lltggl.marrs N0r lskll ddioln M E D L E M S T D S K R F T Ryggkirurgi En sporgeskemaundersogelsepi 22 n o r d i s k en e u r o k i r u r giskeafdelingerviser at i de nordiskende opereresi gennemsnit 525 patienterper m i l l i o np e r i r f o r lumbaldiskusprops, men at der er store forskelleri praksis. sde 76 T'l r r' rostoperattv l l KValme Postoperativkvalme og opkastninger et multifaktorieltproblem.som kraver i n d i v i d u evl u r d e r i n g og pnlegningav premedicinerino gg anestesiform. srded'4 T 1 Laserved prostatat. Klrurgl de sisteirene er det utviklet serutstyr som er velegnettil behandlingav godartet forstorrelse av prostata.fordeler o g u l e m p e rm e d u l i k e metoder i kliniskbruk gjennemgis. slon 89 Stillingsannoncer fra side 100 F O R L, G E R D E N O R D S K E L. l E G E R F O R E N N G E R
lfodisk]t edicin 3tres7 78 ""oe*"' Standardisering av ryggbehandl. BjgmMagnes,Oso Editorial: Standardisation of lumbar discpropse treatment. t- 7g Operation for lumbal diskusprops i Norden. En sporgeskemaundersogelse pi de nordiske neurokirurgiske afdelinger i neurosurgery units in 1993.* Lumbar disc propse surgery at Nordic 993. Cardar Cudmundsson 6 b Sagaard, Odense 8 3 rnner:r: Dyspepsi-virdprogram mi efterproves videnskabeligt. Debate: Dyspepsia treatment protocols need Peter Bytzer, Kabenhavn 6 ne Maer Hansen, Odense scientifi c evaluation.* 84 *.i.neoens ARTTKEL: Postoperativ kvalme og opkastning. Liselotte B lensen, Kirsten M lensen 6 S4ren C H Ceet, Arhus 89 Laserbehandling av benign prostatahyperpsi. Per Agreid 6 RolfWahlqvist, Oso 93 KRoNTKA: Mojlighetens <igonblick. C hristina D o ct are, S to ckho m 94 Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning lll: Det individuel le dybdeinterview. Birgitte Dehlholm-Lambertsen 6 Margareta Maunsbach. Arhus The article of the month: Postoperative nausea and vomiting.* Laser treatment of benign prostata hyperpsia.* Reflexions:Windows of opportunity. Qualitative methods in empirical health research, lll:the individualindepth interview.* 99 Nytt frin Norden. Short news from the Nordic countries. too on,,"r*1:f":: Tt;1tice board, O msgsfoto : Ceorge S e ssler oenglishsummary Li!:.t 1-L 3.E, p.t.[.l 91.r...... Postadress : Box 56ro, sl4 86 s r o c K H o L M C atuailress: y ilgatan 5 Chefredakt\r, ansvaigutgivare: Eva Oldinger Tel: (46) og_79o 3496 redaktionen: Kerstin Danielsso n Te: (46) o8_7go 1345 Fax: (46) o8-2488 99 3.F.Pt.[T.1-o-t... DANMARK Liselofte Hojgaard, Brne R6nde Kristensen, Ugeskrift for Leger, Trondhjemsgade 9, or-zroo Kgbenhavn @. Tel 35_4495 oo F N LAN D Tom Pettersson, nst f6r medicin, nucs, Kaserngatan rr_r3, F r N - oo 3 o Helsingfors. Te: 9o _ 47 rt. Lars_Einar Floman, Marit Henriksson, Finnds LAkartidning rslero Vilhj6lmur Rafnsson, Vinnucftirlit Rikisins, Box rzz zo, S-r1z Reykvik Tel: o5-67 z5 oo Noncs Kaare Solheim, Kirurgisk avd Ullevil Sykehus, N_o4o7 Oslo Tel: zz-1954r, Magne Nylenna, Tidsskrift for Den norske l,egeforening sverrce Sverker Ljunghall, Medicinkliniken, Akademiska Slukhuset, s -75r 85 Uppsa,Te: ofi-6633ooo, Johan Calltorp, Ldkartidn 3.1!..9_t!.:.:.!..r..1.1,o_u.lt.:l'.f.,t 1 lt.9... DANMARK Legeforens Forg, Espnaden 8 A, o x- r z6 3 Kgbenhavn x Tel: 35-44 85 oo