Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole. - en skole med budskab!

Relaterede dokumenter
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole. - en skole med budskab!

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole. - en skole med budskab!

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Formål for faget engelsk

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

EMMERSKE EFTERSKOLE.

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Indholdsplan for Engelsk FS10+

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

EMMERSKE EFTERSKOLE.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Læseplan for børnehaveklasserne

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Evaluering af skoleåret SE som skole. Status Hvor står vi?

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Kreativitet og design.

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formål for børnehaveklassen

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Årsplan og skema gr. 2

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

10. klasse er din vej fra folkeskolen til den rigtige ungdomsuddannelse for dig!

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Linjer / valgfag på Skåde Skole

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Læseplaner for grundforløbet:

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

10 erenringkøbing-skjern

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Barnets alsidige personlige udvikling

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Fremtidens skole i Gug

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

Indholdsplan for 14 dages efterskolekursus på Sædding Efterskole Konfirmandkursus 2018 KK18 Søndag d. 1. juli - til lørdag d. 14.

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

FleXklassen - indhold

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

International dimension. Sct. Hans Skole

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

UDSKOLINGEN årgang

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Identitet og venskaber:

Efterskolen Solgården

Sydvestjyllands Efterskole som kristen efterskole. Selvevaluering 2004/05

Linjeklasser

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Transkript:

Indholdsplan for - en skole med budskab! 2016-2017

2 KURSUSPERIODE... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 4 SKOLENS FORMÅL... 4 SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG... 4 SKOLENS PÆDAGOGISKE VÆRDIER... 5 SKOLENS SELVEVALUERING... 5 ELEVINDTAG... 5 DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLEARBEJDET.... 6 GENERELT... 6 FAMILIEGRUPPE OG FAMILIELÆREREN... 6 ARBEJDSOPGAVER... 7 Køkken... 7 Rengøring... 7 Arrangementer... 8 Elevråd... 8 FÆLLESSAMVÆR... 8 Måltider... 8 Andagter... 8 Fællestimer... 8 Det generelle samvær... 9 VAGTER... 9 Almindelige aftenvagter... 9 DAGSRYTME... 9 UNDERVISNINGEN... 10 9. KLASSE... 10 Dansk... 10 Matematik... 11 Fysik/kemi... 12 Biologi... 12 Geografi... 12 Engelsk... 13 Tysk... 14 Kristendom... 15 Samfundsfag... 15 Historie... 16 Idræt... 16 FREM10... 17 Fag på tværs (FPT)... 17 Kompetencetimer... 17 Studiegrupper... 18 Projekt i Frem10... 18 CrossGym... 18 GRØN GREN... 19 Beskrivelse af klassen:... 19 Formål:... 19 Indhold:... 19 SEKSUALUNDERVISNING:... 20 STUDIEMILJØ... 21 VALGFAG... 21 Dybdefag... 21 Periodefag... 25 Øvrige periodefag... 26 MUSIKSKOLE... 28 INKLUSIONSTILBUD... 29

3 UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG:... 29 SKOLEVEJLEDNING... 29 Vejledning... 29 Praktik... 29 Brobygning... 30 Info om ungdomsuddannelser... 30 PROJEKTER, TURE OG ANDEN UNDERVISNING... 30 FRØFESTIVAL... 30 ADVENTSMARKED... 30 MUSICAL... 31 Formål:... 31 KLASSETUR... 32 UDENLANDSTUR... 33 FORÅRSFEST... 33 GODKENDT AF SKOLENS BESTYRELSE PÅ BESTYRELSESMØDE... 34 LISTE OVER BILAG... 34

4 Kursusperiode Skoleåret strækker sig over en kursusperiode på 42 uger med start tirsdag d. 9. august 2016 kl. 17.30 og afslutning fredag d. 23. juni 2017 kl. 19.00. Værdigrundlag Skolens formål s formål er, indenfor rammerne af de gældende regler for frie kostskoler, at drive efterskole. Vi driver skole på Den evangelisk-lutherske Folkekirkes grund og i tæt samarbejde med skolens bagland. Der henvises i øvrigt til Vedtægter for Frøstruphave Efterskole. Skolen drives i tilknytning til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark og KFUM & KFUK i Danmark. Skolens værdigrundlag s grundlag er Bibelens budskab om Jesus Kristus og Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. Vi vil, at de unge skal modnes, selvstændiggøres og dygtiggøres: på det mellemmenneskelige område vil vi - møde eleverne med respekt, omsorg og konsekvens - hjælpe eleverne til at få et sundt selvværd og en realistisk selverkendelse - give eleverne ansvar og forvente, at de lever op til det på det undervisningsmæssige område vil vi - tilstræbe et højt fagligt niveau såvel bogligt som praktisk og kreativt - udvikle elevernes ansvarlighed for egen læring bl.a. gennem projektorienteret undervisning - forvente at eleverne yder en indsats, som svarer til deres evner - vække elevernes nysgerrighed og videbegærlighed - tilstræbe at eleverne udvikler handlekompetence (selvstændighed og stillingtagen) - udvikle elevernes evne til refleksion og selvevaluering - danne eleverne til det samfund, vi lever i, dvs. identitetsarbejde for den enkelte på det sociale område vil vi - udvikle elevernes ansvarlighed for, at fællesskabet fungerer - tilstræbe at etablere et fællesskab, hvor der hersker gensidig respekt for andres holdninger, og hvor forskellighederne bliver en styrke - tilstræbe at eleverne anerkender, at skolens regler er til gavn for fællesskabet, og at alles deltagelse i praktiske gøremål er en nødvendighed

5 på det åndelige område vil vi - udvikle gode rammer for et kristent fællesskab - opmuntre vore elever til positiv personlig stillingtagen for det kristne evangelium - udvise respekt for andres frihed til at tro og tænke anderledes Skolens pædagogiske værdier I mødet mellem eleverne og skolens medarbejdere vil vi arbejde på - at hver enkelt elev skal føle sig elsket og respekteret - at hver enkelt elev skal føle sig værdifuld - at hver enkelt elev skal føle sig tryg - at eleverne skal opleve, at frihed og ansvar er to sider af samme sag. Et af de gennemgående pædagogiske tilgange skolens personale bruger er KRAP (Kognitiv, ressource og anderkendende pædagogik). Det gør sig gældende i alle områder af samværet mellem elever og medarbejdere. Både i og uden for undervisningen. Skolens selvevaluering Skolen foretager en årlig evaluering af dens virksomhed efter gældende regler. I dette skoleår vil bestyrelsen evaluere skolens udlandsture til Italien og Israel. Elevindtag Eleverne bliver optaget på i den rækkefølge, de er tilmeldt.

