Marts 2014 Nr. 01 Din guide til et godt survey side 9 Hvem skal flytte, hvornår side 14 Er der plads til mig? side 26 Parkering går ikke altid let som en leg Medarbejderblad Hospitalsenheden Vest
Under Vesten leder Redaktion Kommunikationschef Finn Møller finn.moeller@vest.rm.dk Driftschef Jens Peter Østergaard jens.peter.oestergaard@vest.rm.dk Kvartermester Svend Erik Andersen svend.erik.andersen@vest.rm.dk Et skarpt syn ved alle afstande Sekretær Jette Guldberg Mose jette.guldbjerg.mose@vest.rm.dk HR-konsulent Lone Krogh Lone.krogh@vest.rm.dk Redaktionssekretær Brian Borg Andersen brian.borg.andersen@vest.rm.dk Redaktør Merete Friis Jeppesen merete.friis@vest.rm.dk Billedredaktør Mark Cowper Dyer markdyer@vest.rm.dk Ansvarshavende redaktør: Hospitalsdirektør Henning Vestergaard Kontakt Under Vesten: Tlf. 7843 8571 / undervesten@vest.rm.dk Oplag: 4000 stk. Udgivelse: Fire gange årligt Næste nummer: Juni 2014 Deadline for bidrag: 5. maj 2014 Grafisk design: Maiken Wang, ReklameTryk, Herning Tryk: ReklameTryk Herning Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med hosptalsledelsens eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse og opfylder de almindelige presseetiske og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til omfang og bladformat beskære artikler og indlæg. Her i begyndelsen af det spæde forår er der ingen tvivl om, at 2014, lig tidligere år, tegner til at blive et meget begivenhedsrigt år for os, hvilket historierne i personalebladet i høj grad vidner om. I dette nummer kan du for eksempel læse, hvordan det går for sig, og hvad det betyder, når hele organisationen får besøg af eksternt survey fra IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, om ganske få uger. Det er et besøg, som alle afdelinger har et meget skarpt fokus på. Især den del der handler om de patientsikkerhedskritiske standarder. Her er vores hjemmearbejdet solidt forankret, og vi ser frem til besøget. Samtidig med, at survey og akkreditering her og nu kræver et skarpt nærsyn og dermed stor opmærksomhed fra ledere og medarbejdere over alt, så har afdelingsledelserne og HMU også rettet blikket mod langsyn og planlægningen af den store udflytning til Det nye hospital i Vest, Gødstrup. Det er en proces, som er så omfattende hensyn til patientsikkerhed, patientforløb, fælles kultur og økonomi at der endnu foreligger et stort stykke arbejde med at afklare præcis, hvilke funktioner, der skal flytte ud, hvornår. Faktum for os alle er, at de første pionerer flytter ud i de nye bygninger i midten af 2017, og at vi forsøger at få plads til hele akutområdet i denne første bølge. Inden sommeren 2014 skal vores flytteplaner præsenteres for regionsrådet, og så er vi meget klogere på, hvor meget lys der vil være i hvilke vinduer, mens vi fylder Gødstrup op. Det er måske i dette øjeblik, det bliver meget tydeligt, at vi alle skal evne både at fokusere på det, der er vigtigt her og nu og at kunne skue længere ud i fremtiden, hvilket på en måde svarer til at skulle lære at gå med briller, der har glidende overgang. Brillerne kræver helt sikkert tilvænning, men når et par øjne først har vænnet sig til dem, så giver de et ret skarpt syn ved alle afstande. Det er der nemlig brug for. Nye afstande til jobbet vil føre til ændret adfærd for pendling til og fra arbejde. Vi kommer igen til at revurdere det behov for parkeringspladser, som lige nu giver anledning til opmærksomme drøftelser i HMU. I bladet her kan du læse, at der er nogle løsninger i pipeline, som på kort sigt vil give ekstra pladser i Herning og Holstebro. Dette er et eksempel på evnen til at stille skarpt på udfordringer i dag, som ikke kan vente til, at flyttekasserne er pakket ud i Gødstrup. Nu skal vi først have pakket det ned, som vi gerne vil have med os. Og meget af det mentale flyttegods fylder linjerne i bladet her. Med venlig hilsen Hospitalsledelsen 2
indhold Under Vesten Indhold 08 10 12 17 23 30 32 Surveyors ser på kvaliteten i det danske sundhedsvæsen Få indblik i, hvordan et eksternt survey fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet foregår, og hvad surveyors ser på ved et besøg. synlig faglighed giver mening for patienterne Plejegruppen på Neurorehabiliteringsafsnit N3 arbejder med at synliggøre vigtigheden af deres faglige roller i teamet. teknisk afdeling ser op til løsninger I Innovationsstalden er Teknisk Afdeling i gang med en afprøvning af, hvordan alle forsyninger til rummene i DNV-Gødstrup skal hænges op og serviceres. lyt til os Hospitalsenheden Vest har for første gang fået et brugerråd. Her kan du møde tre af medlemmerne og høre om deres forventninger til samarbejdet. udsat for vold? Ingen kender endnu omfanget af vold og trusler om vold på almindelige hospitalsafdelinger, men det er muligt at forebygge - og der findes redskaber til håndtering. KLAR TIL KRITISKE FØDSLER Jordemødre, anæstesilæger, anæstesisygeplejersker, OP-sygeplejersker, obstetrikere og gynækologer kommer tæt på virkeligheden, når de øver sig sammen i færdighedstræning. åbenbaringer i praktikugen En uges praktik som sygeplejerske, hospitalspræst og jordemoder blev en øjenåbner for HTX-studerende Steffen Larsen. din guide til et godt survey Find råd, vejledning og inspiration til, hvordan survey i uge 13 kan blive en god oplevelse for alle parter. ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Hospitalskøkkenet og Restoerne er klar til at lave mad i fremtidens hospital. 18 9 Hvem skal flytte, hvornår: Sådan finder vi frem til rækkefølge og processer i flytningen til DNV- Gødstrup. 14 Test dig selv Deltag i Kvalitetsquizzen på bagsiden svarfrist: 17. marts! Fast indhold i hvert blad... Kort nyt side 4 Opskrifter side 34 Time out side 35 Jubilæer side 36 Kvartalets kollega side 37 Personaleforeninger side 38 er der plads til dig? Parkeringspladser, eller mangel på samme, har mere en en gang været genstand for alvorlige drøftelser. 26 3