Annoncechei Gitte Broholm F r NLAN D Finnds Lakarftirbund, PO Box 49, F r N-oo 5 or Helsingfors Tel: 9 o-i.g to gr Nonct Den norske Lageforening, Postboks u5z Sentrum, N-oro7 Oslo Tel:23ro 9ooo. Markeilssief: Arne Bjorkevoll sve R rc E Annonser: Asa Olow, Attract Media & Marketing AB, Box 4627, n6 E, Stockholm. Tel o8-616 o7 6o,Faxo}-6fi o7 77. Prenumeration: Centralredaktionen. _u_.91ylt.i... Stiftelsen Nordisk Medicin r9z-6-or-sw issn o o2g-t+o N o M E A 1 1 2 ( 3 ) 7 7 - r o 8 N o R D r s K u p p L A o A : 6 1 7 o o Srirmnds Grafi ska ls, Katrineholm NoRDrsK MEDrcrN nr3. nrens 1997 77
rilinru Standardis ering avryggbehandl "OperaCardarGudmundsson tar i sin artikkel let om en standardisering av den operativebetion for lumbal diskusprops pi de Nordiske handl. Men behovet for standardisering B0nNMecN.cs neurokirurgiskeafdelinger il99j" (l) opp et gjelder hele spekteret av ryggbehandling] Professor, dr med,lederfor megetviktig emne for den enkeltepasientog konservativbehandling, propsoperasjoner, Faggruppe for ryggsykdommer for samfunnet. operasjonerfor osteochondrose/stenose, rei Statens Helsetilsvn. Ryggsykdommerer i Danmark irsak til 17 operasjoner og fi ksasjonsoperas joner. Avdelingsoverlege, Nevrokirur- prosentav fbrtidspensjoner. Norge var Basisfor en standardiserinsma vere forskgiskavd,ullevil sykehus, ryggsykdommeri 983 den somatiskesykdom ningsbasertviten og en tverrfagligdeltagelsei N-0407Oslo. som var irsak til flestfraversdagerpi arbeids- arbeidet. Norge har StatensHelsetilsynved pssene.gjennomsnittsalderenfor pasiente- sin Faggruppefor ryggsykdommerog Norsk NordMed ll2:78. ne som ble operert for lumbalt nukleuspro- Foreningfor Ryggforskningsammenarbeidet ps i Oslo i l98j var 4l hr, og en mislykket frem en standardiserins av den ikke-operative propsoperasjonmed etterfglgendearbeids- behandl,som veslentligufgres av forsteuforhet ble beresnet til i koste samfunnet linjetjenesten(2). Dette konsensusarbeidet er mellom 4 og 5 millioner NOK. formelt godtatt som behandlingsbasisav de j emaunderslkelse aktuelle legespesialitetenes, Gudmundssonsspgrresk $,sioterapeutehar svarfra alle de 22 nevrokirureiskeavdelin- nesog kiropraktorenesfagforeninger. genei Norden. Undersokelsenvlste Arbeidet med standardiserble betyo at det ble operert 525 pasienterper million delig lettet ved at vi fra startenav var kr over per ir, men at det var storforskjell mellom at en standardiseringbare kan ha en tidsbede nordiskendene,fra Sveriges294 ogtil grensetgyldighet og mi vere gienstandfor snds 439; detvil si nestenfem gangersa jevnlig revisjon.men A fi til en standardisemangeble operertpi snd. ring av den operativeryggbehandl,som o at det var storforskjellmellom avdele Gudmundssonetterlyser,viste segimidlertid nir det gldt andelen av mikrokirurgiske i vere ngt vanskeligere.men med den inngrep, med en variasjonfra 0 til 100pro- forsknsom er uf@rt og som er undersent, veis,burde det vere mulig 6 komme frem til o at andelenav percutannucleotomivarierte en standardisering med.nigh.t om i alle fall fra 0 til l2 prosent, en vissminimumsramme. o at det var storforskjellmellom avdele Arbeidetvil sannsynligvis galetterehvis det pi antall postoperativeligged4gn for kon- kunne ledes av en