på, at uddannelsesreformen vil bidrage til forandringer af professionernes fagidentiteter og handlingsrationaler. Nøgleord: Professionshøjskoler, Bourdieu, feltanalyse, interessemodsætninger, professioner. 3

2 Fordeling af bidrag til masterafhandlingen 1 1. Summary in English and Danish Fælles 2. Fordeling af bidrag til masterafhandlingen Fælles 3. Indledning og problemfelt Fælles 3.1 Problemformulering Fælles 4. Teoretiske og metodiske overvejelser om brug af teori og empiri 4.1 Teorivalg Fælles 4.2 Metodevalg Fælles 4.3 Valg af empiri Fælles 5. Teori 5.1 Bourdieu Fælles 5.1.1 Bourdieus epistemologi Fælles 5.1.2 Felt Astrid 5.1.3 Kapital Marianne 5.1.4 Positioner Astrid 5.2 Professionsteori Marianne 6. Metode Astrid 6.1 Vores forsøg med objektivering af objektiveringssubjektet Fælles 6.2 Væsentlige trin i analysemetoden Marianne 6.2.1 Optegning af feltet: Identifikation af mulige agenter og dokumenter Astrid 6.2.3 Agentanalyse med udvælgelse af væsentlige pointer Marianne 6.2.4 Agenternes og positionernes interesser Astrid 6.2.5 Konfliktlinier Marianne 6.2.6 Agenternes og positionernes anvendelse af kapital Astrid 7. Feltanalyse Marianne 7.1 Optegning af feltet: Identifikation af mulige agenter og dokumenter Astrid 7.2 Konstruktion af positioner samt udvælgelse af væsentlige dokumenter Fælles 7.2.1 Udvælgelse af væsentlige positioner Marianne 7.2.2 Udvælgelse af væsentlige dokumenter Astrid 7.3 Agentanalyse med udvælgelse af væsentlige pointer Fælles 7.3.1 Bertel Haarders ministerbrev med bilag Marianne 7.3.2 Høringssvar fra Professionshøjskolen i Jylland Astrid 7.3.3 Høringssvar fra CVU København & Nordsjælland Marianne 7.3.4 Høringssvar fra Ingeniørhøjskolen København Astrid 7.3.5 Agenter i den udgrænsede position Fælles 7.4 Agenternes og positionernes interesser 7.4.1 Markedsøkonomiske position: Agenternes interesser Marianne 7.4.2 Monofagligt orienteret position: Agentens interesse Astrid 7.4.3 Flerfagligt orienterede position: Agentens interesse Marianne 7.4.4 Konfliktlinier Fælles 7.5 Agenternes og positionernes anvendelse af kapital Fælles 8. Konklusion Fælles 8.1 Perspektivering Fælles 8.2 Refleksioner Fælles 1 Begge masterstuderende har bidraget på lige fod til alle afsnit i denne afhandling. 4

3 Indledning og problemfelt Denne masterafhandling tager sit udgangspunkt i en uddannelsesreform, hvor intensionerne er, at alle mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner skal fusioneres til 7 8 brede, flerfaglige professionshøjskoler. Det har undret os, at oprettelse af professionshøjskoler tilsyneladende går næsten upåagtet hen i medierne og på vores studie. Uddannelsesreformen kommer til at berøre mere en 60.000 studerende og over 6000 undervisere (www.uvm.dk, 030307). Da en Master i Voksenuddannelse (MVO) bl.a. kvalificerer kandidaterne til at arbejde indenfor MVU-området, mener vi, at det er relevant at have indsigt i store omstruktureringer indenfor uddannelsessektoren. Formålet med uddannelsesreformen er:.at styrke uddannelsernes faglighed og skabe attraktive studiemiljøer, som tiltrækker og fastholder endnu flere studerende i et udfordrende og udviklende miljø (www.uvm.dk, 030307). Professionshøjskolerne skal udnytte synergien ved flerfaglighed for bl.a. at kunne udvikle og udbyde nye professionsuddannelser, især inden for det tekniske og merkantile område, samt være med til at sikre den regionale uddannelsesdækning. Der skal etableres et øget samarbejde med universiteter og andre forskningsmiljøer (ibid.). Professionshøjskolerne skal i højere grad end i dag tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og der skal indføres en enstrenget ledelsesstruktur med professionelle bestyrelser. Endelig skal der ske en kvalitetssikring gennem systematiske evalueringer og international akkreditering. Uddannelsesreformen kan ses som en del af implementeringen af målene fra Bolognadeklarationen, hvor Danmark har forpligtet sig til fremme en række forhold indenfor europæiske uddannelsesforhold. Der skal bl.a. arbejdes for at øge: Europæisk videregående uddannelses konkurrencedygtighed over for den øvrige verden, herunder de europæiske videregående uddannelsesinstitutioners tiltrækningskraft på studerende og forskere (Bologna-deklarationen, http://us.uvm.dk/, 23-02-2007). Reformen kan også ses som en videreførelse af intensionerne bag dannelsen af Centre for Videregående uddannelser (CVU), hvor der allerede dengang var fokus på ophævelse af grænserne mellem de forskellige professioners uddannelse samt partnerskab med virksomheder og 5

