Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende høj stemmedeltagelse i hele lærerforeningen og en endnu mere imponerende stemmedeltagelse i vores kreds. Vi nåede en stemmeprocent på 86,6 De fleste i vores kreds har sagt ja til overenskomsten. 81, 4 % af stemmerne var ja stemmer. Nej procenten er ikke særlig stor men hvis jeg fortæller at 141 lærere her i kredsen har sagt nej så tror jeg, at det bliver åbenlyst for enhver, at så rungende var det ja så heller ikke. Det store ja er ikke udtryk for begejstring. Det er udtryk for, at et stort flertal af lærerne finder det umagen værd at samarbejde med vores kommuner om at finde frem til en egentlig arbejdstidsaftale ved næste overenskomst og det er helt sikkert et udtryk for, at ikke ret mange lærere har lyst til at komme i konflikt lige med det samme. Det er supervigtigt, at vi på den måde har demonstreret, at vi stadig holder sammen og deltager aktivt i demokratiet. Det er lige så vigtigt, at vi har demonstreret, at der er opbakning til vores forhandlere både centralt og lokalt. Det skal være sådan, at der ikke er forskel på det lærernes repræsentanter siger og det lærerne mener og det er nu blevet slået fast igen. Forberedelsen har været alt for presset i indeværende skoleår. Nu har vi en aftale, hvor der står, at der i planlægningen skal tages højde for, at der er sammenhængende og effektiv tid til forberedelse. Der skal være forberedelsestid 1
til rådighed, så det er muligt at følge op på undervisningen i forhold til planlægningen af de kommende lektioner i faget. Der er blevet slået hegn om forberedelsestiden. Den fastlagte forberedelsestid kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål. Er det undtagelsesvis nødvendigt, så skal ledelsen forholde sig til, hvordan læreren får mulighed for at forberede undervisningen. Det er ikke nok at sige: Det må I klare i teamet. Det bør være slut med at blive taget ud af sin forberedelsestid for at læse vikartimer. Det er slut med at finde tiden til nye opgaver ekstra opgaver ved at skære i forberedelsen Det skal også sikres, at lærerne får mulighed for at mødes om forberedelsen og efterbehandlingen af undervisningen. Kredsstyrelsen har sammen med tillidsrepræsentanterne identificeret nogle af de største problemer, vi har i forhold til arbejdstidsreglerne. For mange opgaver og for lidt tid til forberedelsen er et stort problem. Et andet stort problem er opgaveoversigterne, som ikke har fungeret efter hensigten nemlig at sikre et overblik over årets arbejde på baggrund af en dialog mellem den enkelte og skolelederen. De opgaveoversigter, vi arbejder efter nu, er blevet til på baggrund af, hvad man kan kalde baglæns købmandsregning. Med den her overenskomstaftale er det aftalt, at der i forbindelse med drøftelserne af opgaveoversigten indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver. Som det står i forhandlingsprotokollen: Opgaveoversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdet ud fra forståelige, gennemskuelige og saglige kriterier. Der er kommet nogle skal bestemmelser ind i den fælles forståelse af, hvordan der kan arbejdes ud fra Lov 409. 2
Det betyder imidlertid ikke, at vi kan læne os tilbage i vished om, at nu bliver alt godt. Det kommer ikke af sig selv. Vi skal holde fast lige nu af hensyn til planlægningen af næste skoleår. Det er min opfattelse, at vi skal holde fast i det samarbejde, som vi i begge kommuner har fået etableret mellem skolelederne og tillidsrepræsentanterne. Det samarbejde har netop fokus på de to største problemer: - tiden til forberedelse -og udarbejdelsen af gode brugbare opgaveoversigter. Overenskomsten slår fast, at det tabu, der har været omkring indgåelse af lokale aftaler, nu er brudt. Det er igen blevet formuleret som noget naturligt, at parter indgår aftaler. Også på vores område. Vi skal afsøge, hvilke muligheder der er for indgåelse af aftaler med vores kommuner, men først