Under Vesten kort nyt et forbedret overblik med Klinisk Logistik Læs mere: http://tinyurl.com/klinisk-logistik Store touchskærme med et forbedret overblik over patientens behandlingsplaner og et realtids-opdateret overblik over det samlede arbejdspres og tilgængelige ressourcer det er, hvad projekt Klinisk Logistik handler om. Januar 2014 tog afdelinger og afsnit inden for akutområdet fat på at rulle Klinisk Logistik ud i Hospitalsenheden Vest. Senere på året følger en tilsvarende implementering på Anæstesiologisk Afdeling og Kirurgisk Afdeling. I foråret 2015 kommer resten af hospitalet med. I slutningen af 2015 vil systemet være implementeret i størstedelen af regionen, og i 2018 kommer de sidste afdelinger på Aarhus Universitetshospital med. Fik du lært Brandskolen? Det obligatoriske e-læringskursus Brandskolen" er en vigtig del af uddannelsen i brandbekæmpelse., og det er vigtigt, at vi også kan stole på dig og din indsats, hvis uheldet skule være ude. Du finder indgangen til brandskolen her: https://rm.plan2learn.dk/default.aspx. Brug dit regionsid og den adgangskode du bruger, når du logger dig på din PC. Søg efter "brandskolen." Har du problemer med e-læringskurset, så kan du kontakte afdelingens e-læringsansvarlige eller hospitalets e-læringskoordinator Henriette Fyhn i Staben. Du kan læse mere i e-dok: 1.6.3.2. Brandsikkerhed og -bekæmpelse, HEV 4
kort nyt Under Vesten tværfagligt team slipper sundheden fri Der var stort rykind til fastelavnsboller og blide bobler, da Birgitte og Preben holdt indflytterfest 6. februar. Fra 10. marts er der for alvor hjul under et nyt tværfagligt sundhedsteam, som består af en sygeplejerske, ergoterapeut og fysioterapeut fra kommune og hospital. Sundhedsteamet vil blandt andet bidrage til, at kronisk syge borgere og deres pårørende oplever større tryghed i hverdagen og mere sammenhæng i sundhedsindsatsen. "Slip Sundheden Fri "er et to-årigt samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro kommuner og områdets praktiserende læger. Læs mere: http://www.slipsundhedenfri.dk/ Kvalitet og Økonomi er flyttet sammen Det var anledning til en gedigen indflytterfest, da økonomichef Preben Sørensen, og kvalitets- og udviklingschef Birgitte Ostersen rykkede sammen i et fælles kontor. Baggrunden for flytningen var blandt andet at sikre synergi mellem to vigtige dele af Staben. Og der er grund til at fejreendnu engang. For det er allerede lykkedes. Jeg får mere indsigt i, hvad der sker, når jeg er i samme lokale, mens opgaverne fra Økonomi lander på skrivebordet, siger Birgitte Ostersen. Og så bliver det meget nemmere at understøtte hinanden, når man er tættere på og ved mere om hinandens opgaver, siger Preben Sørensen. Bestil dine tryksager online Skal du bestille tryksager, for eksempel plakater, visitkort og foldere, så foregår bestillingerne via kommunikationsværktøjskassen på hospitalets hjemmeside eller direkte via den selvbetjente webbutik i regionen, som hedder GS-online. Læs mere om, hvordan du gør i kommunikationsværktøjskassen: http://tinyurl.com/vaerktoejskasse 5
Under Vesten kort nyt Jorden rundt på sengecykel 40.075 km. Eller en tur rundt om jorden. Så langt har patienter og personale på Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Holstebro, cyklet på ca. et halvt år. Patienterne blev lovet en fest, når sejren var i hus. Onsdag 26. februar kunne de derfor fejre sig selv og modtage et diplom for deres flotte indsats. Det har betydet så meget for patienterne. Det giver velvære, sammenhold og for nogle bliver dialysen ligefrem tålelig, siger sygeplejerske Dorthe Strømgaard fra Motionsgruppen i Dialyseafsnittet. Og hvor går turen til nu? Måske en tur til månen eller Afrika Rundt. Kun fantasien sætter grænser. Giv defekt udstyr et sikkert mærkat Basal genoplivning stadig med dukker Har du taget e-læringskurset i basal genoplivning, men sidder du tilbage med følelsen af, at der manglede noget? Med et e-læringskurset skulle man tro, at muligheden for at øve sig på en dukke var en saga blot. Men tværtimod! To gange om året kan man få undervisning med praktisk træning på dukker både i Herning og Holstebro. Tilbuddet gælder alle ansatte på Hospitalsenheden Vest. Desuden kan man hyre et rejsehold til undervisning og træning i basal genoplivning til f.eks. et fyraftensmøde på en afdeling. For nærmere information kontakt Jette Guldbjerg Mose, Staben, 78 43 86 01. Når udstyr går i stykker, skal det mærkes, så alle kan se, at det ikke må tages i brug. Desværre oplever Teknisk Afdeling og Indkøb og Medicoteknik ofte at modtage defekt udstyr til service, eftersyn og reparation, som er mærket med en post-it, eller en håndskreven note, der er holdt fast med lidt tape. Der er en reel risiko for, at en post-it eller et stykke papir kan falde af på vej til service, eller inden udstyret afhentes. Derfor er der i stedet blevet lavet et fælles og standardiseret klistermærke, som tydeligt viser, at noget er galt med udstyret. Klistermærket kan bestilles via ILM varenummeret er 15006378. 6
kort nyt Under Vesten røde kors søger frivillige til regionshospitalet holstebro Hospitalsenheden Vest har siden 2006 haft et godt samarbejde med de frivillige patientstøtter på Regionshospitalet Herning fra Røde Kors. Ordningen er til stor glæde for patienter, pårørende, afdelinger og patientstøtter, og derfor har hospitalsledelsen besluttet at udvide patientstøtteordningen til Regionshospitalet Holstebro. Røde Kors søger frivillige, som er interesserede i at deltage i opstart af patientstøtteordningen, hvilket der vil blive informeret om via nyhedsbrevet fra hospitalsledelsen, hjemmesiden for ansatte og dagspressen i løbet af marts måned. Læs mere om at blive frivillig patientstøtte: www.rodekors.dk/bliv-frivillig/kontakt video med vores indsatsområder 2014 Lægehåndbogen lige ved hånden Faglig kvalitet er nødvendig - men ikke tilstrækkelig, når vi taler om Hospitalsenheden Vest som Patientens Hospital. På den baggrund har hospitalsledelsen, afdelingsledelserne og HMU sammen formuleret tre hovedindsatsområder i 2014, som beskriver, hvad der skal til for, at vi som organisation kommer helt op i kvalitetens superliga. De tre hovedindsatsområder i 2014 er: Kvalitet. Partnerskaber giver de bedste forløb. Trivsel, også når vi har travlt. I følgende video med hospitalsledelsen kan du blive klogere på, hvordan vi i Hospitalsenheden Vest går hele vejen til kvalitetens superliga i 2014: http://youtu.be/x2njvfe8khg Vidste du, at over 3.000 artikler om sygdom og over 2.000 illustrationer fra lægehåndbogen er tilgængelige via app? Det er Danmarks største online sygdomsleksikon, som kan downloades som en gratis app til smartphones og tablets. Med app'en kan du gemme dine favoritartikler, dele indhold med andre for eksempel via Facebook, og sende en kommentar til en artikel. Lægehåndbogens søster patienthåndbogen, kan også hentes som app informationerne er de samme, men målrettet patienterne. 7