aftagere med henblik på at matche arbejdsmarkedets efterspørgsel efter fleksibilitet og omstillingsparathed (Hjort, 2004; Laursen et al, 2005). Regeringens udspil om professionshøjskoler møder ikke ubetinget tilslutning blandt interessenterne. En del af de berørte uddannelsesinstitutioner, især de nuværende CVU er, vil gerne indgå i flerfaglige professionshøjskoler. Andre, især de enkeltstående mellemlange uddannelsesinstitutioner (enkeltstående MVU er), ønsker ikke at blive fusioneret med de øvrige mellemlange uddannelsesinstitutioner. De kæmper for at bevare deres uddannelsesinstitutions selvstændighed, faglige traditioner og monofaglighed. Blandt de øvrige interessenter er der også delte meninger om reformen. Dansk Industri viser eksempelvis deres skepsis i et debatindlæg, hvor overskriften er: Kan seminarerne styrke dansk konkurrenceevne? (http://www.di.dk/ 23-02-07). Der er altså interessemodsætninger mellem nogle af interessenterne vedrørende præmisserne for oprettelse af professionshøjskoler. Især er der magtkampe om, hvorvidt uddannelsesinstitutioner skal fusionere og i så fald med hvem. Interessemodsætninger kan have mange forklaringer, afhængig af det blik, den der undersøger lægger ned over en analysegenstand. Vores blik er ikke kun rettet mod de umiddelbare argumenter for og imod oprettelse af professionshøjskoler, men i højere grad mod de mere skjulte og upåagtede interesser, der ikke direkte fremgår af argumenterne. For at komme bag om synspunkterne i debatten kan det være vigtigt at bryde med den sociale verdens prækonstruerede karakter ved: at gøre det selvindlysende uforklarligt, og det uforklarlige selvindlysende - for på den måde at kaste lys over de faktorer, der i begge tilfælde tages for givet (Bourdieu & Wacquant, 1996, p.60) 6

Vi har derfor valgt at undersøge: 3.1 Problemformulering Hvilke interesser og modsætninger er på spil i forbindelse med etablering af professionshøjskoler for mellemlange videregående uddannelser i Danmark? Og hvilke midler anvender agenterne til at få deres interesser igennem? 4 Teoretiske og metodiske overvejelser om brug af teori og empiri I det følgende vil vi beskrive nogle af vores teoretiske og metodiske overvejelser samt valg, vi har truffet for at kunne konstruere og undersøge analysegenstanden. 4.1 Teorivalg Ud fra problemfelt og problemformulering, hvor vi stiller spørgsmål til, hvilke interesser og modsætninger der er på spil i forbindelse med etablering af professionshøjskoler, har vi fundet frem til væsentlige teoretikere, som har beskæftiget sig med interesser, modsætninger og professioner. En teoretiker, som har beskæftiget sig med interessemodsætninger i samfundet, er Karl Marx (1818-1883). Marx teorier tager udgangspunkt i industrikapitalismens fremkomst og udvikling (Månson, 2000, in: Andersen & Kaspersen (red.)). Han havde primært fokus på økonomiske interesser og modsætninger mellem arbejdere og arbejdsgivere (kampen mellem proletarer og kapitalister). Økonomisk kapital, i form af ejendomsretten til produktionsmidlerne, var dengang og er fortsat en afgørende magtfaktor i en moderne kapitalistisk økonomi. Kampen om kapital og magt har imidlertid ændret karakter og er i dag langt mere kompleks og uigennemsigtig end tidligere. Andre teoretikere, som i højere grad er opmærksom på andre kapitalformer og skjulte dynamikker, der er på spil ved nutidige interessemodsætninger, kan derfor være mere relevante at inddrage. 7

Pierre Bourdieu (1930 2002) har som sociolog og filosof beskæftiget sig indgående med modsætninger i sociale sammenhænge. Især er han opmærksom på skjulte og upåagtede interesser samt de midler, fx kapitalformer, de kæmpende anvender for at få deres interesser igennem. Bourdieus arbejde udfolder sig inden for en række vidt forskellige områder, som appellerer til forskellige grupper inden for den akademiske verden, bl.a. uddannelsesforskere. Hans arbejde er imidlertid båret af den samme begrebsmæssige logik, uafhængig af forskningsfelt (Wacquant, i: Bourdieu & Wacquant, 1996). Bourdieu har bl.a. udviklet teorier om sociale felter, kapital og positioner, som vi finder relevante til at udforske vores problemstilling med. Vores problemformulering lægger op til at beskæftige os primært med det organisatoriske niveau, hvorfor vi ikke vil beskæftige os med et andet af Bourdieus centrale begreber habitus, der er knyttet til individniveau. Bourdieus epistemologi, teorier og begreber vil vi anvende i vores undersøgelse af problemfeltet. Vi vil desuden anvende teorier fra danske professionsteoretikere som analytisk optik til at blive opmærksom på mere specifikke danske professionsproblematikker, der kan have betydning for de interesser og modsætninger, der er på spil i forbindelse med etablering af professionshøjskoler. Det vil sige, at vi vil anvende professionsteorien til at kvalificere vores analyse med henblik på at forstå kampene i feltet bedre. Især vil vi have fokus på, hvad professionernes formål historisk har været og hvilken udvikling der er sket indtil i dag. Inddragelsen af professionsteori sker også med baggrund i Bourdieus teorier om konstruktion af analysegenstanden. Han anbefaler at opnå en socialhistorisk forståelse af den samfundsmæssige konstruktion af virkeligheden ved at få indsigt i problemstillingernes og analysegenstandens udvikling gennem tid (Bourdieu, 1987, in Rasborg, Klaus (2005)). Som repræsentanter for danske professionsteoretikere har vi valgt primært Fibæk Laursen, Lejf Moss, Henning Salling Olesen, Kirsten Weber og Katrin Hjort, som bredt repræsenterer de danske professionsforskningsmiljøer. 8