og fremmest skal vi holde fokus på at hjælpe hinanden med at få løst de presserende opgaver i forbindelse med planlægningen af næste skoleår. Tillidsrepræsentanterne og Kredsstyrelsen skal være aktive i forhold til at sikre, at der arbejdes sammen på tværs af skolerne udveksles ideer og erfaringer her i de næste måneder, hvor kommende skoleår planlægges. Der er mulighed for at indgå aftaler i løbet af året. Vi skal have fokus på de muligheder, der ligger i at indgå aftaler om flekstid. Der er allerede ved at udvikle sig en ny praksis på nogle skoler. Vi skal indsamle og evaluere på de erfaringer, der er gjort lokalt på vores skoler i kredsen, ligesom vi skal lade os inspirere af de erfaringer og aftaler, man har andre steder i landet. Vi skal også kigge på de muligheder, der ligger i at afsætte en pulje timer til løsning af særlige opgaver. Det er fortsat min klare opfattelse, at vi skal passe på med, at vi ikke får lukket op for det grænseløse arbejde. 3
Det har vist sig, at rigtig mange lærere har det ganske fint med den faste arbejdstid. Lærere har opdaget, at det er rart at holde weekend. Men vi kan helt sikkert godt få noget positivt ud af at søge efter at gøre tilrettelæggelsen af arbejdsdagene mere fleksible. Aftaler om fleksibilitet og puljer vil blive indgået på kredsniveau. Det er vores bedste mulighed for at sikre sammenholdet på tværs af skolerne, og det er vores bedste forsikring mod, at det på enkelte skoler udvikler sig til det grænseløse arbejde. Den gode praksis, der er på nogle skoler, vil vi have ophøjet til egentlige kommunale aftaler. Overenskomsten indeholder nogle bestemmelser om opfølgning og evaluering. Det indebærer, at vi på alle niveauer skal have ledelser og arbejdsgivere til at forholde sig til, hvordan det går med kvaliteten. Tillidsrepræsentanterne skal tale med skolelederen, kredsen skal tale med kommunen og DLF skal tale med KL. Ansvaret bliver skubbet opad med den her aftale. Og ansvaret skal skubbes opad. Alle ansatte i- og omkring skolerne knokler for at få hverdagen til at hænge sammen, så den undervisning, der gives, har en ordentlig kvalitet i forhold til alle de mange målsætninger, der er i Folkeskolen. Men det er temmelig meget op ad bakke. Jeg har lige talt om, hvor langt vi er. Vi er ikke nået længere end til der, hvor vi kan skimte muligheden for i næste skoleår at få tid til at forberede undervisningen og få et overblik over, hvilke opgaver vi i øvrigt skal løse. 4
Det er politikerne, der har til opgave at sørge for, at de økonomiske rammer er til stede. Det har de overhovedet ikke sikret endnu. I begge vores kommuner har budgetforudsætningen for indførelsen af folkeskolereformen været, at lærerne skal undervise 80 timer mere om året. Hvis vi sidste skoleår således skulle have undervist godt 10 % mere, ville det have betydet, at vi i Odder skulle ansætte 20 lærere. Hvis vi sidste skoleår skulle have undervist så meget mere, ville det have betydet, at der i Skanderborg skulle ansættes 60 lærere. Man har således i begge kommuner effektiviseret svarende til 10 % alene på lærerområdet. Der er sket det, at man har vedtaget de største forandringer i skolen i mands minde, og det kombinerer man med at skære yderligere 10 % af den økonomi, man de seneste år har brugt til at drive skole. Det har ikke foranlediget en eneste politiker til at løfte et øjenbryn. Der er ellers rigelig debat, når man laver den årlige grønthøstereffektivisering på en halv procent. Er det nu effektivisering eller er det besparelse.?? sådan kører debatten hvert år. Men her kommer ikke en lyd!! Uden videre effektiviserer man for 10 mio. kr. i Odder og for 30 mio. kr. i Skanderborg mindst 30 mio. kr. Det er ikke ordentligt overfor lærerne, at man fuldstændig forholder sig tavs omkring den manglende finansiering af skolereformen. Det er efter min opfattelse heller ikke ordenligt overfor borgerne, at man lader som om at: lige om lidt, så har lærerne vænnet sig til at være normaliserede og så er kvaliteten i vores skoler igen helt i top. 5