Under Vesten surveyors ser på kvaliteten i det danske sundhedsvæsen Surveyors ser på kvaliteten i det danske sundhedsvæsen Men hvad ser en surveyor på, når han eller hun besøger din arbejdsplads, og hvordan foregår et eksternt survey? Ledende oversygeplejerske Hanne-Birgit Falkesgaard på Røntgenafdelingen deler her ud af sin viden som ekstern surveyor gennem to år ved IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Hanne-Birgit Falkesgaard glæder sig til at møde gæsterne fra IKAS i uge 13. Ledende oversygeplejerske Hanne-Birgit Falkesgaard på Røntgenafdelingen, er en af de cirka 70 sundhedsprofessionelle i Danmark, der arbejder som surveyors for IKAS. De besøger hospitaler og andre institutioner, der arbejder med sundhed for at vurdere, om instutionerne lever op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Hanne-Birgit blev optaget som surveyor ved IKAS, da surveyorkorpset blev startet op for fire år siden. Hun ved derfor meget om, hvordan et eksternt survey foregår på et hospital, og hvor meget planlægning der er forbundet med et besøg som det, Hospitalsenheden Vest får i uge 13: Det er IKAS, der udpeger medlemmerne og den ledende surveyor af et surveyteam. 3/4 år før et besøg bliver man booket som surveyor med info fra IKAS om, hvilken institution man skal besøge, Det er vigtigt, at man som surveyor lægger sine egne holdninger væk, når man er på institutionen, og bruger helikopterperspektivet til det, man ser, og hører i relation til DDKM, fortæller Hanne-Birgit. En surveyor skal forud for besøget sætte sig grundigt ind i den arbejdsplads, han eller hun skal besøge. Hver surveyor får nemlig sit eget program med særlige ansvarsområder i ugerne op til survey, men skal selvfølgelig have øje for alle de andre standarder: Det kan eksempelvis være, at man som surveyor får ansvaret for, at der bliver foretaget observationer, interviews, besøg og indberetninger til den endelige rapportering på medicinområdet i løbet af surveyugen. Dertil kommer, at alle i teamet naturligvis skal have øje for de otte patientsikkerhedskritiske standarder, siger Hanne-Birgit og tilføjer: Alle surveyors ser også efter, om der virker rent og ryddeligt på afdelingen, om personalet bærer ID-kort, og om hygiejnereglerne omkring uniform bliver overholdt, om aftalerne omkring patientforløb holdes, om medarbejderne har den kompetence der skal til for, for at udfylde deres job osv. Et par surveyorøjne kan godt blive trætte af at være på stilke flere dage i træk, men det gør ikke spor, mener Hanne-Birgit: Det er et meget spændende, udfordrende arbejde at være surveyor. Undervejs udveksler vi både viden, gode erfaringer og initiativer med og de efterrfølgende aftenerhinanden i surveyorkorpset, hvilket jeg føler, giver mig et stort fagligt udbytte. Dagen inden eksternt survey Teamet mødes for at drøfte, hvilke særlige områder, der skal have fokus ved eksternt survey. De sidste brikker kommer på plads. Eksternt survey Survey på hospitalet starter tidligt mandag morgen med, at teamet gennemgår de beskrevne dokumenter i organisationen. Surveyors går på "tracers" (besøg red.) på afdelingerne senere på dagen for at efterprøve, om organisationen gør, som den har beskrevet. Hver dag forløber med tracers og interviews. Om eftermiddagen og om aftenen samler surveyors op på dagens fund. Den ledende surveyor holder et dagligt statusmøde med hospitalsledelsen. Vurdering og indstilling Fredag offentliggører den ledende surveyor den samlede indstilling fra surveyorteamet. 8
din guide til et godt survey Under Vesten din guide til et godt survey Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: kommunikation I uge 13, fra mandag 24. marts til fredag 28. marts, er Hospitalsenheden Vest selv værter for et team af surveyors fra IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, som kommer for at tjekke kvaliteten på din arbejdsplads. Besøget betyder, at du i løbet af uge 13 kan opleve, at en surveyor gerne vil stille dig nogle spørgsmål om DDKM i relation til dit daglige arbejde. Generelt vil du kun blive spurgt til det, der har relevans for din funktion. Det vil sige, at der er forskellige forventninger til, hvad du vil kunne svare på, alt efter om du er medarbejder, kvalitetskoordinator eller leder. Hvad enten du allerede er lidt af en kvalitetshaj, midt i mellem eller tættere på nybegynder, så kan du finde råd, vejledning og inspiration til, hvordan det eksterne survey i Hospitalsenheden Vest kan blive en god oplevelse for dig, dine kolleger, hospitalets brugere og vores gæster fra IKAS. Forbered dig nu ved at besøge Kvalitet og Udviklings temaside om Akkreditering: http://tinyurl.com/akkreditering På hjemmesiden kan du finde eksempler på surveyor-spørgsmål, hente en huskeseddel til survey og læse, hvad der forventes af dig. Du kan også få genopfrisket, hvad organisationen skal have tjek på til uge 13. Tip en 13'er i Kvalitetsquizzen Et godt tip: besøg bagsiden af dette nummer af Under Vesten måske er det dig, der tipper en 13'er i kvalitet? tjek, om du er tjekket nok til survey i uge 13: http://tinyurl.com/akkreditering2014 9
Under Vesten synlig faglighed giver mening for patienterne Synlig faglighed giver mening for patienterne Neurorehabiliteringafsnit N3 i Lemvig har altid været kendt for at have en stærk, tværfaglig ånd, hvor terapeuter og plejepersonale arbejder i meget tætte interdisciplinære teams. Nu er plejegruppen på afsnittet begyndt at arbejde med at synliggøre vigtigheden af deres faglige roller i teamet. Det styrker både fagligheden for den enkelte, og giver god mening for patienternes rehabilitering. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Foto: Mark Cowper Dyer Alt er rehabilitering på N3: ved måltiderne får patienterne støtte og opmuntring til at hjælpe sig selv. Pleje og rehabilitering går hånd i hånd På N3 i Lemvig gennemsyrer rehabilitering alle aktiviteter sammen med apopleksipatienterne. Det vil sige, at al personale har en fælles målsætning om at få patienterne tilbage til hverdagen igen. Målet tænkes ind i alle store og små handlinger sammen med patienterne lige fra fysisk genoptræning til forflytning, spisning og personlig pleje. Vigtige kompetencer i forhold til rehabilitering, som afdelingen har udviklet gennem årene, og som betyder noget for, i hvor høj grad patienten kan vende tilbage til et normalt liv. Patienterne ved ikke nødvendigvis, at aktiviteter såsom forflytning, spisning og personlig pleje sammen med plejepersonalet også har vigtig betydning for deres rehabilitering, ligesom den fysiske og kognitive genoptræning. Det skal plejegruppen fortsat blive bedre til at kommunikere, så patienterne får mere ud af deres rehabilitering, mener social- og sundhedsassistent Lone Holm, N3: 10