4.2 Metodevalg Ifølge Bourdieus epistemologi er det centralt, at metode, teori og analysegenstand står i et relationelt forhold til hinanden. Analyseprocessen kan derfor ikke følge et fastlagt program, hvor man går frem punkt for punkt, bl.a. fordi feltet og erkendelsen af det ændrer sig undervejs, hvilket kan få indflydelse på, hvordan det skal analyseres og hvilken teori der skal inddrages. Bourdieu går, sat på spidsen, ind for total metodefrihed, dog under hensyntagen til, at analyseform skal være tilpasset den problematik, man beskæftiger sig med (Bourdieu & Wacquant, 1996). Ud fra vores problemfelt, analysegenstand og teoriramme er det relevant at lave en feltanalyse og anvende Bourdieus metodeanvisninger, idet feltanalysemetoden tager udgangspunkt i eksempelvis konfliktfyldte praktiske politiske processer. Bourdieu har sparsomme henvisninger til analysemetode. Derfor vælger vi i starten af analyseprocessen at supplere med Anders Mathiesens praktiske diskursanalyse (2002, 2005). Praktisk diskursanalyse er en sociologisk feltanalysemetode, beskrevet af Anders Mathiesen (ibid.) og inspireret af Bourdieus socio- og feltanalytiske tilgang. Ved at lave en feltanalyse med elementer fra Mathiesens praktiske diskursanalyse kan vi i højere grad, end ved andre diskursanalyseformer, afdække de magtrelationer og praktiske, historiske og andre kontekstuelle sammenhænge, problemstillingen indgår i (Mathiesen, 2002). Ud fra dette metodevalg vil vi derfor i afhandlingen også inddrage de historiske sammenhænge, som vores analysegenstand indgår i og forsøge at forstå det i relation til de aktuelle værdikampe, som er en del af kampen i vores felt. 4.3 Valg af empiri Empirimaterialet vil bestå af skriftlige dokumenter. På baggrund af vores afdækning, af hvilke agenter og positioner der gør sig gældende i feltet vedrørende dannelse af professionshøjskoler, udvælger vi 1 2 dokumenter fra hver af de positioner, vi finder magtfulde. Dokumenterne vil være de væsentligste dokumenter fra de væsentligste agenter, dvs. de vil være eksemplariske for de enkelte positioner og repræsentere de agenter, der har stor magt i og interesse for feltet. 9

5 Teori 5.1 Bourdieu Vi vil i det følgende kort redegøre for Bourdieus epistemologi, bl.a. hans fordring om at tænke relationelt og fordringen om refleksivitet. Derefter vil vi redegøre for de områder af Bourdieus teorier, som er mest centrale i forhold til vores problemstilling. Især vil vi beskæftige os med Bourdieus feltbegreb, men for at kunne udfolde det, vil vi også inddrage andre af Bourdieus begreber, som indgår i hans teorier om felter. At definere Bourdieus begreber er ikke ligetil, idet Bourdieu ikke selv er meget for professorale definitioner (Bourdieu & Wacquant, 1996). Han mener, at definition af begreber altid er systemisk, og at de i deres udformning er beregnet på at skulle bruges systematisk på et empirisk materiale. Begreber som habitus, kapital og felt kan godt defineres, men kun indenfor rammerne af det teoretiske system de udgør tilsammen ikke hver for sig. Bourdieus begreber er altså beregnet til brug, til at blive specificeret i forhold til et empirisk materiale, til at fungere som værktøjskasser, der kan bruges til at løse problemer med (ibid.). Det vil, for os sige, til analyse af feltet omkring dannelse af Professionshøjskoler. Den indfaldsvinkel vil præge det følgende teoriafsnit. 5.1.1 Bourdieus epistemologi Pierre Bourdieu var en fransk sociolog og filosof. Han er en internationalt anerkendt empirisk socialvidenskabelig forsker. Bourdieus sociologi lægger afstand til filosoffernes abstrakte omgang med verden ved at insistere på, at viden er noget, man må frembringe ved empiriske undersøgelser. Filosofien skal anvendes som et epistemologisk værktøj til refleksion over de begreber og problemer, som indgår i konkrete undersøgelser, dvs. som en integreret del af forskningsprocessen (Prieur & Sestoft, 2006). Han var bl.a. inspireret af Gaston Bachelards 2 videnskabsteori, hvor der blev tænkt i relationer frem for i substanser (ibid.). Med Bourdieus epistemologi menes der det videnskabsteoretiske grundlag, han arbejdede ud fra. Bourdieu bruger selv ordet epistemologi til at betegne videnskabens teoretiske præmisser 3. For Bourdieu er det vigtigt at forholde sig kritisk og reflekterende 2 Gaston Bachelard (1884 1962), fransk videnskabsfilosof 3 Ved at bruge ordet epistemologi til at betegne videnskabens teoretiske præmisser, bruger Bourdieu det i den franske betydning videnskabsteori der afviger fra engelsk sprogbrug, hvor epistemology snarere 10

årvågen til alle dele af forskningsprocessen. Det indbefatter bl.a. at tage kritisk stilling til egen dogmatisk tænkning og forudindfattede meninger (Wacquant 1996, in Bourdieu & Wacquant, p.12), eller med andre ord, at bryde med det prækonstruerede. Ifølge Bourdieu er den sociale verden socialt og historisk konstrueret. Når vi undersøger et felt, er det derfor vigtigt at bryde med den sociale verdens prækonstruerede karakter for at kunne afdække sandheder om undersøgelsesområdet: at gøre det selvindlysende uforklarligt, og det uforklarlige selvindlysende - for på den måde at kaste lys over de faktorer, der i begge tilfælde tages for givet (Bourdieu & Wacquant, 1996, p.60). Det er en måde at komme bag om de forefundne sociale forskelle i samfundet på og samtidig et brud med den positivistiske tilgang, hvor videnskab og forskere opfattes som neutrale observatører af et givent fænomen. Bourdieu forholder sig også refleksivt ved at være afvisende over for teoridannelser, der ikke tager udgangspunkt og afsæt i en konkret praksis: Teoretisk viden og indsigt er netop teoretisk, fordi det er størrelser, der er blevet til under omstændigheder, som er løsrevet fra praksis (Bourdieu & Wacquant, 1996, p. 62). Men samtidig er Bourdieu imod at skille teori fra metodologi og metodologi fra forskning. Med Bourdieus egen omskrivning af Kant: Teori uden empirisk forskning er tom, empirisk forskning uden teori er blind (Bourdieu, 1988, p. 774 775 in Prieur & Sestoft, 2006, p.212). Her kommer også Bourdieus dialektiske tilgang til virkeligheden frem. Han forkaster modsætningen mellem teori og praksis, mellem objekt og subjekt, og den klare grænse mellem det indre og det ydre. Bourdieu mener, at i modstillingen forstærker det ene begreb fastlåsningen af det andet. Bourdieu karakteriserer sit arbejde som konstruktivistisk strukturalisme eller strukturalistisk konstruktivsme (Bourdieu, 1994, in: Rasborg, 2005, p.373). Med strukturalisme mener Bourdieu, at der i den sociale verden eksisterer objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed og ønsker (ibid.) og som påvirker agenternes handlen. Med konstruktivisme mener han, at der finder en social genese sted, dvs. at det sociale skabes dels ud fra opfattelses-, tænke og handlemønstre, dels af sociale strukturer (ibid). Gennem hans sociale prakseologi kombinerer han de tilsyneladende modsætninger ved at forvandle dem til momenter i en metodologi, der prøver at indfange det grundlæggende dobbeltperspektiv i den samfundsskabte virkelighed betyder erkendelsesteori, dvs. spørgsmålet om, hvordan mennesker erkender noget i verden (Prieur & Sestoft, 2006, p. 213). 11