prestisjetunginstitusjon. vensjonellkirurgi, Dette er en av grunnenetil at i Norge har Fago og at det var en halveringav liggetiden pi gruppe for ryggsykdommeri StatensHelsetilde avdele som brukte bare mikro- syn anbefaltat tverrfagligtoppekspertise samkirurgi, les i et Nasjonaltkompetansesenter for rygg. men en retir,tliten forskjell pi den post- sykdommer.et slikt senter er tenkt e skulle operativeliggetidenetterkonvensionellki- omfatteforskning,metodeutviklingog -evalururgi og mikrokirurgi pa avdelinger som ering, utdannelseog formidling, og pa denne haddestorandel av beggetyper inngrep,og basisskapegrunngfor en standardisering av o at det var en stor forskjell pa andelen pasi- den operativeryggbehandl.rl enter operert pi de nevrokirurgiskeavdele i de fem ndene, varierendefra under l0 prosenti Sverigetil 100 prosent pi lsnd. Underspkelsenviste videre liten forskjell pa hyppighetenav postoperativdiskitt som forekom hosca l-2 prosentav de operertepasientene. Splrsmilet om antall reoperasjonervar sannsynligvisoppfattet pi forskjellig mite; enten som reoperasjonpga komplikasjon i l. GudmundssonG. Operationfor lumbal diskusprops pi de den postoperativefasen(feks hematom) eller Nordiskeneurokirurgiskeafdesom operasjonfor recidivprops;og siledes linger i 1993.En sporgeskema kan ikke svarenetilleggesbetydning. underspkelse. Nord Med 1997; Pi bakgrunn av funnene i unders@kelsen 112:79-82. som vistetildels meget storevariasjoneri be2. Vondt i ryggen.hva er det? Hva handl av lumbale diskusprops,tar gjor vi? Oslo: StatensHelsetilsyns velleonrngssene / -v >, 99o, Gudmundssonmegetberettigetopp sp@rsmi- Fe* 78 NoRDSK M E D r c r Nn r 3. n a e n s1 9 9 7
operationforlumbaldiskusprops i Norden En spargeskemoundersogerse pd de nordiskeneurokirurgiske ofdetinger i tgg3 Hvilkenbehandlingstilbud findesderi perkutandiskektomi(her kaldetped). Keneurokirurgisk regiog hvordandeles monukleolyse er ikke mereaktueltbeirandg e n o e RG u o v r u N o s s o N lingstilbud inorden. opgayeme i dagmellemneurokirurger En gruppe danskeortopedervistei 1995 Afdelingslege, ogortopeder?disseogdndre deresinteresse for atfi tildeltstorredel afspi_ n Spceeno nalkirurgien og dermedlumbaldiskusprops spbrgsmdl harforfattemeprgvetat fd Overlege, til ndetsortoprediske afdelinger(4).' Dette yedat sendealle nordiske besvaret, kunrrevereenfglgeaf at mangedanskeorto- Neurokirurgisk afd,odense pederharhaftet uddannelsesforlgb Universitetshospital, i Sverige, DK-5000 neurokirurgiske afdelinger,22 i alt, et hvormanhartradition for at denstorste deiaf Odense C. sp4rgeskema. Operationstallene sam- denspinalekirurgier i ortopadiskregi. Nord Med 1997; 112:79-82. menlignes til sidstmedoplysninger om Sporgeskemaet totalt opererede i derespektive nde. Spprgeskemaeter i fire dele:generellesplrgsmil;.direkte sp@rgsmingiende de kirurgls"80ke tilbud som findes i afdelingerne(sid Lumbal diskusprops er en sygdommed Bl); histo.riskoversigtog eventuellefremtidsstorekonsekvenser for bide densygdornsr"m_visioner.fuet 1993skullebrugessom referente og_samfundet somhelhed.ryggener er en ceir og tallene mitte gerneairundes.alle afbetydeligarsagtil sygefraver og Danma.k delingernehar svaretmen pi splrgeskemaets har l7 procentaf helbredsbetingede