synlig faglighed giver mening for patienterne Under Vesten Meget af den daglige planlægning og koordinering af opgaver foregår ved teamtavlen på N3 som her for social- og sundhedsassistent Lone Holm (tv) og ergoterapeut Maja Mølgaard. Patienterne er her jo for rehabilitering, så selve genoptræningen af eksempelvis en mistet gangfunktion optager naturligvis patienterne meget mere end selve plejen. Vi kan så selv blive bedre til at synliggøre over for patienterne, at der er en vigtig og meningsfuld sammenhæng mellem de plejeaktiviteter, vi laver sammen med dem og selve genoptræningen. De signaler, vi sender som plejepersonale sender til patienten har jo betydning for den måde, de reagerer på. Lone har sin viden fra sin tre-årige akademiuddannelse i Sundhedspraksis, som hun afsluttede i december 2013. I den forbindelse har hun blandt andet undersøgt, hvordan plejegruppens faglige selvopfattelse bidrager til det tværfaglige samarbejde, og hvordan selvopfattelsen påvirker patientens muligheder for rehabilitering på N3. Faglig "gråzone" beriger og udfordrer Ud over, at patienterne har gavn af at mærke, at der er en meningsfuld sammenhæng mellem alle aktiviteter i deres rehabiliteringsforløb, så mener Lone, at tværfagligheden i teamet også har gavn af at få flere faglige input fra de enkelte medarbejdere: På N3 er vores kultur gearet mod stor åbenhed, tillid og et meget tæt tværfagligt samarbejde, og jeg tror derfor, at vi skal være omhyggelige i den faglige "gråzone", der kan opstå i samspillet. Forstået sådan, at man skal kunne hvile i sin faglighed og positionere sig fagligt i teamet for patientens skyld med respekt for de tværfaglige samarbejdspartnere. Plejegruppen kan for eksempel bringe viden og observationer i spil om patientens generelle velbefindende døgnets 24 timer, som påvirker evnen til at indgå i rehabilitering. Afdelingssygeplejerske Kirsten Thomsen, N3 mener, at den nye viden indebærer gode muligheder for at udvikle teamsamarbejdet til gavn for patienterne: For eksempel har vi sat fælles fokus på at bringe plejegruppens viden mere i spil på de tværfaglige teamkonferencer. Desuden har vi gjort os flere tanker om at synliggøre, hvordan personalet bidrager med opgaver, som understøtter patientens rehabilitering. Man skal kunne positionere sig fagligt i teamet for patientens skyld. Social- og sundhedsassistent Lone Holm 11
Under Vesten Teknisk Afdeling ser op til løsninger Medarbejderne fra Teknisk Afdeling har af flere omgange bøjet nakken bagover for at finde forbedringsmuligheder til måden, vi hænger installationer op under lofterne i Gødstrup. Teknisk Afdeling ser op til løsninger Der er meget at se frem til i Det Nye Hospital I Vest Gødstrup. Men inden det første loft skal lægges på, skal Teknisk Afdeling finde ud af, hvad der skal ligge over det. Tekst: Brian borg Andersen / Foto: mark cowper dyer 12
Aktivt loft giver stort løft Under Vesten Aktivt loft giver stort løft Der er plads til at lave fejl i afprøvningerne, og Rene Sørensen (th) er ikke sen til at pege på ting, der kunne forbedres. Rør og ledninger snor sig under loftet i Innovationsstalden. Teknisk Afdeling er i gang med en afprøvning af, hvordan alle forsyningerne til rummene i DNV-Gødstrup skal hænges op, og hvordan det bliver at servicere installationerne. Det er et kæmpeudbud, vi skal lave, når vi kommer så langt i projektet. Derfor er det vigtigt, at vi ser det i 1:1, og får en god fornemmelse af, hvad der kan og ikke kan realiseres, fortæller afdelingsleder Thorkil Vandborg. Loftet, der prøves af I Innovationsstalden får også en ilddåb I den virkelige verden. To arbejdspladser til lægesekretærer I Neurologisk Afdeling har fået et løft med loftet. Tekst: Brian borg Andersen / Foto: mark cowper dyer Det er tusindvis af fremtidige arbejdstimer, som smartere løsninger måske kan finde i driftsbudgettet. Hvis der er noget, som går i stykker og ting går jo i stykker - så skal vi kunne erstatte eller reparere, uden at hele hospitalet bliver sat i stå, mens vi flytter alle rørene for at komme til for eksempel en køleflade, uddyber Thorkil Vandborg. Ping-pong på løsninger En af dem, der lægger hovedet tilbage for at se nye løsninger, er bygningskoordinator Rene Sørensen: Jeg synes, at det er fantastisk, at vi bliver spurgt. Jeg håber også, at vi bliver hørt. Det er noget vi ved meget om, og det betyder meget, at vi kan give vores meninger til kende. Det er jo vores hverdag ude i fremtiden, det handler om, siger han. Og han kan være helt rolig, mener Thorkil Vandborg. Vi gør ikke bare det her for at please en gruppe medarbejdere, som skal have med det at gøre i fremtiden. Der, hvor ændringerne giver mening, og hvor det kan lade sig gøre at ændre noget, der sker der ting med det samme. Når løsningen ikke er lige for, så opstår der en ping-pong mellem teknikere, ingeniører og arkitekter. Vi prøver at finde løsninger på de behov, vi sætter ord på, og tit så går det nogle spændende nye veje, siger Thorkil Vandborg. En af sidegevinsterne ved opsætningen af forsyningsledninger i gangarealet er, at sengestuerne i stalden også bliver mere realistisk belyst. Lægesekretærerne Helle Røn (tv.) og Gitte Jespersens arbejdsmiljø blev væsentligt forbedret af et nyt loft. Lyset herinde irriterede så meget, at jeg kunne mærke det i mine kontaktlinser henad dagen, men de problemer er væk nu, fortæller Gitte Jespersen under det nye loft, som er blevet sat op over to arbejdspladser til lægesekretærer i Neurologisk Afdeling. Udover de to arbejdspladser er der også arbejdsplads til læger og sygeplejersker i det lille lokale. Loftet simulerer dagslys, så styrken falder, hvis der kommer mere lys ind ad vinduerne. Derudover er pladerne aktivt lyddæmpende, så akustikken i rummet bliver bedre. Forfærdelig akustik Vi skriver jo mange diktater i løbet af dagen, så det er meget vigtigt, at vi har gode lydforhold, forklarer Helle Røn. Før pladerne blev sat op, så kunne lægesekretærerne næsten ikke høre, hvad der blev sagt i diktaterne, hvis blot der blev talt i telefon i den anden ende af rummet også selvom lægesekretærerne sidder med høretelefoner på. Så var vi simpelthen nødt til at stoppe op og vente på at opkaldet var slut, fortæller Helle Røn. Pengene til afprøvningen af loftet er fundet gennem en pulje, som gør det muligt at afprøve potentielle løsninger til DNV-Gødstrup i de eksisterende matrikler. 13