6 Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet. Generelt drives på mange måder som et hjem, hvor hver enkelt har sine opgaver, der skal løses. Alle eleverne hjælper til i køkkenet, i rengøringen, med reparationer og mange andre praktiske gøremål i hverdagen. Det er vort mål, at eleven skal opleve, at hvis jeg svigter min opgave, så fungerer helheden ikke. På den måde håber vi at kunne opdrage eleverne til ansvarlighed både her på skolen, men også videre i deres liv og i samfundet. er en almindelig efterskole, der underviser efter gældende regler og fører eleverne op til Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Skolens tilbud til 10. klasses elever Frem10 sigter på at udruste eleverne til deres videre færd, hvadenten det er gymnasielle uddannelser eller erhvervsuddannelserne. Vi tilstræber at give eleverne en god start på deres videre uddannelse og vil bære med i arbejdet på, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det betyder, at vi vægter et fagligt højt niveau i undervisningen på begge klassetrin. Samtidig er et sted, hvor vi ønsker at tilgodese hele mennesket, forstået på den måde, at de kreative og praktiske fag vægtes lige så højt som de boglige fag. Vi lægger også i disse fag stor vægt på faglighed og højt niveau samtidig med, at vi ønsker, at eleverne får lov at udvikle deres individuelle evner på forskellige områder. Vi ønsker frem for alt at give eleverne mulighed for at udvikle sig positivt, både menneskeligt, åndeligt og fagligt, så de modnes og forberedes til livet i dagens Danmark. Familiegruppe og familielæreren - Eleverne bor i lejligheder med plads til 6-10 personer fortrinsvist 2 på hvert værelse. - Hver af disse små grupper kaldes en familie og har en medarbejder tilknyttet. På den måde tilstræbes det, at eleverne føler ansvar og omsorg for hinanden, som i en familie. - Familiegruppen er kernen i s opbygning. - Mange opgaver og praktiske gøremål løses i familierne. - Hver familiegruppe har en dagligstue med tekøkken samt toilet og baderum. - Når familien og familielæreren mødes hver uge til møde, drøftes mange ting. Her har eleverne mulighed for at komme til orde og give udtryk for deres meninger og holdninger, som familielæreren derefter kan viderebringe til skolens medarbejderråd. Med andre ord eleverne oplæres i den demokratiske proces, der er et vigtigt led i deres opdragelse til at blive ansvarlige borgere i et demokratisk samfund.

7 Arbejdsopgaver Køkken Eleverne er på skift medhjælpere i køkkenet, hvor de deltager i den daglige madlavning og det øvrige køkkenarbejde. Gennem arbejdet i køkkenet ønsker vi, at de skal lære: hvordan man laver mad, f.eks. læse opskrifter, deltage i tilberedning m.v. indsigt i madens sammensætning og betydning for sundheden ansvar for fællesskabet at hvis ikke opgaverne bliver løst, går det ud over alle forståelse for hygiejnens betydning for sundheden respekt for maden Køkkenlederen har i samarbejde med det øvrige køkkenpersonale ansvar for at undervise og vejlede eleverne i køkkenet. Det sker ved at undervise dem i: praktisk madlavning, tilrettelægning af arbejdsgangen, herunder arbejdsstillinger, tidsplanlægning m.m. hygiejne i et køkken (personlig + de ting man bruger/omgives af) sikkerhed fordeling af opgaver og ansvar (aftensmad, kaffe, morgenmad m.m.) æstetisk anretning af den tilberedte mad servere lækker sund mad Rengøring Eleverne deltager dagligt i rengøring af skolen. Målet for arbejdet med rengøring er, at de skal lære: håndværksmæssigt hvordan man gør rent. at få forståelse for fælles ansvar for de praktiske opgaver på en skole/et hjem (ikke institution) at lære at planlægge og tilrettelægge et stykke praktisk arbejde fremme fællesskabet, bl.a. gennem en forståelse for fællesskabets afhængighed af den enkeltes indsats opleve glæden efter veludført arbejde at have ansvar for en ren natur/ tage miljøhensyn at få en forståelse for miljøets betydning for trivslen Læreren for de enkelte familiegrupper har ansvar for at undervise og instruere eleverne i ovenstående mål for rengøringen. Det sker ved at undervise dem i: korrekt brug af rengøringsmidler, hjælpemidler, arbejdsgange og arbejdsstillinger planlægning og fordeling af daglig og ugentlig rengøring Ingen er færdig før alle er færdige korrekt sortering af affald at få en forståelse for hygiejnens betydning for sundheden.

8 Arrangementer Eleverne medvirker i løbet af året ved forskellige arrangementer og fester, hvor det er vores ønske, at så meget ansvar som muligt lægges over til eleverne, så de her igennem føler et medejerskab og lærer noget om praktisk planlægning. Elevråd Formålet med elevrådet på er at: - fremme elevernes interesse for demokrati og dannelse - give eleverne værktøjer til forståelse af at diskussioner, rettigheder/forpligtigelser og forhandlingsevne kan føre til konstruktiv indflydelse på egen hverdag - give forståelse for formidling af ønsker og krav på en demokratisk måde og samtidig at gøre brug af demokratiske beslutningsprocesser - give elever direkte muligheder for indflydelse - skabe optimale forhold for udvalgsarbejde i faste rammer - skabe mulighed for medansvar og ejerskab for deres egen skole. Elevrådets hovedopgave er: - at fremme et godt samarbejde indbyrdes mellem eleverne og mellem elever og personale - gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper at varetage elevernes fælles interesse på skolen. Fællessamvær Måltider Eleverne spiser alle måltider sammen, og to daglige hovedmåltider indtages med fælles start. Vi ønsker, at eleverne skal opleve fællesskab omkring måltiderne, ligesom vi tilstræber at de lærer almindelig god opførsel i forbindelse med mad og måltider. Ved måltiderne gives beskeder både til og fra eleverne. Andagter Ud fra skolens formål og værdigrundlag ønsker vi, at eleverne skal møde evangeliet om Jesus Kristus igennem sang, bibellæsning og bøn. Fællestimer To gange om ugen mødes eleverne til fællestime, hvoraf den ene er med skolens forstander. Her sættes fokus på. - ugen der gik, og ugen der kommer - de mellemmenneskelige relationer på skolen - elevernes sociale kompetencer - den danske sangskat - aktuelle begivenheder I disse timer er der mulighed for at få foredragsholdere udefra til at belyse et emne.