fortids- foresp@rgsel om fremtidsvisioneri". ru"r..r" pensionisterryglidelse somgrundiygdom ( ). nogetustruktureredeog henholdendeog den Lumbal diskusprops er en megetkom_ historiskedel er ofte blevetubesvaret. _ plekssygdomhvorderfindesmanejehand er perkutan endoskopiskdiskektomi lingstilbud.dette har tilstandenfellesmed ogsi kaldet PLD ( perkutan lumbal diskektoandre sygdommehvor man kan forvente mi) eller perkutan nucleotomi. Rygskoleer spontanremission.kompleksiteten visersig ry$rening 4-6 uger efter operation hvor fysiobndtandeti at patienterne kan blive rask! terapeuterinstruereri lvelser og teknik som udennogenform for behandlingtrodssvere skal havestyrkendeog forebyggende effekt. symptomersom udgangspunkt,lndre kommersigaldrigtrodsal behandling. Spargeskemaresultdterne Siden Mixter ogban i 1934-publicerede DeNlrenx. deresartikelom kirurgiskbehandlingaf dis - Danmarkforegir postoperatir,,t kontrolfor kusprops (2) har operativbehandlin"g veret det mesteudenforde neurokirureiske afdeet godttilbud til de patientersomer f,ardest linger. PA Hvidovre,Glostrup, dd..,r" og ramt; med pareseri underekstremiteterne. fuhus sespatienterne af rheumatoloeer ellei forstyrret blerefunktion ogleller kraftige fysioterapeuter i forbindelse medrygjkole, ca smerter.hvorvidtpatientermed moderaie 4-6 ugerpostoperatir,t. Alborgse.rf,eumatosymptomer skalopereres ellerej beroroftepa pi patienterne menpi Rigshospitalet kirurgens skon.en del patienterbliverikle fog,erle i Kgbenhavnser en del af speii"llege.r,e opereretog detteer i god overensstemmelse deresegnepatienter.de andrestederhlenvimedwebers arbejdefra 1983,hvorhanfinder sespatienterne til operatbren efterbehov. i en randomisered prospektiv undersogelse at Pi Rigshospitalet ser man mikrokirursisk "gold ved l-irs-kontrolhar de opererede dei noeet indgrebsomafdels standard" rien bedreendde ikkeopere.ede, men l0 ir efer alleoperatprer er ikkeoverbeviste. op_erationen erdenneforskelikkelengeresig_ Pi Alborg sygehusanvendesmikroteknik nifikant(3). kun til ekstremteralediskuspropser. Andre specialister(f eks neurologerog Sidenunders@gelsen startedeei neuroki, rheumatologer) tagersigaf den konse"rvativ!rurgiskafdelingpi Hvidovresygehus blevet del af behandl,flere praktiserendenedgtog aktivitetenoverflyttei til neurokileger tilbyderdesuden.n"nu.l behandline rurgiskafdelingpi Rigshospitalet. og akupunktursombehandlingsform. Fysiol Ferperneblevderi 1993udfOrtZZ operaterapeuter ogkiropraktorer praktiserer delvist tionerfor lumbalepropser. indenfordetoffentlige helsevesen ogdealternativebehandlingsformer FrNr,eNo florerer. kan man tilbyde standardindgreb Fra Helsingforssigerman om -metoden..kirurgisk (eller konventionelhemiminektomi) Jller at indikationen ma vere at protrusionenskal den mikroskopiske variantog desudenhar vere mindre en l/3 del af spinalkanalensdiaman fra slutnaf lg80rneforsggtmed meter og sekvester. N o R D r sm K EDrcrN n r 3. r r. r e n1s9 9 7 79