Under Vesten Hvem skal flytte, hvornår Hvem skal flytte, hvornår Det store puslespil er blevet væltet ud på bordet, og hospitalsledelsen, afdelingslederkredsen og HMU har sat sig for at samle alle brikkerne. Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: JW Luftfoto Det er svært at finde tommelfingerregler for, hvor tidligt man skal være i gang med planlægningen, når man forbereder noget, der er så stort som DNV-Gødstrup. Der vil vise sig planlægningserfaringer fra DNU, som skal flytte store dele ud inden vi skal flytte. Og i Trondheim har hospitalet for nylig gennemført en kæmpe flytteproces. Men grundlæggende er det for Hospitalsenheden Vest en helt ny verden at træde ud i, når flytningen til Gødstrup for alvor begynder at blive en del af hverdagens overvejelser. Tre år er bestemt ikke for lang tid, når så mange ting skal falde på plads, inden vi flytter, siger hospitalsdirektør Henning Vestergaard. Han og resten af hospitalsledelsen er allerede nu i dialog med afdelingslederkredsen, HMU og projektsekretariatet for DNV-Gødstrup om en række store spørgsmål, der presser sig på. DNV-Gødstrup bliver færdiggjort i tre etaper, og det er den ramme, som svarene på de store spørgsmål skal falde ind under. I den første etape er det primært de akutte funktioner og dele af servicebyen, som flytter ind. Det sker i 2017, og kort tid efter ved årsskiftet 2018/2019 rykker psykiatrien, som er etape 2, og resten af somatikken samt de resterende dele af servicebyen, som er etape 3, ind i DNV-Gødstrup. Flytter ud og flytter rundt I de mellemliggende år skal resten af hospitalets funktioner drives fra en eller flere af de eksisterende matrikler. Måden man vælger at gøre det på, skal tage hensyn til en lang række vigtige kriterier. Først og fremmest skal det ske på en fornuftig økonomisk baggrund, og vil kræve skarpt fokus på antallet af beredskaber. Det koster mange millioner at flytte, og det koster endnu flere at flytte to gange. Hospitalsenheden Vest vil stadig sikre høj patientsikkerhed og gode patientforløb. Vi skal alle arbejde sammen i det nye hospital, så udviklingen af den fælles kultur er også på dagsordenen. Og endelig skal muligheden for at frigive hele matrikler undersøges. Kriterierne skal prioriteres, så det er ikke sikkert, at den endelige løsning fuldt ud kan tilgodese en optimal løsning for alle kriterier. Denne beslutning har så stor betydning for så mange menneskers arbejdsliv ej at forglemme det vi tilbyder patienterne, og at gennemføre ændringer af denne karakter må nødvendigvis have politisk opbakning. Derfor skal den endelige afgørelse træffes i regionsrådet. Men inden da, så skal vi trække på al den viden og erfaring, som vi har i medarbejderkredsen, afdelingslederkredsen og i MED-systemet, siger Henning Vestergaard. Diskussionerne, som er undervejs lige nu, skal munde ud i et forslag til en plan, som skal godkendes i Region Midtjyllands direktion og i forretningsudvalget, inden den endelige politiske beslutning træffes lige inden sommerferien. Derefter står det altså klart, om man allerede i 2017 vælger at lukke enten Primo 2014 HL, AL-kredsen og HMU fører indledende diskutioner om kommissorium for udflytning fra de eksisterende matrikler. UD-flytning April 2014 Direktionen og HE Vest indleder dialog om HE Vests oplæg til udflytningsplan. Formulering af endelig plan igangsættes. Juni 2014 Regionsrådet i Region Midtjylland tager stilling til den endelige udflytningsplan. Det sker efter behandling i regionens hospitalsudvalg, direktionen og politisk diskussion i forretningsudvalget. Den endelige godkendelse skal finde sted inden sommerferien. Forår 2014 HL, AL-kredsen og HMU diskuterer forskellige modeller for udflytning og drift af de tilbageværende funktioner. Flere scenarier skal konkretiseres. Maj 2014 HEVs arbejdsgruppe og hospitalsledelsen laver oplæg til konkretisering af udflytningsmodel og indleder dialog med HMU og afdelingslederkredsen. 14
Hvem skal flytte, hvornår Under Vesten Omtrent sådan så byggepladsen ud for omkring en måneds tid siden. Luftfotoet vidner umiddelbart om, at der går lang tid, før flyttekasserne skal være pakket i de eksisterende matrikler. Men flytningen er en lang proces, som er svær at planlægge, og derfor er netop det arbejde allerede sat i gang nu. Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, eller lade enkelte funktioner fortsætte, hvor de er nu. Flytter ind og tager i brug Indflytningen i de nye bygninger står bestemt heller ikke tilbage for udflytningen, hvad angår kompleksitet. Derfor er arbejdet på at etablere en flytteorganisation blevet sat i gang. Når flytteorganisationen er på plads, skal den udforme en masterplan for den samlede indflytningsproces i de mange nye m 2. Derunder Maj til juni 2014 Hospitalsledelsen tager stilling til udformning af flytteorganisationen. Samarbejdet med afdelingslederkredsen og HMU om dette er allerede indledt. Medio 2017 Etape 1 af DNV-Gødstrup bliver taget i brug. Det er primært akutte funktioner og dele af servicebyen. Årsskiftet 2018/2019 Etape 2 af DNV-Gødstrup tages i brug. Alle de psykiatriske funktioner flytter ind. ligger der opgaver som udformningen af en kommunikationsstrategi, afklaring af økonomiske forhold, planlægning af personalemæssige processer ved flytning og overgang til nyt tjenestested, drejebog for test og ibrugtagning af de nye bygninger og det nye udstyr, rømning og fraflytning af de eksisterende matrikler og overgangen fra flytteproces til driftsproces. Opgaven er stor men virkelig spændende. Det