9 Det generelle samvær - Vi ønsker at tilskynde eleverne til at tage ansvar for at arrangere fester, sportskampe og samværssituationer i øvrigt til gavn for fællesskabet. - Igennem disse ting ønsker vi at fremme elevernes modenhed. Vagter Almindelige aftenvagter Hovedvagten går normalt fra 17.10 til 7.25 næste dag, mens bivagten normalt er fra 17.10 til 23.00 Hovedvagten og bivagtens opgaver: Tjekke elevernes rengøring (17.15-17.40) og oprydning & opvask i køkkenet. Sørge for at måltiderne forløber ordentligt. Hjælpe eleverne med lektier til studiemiljø. Tage initiativ til aktiviteter for eleverne. Støtte elevernes egne initiativer til fælles aktiviteter/arrangementer. Være sammen med eleverne. Være opmærksom på den enkelte elevs særlige behov. Afholde den obligatoriske aftenandagt (bivagten). Gå en godnatrunde. Dagsrytme 7.00-7.10 Morgentur 7.00-7.25 Morgenmad Morgen rengøring 8.00-9.30 1.-2. lektion Andagt + pause 10.00-11.35 3.-4. lektion 11.40-12.30 Middag 12.30-13.15 5. lektion 13.20-14.50 6.-7. lektion 14.50-15.05 Kaffe 15.05-17.10 8.-10 lektion (modul) 17.15 Rengøring 17.40 Aftensmad 18.20 Studiemiljø 19.20 Andagt 20.30 Aftenskaffe 22.15 På områderne 22.30 Ligge i sengen

10 Undervisningen Der undervises normalt fra mandag til fredag i hver uge. Nogle uger planlægges endvidere undervisning enten lørdag eller søndag jf. gældende regler. Hver undervisningsdag indeholder 10 lektioner, fredag dog kun 6. Derudover er der 60 minutters obligatorisk studiemiljø om aftenen, hvor der er mulighed for at få hjælp og vejledning af vagtlærerne. Den enkelte elev har som minimum 35 lektioner pr. uge. 9. klasse Undervisningen tilrettelægges med henblik på elevernes mulighed for at aflægge folkeskolens prøver efter 9. klasse. Som udgangspunkt forventes det, at alle elever går op til prøver i alle de boglige fag, som de følger, men der kan tages hensyn til den enkeltes elevs behov ved f.eks. prøveaflæggelse på særlige vilkår eller prøvefritagelse efter gældende regler. Obligatoriske fag: Biologi Dansk Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendom Matematik Samfundsfag Tysk 1 lektion 5 lektioner 3 lektioner 2½ lektion 1 lektion 1½ lektion 2 lektioner 2 lektioner 4 lektioner 2 lektioner 3 lektioner Dansk Undervisningens formål: Formålet med undervisningen på er i overensstemmelse med skolens overordnede formål og holdning: - At eleverne opnår færdighed i at bruge sproget både mundtligt og skriftligt og derved øger deres lyst til at kommunikere skriftligt og mundtligt samt via andre udtryksformer. - At eleverne får gode og indholdsrige oplevelser. - At eleverne får mulighed for at udvikle deres evner til at vurdere og tage stilling til forhold i vores virkelighed bl.a. gennem mødet med det udvidede tekstbegreb. - At eleverne får forståelse og respekt for andre mennesker og deres livsbetingelser. - At eleverne får mulighed for gennem behandling af litteraturen at opøve en indsigt, som sætter dem i stand til at vurdere litteraturs kvalitet og den holdning, som kommer til udtryk deri. - At give eleverne øgede muligheder for identitetsdannelse gennem arbejdet med faget dansk.

11 Undervisningens indhold: Arbejdet i faget dansk består i: 1. dels at tilegne sig, hvad andre har udtrykt. Udgangspunktet kan være: - et bestemt emne inden for et undervisningsforløb - præsentation af forskellige typer litteratur roman, novelle, digt, artikler, eventyr, ungdomslitteratur mv. - forskellige litterære perioder f.eks. romantikken, 30 erne - andre udtryksformer film, video, billeder, it mv. 2. dels at udtrykke sig selv. - mundtlig - samtale, diskussion, interview, foredrag mv. - skriftlig boganmeldelse, emnestil, digte, artikler, referat mv. - andre udtryksformer: drama, billeder, drejebog, film, video mv. 3. Træning i retstavning 4. Skrivning og grammatiske øvelser efter behov - procesorienteret skrivning Skolens undervisning står mål med folkeskolens undervisning. Desuden henvises der til den gældende læseplan for dansk for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Undervisere: AM, KL Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold Af vigtige emner kan nævnes: Geometri Funktioner og vækst Statistik Sandsynlighedsregning Algebra Brugen af IT værktøjer I 9. klasse afsluttes skoleåret med en obligatorisk skriftlig prøve, og en eventuel mundtlig prøve. Disse prøver tester på en alsidig måde elevernes matematik faglige kompetencer. Undervisere: SV, MA

12 Fysik/kemi Undervisningens formål og indhold: Undervisningen i fysik/kemi har til formål at skabe interesse overfor naturvidenskabelige begreber og problemstillinger, vi møder i hverdagen. Evnen til at undre sig vægtes højt og der tages udgangspunkt i fænomener, eleverne støder på eller kender til fra deres egen hverdag. Undervisningen veksler mellem praktiske forsøg samt teori. Eleverne arbejder individuelt, og i grupper og der lægges stor vægt på at eleverne kan relatere til emnerne til noget uden for lokalet. Det til sigtes at vægtningen mellem fysik og kemi er nogenlunde ens. Underviser: CA, SV Biologi Undervisningens formål og indhold: Vedr. undervisningens formål og indhold henvises der til den gældende læseplan for biologi for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Formålet med undervisningen i biologi er at give eleverne færdigheder i forskellige fagområder inden for biologi gennem teoretisk undervisning og forskellige forsøg og undersøgelser. Eleverne skal gennem undervisningen få en forståelse for sammenhænge i naturen, særlig betydningen af fotosyntese. Derudover skal eleverne have et kendskab til mennesket, cellers opbygning, kroppens forskellige funktioner, herunder betydningen af ernæring. Undervisningsemner i 9. klasse: Fotosyntese og respiration Regnskoven Mad og fordøjelse Cellebiologi Genetik Hjerte og kredsløb Undervisere: AM Geografi Undervisningen i 9. klasse betragtes som afslutningen på 3 års geografi undervisning. Det er derfor et stort og bredt pensum som søges afsluttet ved en prøve sidst på skoleåret. Af vigtige emner kan nævnes: Miljø Klima Vand Geologi Naturlandskaber Globalisering Kortlære