10 mio. kr. og 30 mio. kr. er mange penge. Men det er ikke så mange penge, at vores lokale politikere ikke kan gøre noget. De kan gøre meget. De kan give sig til at kigge rigtig grundigt på strukturerne I hele kommunens opgaveportefølje. Det her er så store beløb, at det er uanstændigt at lade skolernes budgetter klare den enorme opgave alene. Hvis der skal være bare lidt troværdighed tilbage i effektiviseringsideerne, så må politikerne - om ikke til andre, så da til sig selv sige: Vi kan da ikke gå ud fra, at hvis vi sender 30 mio. for lidt ud til skolerne, så klarer lærerne det nok, uden at kvaliteten forringes. Jeg har også en klar forventning om, at vores borgmestre vil tale højt og tydeligt om det her i Kommunernes Landsforening. Kommunerne er blevet snydt af folketinget, som ikke samtidig med vedtagelsen af reformen vedtog en finansiering. Ansvaret skal skubbes opad. Hvis ikke der er nogen i de politiske lag, der skaffer finansiering til den store opgave, som skolereformen er, så er jeg alvorligt bange for, at vi ikke kan nøjes med 20 % stigning i sygefraværet, som vi har set i indeværende skoleår i Skanderborg. Og jeg er alvorligt bekymret for, om vi får taget hul på de opgaver, der ligger og venter. Der skal styr på den understøttende undervisning. Nu må vi holde op med at tro, at alle bud på, hvad det går ud på er lige gode. Den understøttende undervisning er undervisning. Det er undervisning, som skal støtte op om den faglige undervisning, der i øvrigt foregår i henhold til Folkeskoleloven. Det er lærerarbejde! Og vi skal have det til at fungere, så det kan gavne elevernes undervisning og læring. 6
Lektiecafeerne er vi nødt til at kigge på. Meningen er, at der skal gives eleverne mulighed for faglig fordybelse. Det er lærerarbejde. Vi skal have det til at fungere. Den åbne skole er en rigtig spændende tanke. Men det kan ende som et mareridt, hvis det bliver overladt til foreninger, kulturskole og erhvervsliv at definere, hvad det skal gå ud på. Hvis den åbne skole skal give mening, er det skolerne, der skal have fat i den lange ende af tovet. Vi skal formulere, hvad vi har behov for i sammenhæng med den åbne skole. Vi skal fremkomme med ønsker og forventninger til det omgivende samfund, og til, hvad vi kunne tænke os i forhold til vores elevers undervisning. Den åbne skole drejer sig i virkeligheden rigtig meget om, at det omgivende samfund skal åbne op for skolen mindst lige så meget som at skolen skal åbne op ud til samfundet. Og det drejer sig ikke om, at skolen skal finansiere eneundervisning i trompetspil. Folkeskolereformen drejer sig også om, at vi skal flytte fokus fra undervisning til læring. Det er en stor udfordring. Alt det kan vi ikke løse, hvis vi skal drukne i logistiske problemer, fordi der mangler henholdsvis 20 og 60 lærere i vores kommuner! Jeg mener, at vi alle har en opgave alle os der kender en politiker eller støder på en engang imellem. Det er nu vi skal gribe fat i dem og bede dem om ikke at stikke hovedet i busken i forhold til, at vi mangler lærere ude på skolerne!! Hvis reformen skal gennemføres, så koster det penge og de penge er ikke fulgt med. 7
Det her temmelig store suk betyder ikke, at vi ikke selv skal gøre noget. Det skal vi - og det gør vi. Der er mange ideer, der afprøves rundt omkring på skolerne og nu har vi som nævnt sagt ja til at fortsætte med at søge samarbejdet med arbejdsgiverne. Vi har sagt ja til omfattende kompetenceudviklingsplaner. Vi har sagt ja til at efter og videreuddanne os. Vi vil godt anbringe os selv på skolebænken. Det vil vi, fordi vi kan se, at det kan komme vores elever til gavn, hvis de bliver undervist af veluddannede lærere. Folkeskolereformen drejer sig også om, at vi skal flytte fokus fra undervisning til læring. Det er en stor udfordring. For godt et