(Wacquant, i Bourdieu & Wacquant, 1996, p. 23). Det kan forstås som, at individers vurderinger og forestillinger om virkeligheden varierer, afhængigt af deres objektive placering i den sociale struktur, men at objektive strukturer også eksisterer uafhængigt af agenternes bevidsthed og ønsker (Bourdieu & Wacquant, 1996). Bourdieu lægger stor vægt på konstruktionen af en analysegenstand og påpeger, at det i konstruktionen er afgørende at tænke relationelt (Bourdieu & Wacquant, 1996). Det vil sige, at det er en proces, hvor ikke noget kan fastlægges én gang for alle gennem en fastlåst teoretisk tilgang, men at konstruktionsarbejdet bygger på en række ændringer og valg. Analysegenstanden, betragtet som et felt, er ikke statisk, men består af positioner, der indgår i relationer, og som eksisterer i kraft af hinanden. En ændring i en given relation påvirker hele feltet og dermed analysegenstanden og konstruktionen deraf. I Bourdieus terminologi anvender han socialt rum eller felt frem for samfund, idet han mener, at de moderne samfund består af en række forholdsvise autonome områder, der ikke kan forstås eller beskrives ud fra ét sæt principper. Disse principper afgrænser et socialt struktureret rum, hvor aktørerne kæmper for at ændre eller bevare områdets afgrænsning og form. Bourdieu sammenligner et felt med et magnetfelt, hvor kræfterne udgør en relationel konfiguration med en tyngdekraft, som påvirker alle genstande og personer i feltet (Wacquant, in Bourdieu & Wacquant, 1996). Bourdieus metafor er med til at understrege en relationel forståelse af den sociale verden. At tænke relationelt er altså centralt i forhold til at konstruere og forstå feltet samt dets dynamik: De åbenlyse, direkte synlige størrelser i den sociale verden, hvad enten det drejer sig om individer eller grupper, eksisterer og opretholder deres eksistens ved og i kraft af deres indbyrdes forskel, dvs. for så vidt som de hver især indtager en relativ position i et rum af positioner (Bourdieu, 1997a, p. 52) Dvs. når vi konstruerer og analyserer vores felt, er det centralt at være opmærksom på agenterne og positionernes skiftende relationer, disses betydning for styrkeforholdet og opretholdelse af deres position og dermed for udfaldet af kampene. Vi vil nu redegøre for de begreber i Bourdieus teorier, som er mest centrale i forhold til vores problemstilling. De vigtige teoretiske begreber vil være felt, kapital og position. 12

5.1.2 Felt. Felt er et centralt begreb hos Bourdieu, og kan forstås som: et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem forskellige positioner. Positionerne er objektivt defineret i kraft af deres eksistens og de bindinger, de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne, i kraft af deres øjeblikkelige og potentielle placering i relation til fordelingen af forskellige former for magt (eller kapital), som giver adgang til de specifikke fordele og goder, der står på spil i det enkelte felt, og dermed samtidig i kraft af deres objektive relationer til andre positioner (Bourdieu & Wacquant, 1996, p. 84-85) I et felt, forstået som en konstruktion af virkeligheden, optræder der altså aktører eller agenter, som indtager forskellige positioner med forskellig form og mængde af magt eller kapital. Et felts autonomi består i dets indre spændinger, fx modsætninger og konflikter mellem positioner, og feltet får sin dynamik fra denne konkurrence. Bourdieu sammenligner ofte et felt og dets dynamik og kampe med et spil (Bourdieu & Wacquant, 1996; Bourdieu, 1997b). For at et givent felt skal kunne fungere, er det en forudsætning, at der findes nogle indsatser, der kan spilles om, og at der findes grupper eller folk, som er parate til at spille spillet. Alle, der er involveret i et felt, har et vist antal grundlæggende interesserer til fælles, nemlig alt det, der knytter sig til feltets eksistens. Man har det til fælles, at man er enige i, hvad der gør sig fortjent til at blive sat på spil i kampen. Enigheden, blandt feltets agerende, om at feltets praksis er så vigtig, at den er værd at være uenig om og spille om, kalder Bourdieu for illusio (Bourdieu, 1997a). Der eksisterer bestemte spilleregler, der er bestemte indsatser i spillet, der bliver godtaget, og bestemte positioner i spillet der har størst indflydelse på spillet. Dette er ikke statisk; værdien af indsatser kan ændres, jf. begrebernes relationelle karakter. En vigtig egenskab ved et felt består i, at det indbefatter noget utænkeligt, dvs. nogle ting som man end ikke diskuterer. Der findes ortodoxi og heterodoxi, men der findes også doxa. Doxa er alt det der antages at gå af sig selv, og i særdeleshed de klassificeringssystemer der bestemmer hvad der regnes for interessant og uinteressant (Bourdieu, 1997b, p.86). 13