13 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisere: CA, SV, AM Engelsk Formål Vi er sat ind i en sammenhæng med andre mennesker, også mennesker fra fremmede kulturer og med fremmed sprog. Formålet med engelskundervisningen er derfor, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i nutidens internationale informationssamfund. Undervisningen bør foregå i en atmosfære, der fremmer den enkelte elevs frimodighed og lyst til selvstændigt og vedvarende at videreudvikle sproget. Mennesket er en helhed, og målet for sprogundervisningen er derfor også at styrke den kreative udfoldelse og det spontane udtryk. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer motivationen til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Eleverne vil derigennem have mulighed for at lære at forstå mennesket som unikt og ligeværdigt med kulturelle og racemæssige forskelle. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Sprog er et socialt fænomen, som opstår i mødet mellem mennesker. Sprog formidler en kontakt og et indhold. Engelskundervisningen rummer derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel, og de skal derigennem forstå, at sproget er et redskab, som kan give dem del i værdifulde kundskaber og oplevelser, deriblandt også mulighed for at udveksle tanker, holdninger og følelser med andre mennesker i verden.

14 Udover disse overordnede mål for faget henvises til den gældende læseplan for engelsk i 3. og 4. forløb (8.-10. klasse), som den findes i Fælles Mål. Undervisere: MA, KL Tysk Formål og fokus Vores globaliserede verden stiller nye krav til os alle sammen. For at kunne lære os selv bedre at kende og forstå os selv i en større europæisk sammenhæng, er det nødvendigt at lære vores nabolande, deres sprog og kultur at kende. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Fokus i vores tyskundervisning: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed, når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel. anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig. anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog. forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. Undervisere: KL

15 Kristendom Undervisningens indhold: Følgende er en vejledning til undervisningens indhold på 9. klassetrin. Det skal derfor ikke opfattes som en fast ramme, men der skal være mulighed for læreres og elevers individuelle ideer om emner i kristendomsundervisningen. Bibelkundskab - GT sammenhæng med NT, profetiernes opfyldelse. Grundspørgsmål om hvad kristendom er: frelse - fortabelse, synd - nåde, barmhjertighed/næstekærlighed. Emnerne arbejdes der med ud fra forskellige lignelser. Andre religioner: Bl.a. islam, buddhisme og jødedommen Jerusalems betydning for de forskellige religioner. Symboler i de forskellige religioner. Hvorfor bruger vi symboler? Kort rids af kirkehistorien, herunder Luther og revolutionen. Kristendommens betydning i Danmark og dens indflydelse på kulturen, herunder de kristne højtider. Hvad er etik? I den forbindelse arbejder vi med: organdonation, aktiv dødshjælp, abort og dødsstraf. Herunder kommer vi også ind omkring de andre religioners holdning til disse emner. Aktuelle emner som debatteres i folkekirken. F.eks. det kønsneutrale ægteskab. Underviser: LO Samfundsfag Undervisningens formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er at give eleverne interesse for og lyst til at vide mere om samfundsforhold. Det er endvidere formålet at forberede eleverne til livet som samfundsborgere og få dem til at se deres dagligdag i et større perspektiv, for derved at fremme deres vilje til medleven, ansvarlighed og handling. Undervisningen skal dygtiggøre eleverne til at skaffe sig viden og til selvstændigt at analysere og vurdere de informationer og udsagn, de modtager, og derved afdække de enkelte leds indflydelse på hinanden og afhængighed af hinanden. Undervisningen skal synliggøre, hvordan jeg som individ hænger sammen med Danmark, EU/Europa og verden: Som en del af et samfund, der er formet og påvirket af historien. Undervisningen skal desuden udvide elevernes forståelse af egen kulturbaggrund og lære andre kulturer at kende. Desuden henvises der til den gældende læseplan for samfundsfag for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Undervisere: CA, SM

16 Historie Undervisnings formål: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisnings emner i 9 klasse: Den kolde krig herunder: o Marshallhjælpen o Blokaden af Berlin o Nato - Warszawapagten o Cubakrisen o Murens opbygning og fald Slaget på Fælleden 1872 Kvinders Valgret 1915 Kanslergadeforliget 1933 Energikrisen 1973 Terrorisme og globalisering, herunder 11. september 2001. EU s historie, herunder Maastricht 1992 Holocaust Undervisere: LO Idræt Undervisnings formål: Idrætsundervisningen i 9. kl. leder frem imod, at eleven kan udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer, og at eleverne opnår kendskab til alsidig idrætskultur og udvikler lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal lede frem imod, at eleverne får erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel. Eleverne får gennem alsidig idrætspraksis mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Idræt i 9. kl. vil omfatte følgende emner og discipliner: Idræt og køn Samarbejde Fairplay Krop og træning

17 Atletik Boldspil Redskabsaktiviteter Fysisk træning Fysiologi Dans og udtryk Idrætsundervisningen skal gøre eleverne klar til den afsluttende prøve i idræt. Undervisere: CA, MA Frem10 Fag på tværs (FPT) Fag på tværs er tværfaglig undervisning med udgangspunkt i dansk, matematik, engelsk, fysik, samfundsfag, kristendom m.fl. Skoleåret er delt ind i 4-6 forløb, som hver har et overordnet emne. Den tværfaglige tilgang til fagene tilstræbes for at fagene hver især får en vigtig rolle i at belyse og give forståelse for det overordnede emne. Undervisningen i disse forløb skal skabe sammenhæng og bredere forståelse, i og med at fagenes indhold har et fælles tværfagligt mål. Desuden skal undervisningen udruste eleven til et projekt (beskrevet nedenfor), som hænger sammen med det overordnede emne. I FPT vil der bliver arbejdet med store hold og 2 lærere til alle undervisningstimerne. Undervisere: AO, AR, AT, JL, KA, KLi, SE, SN Kompetencetimer En del af undervisningen er særligt målrettet elevens fremtidsplaner. Her foregår undervisningen på tre forskellige spor et rettet mod erhvervsuddannelserne (Erhvervsspor), et rettet mod de gymnasielle uddannelser (Studiespor), og et særligt henvendt til de elever, der påtænker en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse (Omsorgsspor) Tyskundervisningen i 10. klasse foregår kun i kompetencetimerne på studie- og omsorgssporet. Undervisere: AO, AR, AT, JL, KA, KLi, SE, SN, RM, JA Studiespor På det studierettede spor skal de generelle fagkompetencer inden for de forskellige fag styrkes. Dette kan fx være intensiv grammatikundervisning eller opkvalificering i brugen af analysemodeller eller algoritmer. Desuden skal eleverne styrkes i brugen af forskellige studieteknikker, bl.a. notatteknik.