er ikke mange forundt at være del af noget, der betyder så meget for så mange, siger Henning Vestergaard. IND-flytning August 2014 Flytteorganisation etableres og håndterer herefter en lang række praktiske udfordringer omkring ibrugtagning af bygningerne i Gødstrup. Årsskiftet 2018/2019 Etape 3 af DNV-Gødstrup tages i brug. De øvrige somatiske funktioner, og de resterende dele af servicebyen er klar til indflytning. Inden de store flytninger af hospitalerne ud til Gødstrup, så sker der også mindre indflytninger inden. Allerede nu er to entreprenører til stede på byggepladsen med deres skurvogne. Det drejer sig om Gustav H. Christensen A/S og MJ Eriksson A/S. De har til daglig selskab på pladsen af byggelederen og arbejdsmiljøkoordinatoren. Tilsammen giver det under 10 skurvogne. Allerede inden sommerferien 2014 vil boligarealet i den skurby, som skal servicere byggepladsen dog begynde at vokse eksplosivt. Når skurbyen er fuldt udbygget, vil den have plads til de op imod 800 mennesker, som kommer til at have deres daglige gang på byggepladsen og i de kontorer, som kommer til at være i skurbyen. Mandskabsfaciliteterne kommer eksempelvis også til at omfatte køkken, kantine og omklædningsrum. 15
Under Vesten Er I helt MED? Er I helt MED? Halvdelen af de lokale MEDudvalg har nu deltaget i MEDuddannelsen i Hospitalsenheden Vest, og er klædt godt på til medindflydelse og medbestemmelse. Mangler jeres LMU stadig at komme af sted? Så er det nu, I skal melde jer til i samlet flok via Plan2learn. Tekst: Merete Friis Jeppesen / Illustration: Reklametryk positiv feedback på fælles meduddannelse I efteråret 2013 blev der afholdt et kursus i MEDudvikling, som halvdelen af de lokale MEDudvalg i Hospitalsenheden Vest har deltaget i. Evalueringerne af kurset har været meget positive fra deltagernes side både i forhold til indhold, undervisningsmetode og relevans. Selve undervisningen har givet os inspiration til arbejdet i vores LMU, og samværet med andre udvalg fungerede rigtig godt. Hver LMU-formand havde et indlæg til inspiration for hele flokken, og derudover var der mange deltagere, som fortalte om, hvordan de hver især håndterede udfordringer i dagligdagen, fortæller lægesekretær Annette Porup fra Medicinsk Afdeling om indtrykkene fra MEDuddannelsen. MEDuddannelsen er af 1 dags varighed, og starter med oplæg og drøftelser på tværs af LMUer til gensidig inspiration. Herefter er der workshop, hvor de enkelte LMUer arbejder på et tema af vigtig betydning for udvalgets arbejde i den kommende periode. Jeg er overbevist om, at vi på B-siden er blevet en anelse skarpere på, hvilke emner vi skal forvente at samarbejde med A-siden om, og hvilke emner vi skal forvente information om. Vi er heldige at have en del medlemmer af HMU i vort LMU, og det letter forståelsen for, hvad HMU arbejder med, og hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende. mere info om meduddannelsen og tilmelding Ved spørgsmål relateret til MEDuddannelsen, kan man kontakte deltagerne i arbejdsgruppen, som har planlagt uddannelsen i Vest: næstformand i HMU Annette Toft, arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, Staben, ledende bioanalytiker Ida Robsøe, Nuklearmedicinsk Afdeling, sekretær Kirsten Kleinstrup, Kvalitet og Udvikling eller underviser Bente Refslund, Koncern HR. Læs mere om MEDuddannelsen og tilmeld MEDudvalget her: https://rm.plan2learn.dk (søg på "MED udviklingsmodul HEV") På baggrund af en brainstorm fik vi udviklet en strategi for vores vej til hospitalet i Gødstrup, herunder med indsatsområder på vejen, fortæller Annette Porup, som tilføjer, at kurset har givet en god forståelse af sammenhængen mellem det lokale MEDudvalg og hospitalets hovedudvalg, HMU: 16
lyt til os Under Vesten Brugerrådet for Hospitalsenheden Vest Lyt til os Hospitalet har fået sit første brugerråd. Har kan du møde tre af medlemmerne og deres forventninger til arbejdet i Brugerrådet for Hospitalsenheden Vest. Tekst: Finn Møller / Foto: mark cowper dyer Grete B. Thomsen, sundhedschef Lemvig kommune: Borgerne er ligeglade med, hvad det er for en kasse der betaler, bare de får den behandling, der er brug for. Heldigvis har vi i vores del af landet høstet gode erfaringer med at inddrage brugerne i, hvordan vi skruer vores sundhedstilbud sammen, så jeg forventer, at brugerrådet skal bruges til at gøre et godt samarbejde endnu bedre. er en uddannelse omkring det at arbejde på at høre patientens stemme og få denne inddraget i behandlingen og indlæggelsesforløbet. Jeg har arrangeret patientdialog forum i Akutafdelingen og forventer, at få en direkte dialog med patienterne, således vi får deres ideer til at kunne udvikle endnu smidigere forløb, både før, under og efter indlæggelsen. I Brugerrådet for hele hospitalet får vi mulighed for, i en bred forsamling af personale tværsektorielt, og brugere/patienter, at skabe nogle relationer der kan perspektivere måden, vi traditionelt arbejder på. Forhåbentlig kan vi samtidig udvikle nye tiltag, der optimerer vores samarbejde patient/brugere og personale imellem. Henning Petersen, patientrepræsentant fra Holstebro Kommune: Jeg er med, fordi jeg siden efteråret har haft nogle oplevelser med sygehusvæsenet, som jeg gerne vil dele med andre. Både gode og dårlige. Gennem mine mange år som underviser på Teknisk skole i Holstebro ved jeg, at vi alle kan blive bedre til det vi laver, hvis vi tør snakke om det. Og det er den ånd, jeg mærker, er til stede i brugerrådet. Sådan noget vil jeg gerne bruge tid på, og jeg glæder mig allerede til næste gang, vi skal mødes. Peter Hansen Jakobsen, afdelingssygeplejerske Akutafdelingen: Jeg har deltaget i IPLS facilitator uddannelsen i Glostrup. Det Afdelingssygeplejerske Peter Hansen Jakobsen. Patientrepræsentant, Henning Petersen Sundhedschef Grete B. Thomsen 17
Under Vesten Ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Mange forandringer, forbedringer og udfordringer har præget hospitalskøkkenet og Restoen i Hospitalsenheden Vest, og gjort dem klar til at lave mad i fremtidens hospital. Tekst: Brian Borg Andersen / Foto: Mark Cowper Dyer 18
Ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Under Vesten Denne opskrift brødføder nemt mere end 3500 ansatte og flere hundredetusinde patienter om året. Den kan også nemt anrettes i fremtidige hospitaler om nødvendigt. I en stor gryde blander man hospitalskøkken og kantine og rører rundt, indtil der ikke længere er synlige klumper mellem de to ingredienser. Lokale råvarer fra Herning og Holstebro er lige gode, og man kan med fordel blande det bedste fra de to bunker, mens man fremhæver de gode dele af den kultur, de enkelte råvarer er dyrket under. Blandingen varmes nænsomt op, uden at den koger over, så den er helt smeltet sammen uden at skille. Under denne proces tilsætter man løbende den rette mængde synlig ledelse, mens man husker på, at den ikke må fylde det hele i retten. De øvrige ingredienser skal også smage igennem. Når blandingen er ved at nå den rette konsistens, pifter man den op med udfordringer. En nøglehulsmærkning er velegnet til at fremhæve de bedste sider af de øvrige råvarer, og gør retten sundere og mere interessant. Endelig skal retten smages til. Der har været tvivl i visse kredse, om det er det rette tidspunkt at tilsætte en stor mængde DNV-Gødstrup i retten, men den fremherskende holdning, der er oppe i tiden, er, at skal det være så lad det være. Så brug endelig rigeligt det kan de fleste lide. Retten serveres både varm og kold, til hverdag og fest, hele året rundt. Den er endda så god, at den næsten ikke længere kan købes for penge. Velbekomme. Med maden i centrum I de sidste fire år har køkken-kantineområdet i Hospitalsenheden Vest bevæget sig langt væk fra det, som nogen ville kalde de gode gamle dage. Men udtrykket er ikke noget, som bliver forbundet med savn, hvis man skal tro cheføkonoma Birgit Drost. Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt. Det er det, som holder os i gang, siger hun over et rundstykke og en kop kaffe. At man taler med Birgit henover et bord med maden i centrum er den klare regel, og man kan nærmest ikke sætte en fod i et køkken, under hendes ledelse, uden at der bliver stillet noget foran en. Det er også noget der, præger kulturen i den store gryde, hun er med til at røre rundt i. At vi kan sætte os sammen om et bord gør, at vi kan finde hinandens stærke sider, og bruge dem på den bedst mulige måde. Der opstår en stemning omkring bordet, hvor det er nemmere at finde ud af, om der er en, der er særlig stærk til at sætte menuer sammen og en anden, der er rigtig god til at lave opslag, og så fordeler vi arbejdet og supplerer hinanden godt ud fra det, forklarer hun. Rykker tæt sammen om bordet At være kolleger uden at have en fælles hverdag er dog i sig selv en udfordring, som køkken-kantine området er opmærksom på, og arbejder for at løse i fællesskab. For tiden er en større gruppe medarbejdere afsted på kursus, og holdkortet er blandet sådan, at tomandsmakkerskaber er dannet af én medarbejder fra Herning og én medarbejder fra Holstebro. Alene det giver selvfølgelig et større kendskab til kollegaerne på den anden matrikel, men hvorfor stoppe der? I uge 19 og 21 skal tomandsholdene på skift besøge hinandens arbejdsplads, og indgå som en del af holdet der. De skal være to dage hvert sted, og det er 2+2 dage, hvor de virkelig kan komme om bagved og mærke, hvordan det fungerer hos kollegaerne. Det tror jeg, vi vinder rigtig meget på, siger Birgit Drost. Køkkenet i DNV-Gødstrup I sommeren 2013 opstod der debat, da planlægningen af DNV-Gødstrup i en periode måtte fortsætte uden, at det var garanteret, at der skulle være et køkken i det nye hospital. Den status reagerede medarbejderne på, og de fik skabt en del opmærksomhed, omkring emnet, efter de stod frem på TV MidtVest omkring deres bekymringer for fremtiden. De sendte et åbent brev til regionsrådsformand Bent Hansen og hospitalsdirektør med en invitation til at tage en faglig debat med køkkenpersonalet. Begge takkede ja. Både før under og efter mødet blev der i kulisserne arbejdet hårdt på at finde midlerne til køkkenet. I oktober samme år kunne hospitalsledelsen melde ud, at midlerne var blevet fundet, og planlægningen af et DNV-Gødstrup med et køkken kunne fortsætte. Se indslaget fra TV MidtVest her http://kortlink.dk/tvmidtvest/dv93 Læs mere om debatten her: http://kortlink.dk/rm/dv94 Læs den endelige afgørelse her: http://kortlink.dk/rm/dv95 19
Under Vesten Ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Fællesskab omkring forandringer Når forandringerne ligefrem står i kø, så står fællesskabet mellem køkkenerne sin prøve. At være leder og skulle vende så meget på hovedet, kan udadtil virke som en Uriaspost. Men der er ikke blevet trukket noget ned over hovedet på hverken ledere eller ansatte. De udfordringer, vi har været ude at løse i de sidste år, er jo for de flestes vedkommende noget, som vi selv har været med til at finde på, siger Birgit Drost og fortsætter: Det er jo ikke noget, jeg vil være med til, hvis ikke jeg kan mærke, at medarbejderne også er med på den. Og det er heldigvis den oplevelse, jeg har. De er positive og engagerede, og det smitter af på min og resten af ledelsens vilje og energi til at fortsætte med nye gode tiltag, siger Birgit Drost, og slår helt fast: Jeg beundrer mine medarbejdere, de er nogen seje kvinder. Når der skal noget nyt ind og tage en del af pladsen i en hverdag, der er travl nok i sig selv, bliver Birgit endda tit positivt overrasket over, hvor godt der bliver taget imod forslag til ændringer. Hvis vi i ledelsen spørger til, om der er nogen, som vil tage teten på projekterne, så er der altid nogen, som gerne vil. Der bliver simpelthen taget medejerskab på opgaverne. Alle tager et ansvar, er engagerede, og det er det, som gør vores arbejdsplads så dynamisk. Derfor så er vi heller ikke bange for at gå med på nye forandringer, fortæller Birgit Drost. Pengeløs uden afskedigelser En del af grundlaget for, at medarbejderne er så omstillingsparate, skal måske findes i at ændringerne ikke konstant fokuserer på besparelser. Det kunne ellers have været den første tanke, der gik igennem hovedet på mange, når der bliver nævnt tiltag som den pengeløse kantine. Hidtil har der jo været folk til at betjene kasserne og gøre dem op, når dagen er omme, og de skal jo ikke længere bruge deres tid med mønter mellem hænderne og endeløse strimler af dankortkvitteringer liggende klar til at runde dagen af med. Der har ikke været noget mukken over, at der forsvandt en opgave, eller nogen trykkende frygt over, om der