Dvs. doxa er det, der giver sig selv og er så indlysende, at man end ikke taler om det i feltet. At rive sig løs fra det indlysende i doxa er fx at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand (Bourdieu, 1997a), hvilket kan betegnes som heterodoxi, hvor agenter udfordrer diskursen inden for doxa. Det er ofte de, der har mindst kapital og / eller er nye i feltet, der anlægger kætterske strategier, der sigter mod at omvælte magtforholdet i feltet (ibid.). Denne strategi betyder ofte, at de dominerende i feltet bryder deres tavshed for at forsvare og bevare doxa. Afhængig af kampene og deres udfald kan noget, der før var heterodox, bliver ortodox, og dermed blive ny doxa. Som led i at ændre doxa, kan de nye agerende i et felt have held til at ændre feltets struktur og dermed mulighederne i feltet, dvs. ændre mulighedsrummet (ibid.), idet et felt også kan betragtes som et rum (Bourdieu, 1996). Ved at ændre mulighedsrummet, kan man også ændre grænserne for feltet. Men det er altid medlemmerne af feltet, der definerer dets grænser (Bourdieu 1996). Feltets grænser er dynamiske, idet grænserne for et felt ligger dér, hvor feltets effekt ophører (Bourdieu, 1996). Ud over feltets interne kampe, påvirkes kampene også af ydre forhold, idet felter kun er relativt autonome. De er altid i et afhængighedsforhold til det, Bourdieu betegner som magtfeltet. Magtens felt er et rum, hvor styrkeforholdet mellem de forskellige kapitalformer bestemmes; eller mere præcist: styrkeforholdet mellem de agenter der er i besiddelse af én af de forskellige kapitalformer i så tilstrækkeligt omfang at de kan dominere det tilsvarende felt (Bourdieu, 1997a, p.55). Agenter i magtens felt er i besiddelse af tilstrækkelig med specifik kapital til, at de kan indtage dominerende positioner inden for deres respektive felt (ibid). Ved at agenter i magtens felt har en stor koncentration af kapital, har de også social magt til at deltage aktivt i kampen om at få monopol på magten. Det kan betyde, at dominerende positioner i et givent felt med en vis sandsynlighed også er en del af magtens felt, især hvis de har en stor mængde økonomisk eller kulturel kapital. Der er altså forskellige former for kapital på spil i et givet felt, hvilket vi her vil se nærmere på. 14

5.1.3 Kapital Kapital skal, ifølge Bourdieu, forstås i en bredere sammenhæng end i den økonomiske betydning. Det skal nærmere forstås som værdier, forråd, ressourcer. Kapital eksisterer og fungerer kun i relation til et felt. En stor mængde af en specifik kapital giver, hvis den anerkendes som værdifuld af andre, kapitalindehaveren magt i feltet, og ret til at fastsætte de måder, hvorpå feltet fungerer og til at tilegne sig de goder, som der produceres, fx videnskabelig eller politisk anerkendelse (Bourdieu & Wacquant, 1996). Det er mængden og formen af kapital, der har betydning for vedkommendes relative styrke, position og strategiske orientering i feltet. Dvs. at eksempelvis to personer med samme mængde af kapital kan forholde sig meget forskelligt til kampen, afhængigt af om der er overvægt af hhv. økonomisk eller kulturel kapital (ibid.). Ud fra en spil-metafor siger Bourdieu, at der eksisterer kort, i form af grundlæggende former for kapital, der har en værdi på alle felter, men kortenes relative værdi er afhængig af det felt, de spilles ud i, og de forandringer, feltet undergår gennem tiden (Bourdieu & Wacquant, 1996). Den specifikke værdi af et kort varierer altså, afhængigt af på hvilket felt de bringes i spil. Dvs. kapital har kun værdi i relation til et bestemt felt. Ifølge Bourdieu har kapital tre grundlæggende fremtrædelsesformer: Økonomisk, kulturel og social. Der ud over er der symbolsk kapital. Kapitalbegrebet, især den kulturelle kapital, kan beskrive: hvordan fordelingen af nedarvede kulturelle goder er med til at definere forholdet mellem forskellige sociale grupper og agenter og begrænse og regulere deres handlemuligheder på samme måde, som fordelingen af traditionel økonomisk kapital (Prieur & Sestoft, 2006, p.88). Kulturel kapital fungerer altså næsten på samme måde som traditionel økonomisk kapital. Der er tale om en akkumuleret, eksklusiv ressource eller kapacitet, der er blevet til over tid gennem fx socialisering og uddannelse (ibid.). I familien overføres kapital på denne måde næsten automatisk fra den ene generation til den næste, fx gennem læsevaner. Dvs. fordelingen af kapitalformer har en tendens til at blive reproduceret. 15

Den kulturelle kapital eksisterer i tre former: inkorporeret, i objektiveret og i institutionaliseret form. Den inkorporerede form også betegnet som kropsliggjorte, er fx måden at tale, klæde og bevæge sig på og er også tæt forbundet til Bourdieus habitusbegreb. Den objektiverede form kan genkendes i form af fysiske genstande, fx bøger. Den institutionaliserede form kan fx være titler, eksamensbeviser og professionsbetegnelser. En anden grundlæggende kapital er økonomisk kapital. Derved forstås materiel rigdom som løn, fast ejendom og produktionsmidler. En tredje grundlæggende kapitalform er social kapital. Det er: summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller en gruppe har rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser, hvilket vil sige summen af den kapital og magt, der kan mobiliseres i kraft af et sådan netværk (Bourdieu & Wacquant, 1996, p.105). Dvs. det kan være slægtskab, venskab, personlige forbindelser, logebrødre, forretningsforbindelser etc. Endelig taler Bourdieu om symbolsk kapital: Symbolsk kapital består af en række distinktive træk, der opfattes og eksisterer i kraft af perceptionen hos aktører med adækvate perceptionskategorier. Disse kategorier opbygges gennem konkrete erfaringer med, hvorledes denne kapital er fordelt i det sociale rum helt generelt eller inden for rammerne af et særligt socialt mikrokosmos (Bourdieu, 2005, p. 94). Med andre ord kan symbolsk kapital beskrives som det, der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi. Begrebet er altså relationelt, idet det afhænger af den gældende kontekst om, hvorvidt den specifikke kapitalform anerkendes som værdifuld eller ej. I spændingen mellem de forskellige kapitalformer, der står overfor hinanden, ligger dynamikken i et felt. De kræfter, der strukturerer et felt, er de kapitalformer, der har 16