Danmark Finnd l. Hvor mante opereresl 2. @gning/fald i anulletl 3. Ventetid pi venteliste (uger)f 4. Hvor mange reop erligd 5. Hvor mange ptt for discitis arligtl 6. Post op kontroll 7. Andre som opererer i omredetr 8. Hvor stor del af totalt opl Hvidovre 400 s!rgenoe 1 6 u 5 Glostrup Odense 400 525 1 2-1 6 u 1 2-2 7 u ca40 ca 10"/" c a 8 l % c a 5 % c a 5 0 % RH Kobh 300 350 8 u 16-27 u under 2"/" til 2 l-2% til 3 F l a t l Arhus 400 let stitende ca.4 u ca 25 4 max20% Helsingfors t 6 0 ogning 1 U 5-7% hos operator ca 66% Kuopio t 7 5 KOnStant 2-3 u 50 per mill. 4-8 u 40% Oulu 300 otnlng 2 u c a 1 5 max 5 4-6 u ca20% Konventionel hemiminektomi: l. Kommentarerl 2. Antal ptd 3. Mobilisering post opl 4. Post op sengedagef 5. Suturf]ernelsel 6. Hvordan velges metodenl 320 390 op dagen 3-7 dage 3-8 dage 7.dag standard op 525 t.oat 7-8 dage standard op 50 345 5-8 dage 4 dage af kirurt 400 l. d a t 8 dage rngen Caspar ditaror 270 3 dage Mikrokirurgisk hemiminektomi: L Kommentarerl 2. Antal pttl 3. Mobilisering post opl 4. Post op sengedagel 5. Suturfjernelsel 5. Hvordan valges metodenf 80 )-- 3-7 dage o fordeler 5 op dagen 3-7 dage ilo 5 4-8 dage 4 dage standard op t43 Caspars instrum t75. dat op dag/. dag 2-3 dage l-2 dage 5.- kun en metode 30 3 dage Anden form for kirurgi: l. Kommentarer? inten 2. Antal pttl 3. Mobilisering post opl 4. Post op sengedagel 5. Suturfiernelsel 6. Hvordan valges metodenl q 3-8 dage 40 2-3 dage s r a u o Pi snd ser neurokirurgene alle patienterr-re 4-6 uger efter operation og derefter ved behov. Herkan patienterne ogsi henvende sig minektomi pi indikationen biterale udfald, svrere propser og recidiv propser. Pi rgntgenafdeling pi Ullevil sykehus foretager r@ntgenlegerne delvis i samarbejde med neurokirurgisk afdeling. Antallet er ca 45 patienter per Ar. direkte til kirurgerne med deres symptomer i tilfalde af diskusprops. Hurtig ambunt udredning kan derfor fare tll tidlig kirurgi og derfor er antalet operationer meget hb1t. Heri S v r n r c e ligger dog ogsi en anden forskel fra de gvrige PA Sahlgrenska slukhuset i Goteborg ser man nordiske nde som er, at det sociale stottenetvrerk er meget lidt udviklet pi snd, som er et de patienter som ikke fir det godt deltager i et patienten 2-3 mineder efter operationen og samfund hvor stor vegt legges pi aktiv deltagelse pa arbejdsmarkedet og patienterne er gelser og provokationstester. systematiskontrol med nye rgntgenunders6- under pres for hurtigst muligt at blive arbejdsdygtige igen. ges til 6, lz og27 uger og den f@rste gang er Postoperativ kontrol i Linkoping pnleg- det bide operatoren og en fysioterapeut, men N o n c s derefter kun operatgren. Uppsa 6 og20 Bergen i 1992 ogl993 havde afdel kun uger, oftest hos operatbren. muligheder for akutte indgreb pga Okonomiske problemer, men tallene er udarbejdet efter med Williams teknik. LinkOping understre- Mikrokirurgisk teknik pi Sahlgrenska er de pner som blev gt efteriret 1994. ger man dog at mikroteknik ikke er bedre en AngAende den postoperative kontrol er den konventior-rel teknik. pi Rikshospitalet overdt til de lokale sygehus. Tronrso kontrolleres patienterne ai-f,- sitetssjukhus behandler kun en "liten mini- Neurokirurgiska klinikken, Lunds Univer- sioterapeuter under rygskolen. Afdeling for fysikalsk medicin ser de opererede 6 og l2 uger ps og deltager derfor ikke i undersogelsen. mal del" af patienter med lumbal diskuspro- efter operation pi UllevAl og patienterne henvises til operatbren efter behov. nds hvor neurokirurgen Bo Nystr@m opererer Sverige findes der en privatklinik i Strdng- Principielt skal neurokirurgisk afdeling pi en del lumbale diskuspropser. 1993 opererede han ca 100 patienter, alle rned mikrotek- Rikshospitalet ikke beskeftige sig med lumbale propser men fir henvist nogen fb tilfeloegr nser vores studie il de 22 neurokirurgiske nik. Disse patienter teller vi ikke med, vi be- Tromsg bruger man konventionel hemi- nordiske afdelinger. 8 0 N o R D r s K M E D r c r N n r 3. t r e n s 1 9 9 7