år siden, kom alle vores skoleledere hjem fra kurser i KL-regi. Kurserne handlede om reformen. På de kurser afskaffede man stort set undervisningsbegrebet og talte udelukkende om læring. Det irriterede mig dengang, at man havde så lidt respekt for lærernes kerneopgave, at man helt kunne holde op med at tale om den. Vi har altid undervist med det for øje, at vores elever skulle lære noget. Vi har altid bestræbt os på, at vores elever skulle blive dygtige, så de kunne klare sig godt i livet. Jeg er kommet til den erkendelse, at vi med fordel kan dreje vores synsvinkel en anelse, så vi stiller spørgsmålet om, hvad eleverne skal lære af denne undervisning lidt mere præcist og måske lidt mere specifikt. At vi måske skal tage vores rigtig gode undervisningsforløb og stille spørgsmålet om, hvad eleverne lærer af det. I virkeligheden er det her en meget stor forandring i hele vores uddannelsessystem. Der er jo rigtig mange steder, man har haft noget mindre bevidsthed om læring end i folkeskolen. 8
Vi har fokus på det her i begge vores kommuner. Mest konsekvent i Skanderborg, hvor Hattie-projektet er på dagsordenen. Det er min opfattelse at læringsprojekterne er ment som en hjælpende hånd. Jeg vil opfordre til, at vi fortsat tager imod tilbuddet. Det bygger på en grundlæggende erkendelse af, at det er læreren der sikrer, at der sker læring, og at der er mange måder at være en god lærer på. Der er respekt omkring vores arbejde. Og så kan jeg rigtig godt li, at der er en vej ud. Hvis vi - når vi har sat os ind i det finder frem til, at det her kan ikke anvendes i min lærergerning ja, så står det jo en frit for at vælge noget andet. Jeg har for lidt siden talt om, at vi mangler 80 lærere her i kredsen. Men det rækker altså ikke til også at dække det behov for vikarer, der opstår i de år, hvor lærerne skal uddannes i så stort tal, at skolerne kan leve op til reformens krav om, at alle elever senest i 2020 skal undervises i alle fag af lærere med undervisningskompetence som det hedder nu, hvor linjefagene er afskaffet i læreruddannelsen. Der er mange af os der skal en tur omkring VIA. Det er meget godt, at der er afsat puljer fra stat, kommune - og sågar AP Møller til at sikre lærernes kompetenceudvikling. Men det er penge, der er beregnet til at betale kursusudgifterne som sådan. Der er ikke i disse midler tænkt på vikardækning. Det er op til kommunerne at finansiere vikarudgifterne. Kompetenceudvikling kommer til at fylde meget de kommende år. Det skal som sagt sikres, at eleverne kan blive undervist af lærere med undervisningskompetence i fagene. 9
Men den interne videndeling skal vi også have langt mere gang i. Jeg ved godt, at der er forskel på, hvordan man arbejder på skolerne, men jeg mener, at vi bliver nødt til på skolerne, at blive langt bedre til at bruge den merviden, som ligger hos vores kolleger med f.eks. vejlederuddannelser. Vi har nu i en del år haft læringscentre på alle skoler. Det er på tide, at vi får det til at virke efter hensigten. Det er herfra energien og overblikket skal komme, hvis vi skal have det fulde udbytte af de digitale læringsplatforme, som kommer til os om et øjeblik. Jeg tror også, vi kan blive bedre til at få specialisterne fra PPR og fra UU tættere på undervisningen, end de er i dag. Vi skal have vores lederes hjælp til at få fokus på, hvordan vi kan optimere brugen af al den ekspertviden, som befinder sig på skolerne og i deres nærmeste omegn. Vi vil i kredsstyrelsen arbejde med det her i de kommende år. Der er i begge kommuner nedsat styregrupper, der skal arbejde med kompetenceudviklingen. Vi er repræsenteret i de grupper der eksisterer, og vi bliver indbudt til at deltage i de kommende styregrupper. Kompetenceudviklingsarbejdet bliver omfattende de kommende år. Inklusionsarbejdet halter stadigvæk gevaldigt på vores skoler. Det er langt fra første gang, at inklusion er et emne på vores generalforsamling. Det er ikke det samme vi siger hvert år. Sidst var det en konstatering af, at nu er der handleplaner på alle skoler i Skanderborg, men ingen i Odder. Nu kan jeg konstatere, at handleplanerne er på vej i Odder. Og jeg kan konstatere, at handleplanerne i Skanderborg er langt fra at være implementerede på de fleste 10