magt i feltet på det givne tidspunkt. Agenters strategier afhænger af deres kapitalvolumen og dermed deres perspektiv på feltet, som de ser ud fra deres bestemte position i feltet (Bourdieu & Wacquant, 1996). Sammensætningen af agenters kapital- mængdeog art er med til at orientere dem mod enten at bevare den eksisterende distribution af kapital eller mod at ændre den (ibid). Den specifikke kapitalfordeling i et felt på et givet tidspunkt afspejler, hvorledes bl.a. kapitalen er blevet opsamlet i løbet af tidligere kampe. Det er med til at orientere agenternes efterfølgende strategier. Mange af de konflikter, der udspiller sig i et felt, ikke mindst i magtfeltet, drejer sig om, hvorvidt den specifikke kapitals fordelingsstruktur skal opretholdes eller omvæltes, herunder om værdifastsættelse eller vekselkursen mellem forskellige kapitalformer (Bourdieu & Wacquant, 1996). Kapitalformer kan veksles under specielle omstændigheder til andre kapitalformer, hvilket er genstand for stadig kamp. Et eksempel kan være, at høj indkomst (økonomisk kapital) kan betale for en dyr uddannelse og dermed blive konverteret til institutionaliseret kulturel kapital. Ligeledes kan en akademisk grad (kulturel kapital) give adgang til et højtlønnet job (økonomisk kapital) (Prieur & Sestoft, 2006). Bourdieu taler også om andre former for kapital, fx statskapital. Staten ses som et resultat af en proces, hvor de forskellige kapitalformer er blevet koncentreret. Det, at kapitalformerne (Bourdieu, 1997a) er blevet koncentreret, gør, at staten får magt over de andre kapitalformer og deres indehavere. Den specifikke kapital, statskapital, sætter staten i stand til at udøve magt over de forskellige felter og over de forskellige specifikke kapitalformer. Især sætter statskapitalen Staten i stand til at påvirke bytteværdien mellem de specifikke kapitalformer, og i samme omgang styrkeforholdet mellem deres indehavere. Kapitalformer og mængder har altså stor indflydelse på agenters strategier og dermed deres perspektiv på feltet, som de ser ud fra deres bestemte position (Bourdieu & Wacquant, 1996). Vi vil nu se nærmere på begrebet position. 17

5.1.4 Positioner Positioner er et dynamisk og relationelt begreb, som Bourdieus øvrige begreber. Dels ændrer Bourdieus beskrivelse af positioner sig, som mange af hans andre begreber, i løbet af hans forfatterskab, dels ændrer positioner sig i det konkrete felt over tid. Bourdieu har flere beskrivelser af, hvad en position er, fx: positioner er defineret af den plads de indtager i en bestemt kapitalforms fordelingsstruktur (Bourdieu, 1997a, p. 33) En position kan altså beskrives ud fra en kapitalform eller kapitalmængde, der adskiller sig fra andre positioner. Bourdieu sammenligner også positioner med antagonistiske lejre: I feltet hersker en bestemt logik som orienterer de forskellige kampe og opdelingen i antagonistiske lejre lejre der skiller sig ud fra hinanden på basis af de muligheder de objektivt har inden for rækkevidde, endda i en sådan grad at hver enkelt agent ikke ser eller ikke ønsker at se andet end en lille del af feltet (Bourdieu, 1997a, p. 65) Dette kan også forstås som, at positioner forekommer og kan identificeres i form af de interesser, der ligger bag agenters handlinger eller tilkendegivelser. En position kan derved betegne en fælles interesseorientering, hvor der kæmpes sammen og feltet forsøges påvirket i samme retning: Det er spændingen mellem positionerne som er konstituerende for feltets struktur, og det er også den der bestemmer dets forandring igennem agenternes kampe om indsatser der selv er produkter af disse kampe (Bourdieu, 1997a, p. 69) Vi vil i analysen af vores empiriske materiale omkring dannelse af professionshøjskoler anvende de ovenstående begreber som værktøjskasser (Bourdieu & Wacquant, 1996), dvs. bruge dem til at åbne analysegenstanden og komme bag om de begrundelser og argumentationer, der fremkommer i dokumenterne. 18

5.2 Professionsteori Vi vil i det følgende skitsere nogle af de historiske baggrunde for professionsbacheloruddannelserne, som vi finder relevante at have kendskab til for at kunne kvalificere vores analyse af feltets kampe og interesser. De mellemlange videregående uddannelserne bygger på lange faglige traditioner, og deres arbejdsfelter er historisk udviklet, blandt andet ud fra hvad der har været nødvendigt for samfundets videreførelse i en bestemt retning. Diskussioner om professioner har en historie, der går langt forud for den aktuelle diskussion om fusioner inden for MVUområdet. Professionsbegrebet har primært være knyttet til klassiske professioner som eksempelvis læger, advokater, farmaceuter og i mindre grad præster og ingeniører, hvis historie kan føres mange hundrede år tilbage. Ordet profession har på dansk flere betydninger: Dels kan det betyde erhverv i al almindelighed, dels kan det betyde en særlig kategori af erhverv, som bygger på en lang og teoretisk præget uddannelse, har en særlig anerkendelse i samfundet, er ledet af en særlig professionsetik m.m. (Laursen et al, 2005, p.10). Den sidste anvendelse af ordet profession anvendes nu i eksempelvis udtrykket professionsbachelor (ibid.) og laver en afgrænsning til fx håndværks- og teknikerfag. De klassiske professioner har haft høj status i samfundet, et anerkendt monopol på visse arbejdsfunktioner og en relativ god løn. De har tradition for at være privatpraktiserende, og professionsudøverne har typisk været mænd. De klassiske professionsudøverne har haft og har stadig stor frihed til selv at fastlægge normer for godt arbejde, er ledet af en særlig professionsetik, som bl.a. består i, at de primært er forpligtet til at hjælpe deres klienter med udgangspunkt i deres særlige faglighed, hvor hensyn til profit og krav fra leder ikke må forstyrre hensynet til at hjælpe klienten (ibid). Grundlaget for professionaliseringen er i stor udstrækning dels den kritiske rationalitet, som en del af Oplysningstænkningen fra sidste halvdel af det 18.århundrede, dels den positivistiske videnskab, der kun accepterer den viden, der kan påvirkes eksperimentelt og empirisk (ibid.). 19