lsnd AUo Reykiavik Gaitebort 260 26 Konsnt ogning c a S u 2-4 u e l l e r m e r e 2-8 u 30 t0 ptt 2 0_t pt 0 4-6 u se arrikel nej ca 50% 0 ca80% Karolinska 50 fatd l - l 2 u 2-3 ptt 2-3 pttl 1 2 u Sverige Link6ping 2-l2u Umel 1 2 0 7 4-8 u 5 - t 0 % 0 0 _ t % 0 nej 12 u 0 95% Uppsa 45 c a 6 u ca 5 ptt 0-2 ptt 60"/. Bergen RH Oslo 7 5 t 0 fald 4 - l 2 u 0 c a l 0 0 0 0 6 u,a ca75% ca 100% Norge Tromsg 80 otnrng 2 l u 0 - l ca 30% Trondheim Ulleval 250 200 kontant l - 4 u c a 1 2 u ca20 20-3 ptt -2 ptt 6 u 90% 20% 80 a ^ - 3-7 dage inqen inten "bra metode" 6 0 7 op dagen 4-7 dage ca7 l4.dag 7.dag hvoritmetod r 0 2 8. dag 2-3 dage 4-6 dage lo.dag ngen t20 l. dat 7 dage rutine t 6 0 2 dage 3 dage intrakutan KUN CN 26 3-4 dage intrakutan KUn en 50 'direct" 2-7 dage kun en 60 )^- 4-7 dage 4. dag ngen aile 38 'direct" ca 4 date ca 9. dag KUn en modificeret pandempe 50 l. d a g c a 5 0. dag ngen 8od mode Caspars metode 52 242 40 op oag op dat 2-3 dage -3 dage 5-7 dage 0. dag intracuran 7-0. dag uden endoskop 20 samme dag 0 fi ptt nsen ngen 7 samme dag datkirurgi val$e tilf P E D 25 op oag 0-l dage valgte tilf minektomi,tscup udsc. 8 40 amb/dagkir l. da8 0 7 dage lt valgre tilf valgte tilf Historisk oyersigt forkring pi det generelt stigende antal operationer kunne vrere den efterhdnden meeet H A SOlling i Horsens i Danmark var sandsvn_ ligvis Nordens f@rste kirurg som fjernede en lette adgang til en CT:scanner. diskusprops i t9)4, Aretfir E Busch foretos Thllene samme operation - over reoperationer og discitis-tilfelde_er for forskellige til at dann! grundg for f@r fgrste gang i Kgbenhavn og nie mineder f@r Mixter og Barr publicere_ diskussion og stemmer srndrynliguis b'edst de deres beromte artikel (5). med at de mest anvendte diaenoselister ikke Bo. Nystrcim, neurokirurg i Uppsa, var registrerer disse tilfelde med selvstendige diagnoser. den forste i Norden der anvendte mikrokirurgi til propsfjernelse, idet han allerede i l97g Antal sengedage varierer meget, men ser toretog operationerne delvist med mikrotek_ ud til at vere noget kortere hvoiman anvender mikroteknik og -metoden er for det nik, r-r-ren fra 1980 udf@res hele inderebet mi_ krotekrrisk. startes i Finnd"i l9b9 af meste pa ambunt basis. Den postoperative Esa Kotiinen og senere samme ir iarhus, hospitalisering synes historisk bestemi os savner et rationelt grundg. Danmark. ndgrebet blev i begyndelsen rngdt med megen optimisme men anvendes efter_ Hvem hinden kun pa udvalgte - er bedst egnet til at tage sig af denne patienter, omend det torm tor kirurgi? stadie anbefales. Det vigtigste er at operatgren har kundskab og erfaring og afdel har rutine Statistik i at pleie patienter i denne patien tkategori. Statistisk information fra de respektive nde