18 Erhvervsspor På erhvervssporet i Frem10 bygges der bro mellem skole og erhvervsliv eleverne styrkes i kommende studie- og erhvervsvalg. Her fokuseres på elever, som søger en praktisk uddannelse. Desuden skal eleverne lære at tage ansvar for egne projekter. Her vil også være boglige kursusforløb til forbedring af dansk, engelsk og matematik. Praktik, brobygning og virksomhedsbesøg vil også være en del af forløbet. Omsorgsspor Omsorgssporet vil indeholde undervisning i de generelle fagkompetencer og studieteknikker. Derudover vil der blive fokuseret på kompetencer i forhold til at skulle arbejde med mennesker herunder psykologi og pædagogik, men også i form af kreative værksteder og drama. Der vil blive taget hensyn til den enkelte elevs uddannelsesvej ved at lade eleven komme i relevant praktik og ved individuelt tilrettelagt projekter. Studiegrupper Studiegrupper på Frem10 er tænkt som elevgrupper på 3-4 elever sammensat af lærerteamet ud fra forskellige faglige og pædagogiske hensyn. Grupperne arbejder sammen over en længere periode for at skabe kontinuitet og faglig udvikling samt for at arbejde med elevernes samarbejdskompetencer og ansvarsbevidsthed. I studiegruppetiden er der opsyn af én eller flere lærere, som fungerer som vejledere. Studiegrupperne skal udarbejde besvarelse af givne opgaver inden for forskellige fagområder med relevans for den aktuelle undervisning. Normalt vil det være sådan, at opgaven modtages af gruppen mandag, og besvarelsen afleveres torsdag i den pågældende uge. Eleverne får respons af både lærere og andre studiegrupper på forskellig vis fra opgave til opgave. Projekt i Frem10 Målet er, at eleverne tilegner sig handlingskompetence, således at de lærer at undersøge og forstå den aktuelle verden og virkelighed, men også lærer at tage stilling til samfundets værdier ud fra deres egne værdier. Vi ønsker, at de gennem projektet skal opnå en dyberegående erkendelse og et øget perspektiv, så de får indsigt i, at problemstillinger kan belyses fra forskellige synsvinkler. Ligeledes skal eleverne kunne vælge teorier, metoder og redskaber, som er styret af den valgte problemstilling. Vi ønsker at variere graden af frihed/selvstændighed omkring det at opstille problemformuleringer i løbet af året. Forløbet skal øve dem til at arbejde projektorienteret, så de bliver godt udrustet til det nuværende arbejdsmarked, men også medvirke til, at de samtidigt kan arbejde produktorienteret. Ved at kombinere disse arbejdsmetoder håber vi, at eleverne opnår både en lærerig og refleksiv proces, men også fremstiller et produkt, som kan have betydning for andres erkendelse og meningsdannelse. CrossGym CrossGym er et obligatorisk fag for alle vores FREM10 elever. Træningen er fokuseret mod en effektiv og funktionel træning, som kan udføres med et minimum af rekvisitter, men samtidig give et stort træningsudbytte, både som aerob og anaerob træning.

19 CrossGym er opbygget således, at der opnås en harmonisk træning af hele kroppen på hver eneste lektion og der tilbydes seriøs træning af de store muskelgrupper med stor fokus på funktionel træning, som tilgodeser kropsstammen og koordinationsøvelser samtidigt. Yderligere foregår hele træningen med høj puls og intensitet. Alle vil udfordres uanset nuværende træningstilstand, og alle vil få stort udbytte i form af kropstoning, fedtforbrænding, udholdenhed, øget balance og koordination eller forbedring af præstationer i en anden idræt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tilrettelægge sin træning med høj intensitet for at bevare muskelstyrke og de bedste muligheder for sundhed nu og i fremtiden. Det opnår vi ved CrossGym. Undervisere: AO, SE, SN Grøn Gren Beskrivelse af klassen: Grøn Gren er en specialklasse, der er målrettet unge med særlige boglige og indlæringsmæssige behov. Holdstørrelse: Normalt 8 elever. Forudsætninger: At man tidligere i skolen har modtaget specialundervisning og støtte via PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Prøver: Den enkelte elev kan via en PPR-udtalelse få mulighed for at fravælge folkeskolens afgangsprøver. Eleverne deltager i en lang række valgfag på skolen sammen med de øvrige elever på skolen. Formål: Det er undervisningens mål at udvikle, udruste og stimulere den enkelte elev til at kunne begå sig i samfundet. Hver enkelt elev har sit individuelle udgangspunkt, som vi formulerer i en handlingsog undervisningsplan for den enkelte. Målet er at formidle kundskab og viden igennem en virkelighedsrelevant undervisningsform, der kan styrke selvtilliden og troen på et efterfølgende uddannelsesforløb eller arbejdsliv. Målet er at støtte og hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder til at udvikle deres identitet og sociale kompetencer igennem samvær og fællesskab med en normalt fungerende elevgruppe. Indhold: Undervisningen indeholder traditionelle skolefag som dansk, orientering, matematik, engelsk og kristendom. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner (i alt ca. 11 ugentlige lektioner). Derudover er der projekttimer (ca. 11 ugentlige lektioner). Undervisningen her lægger op til mere praktiskorienterede forløb. Efterår og forår arbejdes der med udgangspunkt i skolens drivhus og gartneri. Her dyrkes friske grøntsager, som forarbejdes og sælges til skolens køkken. I forbindelse hermed arbejdes med faktura og regnskab. I vinterhalvåret arbejdes der ofte med udgangspunkt i skolens værksteder. Målet er at styrke elevernes selvværd og tro på egne evner gennem håndværksmæssige og praktiske udfordringer. Også her tages der udgangspunkt i elevernes