Men professionerne har også haft indflydelse på samfundet ved at bidrage til at binde samfundet sammen gennem viden og tillid til viden (ibid.). Den tyske sociolog Max Weber (1864 1920) så professionerne som et kerneeksempel på, at bestemte grupper ved at forfølge deres egne synspunkter og interesser medvirkede til modernisering af samfundet som helhed (Weber, in: Laursen et al, 2005, p.18). At denne proces ikke altid har gået stille for sig, beskrev Weber i sin beskrivelse af professionaliseringsprocessen som en kamp om et monopol og om gevinster (Weber, 1975, in: Eriksen & Jørgensen, 2005, p.10). En betydelig del af den moderne professionssociologi drejer sig om at belyse professionernes egeninteresser i at monopolisere arbejdsområder og kontrollere indgangen til dem som et middel til at sikre sig magt og materielle privilegier (Larson, 1977, in: Laursen et al, 2005,). Egeninteresserne kunne stå i modsætningsforhold til kvaliteten af det faglige arbejde. Senere, som led i fagkritikken i 1960 erne, er også selve indholdet i professionernes faglige kunnen blevet udsat for kritik. De professioner (sygeplejersker, lærere, pædagoger, og til dels ingeniører m.v.) 4, vi beskæftiger os med i dette projekt, har på grund af deres historie og de arbejdsfelter, de er rettet mod, en anden karakter end de klassiske professioner: De er historisk set yngre, udøverne er i højere grad ansat i offentlige institutioner, og deres uddannelse er typisk kortere og mere praktisk. De bygger ikke i så høj grad på videnskabelig viden, men på en praktisk præget kunnen (Laursen et al, 2005, p.11). Der ud over er professionsudøverne primært kvinder. En del af det nuværende professionsarbejde er tidligere blevet foretaget i hjemmet af kvinderne som ulønnet arbejde, fx børnepasning og ældrepleje. I 1960 erne og 1970 erne skete der en kraftig stigning i antallet af eksempelvis børnehavepædagoger, som led i at kvinderne i højere grad skulle indgå som arbejdskraft i industrien. Kvindernes arbejdsområder fra hjemmet blev i stigende grad til professionelle erhverv og blev en vigtig brik i udviklingen af velfærdssamfundet. 4 De nævnte erhverv er tidligere også blevet kaldt semiprofessioner, fordi de byggede på en mellemlang videregående uddannelse og delvist havde træk, som kendetegnede de klassiske professioner (Laursen et al, 2005, p. 27). Vi vælger i det følgende at bruge begrebet professioner, også når vi beskæftiger os med professionsbacheloruddannelser. 20

Siden 1980 erne og 1990 erne har mange af professionernes arbejdsområder- og former ændret sig. Handlingsrationalet, dvs. værdiorienteringen eller interesseorienteringen, i de udførende professioners måde at gøre arbejdet på, er i højere grad blevet præget af økonomiske værdier som funktionel rationalitet, økonomisk effektivitet og produktivitet, til dels på bekostning af demokratiske værdier med vægt på offentlig etik og interessentinddragelse (Hjort, 2005; Laursen et al, 2005; Mathiesen, 2005 in: Eriksen & Jørgensen). Disse ændringer har givet fornyet anledning til kamp om, hvad der skal angive professionsidentiteten og have status: Ændringerne i de institutionelle betingelser for professionernes arbejde har skærpet de forskellige faggruppers kampe om professionsidentiteten.... Faglige kampe om principperne for, hvad der kan anerkendes som godt professionelt arbejde, er politiske kampe. Det er kampen om, hvilke interesser der skal tilgodeses i det daglige arbejde og hvad der skal prioriteres. (Eriksen & Jørgensen, p. 60, med henvisning til Mathiesen, 2004) Indføring af professionsbachelortitlen imødekom de pædagogiske, sundhedsfaglige og sociale fags mange års kamp for at blive anerkendt som professioner (Laursen et al, 2005). Reformen betød, at en række, især kvindedominerede, professioner fik en mere direkte adgang til akademisk uddannelse. Professionerne kæmper fortsat for øget anerkendelse, bl.a. gennem retten til at uddanne professionsmastere på samme uddannelsesinstitutioner som professionsbachelorer. Men samtidig er flere af professionerne ofte i fokus i den politiske debat, især i forbindelse med diskussion om kvalitet eller mangel på samme i udførelsen af deres arbejde. Professionsområdet er altså både historisk og aktuelt kendetegnet af kampe og interessemodsætninger. 6 Metode Vi vil nu redegøre for vores metode til at undersøge nogle af de interesser og modsætninger, der er på spil i forbindelse med etablering af professionshøjskoler. Bourdieus modvilje mod teoretisk diskussion løsrevet fra praktisk forskning gør, at han ikke har produceret mange tekster og teorier om metodologi. Dog giver Bourdieu i sin 21