Thlrige artikler er blevet skrevet de sidste ir vises itabel l. om forskellen mellem konventionel os mikrolirurgisk operationsmetode Diskussion og de "fleste tortattere er enige om at r-rgtidsresultatet er Udvikl i den vestlige verden er at flere stort set det samme, men mikrokirurgien vil og fl-ere o_pereres for lumbal diskusprops. sandsynligvis fi en sikker pds pi de ff1ste afdelinger itakt med "minimal invasive " filoso- Antallet af opererede er i nogle ndl steget eksplosivt ( 2 ). Denne oversigt ou.,.r.rrro"kirurgiske tilbud i de Nordiske l-ande viser os at Bedre resultat vil man sandsynligvis fgrst fien indenfor kirurgi generelt. dette ogsi gelder disse omrider. Hvilket form for kinrrgi lpn6 nir man kan udvelge de patieiter som som tilbydes er vidt forskellig os ser skal opereres, dvs som ikke vil kunne blive ud til at vrere, i hvert fald delvis, afhe"nglg af symptomfrie uden operation. Dette kan man de enkelte kirurgers frerdigheder. n" ilitig ikke med sikkerhed i dag (13). N o R D r s K M E D r c r N n r S. n r e n s 1 9 9 7 B
rabel f. Stotistiskinformotionfro de respektivelonde (6-l l). 1. Albech Mf, EskesenVN, Fedders O, fantzene, Mosdal C, Nielsen Cl et al. Den kirurgiskebehandling og andredegeneraaf diskusprops tive irsager til nerverodskompression i lenden. UgeskLeger 1996; Supplement 58:Kringsrapport, nr. l. 2. Mixter W, Barr fs. Ruptureof intewertebral disc with involvement of spinalcanal.n Engl J Med 1934; Zll: 210-5. J. WeberH. Lumbar Disc Herniation. A controlled,prospectivestudywith ten yearsof obsewation.spine l98l;8:131-40. 4. DanskOrtopedkirurgiskSelskabs nyhedsbrev, sommeren1995;22-7. 5. Sogaard, LjunggrenB. Hans Sglling:Danish pioneerneurosurg e o n. N e u r o s u r g1 9 9 4 ; 8 1 : 4 8 7 - Danmark Norge Finnd Sverige ndbyggerel.ian. 1993 i millioner Total operationer for lumbalprops Operationer i neurokirurgisk regi 5,t 8 1 s,042 0,264 4,299 8,692 23,525* 3 t85 3 737 2494 2 555 t2373* 2375 895 6t5 248 Med konventionelteknik Med mikroteknik 350 2 t30 508 200 37 4s 75**x* 24 741 615 98*+ 384 33 25 580 2745 67 174*x* 646 122 7 37 l0 525 294 Neurokir opereredei procent Totalt op ptt i ptt/million/ir 0 t00 439 4 5r3 * Fersernes46 808 indbyggereog 22 konventionelleoperotionertalles med. ** Her med de 40 lominektomierfro Ullevdl sykehus. ***Her kunne mon tilfoje 00 ptt opereredeof Bo Nystromi Stnlngnds. ***{<, Denmork operereset ikke oplyst ontol ptt pd 4-5 privothospitoler.operotionernebliver oftestudfort of neurokirur' ger. Tobellens75 procentneurokirurgiskudforte indgreber sdledeset minimumstol. 92. 6. EuropeanMarketingData and Statistics1994,udg. afeuromonttor n t e r n a t i o n a ln C ; 2 1. 7. Health Statisticsin the Nordic C o u n t r i e s,9 9 3.N o m e s c o1 9 9 5 ; 44:178-9. Klbenhavn: 8. Sundhedsstyrelsen, skriftligmeddelelse.l.nr.65 51-11993. 9. Forskningsoch utvecklingscentralen fiir social-och hiilsovirden. Helsingfors.Statistikmeddende, 1994:20;24. 0. Statistisksentralbyri,Oslo: skriftlig meddelelse.j.nr.9612081. Stockholm,Epide l. Socialstyrelsen, miologisktcentrum: skriftligtmeddende. 12. DavisH. ncreasingratesof cervicand lumbar spinesurgery in the United States,1979-1990. Spine 1994;19: lllt-2). 