20 individuelle udgangspunkt. Der arbejdes ligeledes med tilegnelse af færdigheder i brugen af IT som hjælpemiddel og støtte i undervisningen. Yderligere har eleverne også 3 ugentlige bevægelsestimer fordelt på CrossGym og Idrætstimer. Hver elev har sine personlige mål for sit efterskoleophold. For at kunne arbejde frem mod disse mål, kræver det bl.a. energi. Den energi bygges bl.a. op gennem træning. CrossGym er udholdenheds- og muskeltræning. Træningen giver styrke og udholdenhed til hverdagen. I Idræt fokuseres der på konditions- og samarbejdstræning. Der arbejdes med motivation og medejerskab i disse timer, ved at eleverne får opgaver i at lede hinanden i de aktuelle øvelser, som er på ugens program. Kombinationen af CrossGym og idræt er med til at styrke den enkelte elev til at klare hverdagens udfordringer. Ud over at styrke elevernes faglighed, arbejdes der ligeledes målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer. Ud over de timer, eleverne har i klassen, deltager de i en række valgfag og fællestimer på lige fod med skolens øvrige elever. Undervisere: BK, JO, MK, ON, KN Seksualundervisning: Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. Eleverne skal opnå forståelse af den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed samt af samspillet mellem sundhed og miljø. Udover ovenstående landsdækkende formål for undervisningen, læner vi os på FE op ad formuleringen fra Adam og Eva, og vi benytter os også af det udgivne undervisningsmateriale fra samme forening: Sex er Guds ide. - Vi ønsker at fortælle og vejlede åbent og ærligt om både sex, følelser og kærester. Vi lægger ikke skjul på, at vi har en kristen livsholdning og tror på, at sex er en af Guds gode gaver. Derfor har vores oplysning og vejledning også en anden grundtone, end meget af den seksualundervisning, de unge ellers møder. Vi forstår sexlivet som noget stort, stærkt, smukt og spændingsfyldt, der knytter os sammen på en måde, som hører til inden for ægteskabets forpligtende ramme af kærlighed og troskab. Vi ønsker at give unge mennesker redskaber til at tage ansvar for deres eget liv. Gennem oplysning, rådgivning og information, vil vi give de unge hjælp til de overvejelser, de hver især har om deres seksualitet og hjælp til at se, at Bibelens værdier kan bruges som en meningsfyldt guide, når vi skal navigere og træffe vores valg. Hver klasse får, to gange årligt, sat undervisningstid af i skemaet til seksualvejledningen. Desuden tilstræbes det, at der 1 gang årligt kommer oplægsholdere/foredragsholdere ud og snakker til og med eleverne om relevante emner på området.

21 Studiemiljø Mandag-torsdag er der studiemiljø for alle elever kl. 18.20 19.20. Formålet er, at eleven kan være forberedt til undervisningen, få den fornødne hjælp dertil og i øvrigt udvide sin horisont i forhold til det faglige/sine interesser. Frem10 sidder i deres studiegrupper. 9. klasse og Grøn Gren sidder som udgangspunkt i spisesalen (torsdag dog på værelserne). Der er også mulighed for efter aftale at samle sig i gruppearbejde eller arbejde på et projekt i skolens værksteder og faglokaler. Der er lærere til rådighed ved behov for hjælp. Der er ud over de obligatoriske lektier også et frivilligt tilbud om en række online opgaver, som udbydes af de forskellige faglærere. Valgfag Vi ønsker at giver eleverne glæde, læring og udvikling i det enkelte valgfag, at skabe interesser, som kan holde på den anden side af sommerferien, når eleven kommer hjem, og at udvide elevens horisont både inden for det enkelte fag, men også for andre fag. Der er to typer valgfag: Dybdefag og periodefag. Eleven skal have mindst et dybdefag, og derudover kan han/hun få så mange periodefag, som han/hun ønsker. Dybdefag I Dybdefagene tilstræber vi et højt fagligt niveau, hvorigennem vi ønsker at eleven ikke blot skal få kendskab til metoder og processer indenfor faget, men også få dybere indsigt i baggrunden og formålet med disse. Eleven skal dygtiggøres i teori og praksis i faget. Dybdefagene er helårsfag. Disse fag er rygraden i vores valgfagsudbud. Værkstedsfag Formålet er at kunne fordybe sig og tilegne sig kundskaber og færdigheder indenfor træ- og metalfagets områder. For at blive fortrolig med værktøj og maskiner vil vi i starten tage udgangspunkt i obligatoriske opgaver. Gennem undervisningen vil det være muligt at få kendskab til metal- eller træfagenes praksis, ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevens egne iagttagelser, fantasi og eksperimenter står centralt i undervisningen, for derigennem at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Faget giver eleven mulighed for at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for fagene. I det praktiske arbejde på værkstedet inddrages det kendskab, som eleven allerede har. Elevens interesse for området danner udgangspunkt for det praktiske arbejde og den nødvendige teori. Vi vil ligeledes komme til at arbejde med at udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet og det at anvende materialer og maskiner miljømæssigt korrekt. Vælger eleven at fordybe sig i metalfaget åbnes der i en periode mulighed for at arbejde selvstændigt eller i en gruppe, hvor f.eks. istandsættelse af en havetraktor, knallert eller bygningen af en gokart er en mulighed. Gennem gamle smedeteknikker vil eleven få kendskab til