litteratur spredte anvisninger på fx konstruktion af felt, objektiveringsmetoder og anvendelse af dokumenter som empiri (Bourdieu, 1996, 1997a, 1997b, 2005). I Bourdieus ånd vil vi derfor i det følgende ikke gå i dybden med analyseteori, men have fokus på, hvad feltanalyse er, samt hvordan den kan udføres i relation til vores problemfelt. Vi vil gennemføre en feltanalyse og anvende Bourdieus metodiske overvejelser samt elementer fra Anders Mathiesens praktiske diskursanalyse. Ifølge Bourdieu kan man: kun gribe dynamikken i et felt gennem en analyse af strukturen i det, og omvendt kan man kun finde strukturen gennem en analyse af den måde, feltet er blevet til på, af spændingerne mellem de forskellige positioner, det består af, og feltets relationer til andre felter, specielt i den overordnede magtstruktur (Bourdieu & Wacquant, 1996, p.78-79) Fokus i feltanalysen er altså at fremanalysere de sammensatte praktiske, historiske og andre kontekstuelle sammenhænge, som analyseobjektet indgår i, for herigennem at synliggøre positioner, interesser, konfliktlinier og magtrelationer. Analyser af dokumenter og tekster kan anvendes som midler til at fremanalysere og synliggøre de modstridende positioner m.v. som led i den teoretiske konstruktion af det pågældende felt, herunder dets relationer til fx magtfeltet. Det grundlæggende analyseobjekt er ikke ord, begreber, individuelle holdninger eller handlinger, hvilket blandt andet betyder, at de enkelte agenters udsagn ikke skal opfattes som enkeltpersoners holdninger. Bourdieus feltteori vil vi anvende som analytisk optik til at blive særlig opmærksom på de interesser og modsætninger, der er på spil i forbindelse med etablering af professionshøjskoler for mellemlange videregående uddannelser. For at få mulighed for at nå til en egentlig forståelse af feltet, bestræber vi os på, at sætte spørgsmålstegn ved de underliggende forudsætninger og prækonstruktioner, som er skrevet ind i den virkelighed, der skal analyseres og ind i vores egen tankegang (Bourdieu, 1997a), hvilket vi vil redegøre for i det følgende. Første led i denne proces er at reflektere over vores egen position. 22

6.1 Vores forsøg med objektivering af objektiveringssubjektet Ifølge Bourdieu bør enhver forsker reflektere over sin egen position og bryde med sin egen umiddelbare opfattelse af virkeligheden (Bourdieu & Wacquant, 1996). Dette synspunkt tilslutter vi os og vil derfor forholde os til, både hvor vi fra starten af feltanalysen er placeret i forhold til vores undersøgelsesfelt, og hvordan vi undervejs forsøger at ændre synsvinkel derpå. Hvis disse refleksioner og selvanalyser blev udført mere stringent, ville det af Bourdieu blive kaldt for en objektivering af objektiveringssubjektet (Bourdieu, 2005). Vi er opmærksomme på, at ud over vores bevidste handlinger for at ændre synsvinkel, sker der samtidig en øget erkendelse og overblik over feltet, hvilket igen påvirker synsvinklerne. En måde at anskue, hvor vi placerer os i forhold til vores undersøgelsesfelt etablering af professionshøjskoler og hvilket syn vi har på dette, er at betragte de skiftende placeringer vi indtager som punkter i det sociale rum, hvorfra vi forsøger at danne os et overblik over rummets indretning. Dette synspunkt eller point of view (Bourdieu 1997a, 2005) er væsentligt for den viden, vi genererer. Der kan være tale om flere point of views, idet: At objektivere objektiveringssubjektet (og dermed dets synspunkt) betegner et brud med den illusion, at der skulle eksistere et absolut synspunkt. Der er med andre ord tale om en perspektivistisk opfattelse (Schau) af det sociale rum (Bourdieu, 2005, p. 150). Dvs. perceptioner, forestillinger, forventninger, etc. er, ud fra dette point of view, socialt konstruerede. For at objektivere et bestemt synspunkt, dvs. en bestemt måde at se verden på (Bourdieu, 2005), forsøgte vi først at italesætte vores egen position og de interesser, som var knyttet dertil. Derefter forsøgte vi at gå ud over vores eget point of view, dvs. prøvede at betragte de andre positioners synspunkter objektivt og forstå deres point of view ud fra vores egen placering. Vores væsentligste interesse i at skrive projekt om oprettelse af professionshøjskoler var fra starten at udforske en ny uddannelsesreform, dvs. få indsigt i interesse og kampe i et felt, som ikke allerede var beskrevet og belyst af mange andre studerende. Desuden overvejede vi, om vi i vores kommende arbejdsliv ville skifte fra mange års undervisningsarbejde med kortuddannede kvinder og indvandrere til et job på de kommende 23

professionshøjskoler. Dér kunne det se godt ud på vores CV, at vi havde arbejdet med uddannelsesreformen som led i vores studie. Vores interesse i eksempelvis kampen om retten til at uddanne mastere på de kommende professionshøjskoler kan hænge sammen med et ønske om at opskrive vores kulturelle kapital ved at arbejde på en uddannelsesinstitution, der får øget status ved at uddanne professionsmastere. Undervejs forsøgte vi altså at ændre synsvinkel på undersøgelsesfeltet for at objektivere undersøgelsesobjektet, bryde med det prækonstruerede og frigøre os fra vores egne værdier og interesser. Eksempelvis forsøgte vi at anskue feltet fra den markedsøkonomisk orienterede positions point of view ved at læse og analysere regeringens udspil til en reform af det danske velfærdssystem (Regeringen, 2006) samt regeringspartiets Venstres Principprogram 2006 (http://www.e-pages.dk, 280307) for at få indsigt i deres måde at se verden på. Hvilken betydning vores placeringer i rummet har haft for analysen af feltet, vil vi diskutere i afsnit 8.2: Refleksioner 6.2 Væsentlige trin i analysemetoden Ifølge Bourdieu har den: sociale dimension i forskningsprocedurerne (hvordan finder man de rigtige informanter, hvordan gør man rede for hele projektet, hvordan trænger man ind i det sociale rum, hvor undersøgelsen forgår, etc.?)( ) kolossal betydning. En skærpet opmærksomhed på det område kan gøre sit til, at man ikke kommer til at ligge under for en teori- og begrebsfetichisme, der er næsten uundgåelig, så snart man opfatter teoretiske begreber f.eks. habitus, felt, kapital etc. som ting, det er vigtigt at forstå for deres egen skyld i stedet for at afprøve dem og få dem til at fungere i praksis. (Bourdieu & Wacquant, 1996, p. 209 210). Som følge af ovennævnte vil vi her redegøre for vores analysemetode på en ret konkret måde. Vi vil fremstille hovedtrækkene i analysen i en overvejende lineær form. Analyseprocessen er dog ikke lineær, idet den analytiske konstruktion af feltet ofte foregår ved, at man vender tilbage til de samme kampe igen og igen, fx kampen om 24