skoler. Konklusionen er den samme. Inklusionsopgaven er langt fra at være løst og det er en enorm belastning på skolerne. Hvis vi skal klare opgaverne i forbindelse med folkeskolereformen, bliver arbejdet med handleplanerne i forbindelse med inklusion nødt til at blive løst. Vi har stadig skoler, hvor lærere kan stå alene med problemerne med elever, der f.eks. bliver voldsomme overfor kammeraterne eller omgivelserne. Der spildes alt for meget energi på usikkerhed og utryghed som følge af, at det ikke alle steder er en selvfølge, at inklusion er skolens opgave det er en vi opgave og ikke den enkelte lærers eneansvar. Der skal styr på de handleplaner! Som det tydeligt synes jeg fremgår af den her beretning, så er der problemer nok at tage fat på. Der er så mange og de er så store, at jeg med sikkerhed kan sige, at de ikke er løst, når vi når frem til næste generalforsamling. Nogen gange har vi i foreningen snak om, hvordan vi kan blive ved med at holde sammen. Når nu vi ikke kan sikre lærerne, at de mange problemer bliver løst. Hvad skal jeg med min fagforening, lyder det spørgsmål, vi forsøger at forholde os til. Jeg bliver engang imellem inviteret til møde i faglig klub på forskellige skoler. For et par måneder siden var jeg sammen med Torben inviteret til Skovbakkeskolen i Odder. Der skulle være møde i anledning af at tre kolleger havde meldt sig ud af foreningen. 11
Lad mig med det samme sige, at det er de eneste tre, der har meldt sig ud siden lockouten i 2013. Jeg vil godt slutte beretningen af med at fortælle lidt af mine indtryk fra det møde på Skovbakkeskolen. Det var et rigtig godt møde, hvor vi kom til at tale om nogle vigtige og grundlæggende værdier, som er årsagen til, at vi er medlemmer af en fagforening og som er årsagen til, at vi mødes her i dag. Der er noget vi skal huske at sige højt. Fællesskabet sikrer, at vi har den bedst mulige styrke. Den styrke skal vi bruge til at sikre kollektive overenskomster. Kig på lønnen de steder, hvor der ikke er kollektiv overenskomst Service sektoren Ryan Air Østeuropæiske arbejdere. Det er en grundlæggende værdi og en grundlæggende ret, som vi skal værne om til gavn for os alle. Det er en grundsten i vores demokrati. Fagforeningen har gennem tiden sikret gode lønforhold. Vi har høj løn, god pension, løn under sygdom, løn under en meget stor del af barslen Vi har tryghed i ansættelsen vi er ansat i kommunen og ikke på den enkelte skole, vi har gode opsigelsesvarsler og godtgørelser, hvis vi har været ansat længe. Vi har et TR system, som sikrer, at vores synspunkter altid kan komme frem internt på arbejdspladsen. TR er beskyttet, og på den måde værnes der om ytringsfriheden. Vi har mulighed for at hjælpe medlemmer i vanskeligheder, hvis de f.eks. er ramt af længerevarende sygdom, afsked eller har brug for hjælp til at klare en vanskelig samtale med lederen. Og arbejdstid. Her har vi ganske rigtigt vanskeligheder for tiden. Men hvis vi kigger på det over tid 12
og kigger på det i sammenhæng med de andre gode grunde til at vi står sammen, så skal vi nok få den del tilbage på rette spor. Det er utrolig rart at opleve, at det er disse grundlæggende værdier og disse vigtige resultater af sammenholdet gennem tiden, der bliver omdrejningspunktet for et møde, der havde sit udgangspunkt i, at nogen meldte sig ud af det fællesskab. Jeg synes at alle os der er her i dag skal gå hjem på skolerne og fortælle det her til en af vores kolleger. Vi skal hjælpe hinanden med at huske, hvorfor vi har en fagforening. Og med disse ord overgiver jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. 13