22 stålets egenskaber og muligheder som hærdning m.m. Der vil også være et tilbud om et teoretisk kursus i sikkerhed ved svejsning, der afsluttes med en prøve og et kursusbevis. Dette kursus er obligatorisk, hvis man ønsker at kunne svejse. Vælger eleven at fordybe sig i arbejdet med træ, vil han få mulighed for at arbejde med trædrejebænk, lave møbler i ædle træsorter (ahorn, kastanje, ask, bøg) og lære noget om samleteknikker. Vi bruger de store træbearbejdningsmakiner meget, hvor jeg som underviser står til rådighed. Med lidt erfaring og kendskab til at arbejde med både træ og metal, åbnes der for nye muligheder for at kombinere materialerne når forskellige produkter skal fremstilles. Der kan i fordybelsesperioden tilbydes hjælp til at arbejde i andre materialer som læder. Der er ligeledes værktøj og maskiner til kniv og smykkefremstilling. Undervisere: BK, SE Do It Yourself (DIY) DIY er et dybdefag, hvor man får lov til at udtrykke sig kreativt på mange måder, i materialer som glas, beton, raku, tekstil, maling, linoleumstryk, træ, sten m.m. Der vil i undervisningen blive undervist i forskellige teknikker og færdigheder, ligesom der også vil blive arbejdet med forskellige materialer og i flere dimensioner. Målet er, at eleverne opnår lyst og mod til at tænke og arbejde kreativt, uden altid at have et produkt som det centrale mål, idet vi ønsker, at eleverne lærer også at fokusere på processen og det lærerrige heri. Målet er desuden, at eleverne oplever, at de tør prøve nye ting, og derved erfare, at de ofte kan mere, end forventet. Samtidig ønsker vi, at eleverne udvikler en forståelse for æstetik, både i eget arbejde og andres arbejde, så de kan give og modtage konstruktiv kritik. Undervisningen er delvis lærerstyret, idet eleverne bliver stillet forskellige opgaver, for at lære om de forskellige materialer og teknikker. Hvert emne afsluttes med en elevopgave, hvor eleverne skal bruge de teknikker og erfaringer, som de har opnået. Undervisere: AM, MK Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal samtidig bibringe dem forudsætninger for at udvikle og dygtiggøre sine musikalske evner og sit kreative talent. Gennem fælles musikalsk aktivitet skal undervisningen medvirke til elevernes alsidige udvikling. Gennem musikalsk udøvelse skal undervisningen fremme elevernes forståelse af forskellige musiktraditioner og brugen af forskellige instrumenter. Indholdsmål for faget musik: Opnå kendskab til: - Musikalske træk ved forskellige stilarter og genrer herunder bla. klassisk, blues, rock/pop, alternativ, folk, musical, samba, latin osv. - Virkningen af forskellige instrumenter (deriblandt både rytmiske og klassiske instrumenter) - Hvilke sammenhænge musik bliver brugt i og hvorfor

23 - Elementær nodelærer bl.a. gennem musikalsk udøvelse - Egne udviklingsmuligheder inden for et musikalsk område - Musiklivet udenfor skolen Opnå færdigheder i: - Sammenspilsituationer med opmærksomhed på det musikalske udtryk - Kroppen og stemmens musikalske muligheder - Brugen af forskellige instrumenter (deriblandt strenge-, tangent- og rytmeinstrumenter) - Avancerede rytmer samt kunne anvende notation til rytme - At kunne arrangere enkle musikalske forløb - Musikalsk fremførelse og/eller et musikrelateret projekt Opnå forståelse for: - Forskellige musiktraditioners påvirkning af kulturen - Musikhistoriens indflydelse på vore tids musik - Musikkens virkning på mennesket - Teknologiens muligheder for musikken Undervisere: AR, RM, SM Bibelskole/ungleder Formålet med Bibelskole/Ungleder er at arbejde mod et dybere kendskab og forståelse af Bibelen og at opøve værktøjer til at kunne fungere som leder/hjælper i kristne børne-, junior- og teenklubber. Vi skal læse og arbejde med tekster fra Gammel Testamente og Ny Testamente. Vi skal snakke om, hvad Bibelens ord betyder for os i dag. Vi vil overveje, hvad det vil sige at leve som en kristen, og hvordan vi kan praktisere det. Det skal også handle om diakoni og næstekærlighed i praksis hvordan vi kan gøre denne verden til en bedre verden at leve i for mindst et andet menneske. Vi vil gå ud og forsøge at gøre noget konkret for andre mennesker. Vi skal arbejde med hvordan man holder en andagt for andre. Du vil få redskaber til at gå i gang som ungleder i en børneklub, juniorklub eller teenklub. Det er også en god forberedelse til at kunne tage ansvar i den lokale IMU eller KFUM og KFUK-forening. Undervisere: JL, ON Outdoor adventure Formålet med Outdoor adventure er at optræne elevens færdigheder i friluftsliv. F.eks. bygge en bivuak, tænde bål og lave mad over bål, orientere sig med kort og kompas. Undervisere: ON, SV Volleyball Volleyball er for mange en ny og uprøvet sportsgren, men vi vil motivere og forhåbentlig tænde de unge for dette tekniske og udfordrende boldspil. Regler og de grundlæggende slag og teknikker

24 skal indøves, og ligeledes bliver samarbejde og taktik en del af faget. Herudover er kroppen i spil på rigtig mange måder, alt fra powersmash til akrobatiske redninger. Undervisere: KL, AT, AR Medier Formålet med dybdefaget, medier er at give eleverne en forståelse og indsigt i, hvordan medierne påvirker os i dagens samfund. Der vil blive arbejdet med mange forskellige former for kommunikation, blandt andet vil der blive arbejdet med fotografering, webdesign, journalistik og filmproduktion. Eksempler på, hvad der vil blive arbejdet med: Mediepåvirkning Produktion af musikvideoer og film Journalistiske arbejdsopgaver både skriftligt og i billeder Det gode pressefoto og foto generelt Efterbehandling af billeder. Se nærmere på begrebet webdesign og lave hjemmeside. Undervisere: KLi, SN Giv det videre Dette dybdefag handler om det at gå ud og gøre noget for andre mennesker. I faget kommer du til at smage på pædagogik, diakoni, psykologi og frivillig omsorgsarbejde. Vi ønsker at tydeligøre, hvor stor forskel du kan være med til at gøre for et andet menneske. I løbet af året kommer du til at opleve at få undervisning i de teoretiske perspektiver i diakoni, pædagogik og psykologi. Derudover lægger vi stor vægt på praksis, hvor du får lov til at komme ud til mennesker i nærområdet og være med til at gøre en forskel for dem. Faget byder på: - En del udflugter til forskellige steder, i forskellige sammenhænge og mødet med forskellige mennesker - Undervisning omkring diakoni, pædagogik og psykologi Fagets program bliver bygget op på følgende måde: 1) Teori om diakoni, pædagogik og psykologi 2) Forberedelse af omsorgsarbejde 3) Udførelse af omsorgsarbejde 4) Evaluering: Fra teori til praksis Eksempler på omsorgsarbejde: - Yde omsorg for ældre - Yde omsorg for ensomme - Yde omsorg for flygtninge - Yde omsorg og støtte i nabolaget Undervisere: JO, KA