13. JungeA, Dvorakf, AhrensS. Predictorsofbad and goodoutcomes oflumbar discsurgery.spine 1995; 20:460-8. 14. Cherkin DC, Deyo RA, LoeserJD, BushT, WaddelG. An nternatronal ComparisionofBach Surgery Rates.Spine 1994; 19: 120l-6. Derfor kan man ogsi seindenforde Nordis- hurtig smertelindringog dewedfiet patienten har ke nde to ekstremerfor kirurgiske tilbud: hurtig i habituel tilstand. UndersBgelser patiendel af og storste resultat meget godt pativist e4294 Sverigemed ngt ferre operation enter/million/6rmod gennemsnittet525 pati- terne er aktivepi arbeidsmarkedetl0 6r efter enter/million/ir og snd med 5 gangeflere operationen(15).men man kan regnemed at operationer end Sverige og 2,7 gange flere nogle af patienterneville have kunnet opni sammeresultatmed en lengere periodekonoperationerend gennemsnittet. Cherkin foreslsrat antallet af ortopedkirur- servativebehandling,men til gengeld viseren fra Norge at der findes direkte ger og neurokirurgerer afgorendefor discus- ny unders@gelse propskirurgirateni et nd, men har svert sammenheng mellem ventetidenog operatived at forkre det meget ve antal operatio- ve resultater, dvs patienter med symptomer i overseksmanederf6r operationhar en ringere ner i Sverige(14). chancefor at komme til sammearbeidesom arugentlige En henvisningtil et vt antal preoperativt og har ogsi stlrre risiko for at (40-48) ikke overbevisende, virker bejdstimer ( l6). specielt ikke nir man sammenligner med havneudenforarbejdsmarkedet Danmark har diskuskirurgientraditionsdanmark hvor den ugentligearbeidstider 37 timer, antalletaf ortopedkirurger/neurokirur- messigtveret en neurokirurgiskopgave,hvilger er mindre og discuspropsoperationernesket krt fremgir af Tabel. Fastholdelseaf antal det dobbelte af Sveriges.Forkr dette krever en ekstraordiner indsats. Diskuskirurgien i fremtiden bor efter vor pa det ve antal operationeri Sverigekunne hpre hjemme pi afdelingerhvor der mening vere en generel konservativholdning, samt et passendeantal operationerog udfores for irligt interesse en manglende neurokirurgisk seriostvidenskabeligtmed hvor der arbejdes form for denne rygkirurgi. Pi snd har man tilbudt operation som oroblemerne. A S, GudmundssonG, 5. Sigurdsson HannessonH, GudmundssonK. Sm6sjdradgerdirvegnabrj6sklossi mi6baki. Leknabdid 199l' ; 77: 249-51. 16. Nygaard@P,RomnerB, Trumpy fh. Duration af Symptomsasa Predictorof OutcomeAfter Lumbar Disc Surgery.Acta Neurochir (Wien) 1994;128:53-6. pd dansk Sp4rgeskemaet ellerengelskkanrekttireres hosforfatteme. 8Z Lumbardiscpropsesurgeryat 'lordicneurosurgery unitsin 1993' This article consistsin a reviewof treatment for lumbar discpropsein 1993,asreported by all27 neurosurgeryunits in the Nordic countries,servinga total popution of23.5 million. Of surgicaloperationsfor the condition, 37 per cent were performedby neurosurgeons- using standardlumbar discectomyin 6.3 per cent of cases,microsurgical techniquesin J6 per cent ofcases,and percutaneouslumbar discectomyin the remaining 2.7 per cent. Chemonucleolysisis no longer considereda viable therapeutic alternative.n the Nordic countriesasa whole, the annual incidence of lumbar disc propsesurgeryis 52.5per 100,000,though the figure variesfrom one country to another. N o R D S KM E D c Nn r 3 ' r u e n s 1 9 9 7