skulle afskediges nogen. Det er ikke det, som pengeløs kantine handler om. Det nye system giver os friere hænder til at lave noget andet, og vi har helt sikkert opgaver nok. Så der har ikke været afskedigelser, fortæller Birgit Drost. Pengeløs kantine har da også ført andre opgaver med sig. Systemet skal kodes med de rigtige priser, på de mange forskellige varer, som kunderne har at vælge imellem, og særligt i opstartsfasen har der været en helt anden kundekontakt end bare at tage imod penge. De fleste kunder har nemlig haft brug for en smule hjælp til at komme ordentlig i gang med systemet igang. Derfor har medarbejderne i de første dage stået klar til at rydde enhver tvivl af vejen. De har været guider til forandringer for kunderne. Sundt igennem nøglehullet Det er sideløbende med indførelsen af den pengeløse kantine, at medarbejderne har skullet vænne sig til at tage endnu mere stilling til nogle endnu sundere, grovere og mindre saltholdige retter i hverdagen. I Restoen er der hver dag mindst én ret, som er nøglehulsmærket. Og det er noget, som er blevet bemærket hos kunderne. Nøglehulsmærket er noget, som langt de fleste kender til, eller i det mindste genkender som noget, der blåstempler en ret som sund, og det er godt, at vores kunder kan træffe det valg, og vide sig sikre på, at varen lever op til anbefalingerne. Kostrådene siger, at vi skal spise mere efter at få de gode kostfibre, sunde fedtstoffer og mindre salt og sukker. Det er der mange både kunder og patienter, som er opmærksomme på. Hvad er nøglehulsmærket? Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge de officielle kostråd i hverdagen. I hovedtræk: Spar på fedt. Spar på sukker. Spar på salt. Spis flere kostfibre og fuldkorn. Vælger du et produkt med Nøglehullet, vælger du et sundere alternativ inden for en fødevaregruppe. Nøglehulsprodukter stiller krav til indholdet af kostfibre, fedt, salt og/eller sukker. Når du spiser sundt og er fysisk aktiv i hverdagen, reduceres risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, visse kræftformer, knogleskørhed og huller i tænderne. Læs mere om Nøglehulsmærket her: www.noeglehullet.dk 20
Ingredienser til en udfordrende arbejdsplads Under Vesten Vi tænker meget over, hvad kunderne og patienterne siger. Og vi følger meget med i, hvad tendenserne i madlavningen er ude i samfundet. Vi kan godt lave god mad som smager godt, og som er til at betale, men det er også vigtigt for os, at det er sundt, og at vi kan dokumentere det. Det, tror jeg, betyder meget for vores selvforståelse, siger Birgit Drost. Vigtig rolle må gerne blive større Noget der fylder meget i hverdagen i hospitalskøkkenet er naturligvis, at det også er hospitalets patienter, som skal spise maden, og det nagler fokus fast på, hvordan man bedst løser den opgave. Vi kæmper for, at maden skal være en del af behandlingen af patienterne. Den rette ernæring medvirker jo til, at patienten kan blive hurtigere rask, at de heler bedre efter en operation, og at de har energi til genoptræningen, siger Birgit Drost. Derfor har køkkenet også en kostkonsulent, som er meget involveret i samarbejdet med sengeafsnittene, og der er gjort utrolig meget ud af, at menukortene til patienterne er indbydende og fleksible, så der er tilbud til ethvert behov. Men visionen om et bedre køkken for patienterne stopper ikke der. Vi kunne godt tænke os at tage skridtet videre og komme helt ud til patienterne hver dag. Vi vil gerne indføre mad- og måltidskonsulenter, som kan være med til at hjælpe patienterne med at vælge maden. Og nøde dem, hvis det er nødvendigt med underernærede småtspisende patienter. Om det er lige rundt om hjørnet er dog ikke sikkert, men det er helt sikkert noget, Birgit Drost finder det værd at arbejde for. Og vi har jo hele tiden noget nyt oppe i ærmet, tilføjer hun. Klar på pladsen I den allernærmeste fremtid tager køkkenet endnu en stor opgave på sig. Ved byggepladsen til Det Nye hospital i Vest Gødstrup kommer der til at være op imod 800 mennesker beskæftiget med at lave den fremtidige arbejdsplads, som fylder så meget i hverdagens dagsorden i Hospitalsenheden Vest. Udover håndværkerne på pladsen vil der også være mange kontorfolk i skurbyen. Det, som de har til fælles med helte, er først og fremmest, at de ikke dur uden mad og drikke. Og det har køkkenet tænkt sig at gøre noget ved. Vi har allerede budt ind på opgaven. I første omgang vidste vi dog ikke, at den var så omfattende, som den har vist sig at være, men det gør bare udfordringen endnu mere spændende, siger Birgit Drost. Omkring 70 procent af folkene på pladsen kommer til at pendle til og fra arbejde, arbejdet går i gang omkring kl. syv hver morgen, og der er fuld knald på hele dagen. Først troede vi, at det drejede sig om, at de skulle have formiddagskaffe og måske noget brød, og at der skulle være mulighed for frokost senere. Men der er ønske om, at maden er klar til kunderne fra kl. 6.30 om morgen til kl. 19.00 om aftenen. Og det er morgenmad, frokost og varme retter. Når vi siger, at vi gerne vil have den opgave alligevel, så er det fordi vi tror på, at vi kan levere noget, der er sundt og smager så godt, at man næsten ikke kan sige nej, og så i øvrigt ikke koster mere, end at man har råd til at købe sig til det, siger Birgit Drost. Selv med til Gødstrup At køkkenet byder ind på at brødføde opførelsen kan virke paradoksalt, når det ikke er længere tid siden, at der var tvivl om, hvorvidt køkken selv skulle med til DNV-Gødstrup. Men at debatten blev taget ser Birgit Drost ikke som noget ubetinget negativt, for det gav medarbejderne en mulighed for at kigge indad og sætte ord på den store opgave, de løser. Jeg var ikke selv involveret i debatten, men der var mange, der engagerede sig meget energisk i det. Og det der kom ud af det at vi stadig kan se os selv som en del af det hele, er meget vigtigt, siger Birgit Drost. Mad i fremtiden En landsdækkende gruppe af ledere af hospitalskøkkener og konsulenter fra Kost & Ernæringsrådet har udarbejdet en anbefaling til fremtidens hospitalsforplejning. Anbefalingerne lægger op til en integration og anerkendelse af, at ernæringen skal være en del af patientbehandlingen, og der skal kunne indføres ernæringsjournaler som arbejdsredskab. Du kan læse anbefalingen her http://kortlink.dk/rm/dv9d 21