25 Periodefag Periodefagene vil i højere grad have karakter af fritidsinteresser. Her ønsker vi at udvikle elevens interesse for faget ved at give eleven mulighed for at udfolde sine evner og dygtiggøre sig derfra. Skoleåret er delt ind i 3 perioder: Første periode går fra skoleårets start til efterårsferien, anden periode går fra efterårsferien til uge 10, sidste periode fra uge 11 og resten af skoleåret. Periodefagene (undtagen Kor og Lovsangsband) vælges for en periode ad gangen. Udbuddet af periodefag vil veksle igennem året. Lovsangsband Formålet med undervisningen i lovsangsband er, at eleverne udvikler og dygtiggøre deres musikalske evner og sit kreative talent. Undervisningen skal yderligere lede frem til en forståelse af genrens opbygning og formål. Gennem musikalsk udøvelse skal undervisningen fremme elevernes forståelse for og brugen af forskellige instrumenter samt musikkens virkning på mennesket. Undervisningen vil primært foregå i sammenspilsituationer, hvor også det musikalske udtryk vil være i fokus. Eleverne skal yderigere medvirke ved forskellige arrangementer både på og evt. uden for skolen. Undervisningen vil derfor også fokusere på det at stå på en scene og lede en forsamling. Underviser: SM Band Formålet med undervisningen i band er, at eleverne udvikler musikalske færdigheder. I undervisningen fokuseres der mest på sammenspil og musikalsk udøvelse men der vil også indgå elementer af teoretisk læring. Igennem skoleåret vil eleverne fremfører både egne indstuderede sange samt fungere som band for skolens kor til arrangementer både på og evt. uden for skolen. Undervisningen vil derfor også omhandler dele af det af være performer. Underviser: SM Kor Formålet med undervisningen i kor er, at eleverne udvikler musikalske færdigheder herunder specielt sangstemmen. Undervisningen vil indeholde forskellige stilarter, for bl.a., at udforske forskellige dele af musikkens univers. Gennem musikalsk udøvelse skal undervisningen fremme elevernes forståelse af forskellige musiktraditioner og brugen af deres stemme. Desuden vil der også indgå elementer af teoretisk karakter. Igennem skoleåret vil eleverne fremfører sange både acapella samt akkompagneret af skolens band til arrangementer både på og evt. uden for skolen. Undervisningen vil derfor også omhandler dele af det af være performer. Underviser: AR Idrætsfag Formålet med undervisningen er, at eleverne motiveres for fysisk aktivitet og at deres fysiske, psykiske og sociale udvikling fremmes. Undervisningens indhold Der kan tilbydes undervisning i følgende idrætsfag:

26 fodbold drenge og piger for sig badminton volleyball drenge og piger for sig cykelhold håndbold ekstrem sport flag football rytmisk gymnastik spring gymnastik Undervisningen i ovenstående idrætsfag omfatter ikke en decideret teoretisk gennemgang af idrætsdisciplinerne, men der stiles derimod mere mod en praktisk gennemgang. Organisering Idrætsfagene fungerer som valgfrie fag. Fagene veksler fra en til tre ugentlige timer. Undervisere: CA, SN, LO, ON, AO, KL, AR, AT, SE Den daglige løbetur Hver morgen løber eleverne en tur på ca. 1½ km. Dette skal dels ses som et supplement til idrætsundervisningen og dels som et led i at lære eleverne om vigtigheden af at have en sund livsstil. Øvrige periodefag Byggefag Formålet med valgfaget byggefag er at lade eleverne opnå erfaringer og indsigt i forskellige faser af processen i et byggeri, og at lære dem elementer i forskellige håndværk. Faget vil tage udgangspunkt i de byggeprojekter, som skolens pedeller arbejder på. Undervisere: PJ, KR Foto Formålet med undervisningen er, at eleverne motiveres til at tage billeder og at de bliver bevidste om billeders virkemidler både i fotografering og redigering. Gennem undervisningen fokuseres mest på praksiserfaring med fotografering og redigering med forskelligt udstyr, men teoretiske emner inddrages ligeledes. Gennem skoleåret vil eleverne få forskellige fotograferings- og redigeringsopgaver til fx reportager fra arrangementer til skolen hjemmeside. Eleverne gemmer gennem året sine fotos i en proces portfolio, og som afsluttende projekt udformer de deres endelige præsentationsportfolio i form af en individuelt udformet fotobog med de bedste billeder inden for forskellige kategorier. Denne fotobog vurderes og udstilles til skolens forårsfest. Underviser: KLi/JL

27 Android: Netrummer Formålet med undervisningen er, at styrke deres faglige og sociale kompetencer gennem spillet Android: Netrunner, som er et strategisk kortspil i verdensklasse. Her vil eleverne kunne spille og konkurrere med andre elever, men også med spillere udefra i forskellige turneringer. Gennem undervisningen vil elevernes faglige kompetencer bla. styrkes på følgende områder: Den matematiske programmeringstankegang (hvis/så) Den naturvidenskabelige trial-error-metode Evaluering af andre og sig selv. Underviser: JL Bibelværksted I faget Bibelværksted arbejder vi mod et dybere kendskab og forståelse af Bibelen. Vi skal læse og arbejde med tekster fra Gammel Testamente og Ny Testamente. Vi skal snakke om, hvad Bibelens ord betyder for os i dag. Vi vil overveje, hvad det vil sige at leve som en kristen, og hvordan vi kan praktisere det. Underviser: JL Musikproduktion Formålet med Musikproduktion er, at eleverne få mulighed for at udforske og lære om hvordan musik bliver produceret samt mixet. Faget tager udgangspunkt i skolens eget lydstudie samt andre musikredigeringsprogrammer. Underviser: SM Sammenspil Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler musikalske færdigheder. I undervisningen fokuseres der mest på sammenspil og musikalsk udøvelse men der kan også indgå elementer af teoretisk læring. Underviser: RM Tekstildesign Formålet med Tekstildesign er, at give eleverne et grundlæggende kendskab til arbejdet med tekstiler og en viden om redskaber og materialer, som faget anvender. Der vil blive arbejdet med optegning og konstruering af mønstre. Gruppeundervisning i forskellige syteknikker. Desuden materialelære, farvelære, stil og mode. Foruden det at sy tøj vil der blive undervist i og arbejdet med billedsyning, applikation, strikning, hækling, vævning, broderi, patchwork og quiltning. Underviser: MK Glaskunst Formålet med valgfaget glaskunst er at udfordre elevernes kreativitet med materialet glas. Eleven skal lære forskellige teknikker og vil i høj grad få mulighed til at prøve sine egne ideer af. Underviser: MK